Read more - Simpson Thacher & Bartlett LLP

Datablad
Titel:
Sundhedsfaglig vurdering af brГ¦nderГёgsforureningen i primГ¦rt byzone i
dagens Danmark
Forfatter:
Ryan Lund
Gruppenummer:
755
ECTS-point:
15
Afleveringsdato:
Mandag d. 9. januar 2012
Vejledere:
Naturvidenskabelig hovedvejleder: Adjunkt Kristian Syberg, RUC
Naturvidenskabelig bivejleder: Ekstern lektor Paul Thorn, RUC
Censorer:
Lektor Else Nygaard, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU
Lokal Agenda 21 Koordinator Bjarne Rasmussen, Region SjГ¦lland
Kandidatmodul:
3. kandidatsemester (K3)
Uddannelse:
Teknologisk Samfundsvidenskabelig PlanlГ¦gning (TekSam)
Institut for MiljГё, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC)
Roskilde Universitet
Forsidemotiv:
Elektronisk nyhedsbrev fra вЂ™The Wood Smoke ActivistвЂ™, 2. ГҐrg., nr. 2, 2010
fra Canada (udgivet af Shirley Brandie; [email protected]):
http://woodburnersmoke.net
Foto 1: MORTEN LANGKILDE, fra artikel pГҐ Politiken.dk med titlen:
вЂњProducent: Giv brГ¦ndeovnssvin det rГёde kortвЂќ (Dilling 2010).
Side 2 af 109
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. В FORORD....................................................................................................................................................................5 В 1.1 В MГ…LGRUPPE .............................................................................................................................................................................. 5 В 1.2 В LГ†SEVEJLEDNING .................................................................................................................................................................... 5 В 1.3 В TAKSIGELSER ............................................................................................................................................................................ 6 В 2. В INDLEDNING ...........................................................................................................................................................6 В 2.1 В FORMГ…L ..................................................................................................................................................................................... 6 В 2.1.1 В Overordnet В og В gennemgГҐende В formГҐl.................................................................................................................... 6 В 2.1.2 В SekundГ¦rt В og В delelement-Вorienteret В formГҐl ....................................................................................................... 7 В 2.2 В MOTIVATION ............................................................................................................................................................................. 7 В 3. В PROBLEMFELT В MED В BAGGRUNDSTEORI ......................................................................................................8 В 3.1 В HVORFOR В OG В I В HVILKET В OMFANG В UDGГ�R В BRГ†NDERГ�GSFORURENINGEN, В I В PRIMГ†RT В BYERNE, В ET В STORT В SUNDHEDSPROBLEM В I В DANMARK?............................................................................................................................................... 8 В 3.1.1 В Forringet В livskvalitet, В gener, В symptomer, В sygdom В og В dГёd ............................................................................. 8 В 3.1.2 В Sundhedseffekterne В af В brГ¦nderГёgsforurening В sammenlignet В med В trafikal В luftforurening, В passiv В rygning В samt В andre В opvarmningsformer В i В Danmark..................................................................................10 В 3.1.3 В Brugen В af В og В forureningen В fra В individuel В trГ¦fyring В i В Danmark В er В ca. В fordoblet В op В gennem В 00вЂ™erne В og В vil В muligvis В stige В yderligere В eller В stagnere В op В gennem В 10вЂ™erne ....................................................12 В 3.1.4 В Status В og В udvikling В de В sidste В 10-В20 В ГҐr В i В emissionen В af В de В sundhedsmГ¦ssigt В betydeligste В forureningsparametre В i В brГ¦nderГёgsforureningen ....................................................................................................15 В 3.1.5 В Lav В udledningshГёjde В medfГёrer В hГёje В koncentrationsniveauer В i В byomrГҐder В med В mange В hotspots
...........................................................................................................................................................................................................19 В 4. В PROBLEMFORMULERING ................................................................................................................................ 19 В 4.1 В OVERVEJELSER В OMKRING В AFGRГ†NSNING В I В FORM В AF В TIL-ВвЂђ В OG В FRAVALG .......................................................................20 В 4.2.1 В Fokus В pГҐ В miljГёplanlГ¦gger-Вrelateret В overblik В frem В for В detailhjГёrne В inden В for В brГ¦nderГёgsforurening В & В folkesundhed ..........................................................................................................................20 В 4.2.2 В Fokus В pГҐ В usikkerheder, В stГёrrelsesforhold В og В sammenhГ¦nge В ifm. В mortalitets-Вestimat ..................20 В 4.2.3 В BrГ¦nderГёgsforureningens В sundhedseffekter В afhГ¦nger В af В emission, В immission/eksponering В og В dosis-Вrespons В sammenhГ¦ng.................................................................................................................................................21 В 4.2.4 В Ca. В 200 В danskere В dГёr В hvert В ГҐr В fГёr В tid В pga. В brГ¦nderГёgsforureningen.....................................................21 В 4.2.5 В AfgrГ¦nsning В af В brГ¦nderГёgsforurening В til В primГ¦rt В byzone В i В Danmark ................................................21 В 4.2.6 В Fravalg В af В dybdegГҐende В lГёsningsorienteret В analyse В af, В hvorledes В brГ¦nderГёgsforureningen В effektivt В minimeres В i В primГ¦rt В de В danske В byer..............................................................................................................22 В 5. В METODE ................................................................................................................................................................ 22 В 5.1 В OVERORDNET В METODE .........................................................................................................................................................22 В 5.1.1 В Indsamling, В sortering В og В anvendelse В af В litteratur...........................................................................................23 В 5.2 В INTERVIEWS ............................................................................................................................................................................23 В 5.2.1 В Overordnet ........................................................................................................................................................................23 В 5.2.2 В De В valgte В respondenter ...............................................................................................................................................24 В 5.2.3 В Inden В interviewet ...........................................................................................................................................................24 В 5.2.4 В Under В interviewet ..........................................................................................................................................................25 В 5.2.5 В Efter В interviewet.............................................................................................................................................................25 В Side 3 af 109
5.3 В ANALYSE В & В DISKUSSION .......................................................................................................................................................26 В 6. В RAMMEFUNDERENDE В VIDENSKABSTEORETISKE В OVERVEJELSER.................................................... 27 В 6.1 В KRITISK В REALISME .................................................................................................................................................................27 В 6.2 В POST-ВвЂђNORMAL В SCIENCE ........................................................................................................................................................28 В 6.2.1 В Hvad В er В post-Вnormal В science В kort В fortalt? ..........................................................................................................28 В 6.2.2 В En В mere В projektspecifik В inspiration В fra В post-Вnormal В science.....................................................................28 В 6.2.3 В At В finde В balancen В mellem В kompleksitet В og В reduktionistisk В videnskabeliggГёrelse............................30 В 7. В TEORI ..................................................................................................................................................................... 32 В 7.1 В PARTIKULГ†R В LUFTFORURENING В MEDFГ�RER В Г�GET В MORBIDITET В OG В MORTALITET ..................................................32 В 7.1.1 В Immissionsniveauer В og В helbredseffekter В for В PM10 В og В isГ¦r В PM2,5 ..............................................................33 В 7.1.2 В Er В der В forskel В pГҐ В partiklers В sundhedsskadelige В effekt?.................................................................................34 В 7.1.3 В Danskerne В dГёr В i В gns. В 6-В9 В mГҐneder В fГёr В tid В pga. В PM2,5-Вimmissionen ..........................................................34 В 7.1.4 В 3.000-В5.000 В danskere В dГёr В hvert В ГҐr В fГёr В tid В pga. В PM2,5-В В og В PM10-Вimmissionen......................................35 В 7.1.5 В PartikulГ¦r В emission В versus В immission .................................................................................................................36 В 7.1.6 В Immission В versus В eksponering .................................................................................................................................37 В 8. В ANBEFALELSESVГ†RDIGE В STYRINGSMIDLER В OG В Г�VRIGE В TILTAG..................................................... 37 В 8.1 В NATIONAL В REGULERING .......................................................................................................................................................37 В 8.1.1 В Forbud В mod В individuel В fastbrГ¦ndselsfyring В i В byzone В i В Danmark.............................................................38 В 8.1.2 В Lovkrav В om В вЂ™brГ¦ndeovnskГёrekortвЂ™, В fugtighedsprocent В pГҐ В max В 20 В % В for В brГ¦nde, В rГёgrensning, В miljГёmГ¦rkede В ovne В og В optimale В skorstene В er В udmГ¦rket В men В utilstrГ¦kkeligt .............................................39 В 8.1.3 В SkГ¦rpede В danske В krav В til В grГ¦nsevГ¦rdier В for В luftkvaliteten В i В Danmark В og В EU ..................................40 В 8.1.4 В IndfГёrsel В af В ГҐrlig В grГёn В ejerafgift В pГҐ В individuel В fastbrГ¦ndselsfyring В samt В tilskudsmidler В til В miljГё-В В & В sundhedsvenlig В opvarmning............................................................................................................................................41 В 8.1.5 В Forskningsmidler В til В stor В dansk В epidemiologisk В undersГёgelse В af В bl.a. В brГ¦nderГёgsforureningens В sundhedseffekter .......................................................................................................................................................................43 В 8.1.6 В Er В den В videnskabelig В evidens В i В dag В вЂќtilstrГ¦kkeligвЂќ В til В politisk В at В kunne В legitimere В effektiv В regulering В af В brГ¦nderГёgs-Вemissionen В i В primГ¦rt В byzone В i В Danmark?...............................................................45 В 9. В ANALYSE В & В DISKUSSION .................................................................................................................................. 46 В 9.1 В FOKUS В PГ… В USIKKERHEDER ....................................................................................................................................................46 В 9.2 В DISKUSSION В AF В BEHOVET В FOR В ET В STORT В LANDSDГ†KKENDE В EPIDEMIOLOGISK В STUDIE ...........................................48 В 9.3 В VIDENSKABELIG В KONSENSUS В OM В FГ�LGENDE В I В RELATION В TIL В BRГ†NDERГ�GSFORURENING В & В SUNDHED ...............49 В 10. В KONKLUSION..................................................................................................................................................... 50 В 11. В PERSPEKTIVERING ......................................................................................................................................... 51 В 12. В LITTERATURLISTE.......................................................................................................................................... 51 В 12.1 В INTERNETADRESSER ...........................................................................................................................................................63 В 13. В BILAG ................................................................................................................................................................... 65 В 13.1 В BILAG В 1: В ORDLISTE .............................................................................................................................................................65 В 13.2 В BILAG В 2: В E-ВвЂђMAIL В KORRESPONDANCE ..............................................................................................................................73 В 13.2.1 В Ph.D. В og В lГ¦ge В Jakob В Hjort В BГёnlГёkke, В Center В for В Energi, В MiljГё В og В Sundhed В samt В Afdeling В for В MiljГё-В В og В Arbejdsmedicin, В Institut В for В Folkesundhed, В Aarhus В Universitet .......................................................73 В Side 4 af 109
13.2.2 В Ekstern В lektor В og В Ph.D. В Rolf В Czeskleba-ВDupont, В MiljГё, В Energi, В Transport В вЂ“ В Regulering, В Innovation В og В Klimapolitik, В Institut В for В MiljГё, В Samfund В og В Rumlig В Forandring, В Roskilde В Universitet
...........................................................................................................................................................................................................75 В 13.2.3 В AkademiingeniГёr В og В senior В projektleder В Anders В Evald, В Biomasse В & В Affald, В FORCE В Technology
...........................................................................................................................................................................................................75 В 13.2.4 В Dr.scient., В Ph.D. В og В sektionsleder В Ole В Hertel, В Institut В for В MiljГёvidenskab, В Aarhus В Universitet В og В adjungeret В professor В ved В ENSPAC, В Roskilde В Universitet .........................................................................................77 В 13.2.5 В SeniorrГҐdgiver, В meteorolog В og В matematiker В Helge В RГёrdam В Olesen, В Institut В for В MiljГёvidenskab, В Aarhus В Universitet ..................................................................................................................................79 В 13.2.6 В Professor В emeritus В Jens В Christian В Tjell, В Institut В for В vand В og В miljГёteknologi, В DTU В MiljГё В (og В fungerende В formand В for В Danmarks В Naturfredningsforenings В miljГёfaglige В udvalg) ..................................81 В 13.3 В BILAG В 3: В KVALITATIVE В EKSPERTINTERVIEWS...............................................................................................................82 В 13.3.1 В Koncentreret В referat В af В interview В d. В 15/12-В11 В med В seniorrГҐdgiver, В meteorolog В og В matematiker В Helge В RГёrdam В Olesen, В Institut В for В MiljГёvidenskab, В Aarhus В Universitet................................82 В 13.3.2 В Koncentreret В referat В af В interview В d. В 15/12-В11 В med В Ph.D., В seniorforsker, В sektionsleder В og В aTmosfГ¦refysiker В JГёrgen В Brandt, В Institut В for В MiljГёvidenskab, В Aarhus В Universitet.....................................88 В 13.3.3 В Koncentreret В referat В af В interview В d. В 15/12-В11 В med В Dr.scient., В Ph.D., В seniorforsker, В sektionsleder В og В miljГёingeniГёr В Ole В Hertel, В Institut В for В MiljГёvidenskab, В Aarhus В Universitet В og В adjungeret В professor В ved В ENSPAC, В Roskilde В Universitet .........................................................................................97 В 13.3.4 В Koncentreret В referat В af В interview В d. В 21/12-В11 В med В professor, В Ph.D. В og В lГ¦ge В Torben В Sigsgaard, В Afdeling В for В MiljГё-В В og В Arbejdsmedicin, В Institut В for В Folkesundhed, В Aarhus В Universitet...........................102 В 13.4 В BILAG В 4: В DIOXIN-ВвЂђEMISSIONEN В FRA В INDIVIDUEL В (TRГ†)FYRING В I В DANMARK ........................................................108 В 1. FORORD
1.1 MГ…LGRUPPE
Alle som interesserer sig for brГ¦nderГёgsforureningens sundhedsskadelige effekter samt forslag til
effektiv regulering heraf.
1.2 LГ†SEVEJLEDNING
Til at starte med kan jeg anbefale at lГ¦se rapportens formГҐl og problemformuleringen pГҐ s. 19.
Derefter vil jeg tilrГҐde lГ¦seren hurtigt at lГёbe indholdsfortegnelsen igennem. Med afsГ¦t heri
anbefales det at lynskimme rapporten for at danne sig et overblik over kapitlerne, afsnittene,
figurerne og tabellerne.
Hvad angГҐr bilagene, sГҐ kan jeg anbefale at lГ¦se dem alle, hvis man har lidt ekstra tid. SГ¦rligt de
(koncentrerede) referater af de kvalitative ekspertinterviews indeholder mange interessante
informationer. Dog kan man som lГ¦ser roligt springe ordlisten i bilag 1 over, med mindre at
lГ¦seren deler forfatterens hang til at have 100 % styr pГҐ terminologien.
Side 5 af 109
1.3 TAKSIGELSER
Ifm. udarbejdelsen af denne rapport vil jeg gerne indledningsvist takke mine to projektvejledere;
adjunkt Kristian Syberg og ekstern lektor Paul Thorn, begge fra TekSam, RUC.
Derudover vil jeg gerne takke fГёlgende syv personer:
В·
Dr.scient., Ph.D., seniorforsker, sektionsleder og miljГёingeniГёr Ole Hertel, Institut for
MiljГёvidenskab, Aarhus Universitet samt adjungeret professor ved ENSPAC, Roskilde
Universitet og Professor, Ph.D. og lГ¦ge Torben Sigsgaard, Afdeling for MiljГё- og
Arbejdsmedicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Begge har vГ¦ret meget
inspirerende og vГ¦rdifulde miljГё- og sundhedsfaglige sparringspartnere, som har deltaget i
evalueringsmГёder, interviews og derudover svaret pГҐ mange spГёrgsmГҐl og input pr. e-mail.
В·
SeniorrГҐdgiver, meteorolog og matematiker Helge RГёrdam Olesen samt Ph.D., seniorforsker,
sektionsleder og atmosfГ¦refysiker JГёrgen Brandt, begge fra Institut for MiljГёvidenskab,
Aarhus Universitet. Olesen og Brandt har begge deltaget i et lГ¦ngere kvalitativt interview og
desuden besvaret en del spГёrgsmГҐl pr. e-mail.
В·
Ph.D. og lГ¦ge Jakob Hjort BГёnlГёkke, Center for Energi, MiljГё og Sundhed samt Afdeling for
MiljГё- og Arbejdsmedicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. BГёnlГёkke for
grundig besvarelse af en del spГёrgsmГҐl pr. e-mail.
В·
Medstuderende pГҐ TekSam, Thor-BjГёrn Ottosen, for uddybende og kompetent feedback ifm.
bГҐde problem- og metodeseminar samt intern evaluering.
В·
Min svoger cand.scient.pol. og MBA, Rasmus LГёnborg, for bl.a. feedback pГҐ en kladdeudgave
af projektrapporten.
В·
Ph.D., civilingeniГёr, HD(A)) og luftforureningsekspert ved Det Г�kologiske RГҐd, KГҐre PressKristensen, for et par vГ¦rdifulde kommentarer til K3-rapporten i relation til vedtagelse af
lovgivning samt realistiske niveauer for fremtidige lavere grГ¦nsevГ¦rdier for
immissionsniveauer.
2. INDLEDNING
PГҐ videnskabelig transparent og redelig vis vil jeg redegГёre for formГҐlet samt min
erkendelsesinteresse/motivation og baggrund for at skrive dette projekt om koblingen mellem
individuel trГ¦fyring i primГ¦rt byzone i Danmark og human sundhed.
2.1 FORMГ…L
2.1.1 OVERORDNET OG GENNEMGГ…ENDE FORMГ…L
FormГҐlet med dette K3-projekt pГҐ TekSam er langt overvejende at opnГҐ en bredere, mere
dybdegГҐende samt mere nuanceret og kritisk indsigt i de negative sundhedskonsekvenser af
brГ¦nderГёgsemissionen i primГ¦rt byzone i Danmark вЂ“ med sГ¦rlig fokus pГҐ mortalitet og morbiditet.
Side 6 af 109
2.1.2 SEKUNDГ†RT OG DELELEMENT-ORIENTERET FORMГ…L
Som et sekundГ¦rt og underordnet delelement af K3-projekts formГҐl, vil jeg sГёge at opnГҐ kritisk
indsigt i de usikkerheder, stГёrrelsesforhold og sammenhГ¦nge, der relaterer sig til, at ca. 200
danskere hvert ГҐr estimeres at dГё fГёr tid, som fГёlge af PM2,5-emissionen fra individuel trГ¦fyring i
Danmark (MiljГёstyrelsen 2008: 89).
2.2 MOTIVATION
Der er overordnet tre ГҐrsager til, at jeg skriver om emner relateret til brГ¦nderГёgsforureningen i
Danmark i alle mine TekSam-projekter:
1. BrГ¦nderГёgsforureningen herhjemme udgГёr hГёjst sandsynligt et meget vГ¦sentligt
sundhedsproblem i byzone, som sandsynligvis befinder sig i samme stГёrrelsesorden som
trafikal luftforurening. BrГ¦nderГёgsrelateret og trafikal luftforurening udgГёr potentielt
sandsynligvis det mest sundhedsskadelige eksterne miljГёproblem i Danmark, opgjort i
mortalitet og morbiditet (bilag 2 og 3).
2. I godt den sidste hГҐndfuld ГҐr har jeg meget intensivt fulgt dГ¦kningen af
brГ¦nderГёgsproblematikken i medierne, politisk og blandt miljГё- og patientorganisationerne.
PГҐ denne baggrund er det min klare opfattelse og vurdering, at den sundhedsskadelige
brГ¦nderГёgsforurening er et forholdsvist underbelyst emne i den danske landspolitiske
offentlighed, sammenholdt med forureningsproblemets stГёrrelse.
3. Sammenlignet med eksempelvis at fГҐ implementeret et landsdГ¦kkende pГҐbud om lukkede
partikelfiltre1 (og evt. katalysator) pГҐ alle dieselkГёretГёjer i Danmark - eller med indfГёrelsen
af et landsdГ¦kkende forbud mod brug af pesticider i Danmark - sГҐ er indfГёrelsen af effektiv
regulering af brГ¦nderГёgsforureningen i Danmark potentielt et relativt realistisk
forureningsproblem at lГёse. En af de vigtigste ГҐrsager hertil er, at Danmark er et relativt rigt
land, som - anno 2012 overordnet og rationelt set - ikke har behov for at benytte individuel
fastbrГ¦ndselsbaseret opvarmning. Dette skyldes, at der i Danmark forefindes en lang rГ¦kke
miljГё-, sundheds- og klimamГ¦ssigt mere anbefalelsesvГ¦rdige opvarmningsformer, som
f.eks. fjernvarme i byerne (baseret pГҐ bl.a. sol, vind, geotermi, biogas, affald) og
varmepumper pГҐ landet - suppleret med bedre isolering. I forlГ¦ngelse heraf anbefaler FN i
en ny rapport, at alle rige lande helt udfaser brugen af individuel fastbrГ¦ndselsfyring (UNEP
& WMO 2011).
Det skal imidlertid understreges, at der ogsГҐ eksisterer en lang rГ¦kke betydelige barrierer for
effektivt at fГҐ reguleret brГ¦nderГёgsforureningen i Danmark, men disse har jeg, af
afgrГ¦nsningsmГ¦ssige hensyn, fravalgt at redegГёre for og analysere i indevГ¦rende rapport.
1
Lukkede partikelfiltres virkemГҐde: For at opnГҐ en reduktion af partikelemissionen pГҐ 80 % anvendes et
sГҐkaldt lukket partikelfilter. Typisk bestГҐr et lukket partikelfilter af en rГ¦kke kanaler, der er ГҐbne i den ene
ende og lukkede i den anden ende. Kanalerne bestГҐr af vГ¦gge i et porГёst materiale, der bevirker, at
sodpartikler opfanges, nГҐr udstГёdningsgassen diffunderer igennem den porГёse vГ¦g for at kunne komme
igennem filteret (MPU 2010-2011: alm. del Bilag 255).
Side 7 af 109
3. PROBLEMFELT MED BAGGRUNDSTEORI
I et overordnet perspektiv vil jeg i problemfeltet redegГёre for, hvor sundhedsskadelig
brГ¦nderГёgsforureningen sandsynligvis er i primГ¦rt byzone i Danmark. Denne redegГёrelse vil jeg
efterfГёlgende uddybe og nuancere i teorikapitlet.
Indledningsvist vil jeg desuden kort indflette, at isГ¦r partikelforureningen fra individuel trГ¦fyring
hГёjst sandsynligt ogsГҐ udgГёr et klimaproblem (Lund 20112), men dette miljГёrelaterede aspekt har
jeg, af afgrГ¦nsningsmГ¦ssige hensyn, helt fravalgt at beskГ¦ftige mig med i indevГ¦rende rapport.
3.1 HVORFOR OG I HVILKET OMFANG UDGГ�R BRГ†NDERГ�GSFORURENINGEN,
I PRIMГ†RT BYERNE, ET STORT SUNDHEDSPROBLEM I DANMARK?
IfГёlge WHO kan man helt overordnet sige, at luftforureningen i et globalt perspektiv er den
miljГёfaktor, som har den kvantitativt stГёrste helbredseffekt i relation til mortalitet og morbiditet, og
disse helbredsskader er, videnskabeligt set, sГ¦rdeles veldokumenterede (Sigsgaard et al. 2010: 85,
WHO-EUROPE 2006). Desuden udgГёr luftforureningen fra motoriseret vejtransport og individuel
trГ¦fyring i byerne sandsynligvis det mest sundhedsskadelige forureningsproblem relateret til det
eksterne miljГё i Danmark (Brandt 2011: bilag 3). Derudover foreligger der kun ganske fГҐ andre
miljГёomrГҐder, hvor der eksisterer sГҐ videnskabeligt veldokumenterede sammenhГ¦nge for negativ
sundhedsmГ¦ssig pГҐvirkning, som inden for partikel- og luftforureningsomrГҐdet (Trafikministeriet
2003: Bilag 2: 4, 25, BГёnlГёkke 2006). Endelig er luftforurening fra individuel brГ¦ndefyring ligeledes i et globalt perspektiv - en af de vigtigste kilder til partikulГ¦r luftforurening (PM)
(Forchhammer 2011a: 2).
3.1.1 FORRINGET LIVSKVALITET, GENER, SYMPTOMER, SYGDOM OG DГ�D
Lugten af brГ¦nderГёgsforurening KAN i sig selv virke generende og dermed forringe livskvaliteten
for mange beboere i omrГҐder med relativt mange aktive brГ¦ndeovne o.l.
Desuden er det muligt, at gener pga. rГёglugt, over en lГ¦ngere periode, kan give psykosomatiske
symptomer og dermed i sig selv have en sundhedsmГ¦ssig konsekvens. Denne hypotese bygger jeg
bl.a. pГҐ, at der er danske videnskabelige studier (Qin et al. 2011), som viser en sammenhГ¦ng
mellem polleninduceret allergi og mental ubalance og i sidste ende selvmord (det kan muligvis ikke
udelukkes, at depressionen kan vГ¦re relateret til medicineringen). Desuden planlГ¦gger Institut for
MiljГёvidenskab pГҐ Aarhus Universitet at gennemfГёre studier, der skal forsГёge at eftervise samme
psykosomatiske korrelation вЂ“ men denne gang mellem luftforurening og mental ubalance og mГҐske
ligefrem selvmord (Hertel 2011 i bilag 2).
Denne hypotese hГ¦nger sandsynligvis bl.a. sammen med, at luftforurening i almindelighed og de
fine og ultrafine partikler i sГ¦rdeleshed giver anledning til inflammation og oxidativt stress, der - ud
over at vГ¦re en markГёr for mulig udvikling af krГ¦ft - ogsГҐ kan medfГёre sygdomme i
centralnervesystemet og i hjernen, som igen kan anspore til udvikling af sygdomme som
2
Rapporten er ikke offentligt tilgГ¦ngelig, men kan fremsendes i elektronisk form, hvis bestillingen sendes til
[email protected].
Side 8 af 109
Alzheimers and Parkinsons (Block & CalderГіn-GarcidueГ±as 2009).
Figur 1: Illustrerer det human fysiologiske stГёrrelsesforhold mellem dГёd, sygdom, generende
helbredsrelaterede symptomer og initierende kropsreaktioner som fГёlge af bl.a.
brГ¦nderГёgsforureningen. Pyramiden afspejler tydeligt, at antallet af dГёdsfald fГёr tid kun udgГёr
вЂ™toppen af isbjergetвЂ™, hvad angГҐr de helbredsrelaterede konsekvenser af sundhedsskadelig
luftforurening (Sigsgaard 2007: 11).
BrГ¦ndefyring i Danmark bidrager i betydeligt omfang til en forГёgelse af isГ¦r
luftforureningskoncentrationen i tГ¦t-lav bebyggelse i Danmark вЂ“ ikke mindst i relation til PM2,5
(Brandt 2011: bilag 3) med de dertil hГёrende negative helbredsmГ¦ssige effekter. Det kan imidlertid
vГ¦re vanskeligt at skille effekterne af en bestemt forureningstype ud i denne forbindelse (Hertel
2011: bilag 2, BГёnlГёkke 2006). Megen forskning peger i retning af, at forureningen i mange
byomrГҐder med individuel fastbrГ¦ndselsfyring (hvor trГ¦ udgГёr det altdominerende brГ¦ndsel i
Danmark) er medvirkende til at Гёge risikoen for udvikling af en rГ¦kke mere eller mindre alvorlige
akutte og kroniske symptomer, lidelser og sygdomme (BГёnlГёkke 2010: dobbeltslide 11, Sigsgaard
2007: slide 18), som ovennГ¦vnte pyramide tydeligt illustrerer.
Hvad angГҐr akutte symptomer kan fГёlgende nГ¦vnes: Pga. brГ¦nderГёgsforureningen hoster mange
danskere sandsynligvis betydeligt mere i fyringssГ¦sonen (udover hvad man mГҐ forvente i koldt og
fugtigt vejr), sammenlignet med resten af ГҐret (BГёnlГёkke 2006: 7, BГёnlГёkke 2010: dobbeltslide 11,
Sigsgaard 2007: slide 15, Riddervold 2011: 20), og nogle fГҐr symptomer som
vejrtrГ¦kningsproblemer, hovedpine, hjertebanken, trГ¦thed og sГёvnbesvГ¦r mv. (Astma-Allergi
Side 9 af 109
Danmark 2011, Riddervold 2011: 20, Riddervold et al. 2011: 278). Mig bekendt er disse gener dog
ikke kvantificerede i Danmark.
Blandt de mere alvorlige og ofte kroniske sygdomme eller symptomer - som der, langt overvejende
efter lГ¦ngere tids brГ¦nderГёgseksponering, er risiko for bliver fremprovokeret - kan bl.a. nГ¦vnes
krГ¦ft, luftvejslidelser (astma, bronkitis, KOL), hjertekarsygdomme, reduceret lungekapacitet og
sandsynligvis (isГ¦r lungekrГ¦ft men ogsГҐ testikelkrГ¦ft mv.) ogsГҐ hormonforstyrrende effekter som
f.eks. testikelkrГ¦ft samt lavere IQ (WHO 2010, BГёnlГёkke 2010: dobbeltslide 11, Sigsgaard 2007:
slide 12, 18, 22, 23, Riddervold 2011: 20, Allen et al. 2008: 431, Trafikministeriet 2003, Bennett et
al. 2010, Pope et al. 1995, Pope et al. 2002, Pope 2007, Pope et al. 2011). Eksempelvis kan det
nГ¦vnes, at Danmark i starten af 00вЂ™erne (og muligvis stadigvГ¦k) havde verdensrekord i dГёdsfald
forГҐrsaget af KOL, hvilket вЂ“ ifГёlge partikelredegГёrelsen - langt fra alene kan forklares med antallet
af rygere i Danmark (Trafikministeriet 2003: Bilag 2: 19).
SГ¦rligt fГёlsomme befolknings- eller risikogrupper over for sundhedsskadelig luftforurening i
almindelighed og partikulГ¦r luftforurening i sГ¦rdeleshed er: SmГҐ bГёrn, Г¦ldre og personer med
kroniske luftvejslidelser (astma, bronkitis og KOL) og hjertekarsygdomme (ca. Вј mio. danskere
lider af hjertekarsygdomme) eller personer som ikke har tilstrГ¦kkeligt med effektive enzymer (genrelaterede afgiftningsmekanismer) i kroppen til at nedbryde de sundhedsskadelige stoffer fra den
forurenede luft, hvilket muligvis er sammenfaldende med MCS (Astma-Allergi Danmark 2011,
BГёnlГёkke 2006: 2, BГёnlГёkke 2010: dobbeltslide 11, Czeskleba-Dupont 2006, Riddervold 2011: 20,
Schnakenberg et al. 2007, Trafikministeriet 2003). Professor Torben Sigsgaard er imidlertid uenig i,
at luftforurening kan resultere i udvikling af MCS. IfГёlge Sigsgaard peger de fleste velgennemfГёrte
videnskabelige undersГёgelser pГҐ, at MCS вЂ“ svarende til hysteri i starten af forrige ГҐrhundrede - hГёjst
sandsynligt er en modesygdom, som er fremprovokeret af psykiske, sociale og kulturelle
konditioner, legitimitet og samfundsrelaterede вЂќbelГёnningsmekanismerвЂќ (Rosendal 2012, Sigsgaard
2012: personlig korrespondance). Hvad angГҐr luftvejsrelaterede sygdomme, kan det eksempelvis
tilfГёjes at de 250.000 - 300.000 danskere, som har diagnosen astma eller KOL, er sГ¦rligt fГёlsomme
over for sundhedsskadelig luftforurening, herunder brГ¦nderГёgsforurening (Astma-Allergi Danmark
2011, Trafikministeriet 2003). I forlГ¦ngelse heraf kan det ogsГҐ nГ¦vnes, at effekterne af partikulГ¦r
luftforurening fra bl.a. brГ¦ndeovne i hГёjere grad kan vГ¦re alvorlige for personer med risikofaktorer
for hjertekarsygdomme, som f.eks. astmatikere (Forchhammer 2011a: vi, Forchhammer 2011b,
MiljГёstyrelsen 2008: 79).
En undersГёgelse, baseret pГҐ selvrapporterede gener, viser, at 48 % (2,6 mio.) af den danske
befolkning fГёler sig generet af brГ¦nderГёg (fra lidt til voldsomt generet) og omkring 25 % (1,4 mio.)
af danskerne fГёler sig enten generet, meget generet eller voldsomt generet af brГ¦nderГёg (DMU
2008a: 22). Umiddelbart kunne det sГҐledes tyde pГҐ, at ca. halvdelen af den danske
befolkning/vГ¦lgerskare fГёler sig generet af brГ¦nderГёgsforureningen, men bl.a. fordi, at det
udelukkende var borgere i Herlev og VГ¦rlГёse, og det nГ¦sten kun var villaejere, som deltog i
spГёrgeskemaundersГёgelsen, sГҐ kan undersГёgelsen ikke siges at vГ¦re reprГ¦sentativ for alle
husstande i Danmark (DMU 2008a: 10-11). En anden undersГёgelse helt tilbage fra ГҐr 2000 pГҐpeger,
at mindst 300.000 danskere fГёler sig generet af brГ¦nderГёgsforureningen i deres lokalmiljГё (Keiding
2003), med det store forbehold, at der for et ГҐrti siden вЂќkunвЂќ blev afbrГ¦ndt halvt sГҐ meget trГ¦ i
individuelt regi i Danmark, som tilfГ¦ldet er i dag (DMU 2011: 86), jf. figur 3 pГҐ s. 13.
3.1.2 SUNDHEDSEFFEKTERNE AF BRГ†NDERГ�GSFORURENING
SAMMENLIGNET MED TRAFIKAL LUFTFORURENING, PASSIV RYGNING SAMT
ANDRE OPVARMNINGSFORMER I DANMARK
Side 10 af 109
Som jeg bГҐde vil redegГёre for herunder og uddybe i baggrundsteoriafsnittet, er der en rГ¦kke
forhold, der indikerer, at brГ¦nderГёgsforurening вЂ“ sammen med trafikal luftforurening - befinder sig
i den absolut vГ¦rste ende, hvad angГҐr typer af sundhedsskadelig forurening relateret til det eksterne
miljГё (opgjort i morbiditet, mortalitet og heraf afledte samfundsГёkonomiske omkostninger) i dagens
og morgendagens Danmark (Trafikministeriet 2003, Tjell 2011: bilag 2, Sigsgaard 2011: bilag 3).
Flere videnskabelige studier peger generelt pГҐ, at dieselpartikler og brГ¦nderГёgspartikler er omtrent
lige sundhedsskadelige, hvilket ogsГҐ er tilfГ¦ldet for PM2,5 (LГ¶ndahl et al. 2008, BГёnlГёkke 2006,
BГёnlГёkke 2010: dobbeltslide 4, MiljГёstyrelsen 2008: 88). Sammenlignet med dieselpartikler er der
ikke sГҐ mange af brГ¦nderГёgspartiklerne, som sГ¦tter sig i lungerne, for menneskets вЂ™clearingssystemвЂ™ dvs. makrofagerne har nemmere ved at fjerne brГ¦nderГёgspartiklerne end dieselpartiklerne
(LГ¶ndahl et al. 2008). Til gengГ¦ld er hver enkelt partikel fra brГ¦ndeovne mere toksisk end en
gennemsnitlig partikel fra dieselkГёretГёjer (Danielsen 2011).
Ud fra US-amerikanske studier (Dockery et al. 1993, Pope et al. 1995) vurderer (Trafikministeriet
2003: 35), at de davГ¦rende PM2,5-immissionsniveauer i USA havde samme alvorlige
helbredseffekter, som moderat overvГ¦gt og udsГ¦ttelse for passiv rygning (Trafikministeriet 2003:
35). Desuden indeholder brГ¦nderГёg en lang rГ¦kke af de samme sundhedsskadelige kemiske
komponenter som tobaksrГёg (Fine et al. 2001, Fine et al. 2002, Fine et al. 2004, Scian et al. 2009,
The Australian Lung Foundation 2012, Pang & Lewis 2011, Czeskleba-Dupont 2008: tabel 2,
Burning Issues 2012). IfГёlge (BГёnlГёkke 2006: 6) viser adskillige videnskabelige studier, at PM2,5forureningen er sГҐ sundhedsskadelig, der ikke kan fastsГ¦ttes nogen en nedre tГ¦rskel for negative
helbredseffekter forГҐrsaget af PM2,5-immissionen.
Sammenlignet med andre opvarmningsformer forurener privat brГ¦ndefyring uforholdsmГ¦ssigt
meget med bl.a. PM2,5, hvilket tydeligt illustreres af nedenstГҐende figur 2:
Side 11 af 109
Figur 2: Af X-aksen fremgГҐr de mest udbredte opvarmningsformer i Danmark (undtagen
konventionel elvarme), mГҐlinger af den gennemsnitlige brГ¦ndeovn i den mindre by Slagslunde
samt en relativ ny lastbil (Euro IV eller Euro V motor). Den logaritmisk inddelte Y-akse
afspejler den gennemsnitlige PM2,5-emission (i vГ¦gt pr. varmeenhed) fra de enkelte varmekilder
og lastbil. SГёjlediagrammet illustrerer tydeligt den relativt lave masse af fine partikler, som en
Euro IV eller V lastbil uden partikelfilter i dagens Danmark i gns. emitterer (ca. 5ВЅ g PM2,5/GJ
3
) sammenlignet med privat trГ¦fyring. SГёjlediagrammet har jeg udarbejdet ud fra tilsendte data,
som er baseret pГҐ to sГёjlediagrammer udarbejdet af KГҐre Press-Kristensen, Det Г�kologiske
RГҐd (Press-Kristensen 2010, Press-Kristensen 2011).
3.1.3 BRUGEN AF OG FORURENINGEN FRA INDIVIDUEL TRГ†FYRING I
DANMARK ER CA. FORDOBLET OP GENNEM 00вЂ™ERNE OG VIL MULIGVIS STIGE
YDERLIGERE ELLER STAGNERE OP GENNEM 10вЂ™ERNE
Individuel trГ¦baseret opvarmning i Danmark er, gennem det seneste ГҐrti, hГёjst sandsynligt steget
med en faktor 2-3 (illustreret af nedenstГҐende figur 3 (DMU 2011: 86)). Det er meget vanskeligt
prГ¦cist at dokumentere, hvorfor der sandsynligvis er sket en fordobling af trГ¦forbruget til
individuel opvarmning op gennem 00вЂ™erne, men jeg vil dog alligevel komme med et kvalificeret
skГёn. Den markante stigning skyldes sandsynligvis primГ¦rt relativt hГёje energipriser pГҐ el og
fyringsolie og - i mere lokalt varierende grad - pГҐ naturgas og fjernvarme. Disse relativt hГёje
energipriser er sandsynligvis hovedsageligt forГҐrsaget af en kombination af energiafgifter
kombineret med stigende olie- og energipriser globalt (Riddervold 2011: 17). En medvirkende ГҐrsag
til denne stigning kan ogsГҐ vГ¦re effektiv markedsfГёring fra brГ¦ndeovnsindustriens side.
2-3 doblingen af trГ¦forbruget til individuel fyring har sandsynligvis ogsГҐ medfГёrt en nГ¦sten
tilsvarende stigning i emissionerne af eksempelvis PM2,5 og PAH, idet nyere mГҐlinger og
beregninger fra DMU sandsynliggГёr, at den brГ¦nderГёgsrelaterede luftforurening med eksempelvis
PAH er fordoblet gennem det seneste ГҐrti (DMU 2010a, DMU 2011), hvilket figur 9 pГҐ s. 18 i
indevГ¦rende rapport afspejler. Grunden til, at stigningen i partikel- og tjГ¦restofemissionen, ifГёlge
DMU, вЂќkunвЂќ nГ¦sten svarer til 2-3 doblingen af trГ¦forbruget (fordi emissionsfaktoren er faldet lidt
op gennem 00вЂ™erne), skyldes en relativ udbredt installation af moderne ovne og kedler til individuel
trГ¦fyring (DMU 2011: 62).
3
En ny lastbil uden partikelfilter, med en Euro IV eller Euro V motor, mГҐ emittere 20 mg PM2,5/KWh (PressKristensen et al. 2008: 13), hvilket omregnet svarer til ca. 5,5 g PM2,5/GJ (1 kWh = 1.000 J/S * 3600 s =
3.600.000 J = 3,6 MJ = 0,0036 GJ, 20 mg = 0,02 g, 0,02g/0,0036 GJ = 5,6 g/GJ).
Side 12 af 109
Figur 3: I den ГҐrlige emissionsopgГёrelse til UNECE estimerer DMU, at anvendelsen af trГ¦ til
individuel opvarmning i Danmark er fordoblet siden 2001 og tredoblet siden 1999 (DMU
2011: 86).
NГ¦sten som en ekstrapolering af figur 3 forventer (Energi- og Klimaministeriet 2010) yderligere en
stГ¦rk vГ¦kst i mГ¦ngden af afbrГ¦ndt biomasse i primГ¦rt kollektivt regi i de kommende ГҐr. Den
samlede VE-tilvГ¦kst i perioden 2008 til 2020 vil sandsynligvis vГ¦re ca. 94 PJ. Ud af de 94 PJ,
kommer 65 PJ (dvs. godt 2/3) til at bestГҐ af biomasse. Bl.a. pГҐ baggrund af de kommende
prisstigninger pГҐ fyringsolie4 samt den nyvalgte S-R-SF-regerings regeringsgrundlag - hvori der
stГҐr, at oliefyr skal udfases senest i 2030 (Regeringen 2011a: 28) - vil emissionerne og
immissionsniveauerne, af sundhedsskadelige partikler fra individuel trГ¦fyring, hГёjst sandsynligt
fortsat stige i de kommende ГҐr i primГ¦rt tГ¦t-lav bebyggelse i Danmark. Desuden har S-R-SFregeringen lige fГҐet endeligt vedtaget en lov (L 32), der femdobler afgiften pГҐ NOx-emission fra ca.
5 kr. pr. kg til ca. 25 kr. pr. kg. вЂ™L 32 - Forslag til Lov om Г¦ndring af lov om afgift af
kvГ¦lstofoxider, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om afgift af naturgas og
bygas (HГёjere afgift pГҐ luftforurening fra NOx m.v.)вЂ™ trГ¦der i kraft i juli 2012, og vil gГёre det
betragteligt dyrere at fyre med naturgas og fyringsolie, hvilket fremover yderligere vil Гёge det
privatГёkonomiske incitament til at benytte individuel trГ¦fyring i Danmark (Concito 2011,
Finansministeriet 2011: 25, Astma-Allergi Danmark 2011, Pedersen 2011).
Ud fra den davГ¦rende regerings vedtagne energipolitik skГёnnede Energistyrelsen i april 2011, at
forbruget af trГ¦ til fyring i individuelt regi stagnerer pГҐ sit nuvГ¦rende niveau i ГҐrene frem til 2025:
4
Siden 2003 er den globale oliepris 5-doblet (Energistyrelsen 2011b), og der er ikke meget, som tyder pГҐ, at
den stigende prisudvikling ikke vil fortsГ¦tte i de kommende ГҐr.
Side 13 af 109
Figur 4: Illustrerer husholdningernes energiforbrug til opvarmning fordelt pГҐ typer
(Energistyrelsen 2011: 19).
Det er uvist, hvorledes Energistyrelsens har beregnet sig frem til den skГёnnede stagnation i
forbruget af trГ¦ til individuel fyring. Med den nuvГ¦rende S-R-SF-regerings relativt hГёje
ambitionsniveau pГҐ VE-omrГҐdet, og med ovennГ¦vnte lancerede udfasningsplaner for fyringsolie og
individuelt fyret naturgas, sГҐ virker ovennГ¦vnte skГёnnede stagnation i det individuelle
biomasseforbrug i april 2011 relativt usandsynlig pГҐ nuvГ¦rende tidspunkt. Dog skal det tilfГёjes, at
fremskrivningen, illustreret af figur 4, af gode grunde ikke har indarbejdet den sandsynlige effekt af
NOx-afgiften, idet denne slet ikke var pГҐ dagsordenen under den davГ¦rende VK-regering. Hvis
naturgassen og fyringsolien helt fjernes fra figur 4, som S-R-SF-regeringen planlГ¦gger, sГҐ skal der
helt ГҐbenlyst satses massivt pГҐ energibesparelser, fjernvarmeudbygning, varmepumper og solvarme
(og andre miljГё- & sundhedsvenlige mГҐder at holde varmen pГҐ) inden for en kort ГҐrrГ¦kke for at
imГёdekomme dette varmebehov, og dermed forhindre en sandsynlig stigning i den individuelle
trГ¦fyring.
OvennГ¦vnte projekterede stigning (og mindre sandsynligt stagnation) i forbruget af trГ¦ til
individuel fyring vil sandsynligvis manifestere sig i lГёbet af det forestГҐende ГҐrti, med mindre at der
skabes tilstrГ¦kkelig effektive incitamentsstrukturer (lГ¦s: kollektiv indsamlingsordning mv.) til, at
langt hovedparten af denne biomasse i stedet vil blive afbrГ¦ndt pГҐ dertil indrettede
kraftvarmevГ¦rker i de kommende ГҐr.
I Danmark var der i 2009 sandsynligvis knap 700.000 individuelle fastbrГ¦ndselsenheder i beboede
helГҐrsboliger og godt 100.000 brГ¦ndeovne i sommerhuse (Evald 2010: 9). I henhold til Danmarks
Statistik (Statistikbanken 2011) bor der pГҐ landsbasis i gennemsnit 1ВЅ vГ¦lger pr. husstand. Da
hjem, der fyrer med brГ¦ndeovn e.l., mГҐ antages oftest at vГ¦re villaer, der gennemgГҐende вЂ“ i sagens
natur - er lidt stГёrre end den gennemsnitlige private bolig i Danmark, og dermed sГ¦dvanligvis er
beboet af flere stemmeberettigede personer end den gennemsnitlige private bolig, sГҐ er det
sandsynligt, at et sted mellem 1 og 1ВЅ mio. danske vГ¦lgere benytter sig af individuel trГ¦fyring. Der
er sГҐledes forholdsvis mange vГ¦lgere, som benytter individuel trГ¦fyring, hvilket er en af de mange
(politiske) barrierer for at indfГёre effektiv regulering af brГ¦nderГёgsforureningen i den realpolitiske
virkelighed pГҐ Christiansborg.
Side 14 af 109
3.1.4 STATUS OG UDVIKLING DE SIDSTE 10-20 Г…R I EMISSIONEN AF DE
SUNDHEDSMГ†SSIGT BETYDELIGSTE FORURENINGSPARAMETRE I
BRГ†NDERГ�GSFORURENINGEN
Individuel trГ¦fyring er sundhedsmГ¦ssigt en af de betydeligste forbrГ¦ndingsrelaterede
luftemissionskilder i Danmark, hvad angГҐr isГ¦r de sГ¦rdeles sundhedsskadelige
partikelmassefraktioner PM2,5, og PM10. Det er вЂќkunвЂќ partikler med en diameter under 10 Вµm, som
anses for at vГ¦re relevante i relation til negative helbredseffekter (Forchhammer 2011a: 4). PAHemissionen fra isГ¦r individuel trГ¦fyring i Danmark medfГёrer, under hГёje immissionsniveauer,
ligeledes betydelige negative helbredseffekter, hvilket der hersker solid videnskabelig evidens for i
den toksikologiske og epidemiologiske litteratur. Ca. halvdelen af PAHвЂ™erne fra individuel
trГ¦fyring emitteres som aerosol, dvs. som indholdsstoffer i eller pГҐ overfladen af partiklerne. Den
resterende halvdel emitteres pГҐ gasform som VOC (bilag 3). Andre sГ¦rdeles sundhedsskade
brГ¦nderГёgsrelaterede forureningsparametre er bl.a. NO2, O3, dioxin og tungmetaller (bilag 4,
Sigsgaard 2011: bilag 3, Hertel 2011: bilag 3, DMU 2011: 62-71). I hvert fald nГҐr vi taler вЂ™hazardsвЂ™,
og muligvis ogsГҐ i relation til вЂ™risksвЂ™ (dvs. en risikovurdering af immissionsniveauerne i primГ¦rt
villaomrГҐderne, hvor dosis-respons sammenhГ¦ngen og eksponeringen sammenholdes) For specifik
information om de enkelte luftforureningskomponenters sundhedsskadelige effekter henvises til
(Larsen et al. 1997) og for PM10вЂ™s vedkommende til (Medina et al. 2004).
Det skal dog tilfГёjes, at et litteraturstudie og et nordisk projekt har demonstreret, at usikkerheden
ifm. fastsГ¦ttelsen af PM-emissionsfaktoren for individuel trГ¦fyring i ovne og kedler er pГҐfaldende
hГёj (hvilket hГ¦nger sammen med, at en lang rГ¦kke konkrete forbrГ¦ndingsfaktorer5 pГҐvirker
forureningen fra individuel brГ¦ndefyring) (DMU 2011: 62).
Specifikt har individuel trГ¦fyring i Danmark i 2009 fГёlgende relative emissionstal, set i forhold til
den samlede nationale luftemission:
В·
PM2,5 = ca. 68 % (samt en stigning i emissionen pГҐ ca. 43 % siden ГҐr 2000) (DMU 2011: 62)6
В·
PM10 = ca. 55 % (samt en stigning pГҐ ca. 40 % siden ГҐr 2000) (DMU 2011: 62)
В·
PAH (benzo(a)pyren) = ca. 84 % (DMU 2011: 68-69)
В·
Dioxin = ca. 47 % (DMU 2011: 70-71)
Sammenlignet med de andre vГ¦sentlige antropogene kilder til den partikulГ¦re luftforurening i
Danmark, sГҐ bidrager udslippet fra individuel trГ¦fyring i suverГ¦nt stГёrst omfang med de
5
Med вЂ�konkrete forbrГ¦ndingsfaktorerвЂ™ menes bl.a., at brГ¦nde вЂ“ sГ¦rligt fyret i individuel regi вЂ“ er et meget
uhomogent brГ¦ndsel, hvad angГҐr brГ¦ndsels-tilfГёdningen til forbrГ¦ndingskammeret og indholdsstofferne i
diverse mere eller mindre tГёrrede trГ¦arter, som der fyres med i Danmark. Andre betydelige
forbrГ¦ndingsfaktorer er lufttilfГёrsel, skorstensaftrГ¦k og design af forbrГ¦ndings- og
efterforbrГ¦ndingskammer.
6
Her er det dog vigtigt at vГ¦re opmГ¦rksom pГҐ, at ca. 80 % af den gennemsnitlige PM2,5-immission stammer
fra udlandet (primГ¦rt England, Tyskland, Holland og Belgien) (Brandt 2011: bilag 3). Af de resterende ca.
20 % stammer ca. Вј fra individuel trГ¦fyring (Brandt 2011: bilag 3). Dvs. at ca. 5 % af den gennemsnitlige
PM2,5-immission i Danmark emitteres fra individuel trГ¦fyring pГҐ dansk jord.
Side 15 af 109
sundhedsskadelige partikelfraktioner PM2,5 og PM10, hvilket tydeligt fremgГҐr af nedenstГҐende figur
5:
Figur 5: Illustrerer tydeligt stГёrrelsesforholdet mellem husholdningernes forbrГ¦nding (hvor
trГ¦fyring stГҐr for mere end 90 % af partikelemissionen) og de Гёvrige vГ¦sentlige danske kilder til
antropogen partikelforurening i Danmark. IsГ¦r PM2,5-emissionen fra individuel trГ¦fyring er meget
dominerende og markant (Sigsgaard et al. 2010: 87, Palmgren et al. 2009: 37, DMU 2011: 42).
Emissionsestimater fra opgГёrelsesГҐret 2009 for hhv. PM2,5 og PAH afbildes forholdsmГ¦ssigt pГҐ de
fГёlgende sider via lagkagediagrammer fra DMU; fordelt pГҐ hovedsektorer og set i forhold til
Danmarks samlede udledning.
Desuden illustreres, via punktkurver, emissions-stigningen for forureningsparametrene: PM2,5 og
PAH under primГ¦rt VK-regeringen op gennem 00вЂ™erne. Samme figurtyper for dioxiner & furaner
fra fГёrnГ¦vnte opgГёrelsesГҐr fremgГҐr af bilag 4. Grunden til, at jeg har placeret disse i bilag, er, at
professor Torben Sigsgaard skГёnner, at det fremherskende eksponeringsniveau for dioxin i luften i
de danske byer sandsynligvis er for lavt til at medfГёre dГёdsfald fГёr tid (Sigsgaard 2011: personlig
korrespondance, DMU 2005, DMU 2006, DMU 2008b).
Side 16 af 109
Figur 6: PM2,5-emissionen i Danmark i 2009, fordelt pГҐ hovedsektorer. Af de ca. 72 % PM2,5emission fra individuel fyring, stammer ca. 68 % fra individuel trГ¦fyring, og sГҐledes kun ca. 4
% fra individuel fyring med olie, naturgas og halm (DMU 2011: 42).
Figur 7: Illustrerer PM2,5-emissionen op gennem 00вЂ™erne i Danmark fordelt pГҐ
hovedsektorer. Fra 2000 til 2007 steg den estimerede PM2,5-emission fra individuel fyring,
ifГёlge DMU, med ca. 70 %, hvilket stemmer meget godt overens med ovenstГҐende figur 3
og 4 (DMU 2011: 42).
Side 17 af 109
Figur 8: Den samlede estimerede PAH-emission i Danmark i 2009, fordelt pГҐ
hovedsektorer. Af de ca. 76 % PAH-emission fra individuel fyring, udgГёr benzo(a)pyren
alene fra individuel trГ¦fyring ca. 84 % (DMU 2011: 45). Det er imidlertid centralt at vГ¦re
opmГ¦rksom pГҐ, at PAH fra individuel trГ¦fyring er et estimat behГ¦ftet med usikkerhed
(bilag 3).
Figur 9: Illustrerer den estimerede PAH-emission i de seneste par ГҐrtier i Danmark. IfГёlge
DMUвЂ™s estimater er PAH-emissionen ca. fordoblet i det forgangne ГҐrti, hvilket stemmer overens
med den fГёrnГ¦vnte estimerede fordobling i forbruget af trГ¦brГ¦ndsler i individuelt regi i
Danmark gennem samme periode, jf. figur 3 og 4 (DMU 2011: 45).
Side 18 af 109
3.1.5 LAV UDLEDNINGSHГ�JDE MEDFГ�RER HГ�JE
KONCENTRATIONSNIVEAUER I BYOMRГ…DER MED MANGE HOTSPOTS
Der bГёr tages hГёjde for, at de nГ¦vnte sundhedsskadelige luftforureningskomponenter emitteres i lav
hГёjde (typisk 5-6 meter), og derfor bidrager til relativt hГёje lokale immissionsniveauer i
fyringssГ¦sonen i primГ¦rt tГ¦t-lav bebyggelse, hvor hovedparten af danskerne bor7 og sГҐledes
gennemsnitligt opholder sig langt stГёrstedelen af deres liv. De hГёje lokale immissionsniveauer er
naturligvis isГ¦r forekommende i tГ¦tbebyggede omrГҐder med intensiv anvendelse af brГ¦ndeovne, og
det er sГҐledes ikke alle tГ¦t-lavt bebyggede omrГҐder, der er hГҐrdt belastede af brГ¦nderГёg.
Set i lyset af ovenstГҐende figur 8 og 9, sГҐ burde de helt nye mГҐleresultaterne for PAH-immissionen i
et villakvarter med brГ¦ndeovne i Jyllinge sГҐledes ikke komme bag pГҐ fagfolk inden for
luftforurening. MГҐlerapporten, som er udsendt af et sekretariat i Nationalt Center for MiljГё og
Energi pГҐ Aarhus Universitet, konkluderer, at den gennemsnitlige koncentration i indГҐndingshГёjde
af tjГ¦restoffet benzo(a)pyren samt 6 andre PAH er 2-3 gange hГёjere, end ved H. C. Andersens
Boulevard, som er en af Danmarks mest trafikerede gader (Ellermann et al. 2011b: 3, 6, 31).
Benzo(a)pyren opfattes ofte som forureningsindikator for de ca. 500 sundhedsskadelige og
krГ¦ftfremkaldende PAHвЂ™er og beslГ¦gtede forbindelser i luften (for yderligere info om PAH,
henvises til bilag 1).
OvenstГҐende redegГёrelse for de overordnede sundhedsproblemer ifm. brГ¦nderГёgsforureningen i
primГ¦rt byzone i Danmark leder frem til fГёlgende problemformuleringsfokus, hvis afgrГ¦nsning jeg
eksplicit redegГёr for efterfГёlgende:
4. PROBLEMFORMULERING
Hvad er den fremherskende videnskabelige viden i relation til stГёrrelsen af de
sundhedsmГ¦ssige konsekvenser af brГ¦nderГёgsforureningen i primГ¦rt byzone i Danmark, og
hvorledes bГёr det landspolitiske niveau agere pГҐ baggrund af denne viden?
7
IfГёlge Danmarks Statisk (statistikbanken.dk) sГҐ bor der i 2011 godt 3 mio. danskere i parcel- eller stuehus
og lige godt 700.000 danskere i rГ¦kke-, kГ¦de- eller dobbelthus. I Danmark bor der i alt i 2011 lige godt 5ВЅ
mio. Dvs. at 2/3 af danskerne bor i enten parcel-, stue-, rГ¦kke-, kГ¦de eller dobbelthus i 2011. Med den
bopГ¦lsfordeling, som forefindes mellem byzone og landzone i dagens Danmarks, sГҐ finder jeg det вЂ“ pГҐ
baggrund af Danmarks Statistik вЂ“ sГҐledes sГ¦rdeles sandsynligt, at over halvdelen af danskerne bor i tГ¦t-lav
bebyggelse.
Side 19 af 109
4.1 OVERVEJELSER OMKRING AFGRГ†NSNING I FORM AF TIL- OG FRAVALG
4.2.1 FOKUS PГ… MILJГ�PLANLГ†GGER-RELATERET OVERBLIK FREM FOR
DETAILHJГ�RNE INDEN FOR BRГ†NDERГ�GSFORURENING & FOLKESUNDHED
Jf. bГҐde formГҐl og problemformulering har jeg, som stud.techn.soc.вЂ™er, gennemgГҐende valgt at
fokusere pГҐ tilegnelsen af overblik over de negative sundhedseffekter af brГ¦nderГёgsforureningen i
Danmark. Som miljГёplanlГ¦ggerstuderende (og ikke medicinstuderende) giver det for mig ingen
mening at gГҐ i detajler omkring specifikke delelementer inden for miljГёmedicinske eksperimentelle,
kliniske og/eller epidemiologiske undersГёgelser. Som kommende miljГёplanlГ¦gger er jeg i langt
hГёjere grad interesseret i de overordnede linjer, mГёnstre og tendenser i relation til
brГ¦nderГёgsforurening & folkesundhed. Derfor ovenstГҐende relativt bredt formulerede
problemformulering, som bГҐde i forhold til problem- og lГёsningsdelen placerer sig pГҐ et
metaniveau.
OvenstГҐende hГ¦nger godt sammen med mit formГҐl med dette K3-projekt, som er generelt at opnГҐ
en bredere, mere dybdegГҐende samt en mere nuanceret og kritisk indsigt i de negative
sundhedskonsekvenser af brГ¦nderГёgsemissionen i primГ¦rt byzone i Danmark вЂ“ med sГ¦rlig fokus
pГҐ mortalitet og morbiditet.
4.2.2 FOKUS PГ… USIKKERHEDER, STГ�RRELSESFORHOLD OG SAMMENHГ†NGE
IFM. MORTALITETS-ESTIMAT
Som et mindre delelement af K3-projekts formГҐl, vil jeg sГёge at opnГҐ kritisk indsigt i de
usikkerheder, stГёrrelsesforhold og sammenhГ¦nge, der relaterer sig til, at ca. 200 danskere hvert ГҐr
estimeres at dГё fГёr tid, som fГёlge af PM2,5-emissionen fra individuel trГ¦fyring i Danmark
(MiljГёstyrelsen 2008: 89). Jeg Гёnsker at bruge tid pГҐ at dykke ned i denne problemstilling, fordi et
sГҐdant fokus kan afstedkomme en god forstГҐelse af generelle begreber, problematikker og
sammenhГ¦nge inden for sundhedsskadelig luftforurening i almindelighed og brГ¦nderГёgsforurening
i sГ¦rdeleshed.
I ovenstГҐende overskrift er anvendt begrebet вЂ™mortalitets-estimatвЂ™. Dette begreb kan man godt
anvende, men i bund og grund er det mere videnskabeligt korrekt at anvende begrebet вЂ™mortalitetsintervalвЂ™, som understreger og antyder, at det handler om en sensitivitets-analyse, hvor forskerne
fastlГ¦gger et punktestimat, der befinder sig midt i et usikkerhedsfelt (typisk et 95 %
konfidensinterval) (Sigsgaard 2011: bilag 3).
Desuden er det min erfaring - efter intensivt at have fulgt debatten om brГ¦nderГёgsforureningen i
bl.a. den landspolitiske offentlighed gennem den sidste hГҐndfuld ГҐr вЂ“ at mortalitets-estimater har
stor gennemslagskraft i relation til bГҐde journalister/redaktГёrer, politikere, organisationsfolk og
personer tilknyttet brГ¦ndeovnsbranchen.
Derudover udgГёr de relativt usikkerhedsbetonede mortalitets-estimater som oftest et
beregningsmГ¦ssigt udgangspunkt for brГ¦nderГёgsforureningens mindst lige sГҐ gennemslagskraftige
samfundsГёkonomiske omkostninger (f.eks. i Brandt et al. 2011).
Side 20 af 109
4.2.3 BRГ†NDERГ�GSFORURENINGENS SUNDHEDSEFFEKTER AFHГ†NGER AF
EMISSION, IMMISSION/EKSPONERING OG DOSIS-RESPONS SAMMENHГ†NG
De betydelige usikkerheder relateret til mortalitets-intervallerne hГ¦nger bl.a. sammen med
forureningskГ¦den, hvor en given udledning undervejs fortyndes og ofte omdannes, inden eventuelle
helbredseffekter manifesterer sig i kГ¦dens modsatte ende i form af eksempelvis Гёget dГёdelighed:
Figur 10: Illustrerer forureningskГ¦den, som bestГҐr af fГёlgende kronologiske led: Udslip (emission),
omdannelse i atmosfГ¦ren (er dog ikke afbilledet pГҐ figuren), immission (omgivende koncentration i
indГҐndingshГёjde), eksponering (koncentration og samtidig tilstedevГ¦relse af en person), dosis (som
kroppen optager) og de deraf fГёlgende helbredseffekter (Hertel et al. 2001: 935).
4.2.4 CA. 200 DANSKERE DГ�R HVERT Г…R FГ�R TID PGA.
BRГ†NDERГ�GSFORURENINGEN
Mortalitets-estimatet om, at ca. 200 danskere ГҐrligt dГёr fГёr tid pga. brГ¦nderГёgsemissionen i
Danmark, anfГёrer Sundhedsstyrelsen i samarbejde med MiljГёstyrelsen m.fl. i rapporten вЂ™TГ¦nk
sundhed ind i miljГёetвЂ™, hvoraf der fremgГҐr fГёlgende:
вЂњDet er vanskeligt at sige noget prГ¦cist af omfanget af effekter som fГёlge af brГ¦ndeovnsrГёg, idet
dette krГ¦ver mere detaljeret viden om de enkelte befolkningsgruppers faktiske udsГ¦ttelse og viden
om en mere prГ¦cis dosis-respons sammenhГ¦ng specifikt for brГ¦ndeovnspartikler. Men pГҐ
baggrund af forelГёbige vurderinger, og ved at anvende dosis-respons for partikler generelt (mГҐlt
som PM2,5), anslГҐr man, at partikler fra brГ¦ndeovne ГҐrligt medfГёrer mindst 200 for tidlige dГёdsfald
herhjemme foruden at forureningen ogsГҐ bidrager med Гёget forekomst af hospitalsindlГ¦ggelser
primГ¦rt hos personer med luftvejslidelser eller hjerte-karlidelser samt en forГёgelse af
sygdomssymptomer blandt disse befolkningsgrupper.вЂќ (Larsen & Hessberg 2010: 38)
De 200 ГҐrlige dГёdsfald fГёr tid er bl.a. interessant, fordi Sundhedsstyrelsen, ved at nГ¦vne estimatet,
eksplicit vedkender, at der er betydelige negative helbredseffekter relateret til brugen af
brГ¦ndeovne. Mortalitets-estimatet stammer fra miljГёprojekt nr. 1235 med titlen: вЂќHealth effects
assessment of exposure to particles from wood smokeвЂќ (MiljГёstyrelsen 2008: 89, Raaschou-Nielsen
et al. 2002, Palmgren et al. 2001).
4.2.5 AFGRГ†NSNING AF BRГ†NDERГ�GSFORURENING TIL PRIMГ†RT BYZONE I
DANMARK
I det omfang det er muligt, i relation til bl.a. de eksisterende mortalitets- og morbiditets-estimater
for Danmark, vil jeg fokusere pГҐ brГ¦nderГёgsforureningen i primГ¦rt byzone i Danmark. I relation til
definitionen af og argumentationen for, hvorfor jeg har valgt at anvende termen вЂ™byzoneвЂ™ frem for
вЂ™byomrГҐdeвЂ™, henvises til definitionsteksten for вЂ™byzoneвЂ™ i bilag 1.
AfgrГ¦nsningen til byzone skyldes, at sundhedseffekten af brГ¦nderГёgsforureningen i sagens natur er
Side 21 af 109
meget afhГ¦ngig af immissionsniveauet, som igen er et resultat af bl.a. det samlede forureningstryk i
et givent omrГҐde. Det gennemsnitlige koncentrationsniveau i indГҐndingshГёjde, og dermed вЂ“ for
stГёrstedelen af immissionens vedkommende - den gennemsnitlige humane eksponering, er i primГ¦rt
landzone, og sekundГ¦rt i kystzone, i sagens natur relativt lav pga. bl.a. fortyndingsfaktoren,
sammenlignet med helГҐrsbeboet tГ¦t-lav bebyggelse.
Der er mange grunde til, at jeg har valgt at afgrГ¦nse mig til Danmark. En af de vigtigste ГҐrsager er,
at brГ¦nderГёgsforureningen sГ¦rligt i Danmark udgГёr et stort sundhedsproblem. IfГёlge rapporten
вЂ™Environmental Performance Reviews: DenmarkвЂ™ (OECD 2008) sГҐ udgГёr luftforureningen i byerne
det stГёrste sundhedsproblem relateret til miljГё i Danmark, hvilket ifГёlge rapporten bl.a. betyder, at
ca. 1 million danskere er udsat for uacceptabel luftkvalitet. Ikke mindst derfor er dГёdeligheden samt
antallet af cancertilfГ¦lde, relateret til luftforurening, stГёrre end gennemsnittet for alle OECDlandene. Desuden pГҐpeger rapporten, at individuel trГ¦fyring udgГёr et betydeligt og stigende
luftforureningsproblem i Danmark.
4.2.6 FRAVALG AF DYBDEGГ…ENDE LГ�SNINGSORIENTERET ANALYSE AF,
HVORLEDES BRГ†NDERГ�GSFORURENINGEN EFFEKTIVT MINIMERES I
PRIMГ†RT DE DANSKE BYER
I mit speciale vil jeg udarbejde en omfattende og detaljeret strategisk masterplan for, hvorledes
brГ¦nderГёgsforureningen minimeres i Danmark, hvor jeg bl.a. vil fordybe mig i aktГёrkoalitioner,
reguleringsteori og lobbyisme / public affairs. Derfor vil jeg i indevГ¦rende K3-projekt kun
overordnet og sporadisk beskГ¦ftige mig med lГёsningsstrategier og virkemidler til effektivt at
reducere brГ¦nderГёgsforureningen i byzone i Danmark.
Dette fravalg af en dybdegГҐende lГёsningsstrategi i K3-projektet skyldes ogsГҐ, at jeg rent strategisk
mener, det er altafgГёrende - for at fГҐ succes med minimeringen af et givent forureningsproblem i
Danmark mv. вЂ“ at man fГёrst tilegner sig et meget solidt overblik over og til dels ogsГҐ et
dybdekendskab til stГёrrelsesorden, usikkerheder og sammenhГ¦nge mv. i relation til
forureningsproblemet, inden man begiver sig i kast med at udarbejde en stГёrre tvГ¦rfaglig
lГёsningsstrategi herfor.
5. METODE
5.1 OVERORDNET METODE
Mit K3-projektformГҐl har kategorimГ¦ssigt hovedsageligt en bГҐde beskrivende,
forklarende/forstГҐende, eksplorativ og diagnosticerende karakter og kun meget sekundГ¦rt en
problemlГёsende og interventions-prГ¦parerende karakter (Andersen 1990: 115-118).
Den dominerende metode i indevГ¦rende projekt er overordnet set at foretage et omfattende
sammenlignende review af den videnskabelige litteratur i form af artikler, rapporter og netop
reviews om brГ¦nderГёgsforureningens sundhedsskadelige effekter i Danmark, Europa og
Nordamerika. Dette skyldes, at en afdГ¦kning af de sundhedsmГ¦ssige konsekvenser af
brГ¦nderГёgsforureningen primГ¦rt er en teoretisk problematik, hvorfor det er oplagt at scanne вЂ“ og
dermed danne sig et overblik over - dansk og international litteratur om de sundhedsmГ¦ssige
Side 22 af 109
konsekvenser af brГ¦nderГёgsforurening. Herved er det muligt at danne sig et overblik ud fra et
voluminГёst antal kilder. Metoden i litteraturstudierne i denne rapport er inspireret af (Machi &
McEvoy 2009).
Supplerende og uddybende i forhold hertil har jeg valgt at foretage fire kvalitative ekspertinterviews
af hhv. Torben Sigsgaard fra Institut for Folkesundhed, AU samt Helge RГёrdam Olesen, JГёrgen
Brandt og Ole Hertel fra Institut for MiljГёvidenskab, AU.
5.1.1 INDSAMLING, SORTERING OG ANVENDELSE AF LITTERATUR
Via diverse internetbaserede sГёgemaskiner, som f.eks. Google (Scholar) og ISI Web of knowledge,
har jeg selvstГ¦ndigt вЂ“ og i samarbejde med (fag)bibliotekarer - sГёgt efter en bred vifte af
hovedsageligt videnskabelige hhv. artikler, rapporter og reviews om primГ¦rt den byzonerelaterede
brГ¦nderГёgsforurenings indvirkning pГҐ folkesundheden i Danmark og udlandet. Desuden har jeg
anvendt вЂ™knopskydningsmetodenвЂ™, idet jeg bГҐde har sГёgt videre pГҐ den pГҐgГ¦ldende bibliotekshylde
og via referencelisten i relevante videnskabelige vГ¦rker o.l. GennemgГҐende har jeg prioriteret nyere
litteratur om sundhedsskadelig brГ¦nderГёgsforurening, som er forfattet inden for de sidste par ГҐrtier.
Derudover har jeg lГёbende hentet faglig sparring hos isГ¦r Ole Hertel og Torben Sigsgaard, men
ogsГҐ i mindre omfang hos Jakob Hjort BГёnlГёkke, Helge RГёrdam Olesen, JГёrgen Brandt og ThorBjГёrn Ottosen (som alle er oplistet i forordet under taksigelser). Endvidere har jeg hentet lidt
inspiration hos enkelte personer i brГ¦nderГёgsnetvГ¦rket (Lone Bech og Solveig Czeskleba-Dupont).
Herved har jeg indhentet en masse relevant inspiration og information om vГ¦sentligste
problematikker, litteraturforslag, inspiration til valg af interviewpersoner, metode osv. Endvidere
har jeg i september 2011 overvГ¦ret Lykke Forchhammers Ph.D. forsvar af afhandlingen:
вЂќCardiovascular and related health effects of wood smoke particlesвЂќ. Under den efterfГёlgende
reception havde jeg en interessant faglig drГёftelse med bГҐde professor og lГ¦ge Steffen Loft samt
Ph.D. og lГ¦ge Jakob Hjort BГёnlГёkke om de videnskabeligt dokumenterbare sundhedseffekter af
brГ¦nderГёgsforureningen i primГ¦rt byzone i Danmark.
Jeg har prioriteret hГёj trovГ¦rdighed og validitet i datamaterialet ved langt overvejende at lГ¦se og
herefter referere til videnskabelige artikler og ditto rapporter. DernГ¦st har jeg prioriteret teknisk og
metodisk videnskabelig litteratur. Artikler fra fagtidsskrifter og baggrundsartikler fra seriГёse aviser
har jeg kun anvendt ganske fГҐ gange pГҐ sekundГ¦r vis. Endelig har jeg lГёbende holdt Гёje med, i hvor
hГёj grad de videnskabelige artikler, som jeg har lГ¦st, skimmet eller scannet, er blevet citeret af
andre videnskabelige artikler mv.
5.2 INTERVIEWS
5.2.1 OVERORDNET
Overordnet set er interviewenes formГҐl at fungere som en kvalitativ dataindsamling. Gennem
kvalitative primГ¦rt faktuelle, sekundГ¦rt begrebsorienterede og tertiГ¦rt konfronterende ekspert/eliteinterview af de 4 respondenter tilstrГ¦bes (inspireret af Olsen & Pedersen 2008: 171-181, 239260), pГҐ fortolkende og vurderende vis, at komme tГ¦ttere pГҐ en besvarelse af problemformuleringen
og en opfyldelse af K3-rapportens formГҐl.
Mere konkret har mit mГҐl med de kvalitative interviews vГ¦ret at fГҐ en mere nuanceret og
dybdegГҐende forstГҐelse for og indsigt i udvalgte aspekter, som jeg primГ¦rt har stiftet bekendtskab
Side 23 af 109
med gennem litteraturstudiet (Kvale 1990: 220-235). Her tГ¦nker jeg isГ¦r pГҐ, at jeg er blevet
vidensmГ¦ssigt opdateret om den nyeste forskning, som mГҐske endnu ikke er offentliggjort.
Desuden har mit mГҐl med de kvalitative ekspertinterview vГ¦ret at erkende nye videnskabelige
sammenhГ¦nge og kritiske vinkler, som ikke fremgГҐr af litteraturen.
Jeg har sГҐledes - for at kvalificere interviewspГёrgsmГҐlene og den af og til efterfГёlgende diskussion
under interviewet - primГ¦rt stillet spГёrgsmГҐlene med udgangspunkt i teorien i indevГ¦rende
projektrapport. Desuden har jeg anvendt de kvalitative interviews til at sГёge specifik videnskabelig
dokumentation for centrale argumenter og kvalificerede antagelser i indevГ¦rende projektrapport, og
herved har jeg fГҐet kendskab til og overblik over relevant videnskabelig litteratur.
Succesfulde вЂ™eliteinterviewsвЂ™ krГ¦ver, at intervieweren bГҐde er fagligt velforberedt (dvs. godt inde i
interviewemnet) og velinformeret ift. respondentens baggrund og specifikke videnskabelige
indsigt/karriereforlГёb (Kvale & Brinkmann 2009: 167). Denne interviewspecifikke forberedelse har
jeg derfor grundigt praktiseret forud for alle fire ekspertinterviews. Herved har jeg under
interviewet, pГҐ kvalificeret vis, kunnet forholde mig kritisk til respondenternes svar, og tilstrГ¦bt at
kunne indgГҐ i en sГҐ ligevГ¦rdig diskussion som muligt. PГҐ denne mГҐde har jeg langt overvejende
kunnet forebygge, at svarene i interviewreferaterne i bilag 3 fremstГҐr som вЂќden eneste sandhedвЂќ. I
hvert fald nГҐr svarene inddrages i rapportens analyse & diskussion.
5.2.2 DE VALGTE RESPONDENTER
Jeg har valgt at foretage Г©t kvalitativt interview af 4 eksperter, der bl.a. forsker inden for
brГ¦nderГёgsforurening/luftforurening & folkesundhed i bred forstand. Mit valg af disse 4 eksperter
har jeg foretaget efter rГҐd og vejledning fra bl.a. Ole Hertel og Torben Sigsgaard. Desuden har jeg
baseret valget pГҐ min solide baggrundsviden om brГ¦nderГёgsforurening & folkesundhed, som jeg
har tilegnet mig gennem den sidste hГҐndfuld ГҐr, hvor jeg har deltaget i et lang rГ¦kke konferencer og
seminarer om brГ¦nderГёgsforurening, og hvor jeg har lГ¦st en del videnskabelig litteratur om emnet.
De 4 forskere er:
В·
Professor, Ph.D. og lГ¦ge Torben Sigsgaard, Afdeling for MiljГё- og Arbejdsmedicin, Institut
for Folkesundhed, Aarhus Universitet.
В·
Ph.D., seniorforsker, sektionsleder og atmosfГ¦refysiker JГёrgen Brandt, Institut for
MiljГёvidenskab, Aarhus Universitet
В·
Dr.scient., Ph.D., seniorforsker, sektionsleder og miljГёingeniГёr Ole Hertel, Institut for
MiljГёvidenskab, Aarhus Universitet og adjungeret professor ved ENSPAC, Roskilde
Universitet.
В·
SeniorrГҐdgiver, meteorolog og matematiker Helge RГёrdam Olesen, Institut for
MiljГёvidenskab, Aarhus Universitet.
5.2.3 INDEN INTERVIEWET
E-mail korrespondance med respondenten i to trin inden interviewet:
1. Hvad angГҐr вЂ™informeret samtykkeвЂ™ e-mailede jeg en hГҐndfuld dage fГёr interviewet den
davГ¦rende kladdeudgave af projektrapporten til respondenten (Kvale & Brinkmann 2009:
Side 24 af 109
90).
2. Hvad angГҐr mit interviewmanuskript e-mailede jeg ca. dagen fГёr interviewet en kort intro til
interviewemnet samt ganske fГҐ kortfattede og klart formulerede spГёrgsmГҐl med
henvisninger til de mest relevante videnskabelige kilder, som jeg gerne ville spГёrge ind til
under interviewet.
Ifm. selve formuleringen af mit eget interne spГёrgemanuskript (som jeg lГ¦ste op fra), tilstrГ¦bte jeg
at finde den rette balance mellem, pГҐ den ene side at formulere relativt korte, enkle og klare
spГёrgsmГҐl (for bl.a. at undgГҐ at respondenten misforstod spГёrgsmГҐlene), og pГҐ den anden side at
undgГҐ at formulere sГҐ enkle spГёrgsmГҐl, at jeg ufrivilligt kom til at tale ned til de interviewede
eksperter (Kvale & Brinkmann 2009: 154-155).
Endelig efterstrГ¦bte jeg, ifm. udarbejdelsen af spГёrgemanus, at veksle mellem fГёlgende typer af
interviewspГёrgsmГҐl: Indledende/opfГёlgende, sonderende/specificerende og direkte/indirekte
spГёrgsmГҐl. Betydningen af disse spГёrgsmГҐlstyper burde vГ¦re intuitivt forstГҐelig вЂ“ Гёnskes yderligere
uddybning henvises til (Kvale & Brinkmann 2009: 155-157).
5.2.4 UNDER INTERVIEWET
Under selve interviewet, men ogsГҐ efterfГёlgende, var jeg opmГ¦rksom pГҐ, i hvilket omfang den
pГҐgГ¦ldende respondent umiddelbart eventuelt selekterede og dermed вЂ™tonedeвЂ™ visse resultater og
pointer frem for andre вЂ“ evt. i forhold til egne вЂ™kГ¦phesteвЂ™ og karrieremГ¦ssige interesser. Ved
efterfГёlgende bl.a. at spГёrge ind til emner eller pointer, som respondenten ikke selv valgte at komme
ind pГҐ, tilstrГ¦bte jeg en sГҐ fuldstГ¦ndig og neutral undersГёgelse af fГ¦nomenerne som muligt. Rent
metodisk, under de kvalitative interviews, havde jeg en ГҐben og nysgerrig tilgang til interviewene,
hvor jeg bГҐde forsГёgte at lytte til det, som respondenterne direkte beskrev og dokumenterede, samt
lytte til det som вЂ™blev sagt mellem linjerneвЂ™ og/eller вЂ™bevidst fravalgtвЂ™. Det, som jeg under
interviewet troede, jeg hГёrte, at der вЂ™blev sagt mellem linjerneвЂ™, tilstrГ¦bte jeg at formulere eksplicit
under interviewet og вЂ™sende tilbageвЂ™ til den interviewede, sГҐledes at jeg i stГёrst mulig omfang kunne
fГҐ be- eller afkrГ¦ftet, min umiddelbare tolkning af det, der eventuelt blev antydet. For, sГҐ vidt
muligt, at modvirke egen bias, anvendte jeg i et begrГ¦nset omfang вЂ™bevidst naivitetвЂ™ under
interviewene (Kvale & Brinkmann 2009: 48, 349). Desuden tilstrГ¦bte jeg generelt ikke at spГёrge
ledende, og hvis dette ikke var muligt eller ГёnskvГ¦rdigt, sГҐ var jeg opmГ¦rksom pГҐ det ledende
spГёrgsmГҐls eventuelle indvirkning pГҐ respondentens svar (Kvale & Brinkmann 2009: 194-196).
Desuden spurgte jeg under selve interviewet enkelte gange kritisk ind til dokumentationen for
centrale fremfГёrte argumenter samt til argumenternes indbyrdes logiske konsistens (Kvale &
Brinkmann 2009: 189, 193).
5.2.5 EFTER INTERVIEWET
Rent praktisk udarbejdede jeg efterfГёlgende, ud fra diktafonoptagelsen, et koncentreret referat, idet
der under hvert interview i sagens natur blev sagt en del, som ikke havde direkte relevans eller
anvendelsespotentiale i indevГ¦rende rapport. Det lydoptagne interview oversatte jeg fra talesprog til
skriftsprog i det koncentrerede referat (Kvale & Brinkmann 2009: 209). EfterfГёlgende e-mailede jeg
det koncentrerede referat til de pГҐgГ¦ldende respondenter for at fГҐ verificeret, at de interviewede вЂ“ i
primГ¦rt et fagligt og sekundГ¦rt et etisk perspektiv - kunne stГҐ 100 % inde for indholdet, sГҐledes at
jeg frit kunne citere fra interviewreferatet i selve rapportteksten (Kvale 2002: 117, Kvale &
Brinkmann 2009: 81).
Side 25 af 109
Af bГҐde etiske og epistemiske hensyn вЂќnГёjedesвЂќ jeg ikke med efterfГёlgende at fГҐ respondenten til at
verificere, at han kunne stГҐ inde for indholdet af det koncentrerede interviewreferat. For at sikre, at
centrale pointer og tal, som fremkom under interviewet, er sГҐ nГёjagtige/valide og reprГ¦sentative for
forskningsomrГҐdet som muligt (Kvale & Brinkmann 2009: 93), eftertjekkede jeg udvalgte
informationer via videnskabelige og opdaterede litterГ¦re kilder. Denne skriftlige dokumentation har
samtidig medvirket til, at jeg ikke (i for stort omfang) er blevet pГҐvirket af de interviewede
eksperters egne normative tilgange til og syn pГҐ emnet. Ydermere har jeg - hvor det giver stГёrst
mening - tilstrГ¦bt transparens mht. de procedurer, som har dannet grundlag for delkonklusioner
baseret pГҐ bl.a. ekspertinterviewene (Kvale & Brinkmann 2009: 93). Endelig har jeg (mГҐske lidt
selvindlysende, men ikke desto mindre relativt let at вЂ™komme tilвЂ™ og derfor vigtigt at vГ¦re bevidst
om) undgГҐet overfladiske, ensidige og fordrejede analyser og tolkninger af interviewene samt
ureflekterede antagelser og personlige fordomme (Kvale 1990, Kvale & Brinkmann 2009: 112).
Dette har jeg gjort ved kritisk at diskutere og sammenholde respondentens redegГёrende svar med
primГ¦rt den videnskabelige litteratur og sekundГ¦rt de Гёvrige tre respondenter.
5.3 ANALYSE & DISKUSSION
Metodisk har jeg i analysen & diskussionen selvstГ¦ndigt foretaget nogle sammenlignende
bearbejdninger (med henblik pГҐ at finde ligheder og forskelle) og vurderinger af samt kritisk
diskuteret og sammenfattet, i hvilket omfang individuel trГ¦fyring, i byzone i Danmark, mГҐ anses
for at vГ¦re sundhedsskadeligt. Jeg har sГҐledes forsГёgt at finde mГёnstre/strukturer/tendenser, skabe
helhed og sammenligne ved at holde de mest centrale videnskabelige udgivelser op mod hinanden
samt kritisk analyseret og diskuteret, hvilke af disse udgivelser, som har den stГёrste vГ¦sentlighed,
trovГ¦rdighed og validitet. Dette har jeg primГ¦rt gjort ved at tage udgangspunkt i indevГ¦rende
rapports baggrundsteori, teori og empiri samt ved at anvende videnskabsteorien som en slags
ramme og problemformuleringen, formГҐlet og metoden som en ledetrГҐd.
Med validitet mener jeg gyldig viden, som bl.a. er forbundet med det filosofiske spГёrgsmГҐl om,
hvad sandhed er. Filosofien skelner mellem tre klassiske sandhedskriterier; korrespondens,
kohГ¦rens og pragmatisk nytte. Korrespondenskriteriet har vГ¦ret centralt i den positivistiske
samfundsvidenskab, og drejer sig om hvorvidt et udsagn stemmer overens med den objektive
verden/virkelighed. KohГ¦renskriteriet henviser til et udsagns konsistens og indre logik, og har
typisk vГ¦ret anvendt i matematikken og hermeneutikken. Det pragmatiske kriterium har vГ¦ret
fremherskende i pragmatismen og i et vist omfang i marxistisk filosofi, og det relaterer sandheden
af et vidneudsagn til dets praktiske konsekvenser (Kvale & Brinkmann 2009: 273).
Ifm. analysen af ekspertinterviewene har jeg primГ¦rt lagt vГ¦gt pГҐ korrespondens og kohГ¦rens og
kun sekundГ¦rt pГҐ pragmatisk nytte.
M.a.o. har jeg foretaget en intuitiv, kreativ og kvalitativ analyse og fortolkning af teorien og
empirien, hvor jeg blandt meget andet delvist har lagt vГ¦gt pГҐ begrebsliggГёrelse og kategorisering
af data (Kvale & Brinkmann 2009: 224).
For at undgГҐ вЂ™forskerbiasвЂ™ i min kvalitative undersГёgelse har jeg forsГёgt bГҐde at vГ¦re kritisk over
for teorien, empirien og min fremgangsmГҐde.
Inspireret af metodebogen (Andersen 1990: 160-163) har jeg desuden vГ¦ret skeptisk bevidst om
mine вЂ™yndlingsidГ©erвЂ™, samt at jeg ikke opfandt mГёnstre, som muligvis ikke eksisterer.
Side 26 af 109
Hvad angГҐr en mulig subjektiv/normativ tilgang til min analyse, sГҐ har jeg sГҐ vidt muligt undgГҐet
ensidig subjektivitet, dvs. at jeg kun har lagt mГ¦rke til fund, som understГёtter min egen opfattelse,
fortolket selektivt samt kun rapporteret udsagn, som understГёtter mine holdninger og den
konklusion, som jeg forventede at nГҐ frem til. Derimod har jeg i min analyse inddraget perspektivisk
subjektivitet, dvs. anlagt forskellige perspektiver, stillet forskellige spГёrgsmГҐl og vГ¦ret ГҐben over
for at kunne komme frem til forskellige tolkninger af fakta, meninger mv. M.a.o. har jeg anvendt
multiple perspektiviske fortolkninger (Kvale & Brinkmann 2009: 236).
6. RAMMEFUNDERENDE VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER
Det videnskabsideal eller metateoretiske erkendelsesfundament, som denne rapport bygger pГҐ, er et
konglomerat af de mest hensigtsmГ¦ssige elementer fra kritisk realisme og ikke mindst post-normal
science (se definitioner i ordlisten, bilag 1).
Overordnet kan man sГҐledes sige, at dette videnskabsteoretiske kapitel i et vist omfang sГ¦tter
inspirationsrammen og pejlemГ¦rkerne for indevГ¦rende projektrapport, og anvendes delvist som
rammefunderende overvejelser i analysen & diskussionen. Modsat skal dette videnskabsteoretiske
kapitel ikke ses som et konkret og (lav)praktisk stringent bidrag til besvarelsen af
problemformuleringen.
6.1 KRITISK REALISME
PГҐ et overordnet metaniveau kan man sige, at K3-projektet ikke har en ren positivistisk tilgang, men
snarere en mere hermeneutisk og fortolkende tilgang, primГ¦rt baseret pГҐ den videnskabsteoretiske
diskurs вЂ™kritisk realismeвЂ™, der pГҐ Г©n gang er et opgГёr med positivismen og postmodernismen, og
lГ¦gger sig et sted herimellem (Buch-Hansen & Nielsen 2005: 101-104). Sagt pГҐ en anden mГҐde er
kritisk realisme en mellemform mellem naiv realisme (sansningen giver os en umiddelbar og
direkte erkendelse af virkeligheden) og en reprГ¦sentativ realisme (sansningen stammer nok fra
virkeligheden, men da sansningen blot er en subjektiv reprГ¦sentation deraf, kan den ikke give os
sikker viden) (Den store danske 2011). Kritiske realister tror pГҐ den rationelle dГёmmekraft, og at
man derfor kan vurdere, hvorvidt forskellige udsagn giver mening eller ej. Man kan derigennem
komme tГ¦t pГҐ sandheden, men aldrig vГ¦re sikker pГҐ om man har fundet den, idet det, ifГёlge kritisk
realisme, er umuligt at gengive sandheden fuldstГ¦ndigt (Buch-Hansen & Nielsen 2005). M.a.o. er
det videnskabsteoretiske udgangspunkt for dette projekt at have tillid til sine sanser og sin sunde
fornuft (rationelle dГёmmekraft), men samtidig vГ¦re opmГ¦rksom pГҐ, at tolkningen af
sanseindtrykkene og opfattelsen af hvad вЂ™sund fornuftвЂ™ er, ofte vil vГ¦re behГ¦ftet med subjektivitet
(dvs. influeret af arv, miljГё og autonome selvstГ¦ndige valg gennem livet). IfГёlge kritisk realisme
bestГҐr virkeligheden ikke blot af erfaringer og observationer af begivenheder og fГ¦nomener (kaldet
det hhv. empiriske og faktiske lag), men ogsГҐ af strukturer, mekanismer, kausale potentialer og
tilbГёjeligheder (kaldet det virkelige niveau). Kritisk realisme har, sidst men ikke mindst, et specielt
forhold til postmodernismen og dens forhold til viden og magt. For postmodernisten er viden
produceret af magt, hvilket den kritiske realist ikke er fremmed for, da vedkommende ser videnskab
som produceret af sociale relationer. Den kritiske realist mener dog stadig, at videnskaben er
nГёdvendig, da den ogsГҐ kan vГ¦re og bГёr vГ¦re et kritisk redskab, stГҐ i opposition til magten og vГ¦re
med til at skabe en bedre verden.
Videnskab er dermed ogsГҐ en etisk og politisk nГёdvendig forudsГ¦tning for en kritisk realist (BuchHansen & Nielsen 2005).
Side 27 af 109
6.2 POST-NORMAL SCIENCE
6.2.1 HVAD ER POST-NORMAL SCIENCE KORT FORTALT?
Post-normal science er et koncept, udviklet af Silvio Funtowicz and Jerome Ravetz, til at
karakterisere en forskningsbaseret undersГёgelsesmetode.
Post-normal science skal ses om en videreudvikling af begrebet вЂ™normal scienceвЂ™, som i 1962 blev
introduceret af Thomas Kuhn i вЂ™The Structure of Scientific RevolutionsвЂ™ (Kuhn 1996). Normal
science indgГҐr i Kuhns teori om, at videnskabelig indsigt udvikler sig gennem socialt konstruerede
paradigmeskift, ogsГҐ kaldet revolutionerende videnskab. Normal science er sГҐledes videnskabelig
вЂ™puslespils-samlingвЂ™ inden for et givent normsГ¦t eller overordnet forstГҐelsesramme. Denne
forstГҐelsesramme Г¦ndres gennem et вЂ™paradigmeskiftвЂ™, hvorudfra der etableres en ny вЂ™normal
scienceвЂ™ (Kuhn 1996).
James J. Kay beskriver вЂ™post-normal scienceвЂ™ som en proces, der anerkender potentialet for
vidensmГ¦ssige huller, modsГ¦tninger og paradokser, der kun kan forstГҐs gennem et paradigmeskift
(Waltner-Toews et al. 2008). Paradigmeskift forekommer i sagens natur kun relativt sjГ¦ldent.
James J. Kay argumenterer derfor for, at post-normal science - i de relativt lange mellemliggende
perioder - ikke nГёdvendigvis skal forsГёge, enten at lГёse eller at forkaste modstridende eller
uoverensstemmende perspektiver pГҐ verden (hvad enten disse er baseret pГҐ videnskab eller ej)
(Waltner-Toews et al. 2008). TilhГ¦ngere af post-normal science skal i stedet inkorporere og
forholde sig til mange forskellige standpunkter, mangfoldige synsvinkler og modstridende
perspektiver i samme problemlГёsningsproces, jf. punkt 3 nedenfor (Waltner-Toews et al. 2008).
6.2.2 EN MERE PROJEKTSPECIFIK INSPIRATION FRA POST-NORMAL SCIENCE
Mere specifikt har jeg videnskabsteoretisk ladet mig inspirere af delelementer af post-normal
science.
Konceptet/metoden er hensigtsmГ¦ssig af benytte i situationer hvor:
1. Der er mindre tilgГ¦ngelig information, end interessenterne/beslutningstagerne efterspГёrger,
hvilket bl.a. er tilfГ¦ldet ifm. mortalitetsestimaterne for, hvor mange der dГёr fГёr tid pga.
brГ¦nderГёgsforureningen i Danmark, samt eksempelvis prГ¦cise tal for de deraf afledte
samfundsГёkonomiske omkostninger (Brandt et al. 2011a).
2. Kendsgerninger er behГ¦ftet med usikkerhed, og alle faktorer er ikke nГёdvendigvis kendte,
og derfor langt mere komplekse end en simpel sandsynlighedskalkule. Dette er ogsГҐ
tilfГ¦ldet inden for sundhedsskadelig luftforurening fra individuelt fyret trГ¦baseret biomasse,
hvor videnskaben ikke har sГҐ mange ГҐr pГҐ bagen, og hvor der er et forholdsvist stort
potentiale for, at der opstГҐr uГёnskede og uventede indirekte effekter (Upham et al. 2011:
516). Hvad angГҐr mortalitets- og morbiditets-estimaterne i relation til
brГ¦nderГёgsforureningen, sГҐ hersker der ifГёlge (Hertel 2011: bilag 3 og personlig
korrespondance, MiljГёstyrelsen 2008) isГ¦r usikkerhed om:
o FastsГ¦ttelsen af eksponeringsprofilen.
o Dosis-respons estimeringen (eller mere prГ¦cist; overfГёrsel af dosis-respons fra
luftforurening generelt & trafikal luftforurening til brГ¦nderГёgsforurening, hvor der
Side 28 af 109
ikke er foretaget nГ¦r sГҐ mange stГёrre epidemiologiske studier).
Der hersker divergerende vГ¦rdiopfattelser (post-normal science skaber rum for at
inkorporere og forholde sig til modstridende perspektiver og en mangfoldighed af
synspunkter).
4. Der er sandsynligvis meget pГҐ spil (samfundsГёkonomisk, sundhedsmГ¦ssigt mv.), ogsГҐ i
forhold til et samfunds produktivitet og konkurrenceevne, samt den generelle trivsel og
livskvalitet. I relation til brГ¦nderГёgsforureningen i Danmark skal dette overordnede
perspektiv i hГёjere grad betragtes om en hypotese, frem for en videnskabelig
veldokumenteret kendsgerning (se bilag 3).
5. Problemets tidshorisont er forholdsvis lang, men beslutningstagning haster (Funtowicz &
Ravetz 1991). Eksempelvis bioakkumuleres det persistente og sГ¦rdeles sundhedsskadelige
stof dioxin op gennem fГёdekГ¦den over en ГҐrrГ¦kke. Selv om dioxin-mГ¦ngderne, der
emitteres fra individuel trГ¦fyring i Danmark, i absolutte tal er forholdsvis begrГ¦nsede, set i
relation til den humane eksponering (Sigsgaard 2011: personlig korrespondance). Desuden
er der videnskabelige indicier / kvalificeret mistanke, som peger i retning af, at individuel
trГ¦fyring i Danmark ikke er klimaneutralt. For dokumentation herpГҐ, henviser jeg til mit
K1-projekt om individuel trГ¦fyring & klima (Lund 2011).
3.
Alle disse konditioner er tilstede вЂ“ f.eks. ved estimeringen og vurderingen af det eksakte antal ГҐrlige
dГёdsfald fГёr tid pga. brГ¦nderГёgsforureningen.
I relation til punkt 1 og 2, sГҐ kan man вЂ“ ifГёlge en videnskabelig artikel fra Environmental Science &
Policy med undertitlen: вЂ™A post-normal approach to environmental risk and uncertaintyвЂ™ (Upham et
al. 2011: 513-514) - karakterisere usikkerhed med fГёlgende 5 niveauer:
Niveau 1: Usikkerhed om resultatet, hvor bГҐde modellen og parametrene er kendte.
Niveau 2: Usikkerhed om parametrene, hvor modellen er kendt, men hvor modellens parametre
ikke (alle) er kendte.
Niveau 3: Usikkerhed om modellen, nГҐr der er flere modeller at vГ¦lge imellem.
Niveau 4: Usikkerhed om de implicitte formodninger, prГ¦misser eller antagelser, hvilket
eksempelvis kunne vГ¦re mistillid til validiteten af den videnskabelige indsigt i sig selv, eller til at
korruption, uredelighed, manipulation og/eller kraftig lobbyisme er indblandet.
Niveau 5: Total usikkerhed (eller de ukendte ubekendte), nГҐr vi ikke engang ved, hvad det er, vi
ikke ved.
En anden mere populГ¦r mГҐde at inddele usikkerhedsniveauer pГҐ, er вЂ“ tro det eller ej вЂ“ inspireret af
USAвЂ™s tidligere forsvarsminister Donald H. Rumsfeld, der under en pressekonference d. 12. februar
2002 udtalte fГёlgende som en kommentar til fravГ¦ret af bevis for, at den irakiske regering under
Saddam Hussein havde forsynet terroristgrupper med masseГёdelГ¦ggelsesvГҐben:
вЂњThere are known knowns; there are things we know we know.
We also know there are known unknowns; that is to say we know there are some things we do not
know.
But there are also unknown unknowns вЂ“ there are things we do not know we don't know.вЂќ
(U.S. Department of Defense 2011)
Desuden er der вЂ™unknown knownsвЂ™, dvs. glemsel, hykleri eller benГ¦gtelse af viden.
Dvs. at man i relation til usikkerhed ogsГҐ kan inddele viden i fГёlgende fire kategorier:
Side 29 af 109
1.
2.
3.
4.
Det vi ved, at vi ved (kendte bekendte).
Det vi ved, at vi ikke ved (kendte ubekendte).
Det vi ikke ved, at vi ved (ukendte bekendte).
Det vi ikke ved, at vi ikke ved (ukendte ubekendte).
Om det sГҐ i realiteten var 2. eller 3. kategori, som var den bagvedliggende realitet i Rumsfelds
ovenstГҐende forklaringssituation (og sandsynligvis ikke den 4. kategori, som Rumsfeld antyder), det
skal jeg netop ikke gГёre mig til dommer over eller bruge tid pГҐ at dokumentere.
M.a.o. vil jeg вЂ“ fra post-normal science вЂ“ anvende en mangfoldig, kritisk og fritГ¦nkende tilgang til
genstandsfeltet, samt have et present fokus pГҐ nГёdvendigheden af (i det mindste at forholde sig til)
forsigtighedsprincippet.
NГҐr flere/mange forskellige interessenter inddrages og rГҐdfГёres ifm. informationsindsamlingen, sГҐ
er det i den kritiske tilgang vigtigt at vГ¦re opmГ¦rksom pГҐ diverse magt- og autoritetsstrukturers
indflydelse pГҐ informationen, samt at vГ¦re opmГ¦rksom pГҐ, at den pГҐgГ¦ldende interessents
vГ¦rdigrundlag og syn pГҐ forsigtighedsprincippet er lige sГҐ vigtig for vedkommendes ytringer, som
den pГҐgГ¦ldende persons tilstrГ¦bt objektive vurdering eller bedГёmmelse af de konkrete
forskningsdata og videnskabelige betingelser (Upham et al. 2011: 514-515).
6.2.3 AT FINDE BALANCEN MELLEM KOMPLEKSITET OG REDUKTIONISTISK
VIDENSKABELIGGГ�RELSE
I relation til ovenstГҐende er jeg bl.a. blevet inspireret af fГёlgende citat fra en artikel, forfattet af
ekstern lektor Rolf Czeskleba-Dupont fra Roskilde Universitet, om den tyske lГ¦ge Karl-Rainer
Fabig, der bl.a. arbejdede med en kritisk tilgang til videnskab inden for samspillet mellem miljГё &
folkesundhed. Citatet har jeg oversat direkte til dansk, og forfatteren har givet sit samtykke om, at
oversГ¦ttelsen er korrekt (bilag 2):
вЂќAf samme grund vil det gentagne gange blive formГҐlet for kritiske intellektuelle, i tilknytning til
grupper af bekymrede og engagerede borgere, at offentliggГёre de reelle konsekvenser af
miljГёmГ¦ssige ГёdelГ¦ggelser i forbindelse med varige skadevirkninger pГҐ mennesker, medlevende
vГ¦sener og miljГёet. Den post-normale retning for videnskabeligt arbejde, der sigter mod handling i
trГҐd med forsigtighedsprincippet, kan i denne forbindelse vГ¦re nyttig for at undgГҐ modreaktioner i
retning af reduktionistisk videnskabeliggГёrelse.вЂќ (Czeskleba-Dupont 2007: 10)
Med вЂ™reduktionistisk videnskabeliggГёrelseвЂ™ menes ifГёlge Rolf Czeskleba-Dupont, at det
fremherskende videnskabsapparat tilsiger at reducere kompleksiteten (teoretiseret af Niklas
Luhmann), medens en modgГҐende videnskabelig strГёmning siger, at det fГёrst og fremmest gГ¦lder
om at lГ¦re at forstГҐ kompleksiteten (som bl.a. Immanuel Wallerstein er fortaler for) (bilag 2).
I konklusionen pГҐ den meget lГ¦ste og ofte refererede EEA-rapport: вЂ™Late lessons from early
warnings: the precautionary principle 1896вЂ“2000вЂ™ stГҐr der meget prГ¦cist formuleret et af
hovedproblemerne ved вЂ�reduktionistisk videnskabeliggГёrelseвЂ™, set i relation til
forsigtighedsprincippet. Citatet har jeg oversat til dansk:
вЂќDog bliver inkluderingen af forskellige sociopolitiske perspektiver i regulatorisk
vurdering/anvendelse ikke blot et spГёrgsmГҐl om bedre beslutningstagning; det kan ogsГҐ medfГёre
bedre videnskab.
Side 30 af 109
For eksempel er reduktionistisk videnskabeliggГёrelse og lineГ¦r kausalitet nyttige metodiske
tilgange, men de er begrГ¦nsende. De er ikke sГ¦rligt gode til at hГҐndtere dynamikken af komplekse
og nogle gange kaotiske systemer, karakteriseret ved feedback mekanismer, synergieffekter,
grГ¦nsevГ¦rdier, og balance-/ustabilitets-problematikker, som kobles med multifaktorielle og
indbyrdes afhГ¦ngige ГҐrsag-konsekvens slutninger.вЂќ (Harremoes et al. 2001: 193)
IfГёlge Czeskleba-Dupont kan videnskab blive for reduktionistisk, unuanceret og fagligt
smalspektret, hvorfor han pointerer vigtigheden af, med jГ¦vne mellemrum, ogsГҐ at inddrage og lade
sig informere og inspirere af вЂќalmindeligeвЂќ engagerede borger(gruppers) erfaringer og tilegnede
autodidakte viden, for at lade denne videnskilde tilflyde og indgГҐ i det videnskabelige arbejde. I
forlГ¦ngelse heraf kan man ogsГҐ argumentere, at hvis sГҐkaldt вЂќalmindeligeвЂќ, engagerede og berГёrte
borgeres viden og erfaringer ikke med jГ¦vne mellemrum inddrages i (handlingsorienteret)
forskning, sГҐ vil disse borgere komme med mere uinformerede, oversimplificerede og
videnskabeligt fejlfortolkede udmeldinger i bl.a. den landspolitiske offentlighed, til skade for den
demokratisk oplysende debat, som formodes ofte at have en betydelig indvirkning pГҐ politiske
beslutninger.
Kompleksiteten bГёr vГ¦re pГҐ et tilstrГ¦kkeligt hГёjt niveau til, at argumentationen - isГ¦r miljГё- &
sundhedsfagligt - kan holde vand over for forskere, ressourcestГ¦rke miljГё- og patientorganisationer,
embedsvГ¦rk, industri, politikere og journalister/redaktГёrer. Her tГ¦nker jeg specifikt pГҐ isГ¦r
undersГёgelsen og analysen af usikkerhederne ifm. beregningerne mv. af mortalitets- og morbiditetsestimaterne samt den heraf foranledigede diskussion af eksakt kontra ikke-eksakt videnskab.
Omvendt kan man argumentere for, at en videnskabelig mere dybdegГҐende og kompleks viden, end
der er nГёdvendig i ovennГ¦vnte sammenhГ¦ng, er вЂ“ i relation til formГҐlet med dette projekt вЂ“ om
ikke pedantisk, sГҐ i hvert fald unГёdvendig detaljeorienteret og dybdeanalyserende.
Ole Hertel er tilhГ¦nger af reduktionistisk videnskabeliggГёrelse. Han pГҐpeger i bilag 3
nГёdvendigheden af hele tiden at have overblik, og dermed kontrol over det man arbejder med.
Ellers taber man, som forsker, ofte trГҐden i sit arbejde, og mister fГёlingen med 100 % at vide, hvad
dataene i forskningen viser.
En af Hertels yndlingscitater er i denne forbindelse af Albert Einstein:
вЂќKeep it simple, but not too simple.вЂќ (Wikiquote 2012)
Hertel udtrykker det sГҐledes under det kvalitative ekspertinterview i bilag 3:
вЂќDvs. at man ikke skal gГёre tingene mere komplicerede, end de i realiteten er, men samtidig skal
man have tilstrГ¦kkelig mange data med i sin analyse til, at det giver mening. I Institut for
MiljГёvidenskab arbejder vi metodisk ofte efter at finde sammenhГ¦nge ud fra det simplest mulige
datamateriale, der giver sammenhГ¦ngen. Hvis dette sГҐ ikke lykkedes, er vi nГёdt til at gГҐ et step
videre i vores nuancering ved at Гёge datamГ¦ngden og dermed kompleksiteten osv. osv., indtil vi
eventuelt finder en sammenhГ¦ng.вЂќ
Efter min egen opfattelse mГҐ den mest hensigtsmГ¦ssige og rationelle videnskabsteoretiske tilgang
vГ¦re at placere sig et sted imellem вЂ™reduktionistiske videnskabeliggГёrelseвЂ™, og som udgangspunkt
(nГ¦sten for enhver pris) at forstГҐ kompleksiteten. Dog ligger mit projekt overvejende i det
вЂ™reduktionistiske spektrumвЂ™. M.a.o. mener jeg sГҐledes, at der ikke er nogen grund til at gГёre
Side 31 af 109
videnskabeligt arbejde unГёdig kompliceret, men at kompleksitet (i nogle sammenhГ¦nge) er en
nГёdvendighed for at opnГҐ en tilstrГ¦kkelig dybdeforstГҐelse. BГҐde pГҐ det grundlГ¦ggende, konkrete og
pГҐ det overordnede plan kan man sГҐledes konkludere, at den mest hensigtsmГ¦ssige placering, pГҐ
spektret mellem kompleksitet og reduktionistisk videnskabeliggГёrelse, i sagens natur mГҐ afhГ¦nge af
formГҐlet og konteksten. Dvs. en specifik og pragmatisk vurdering af, hvilket kompleksitetsniveau
der, i den konkrete situation, er behov for, sammenholdt med de til rГҐdighed vГ¦rende ressourcer
(tid, Гёkonomi, mandskab, viden, organisering mv.).
7. TEORI
7.1 PARTIKULГ†R LUFTFORURENING MEDFГ�RER Г�GET MORBIDITET OG
MORTALITET
Der er bred videnskabelig konsensus om, at sammenhГ¦ngen mellem Гёget partikelforurening og Гёget
sГҐvel dГёdelighed som sygelighed er veldokumenteret. Г�get dГёdelighed findes primГ¦rt som fГёlge af
kroniske luftvejslidelser og hjerte-kar-sygdomme, men ogsГҐ som fГёlge af lungecancer og
spГ¦dbГёrnsdГёdelighed (Forchhammer 2011a: vi). Г�get sygelighed findes primГ¦rt ifm.
hospitalsindlГ¦ggelser forГҐrsaget af forvГ¦rring af luftvejslidelser og hjerte-kar-sygdomme, samt
Гёget forekomst af luftvejssymptomer, sygefravГ¦r og anvendelse af astmamedicin (BГёnlГёkke 2006:
2). Den gennemsnitlige partikeludsГ¦ttelse over lang tid anses for at betyde vГ¦sentligt mere for de
skadelige helbredseffekter end kortvarige luftforureningsepisoder (BГёnlГёkke 2006).
Mange mekanismer omkring partikulГ¦r luftforurening og helbredseffekter er dog endnu ukendte
(BГёnlГёkke 2006: 3). Det er sГҐledes stadig omdiskuteret, om partikler betyder noget for udviklingen
af allergi og astma (diskuteret bl.a. i American Academy of Pediatrics Policy Statement (Kim
2004)). Selv om en sГҐdan sammenhГ¦ng ikke er dokumenteret, tyder indtil flere studier pГҐ, at flere
skoleelever har astma, hГёfeber eller anden allergisk sygdom, hvis deres skole ligger i et omrГҐde
med mere luftforurening, herunder ogsГҐ pГҐ en effekt af partikler (PГ©nard-Morand et al. 2005,
Janssen et al. 2003).
I WHOвЂ™s rapport om bГёrn og luftforurening fra 2005 er de vГ¦sentligste konklusioner vedr.
partikelforurening, at der er solid evidens for, at den forГҐrsager dГёdsfald blandt spГ¦dbГёrn, og meget
tyder pГҐ at den har betydning for bl.a. lav fГёdselsvГ¦gt og for tidlig fГёdsel. Det vurderes som sikkert,
at partikelforurening medfГёrer, at nogle bГёrn udvikler et livsvarigt tab i lungefunktionen (Allen et
al. 2008: 431). Endelig konkluderes, at hoste, bronkitis og indlГ¦ggelser pga. astma, alle forГҐrsages
af partikelforurening. Selv om alle disse effekter i rapporten er beskrevet i tilknytning til partikler,
sГҐ slutter rapporten med at konkludere, at der ikke er tilstrГ¦kkelig videnskabelig evidens for at
knytte specifikke effekter med specifikke forureningsparametre (WHO-EUROPE 2005).
I lyset af ovenstГҐende redegГёrelse for partikulГ¦r luftforurenings negative indvirkning pГҐ mortalitet
og morbiditet, skal det imidlertid understreges, at helbredseffekter ikke kan tilskrives partikler eller
andre enkeltkomponenter i luftforurening alene. Oftest vil partikler korrelere stГ¦rkt med NO2 og
andre forbrГ¦ndingskomponenter som O3 i luften, sГҐledes at der nogle gange opstГҐr en synergistisk
cocktail-effekt af forskellige luftforureningsparametres negative indvirkning pГҐ human sundhed
(Peters et al. 2004, Sigsgaard 2011: bilag 3). Her er det dog centralt at gГёre opmГ¦rksom pГҐ, at ozon
(O3) er ikke en forbrГ¦ndingskomponent men derimod et fotokemisk produkt вЂ“ dvs. en sekundГ¦r
Side 32 af 109
luftforurening dannet ved kemiske reaktioner mellem primГ¦re luftforureninger, dvs. NOx og
kulbrinter i kontakt med sollys (Hertel 2012: personlig korrespondance).
Set i et historisk perspektiv kan man tilfГёje, at sammensГ¦tningen af partikelforureningen i dag ikke
synes at vГ¦re mindre sundhedsskadelig end tidligere tiders partikelsammensГ¦tning, snarere
tvГ¦rtimod (Trafikministeriet 2003: Bilag 2: 26).
7.1.1 IMMISSIONSNIVEAUER OG HELBREDSEFFEKTER FOR PM 1 0 OG ISГ†R
PM 2 , 5
Fine og ultrafine partikler, som f.eks. det meget velundersГёgte PM2,5, udgГёr med stor sandsynlighed
de mest sundhedsskadelige luftforureningsparametre fra bГҐde individuel trГ¦fyring og trafikken
(bilag 3).
En forГёgelse af ГҐrsgennemsnittet af PM2,5-immissionen pГҐ 10 Вµg/m3 medfГёrer en forГёget
dГёdelighed i befolkningen pГҐ ca. 6% (MiljГёstyrelsen 2008: 17), hvilket svarer til, at den forventede
gennemsnitslevetid, som fГёlge heraf, vurderes til at falde med 0,4-1,1 ГҐr pr. forГёgelse af PM2,5koncentrationen med 10 Вµg/m3 (BГёnlГёkke 2006: 2).
Endelig er der, i relation til dosis-respons sammenhГ¦nge, ikke fundet nogen nedre tГ¦rskelvГ¦rdi for
partikelniveauers sundhedsskadelige effekter, som f.eks. dГёdelighed forГҐrsaget af luftvejslidelser og
hjertekarsygdomme (Diaz et al. 2004, Forastiere et al. 2005, Bayer-Oglesby et al. 2005, BГёnlГёkke
2006: 9-10). TvГ¦rtimod angives i visse tilfГ¦lde stejlere dosis-respons sammenhГ¦nge ved de lavere
partikelniveauer, som er relevante for mange danske byomrГҐder (Trafikministeriet 2003: Bilag 2:
26).
I (DMU 2004) omhandlende sundhedseffekter af luftforurening anfГёres bl.a., at det ved en forГёgelse
af PM10 pГҐ 10 Вµg/m3 kan forventes, at mortaliteten stiger ca. 3,9 %, at antallet af lungekrГ¦fttilfГ¦lde
stiger med ca. 8 %, og at der er ca. 780 ekstra tilfГ¦lde af kronisk bronkitis (som man i yderste
konsekvens ogsГҐ kan dГё af) pr. ГҐr pr. million voksne. En kendt US-amerikansk undersГёgelse har
beregnet, at et tilsvarende fald i PM2,5-fraktionen pГҐ 10 Вµg/m3 er ensbetydende med, at den totale
justerede mortalitet falder til ca. 73% af udgangsniveauet (dvs. med Вј). Interessant nok faldt
mortaliteten ogsГҐ i byer, der i forvejen havde et PM2,5 ГҐrsgennemsnit pГҐ omkring 15 Вµg/m3, f.eks. i
Watertown, hvor der i perioden skete et fald fra 15,4 til 12,1 Вµg/m3 (Laden et al. 2006).
Det interessante bestГҐr i, at dette ГҐrsgennemsnit eller ГҐrsmiddelvГ¦rdi for PM2,5-immissionen ganske
glimrende passer med, hvad der er mГҐlt i danske smГҐbyer prГ¦get af brГ¦ndeovne, som f.eks.
Slagslunde (Ellermann et al. 2011c: 36-40, DMU 2010b: 15, 55). SeniorrГҐdgiver Helge RГёrdam
Olesen, Institut for MiljГёvidenskab, Aarhus Universitet vurderer i denne forbindelse, at der i danske
smГҐbyer, med en hГёj grad af brГ¦ndefyringsaktivitet, gennemsnitligt mГҐ forventes et immissionsbidrag fra individuel trГ¦fyring pГҐ ca. 2 Вµg/m3 pГҐ ГҐrsbasis (DMU 2010b, Olesen 2011: bilag 2). For
kvarterer, der har en mindre grad af brГ¦ndefyringsaktivitet (f.eks. den lille by Vindinge tГ¦t pГҐ
Roskilde) fГҐr man lavere vГ¦rdier (bilag 2 og 3). Baggrundsniveauet fra Lille Valby mГҐlestation
(som er placeret ude pГҐ en ГҐben mark nord for Roskilde) er ca. 13 Вµg PM2,5/m3. Derfor vurderer
Helge RГёrdam Olesen, at en ГҐrsmiddelvГ¦rdi pГҐ ca. 13+2 = 15 Вµg PM2,5/m3 er et typisk
immissionsniveau i danske smГҐbyer prГ¦get af brГ¦ndeovne (Olesen 2011: bilag 2).
Et PM2,5 ГҐrsgennemsnit pГҐ 10 Вµg/m3 vurderes at vГ¦re netop under det niveau, hvor der er god
dokumentation for skadelige effekter, om end det understreges, at de mest fГёlsomme individer ikke
vil vГ¦re beskyttet af dette niveau (BГёnlГёkke 2006: 6-7).
Side 33 af 109
7.1.2 ER DER FORSKEL PГ… PARTIKLERS SUNDHEDSSKADELIGE EFFEKT?
Et dansk Ph.D. arbejde - omhandlende et eksponeringsstudie for 50 studerende i KГёbenhavn - er et
eksempel pГҐ, at det isГ¦r har betydning, hvilke indholdsstoffer der er i partikel-eksponeringen
(SГёrensen et al. 2003, SГёrensen et al. 2005). De studerende bar rundt pГҐ en rygsГ¦k med mГҐleudstyr
som eksempelvis en PM2,5-opsamler. Studiet viste en korrelation mellem PM2,5 eksponering og
DNA skade i hvide blodlegemer. EfterfГёlgende blev PM2,5 indholdet analyseret for forskellige
tungmetaller, og resultaterne viste en forГёget korrelation, nГҐr forskerne anvendte visse tungmetaller
frem for den generelle PM2,5 masse som eksponeringsfaktor (SГёrensen et al. 2003, SГёrensen et al.
2005). Udenlandske videnskabelige studier peger ogsГҐ pГҐ, at det isГ¦r er partiklernes kemiske
overflade- og indholdsstoffer, som forГҐrsager morbiditeten og mortaliteten (Kocbach BГёlling et al.
2009, Riddervold et al. 2011: 278).
En finsk undersГёgelse af 57 astmatikere er nГҐet frem til, at PM2,5 forbrГ¦ndingspartikler fra lokale
kilder sandsynligvis er mere sundhedsskadelige end fjerntransporterede partikler (Penttinen et al.
2006). IfГёlge Jakob Hjort BГёnlГёkke sГҐ er der ikke tilstrГ¦kkelig solid videnskabelig dokumentation
for, at der er forskel pГҐ partiklers sundhedsskadelige effekt, alene ud fra om de er
langtransporterede eller emitterede i nГ¦romrГҐdet (BГёnlГёkke 2011: bilag 2, Brandt 2011: bilag 3).
Dog er det ГҐbenlyst, at partikler emitteret i lav hГёjde i tГ¦tbefolkede omrГҐder medfГёrer stГёrre
helbredsskader, end tilsvarende partikler udledt langt fra mennesker, som fortyndes og for en stor
dels vedkommende udvaskes af luften via regndrГҐber eller adsorberes til overflader mv. (BГёnlГёkke
2011: bilag 2).
IfГёlge (BГёnlГёkke 2006: 11) var det i 2006 ikke muligt at kvantificere evt. forskelle i effekten af
partikler fra forskellige kilder. De seneste ГҐrs undersГёgelser tyder dog pГҐ, at der er kildeafhГ¦ngige
forskelle i effekterne. Eksempelvis er der i dag god grund til at antage, at forbrГ¦ndingspartikler fra
trafik og brГ¦ndeovne er mere skadelige, end andre partikler som f.eks. almindeligt stГёv og
mineralske partikler. Dette fremgГҐr bl.a. af den seneste WHO vurdering og i WHOвЂ™s besvarelser af
CAFE-spГёrgsmГҐlene (WHO 2005, BГёnlГёkke 2006: 11). Endelig fremgГҐr det tydeligt af
dyreeksperimenter, at primГ¦re forbrГ¦ndingspartikler er mere sundhedsskadelige end kemisk rene
sekundГ¦re partikler fra eksempelvis landbruget (BГёnlГёkke 2011: bilag 2).
Sammenfattende kan man sГҐledes konkludere, at forbrГ¦ndingspartikler hГёjst sandsynligt er
betydeligt mere sundhedsskadelige end вЂ™kemisk reneвЂ™ ammoniumpartikler fra landbruget samt
almindeligt stГёv og langt de fleste mineralske partikler, men at den videnskabelige litteratur pГҐ
omrГҐdet langtfra er entydig i sine konklusioner (Schlesinger 2007, Trafikministeriet 2003: Bilag 2:
26, MiljГёstyrelsen 2008: 65).
7.1.3 DANSKERNE DГ�R I GNS. 6-9 MГ…NEDER FГ�R TID PGA. PM 2 , 5 IMMISSIONEN
EU-borgerne dГёr i gennemsnit ca. 9 mГҐneder fГёr tid alene pga. PM2,5-immissionen (EEA 2005: 7),
og danskerne dГёr i gennemsnit 6-9 mГҐneder fГёr tid pga. PM2,5-immissionen (Palmgren et al. 2009:
72). For nogen lyder 6-9 mГҐneder mГҐske ikke af voldsomt meget, men de personer, som det gГҐr ud
over, dГёr i gennemsnit 5-14 ГҐr fГёr tid (Trafikministeriet 2003: 33, Bilag 2: 15), og ofte ligger
dГёdsfaldet i forlГ¦ngelse af en lГ¦ngere livskvalitets-forringende sygdomsperiode, ogsГҐ kaldet tabte
gode leveГҐr (Trafikministeriet 2003: 33).
Side 34 af 109
Figur 11: Illustrerer gennemsnits-estimater over ГҐrlige dГёdsfald fГёr tid pr. 10.000 indbyggere
pga. PM2,5-immissionen (WHO 2010: 48, Barrett et al. 2008: 33). Da der er ca. 5,6 mio.
danskere i Danmark (Statistikbanken 2011), sГҐ er det ГҐrlige mortalitets-estimat i Danmark
ifГёlge Europakortet sГҐledes ca. 3.900 вЂ“ 5.600 dГёdsfald fГёr tid pga. PM2,5-immissionen.
7.1.4 3.000-5.000 DANSKERE DГ�R HVERT Г…R FГ�R TID PGA. PM 2 , 5 - OG PM 1 0 IMMISSIONEN
I PartikelredegГёrelse fra 2003 fremgГҐr det, at ca. 3.400 danskere hvert ГҐr dГёr fГёr tid pga. PM10immissionen (Trafikministeriet 2003: 34). For danske forhold er der sГҐgar videnskabelige
beregninger, som estimerer op til 5000 ГҐrlige dГёdsfald i Danmark, som fГёlge af den samlede
partikelforurening, dvs. alle partikelfraktioner (Trafikministeriet 2003: Bilag 2: 27, RaaschouNielsen et al. 2002):
вЂќFor danske forhold er det beregnet op til 5000 ГҐrlige dГёdsfald pГҐ landsplan som fГёlge af
partikelforureningen. SГҐfremt man forestillede sig at reducere 1/3 (proportionalt pГҐ alle fraktioner)
ville dette ud fra de hidtidige effektvurderinger svare til en nedgang i ГҐrlige dГёdsfald pГҐ ca. 1700;
1100 fГ¦rre hospitalsindlГ¦ggelser som fГёlge af hjerte-kar-sygdomme og 750 fГ¦rre
hospitalsindlГ¦ggelser som fГёlge af luftvejssygdomme; 900.000 fГ¦rre persondage med begrГ¦nset
aktivitet som fГёlge af luftvejssygdomme og 70.000 fГ¦rre astmaanfald hos personer over 15 ГҐr og
9.000 fГ¦rre astmaanfald hos personer under 15 ГҐr.вЂќ (Trafikministeriet 2003: bilag 2, s. 27)
IfГёlge (Palmgren et al. 2005) medfГёrer PM2,5-immissionen ГҐrligt ca. 780 for tidlige dГёdsfald mГҐlt
pr. 1 million kГёbenhavnere (hvilket svarer til en reduceret middellevetid pГҐ ca. ВЅ ГҐr).
Side 35 af 109
Mortalitets-estimaterne tager bl.a. udgangspunkt i dosis-respons sammenhГ¦nge fra to USamerikanske videnskabelige undersГёgelser, som er beregnet ud fra ГҐrsmiddel
koncentrationer/immissioner af hhv. PM10 og PM2,5 og ikke ud fra koncentrations-peaks alene, idet
undersГёgelserne tager udgangspunkt i ГҐrlige dГёdsfald og ikke alene i tidsserieanalyser (Dockery et
al. 1993, Pope et al. 1995).
PГҐ baggrund af ovenstГҐende vil jeg derfor konkludere, at vi sandsynligvis taler om et ГҐrligt
mortalitetsinterval pГҐ 3.000-5.000 danskere, der gennemsnitligt dГёr 5-14 ГҐr fГёr tid som fГёlge af den
samlede PM2,5- og PM10-immission i Danmark (Trafikministeriet 2003).
7.1.5 PARTIKULГ†R EMISSION VERSUS IMMISSION
De i indevГ¦rende rapport hidtil omtalte mortalitets- og morbiditets-estimater, relateret til den
generelle partikulГ¦re luftforureningskoncentration i Danmark, er i stГёrre eller mindre grad koblet til
brГ¦nderГёgsforureningen fra dansk jord. Dette skyldes, som nГ¦vnt i problemfeltet, at ca. 55 % af
PM10-emissionen og 2/3 af PM2,5-emissionen i Danmark i 2009 stammede fra individuel trГ¦fyring
pГҐ dansk jord (og at der op gennem 00вЂ™erne er sket en stigning i PM10- og PM2,5-emissionen fra
individuel trГ¦fyring i Danmark pГҐ hhv. ca. 40 og 43 %) (DMU 2011: 62).
Her er det imidlertid centralt at gГёre opmГ¦rksom pГҐ, at man ikke direkte kan sammenligne
emissionsopgГёrelser med immissionsniveauer (forureningskГ¦dens hhv. 1. og 2. led, jf. figur 10 s.
21). Dette skyldes, at emission og immission ikke nГёdvendigvis er korrelerede. Dette afhГ¦nger helt
af, om der er tale om dominerende udslip for koncentrationsniveauet, eller om emissionen bidrager
minimalt til immissionen. I denne forbindelse skal man gГёre sig klart, at ca. 4/5 af bГҐde den
gennemsnitlige PM10- og PM2,5-immission importeres med vinden fra udlandet, dvs. primГ¦rt fra
England, Tyskland, Holland og Belgien, idet vinden ofte er i det sydvestlige hjГёrne i Danmark
(Brandt 2011: bilag 3, Hertel 2011: bilag 2, Cappelen & JГёrgensen 1999). De ca. 80 % for bГҐde
PM2,5 og PM10 er et estimat, som Institut for MiljГёvidenskab har beregnet sig frem til via utallige
studier og projekter (Brandt 2011: bilag 3). Senest i (Brandt et al. 2011), hvor sundhedseffekterne
fra alle kilder og fra danske kilder estimeres og sammenlignes. Dog skal man vГ¦re opmГ¦rksom pГҐ,
at importandelen pГҐ de ca. 80 % er en tommelfingerregel, som bГҐde varierer en del fra ГҐr til ГҐr pga.
vejret, samt i hГёj grad efter hvor i landet der mГҐles (Brandt 2011: bilag 3). Af de resterende 20 % af
PM2,5-koncentrationsniveauet, der emitteres i Danmark, stammer i gennemsnit ca. Вј fra individuel
trГ¦fyring, hvilket Brandt specifikt har beregnet sig frem til via et computerbaseret integreret
modelsystem (EVA-systemet, som stГҐr for Economic Valuation of Air pollution), men endnu ikke
publiceret i et videnskabeligt tidsskrift (Brandt 2011: bilag 3). IfГёlge Brandts beregninger stammer
sГҐledes gennemsnitligt ca. 5 % af PM2,5-koncentrationen i Danmark fra brГ¦nderГёg emitteret pГҐ
dansk jord. Dette tal er imidlertid et gennemsnitstal for hele landet. I byzone vil andelen af PM2,5koncentrationen stammende fra brГ¦ndeovne o.l. gennemsnitligt derfor vГ¦re betydeligt hГёjere, dvs.
op til ca. 15 % (Brandt 2011: bilag 3). De 15 % stemmer fuldstГ¦ndig overens med ovennГ¦vnte
ГҐrsmiddelvГ¦rdi pГҐ ca. 13+2 = 15 Вµg PM2,5/m3, som ifГёlge (Olesen 2011: bilag 2) er et typisk
immissionsniveau i danske smГҐbyer prГ¦get af brГ¦ndeovne.
Individuel trГ¦fyrings relative bidrag til det partikulГ¦re immissionsniveau er sГҐledes overvejende et
lokalt sundhedsproblem, da bidraget er betydeligt i boligkvarterer med mange brГ¦ndeovne o.l.
(bilag 3).
Side 36 af 109
7.1.6 IMMISSION VERSUS EKSPONERING
Immission og eksponering mГҐ logisk set vГ¦re relativt tГ¦t koblede. Med mindre husstandene har et
forholdsvis effektivt, avanceret og bekosteligt luftrensningssystem installeret i boligen, sГҐ vil en
stor del (nogle studier viser ca. 70 %) af den udendГёrs luftforurening trГ¦nge ind i boligen (Pierson
et al. 1989), hvilket ogsГҐ indeklimamГҐlinger pГҐ Jagtvej dokumenterer (Palmgren et al. 2009: 69,
Palmgren et al. 2005: 82).
IfГёlge Hertel og RГёrdam Olesen tyder flere indeklimamГҐlinger dog pГҐ, at hovedparten af isГ¦r de
ultrafine sodpartikler sГ¦tter sig i ventilationskanaler, vinduessprГ¦kker o.l., og sГҐledes ikke befinder
sig i indeluften for hovedparten af den danske boligmasses vedkommende (DMU 2010b: 60-65,
Olesen 2011: bilag 3).
8. ANBEFALELSESVГ†RDIGE STYRINGSMIDLER OG Г�VRIGE TILTAG
Som beskrevet i indevГ¦rende rapport, sГҐ medfГёrer brГ¦nderГёgsemissionen i byzone i Danmark med
meget stor sandsynlighed et betydeligt sundhedsproblem i de danske byer.
Derfor bГёr det landspolitiske niveau, efter min klare opfattelse og vurdering, snarest agere ved at
vedtage og lede implementering og hГҐndhГ¦velse af effektive virkemidler, som fГёrer til en markant
reduktion af brГ¦nderГёgsforureningen i byzone i Danmark. SidelГёbende hermed bГёr landspolitikerne
bevilge penge til et stort landsdГ¦kkende epidemiologisk studie til kortlГ¦gning af luftforureningens
(herunder brГ¦nderГёgsforureningens) negative helbredseffekter i Danmark.
Behovet og grundlaget for regulering bГёr ogsГҐ ses i et globalt perspektiv:
IfГёlge den videnskabelige artikel вЂќWoodsmoke Health Effects: A ReviewвЂќ (Naeher 2007), sГҐ
eksisterer der en global og generel menneskelig tendens til at anskue brГ¦nderГёgsforurening, som
vГ¦rende вЂќnaturligtвЂќ, modsat luftforurening fra mere вЂќmoderneвЂќ kilder, som f.eks. afbrГ¦ndingen af
fossile brГ¦ndstoffer. Derfor har der generelt internationalt, ifГёlge (Naeher 2007), indtil nu hersket
betydelig modvilje mod at regulere luftforureningen fra individuel trГ¦fyring pГҐ lige fod med
luftforureningen fra eksempelvis industri, kraftvГ¦rker og trafik. Dette - kombineret med globalt set
stigende priser pГҐ fossile brГ¦ndstoffer, samt det tiltagende internationale fokus pГҐ konvertering til
vedvarende energikilder вЂ“ gГёr, at brГ¦nderГёgsforureningen sandsynligvis vil blive et endnu stГёrre
primГ¦rt sundhedsproblem og sekundГ¦rt klimaproblem i de kommende ГҐrtier (Naeher 2007).
8.1 NATIONAL REGULERING
De to formodentlig bredest funderede og mest vidende personer i Danmark, hvad angГҐr
luftforureningens sundhedsskadelige effekter, er Steffen Loft og Torben Sigsgaard. Disse to
professorer anbefaler begge nationale tiltag, som effektivt kan nedsГ¦tte bybefolkningens udsГ¦ttelse
for de mest sundhedsskadelige luftforureningsparametre i Danmark, som er ultrafine partikler,
sodpartikler og NO2 (Sigsgaard et al. 2010: 95). Professorerne skriver endvidere, at det mest
effektfulde sted at sГ¦tte ind over for den sundhedsskadelige luftforurening, er ved i markant omfang
at reducere emissionen fra trafikken og brГ¦ndefyringen i Danmark (Sigsgaard et al. 2010: 95).
Side 37 af 109
Ligeledes pГҐpeger (Brandt et al., 2011b: 6), at prioriteringen af at regulere de lavt placerede
emissionskilder - i relation til den sundhedsskadelige brГ¦nderГёgs-emission fra dansk jord - udgГёr
en sГ¦rlig stor politisk udfordring i Danmark.
Ikke вЂќblotвЂќ i Danmark men i stГёrstedelen af Europa faldt koncentrationsniveauerne for den
sundhedsskadelige luftforurening generelt i 90вЂ™erne, mens den gennemsnitlige samlede forbedring
af luftkvaliteten i det forgangne ГҐrti har vГ¦ret minimal (WHO 2010: 41).
SpГёrgsmГҐlet mГҐ derfor vГ¦re, om det nu i Danmark mv. er tid til at fortsГ¦tte reduktionen af
immissionsniveauerne her i 10вЂ™erne, efter et ГҐrti pГҐ вЂ™standbyвЂ™вЂ¦?
8.1.1 FORBUD MOD INDIVIDUEL FASTBRГ†NDSELSFYRING I BYZONE I
DANMARK
Hvis mГҐlet er at minimere den sundhedsskadelige brГ¦nderГёgsforurening i Danmark, sГҐ vil det mest
effektive virkemiddel uden tvivl vГ¦re et landsdГ¦kkende forbud mod individuel fastbrГ¦ndselsfyring
i byzone. Ikke mindst hvis regeringen/Folketinget samtidig indfГёrer hГёje bГёdetakster for
overtrГ¦delse, og tvinger kommunerne til konsekvent at implementere og hГҐndhГ¦ve forbuddet.
IndfГёres et sГҐdant forbud i kГёlvandet pГҐ en effektiv вЂ™sjГ¦lemodningвЂ™, som resulterer i en legitimering
blandt et flertal af vГ¦lgerkorpset i henhold til (Rasmussen 1993: 228), sГҐ vil hГҐndhГ¦velsen af
forbuddet formentlig forlГёbe pГҐ en gang effektivt og administrativt billigt/enkelt (PopulГ¦rt
formuleret: Kommer der rГёg op af skorstenen eller ej?). Med вЂ™sjГ¦lemodningвЂ™ menes en massiv
landsdГ¦kkende oplysningskampagne - akkompagneret af en intensiv mediedebat - om individuel
trГ¦fyrings primГ¦rt sundhedsskadelige og sekundГ¦rt klimaskadelige konsekvenser.
Netop i forlГ¦ngelse af ovenstГҐende reference til Anders Fogh Rasmussens: вЂќFra socialstat til
minimalstat вЂ“ en liberal strategiвЂќ, vil nogen mГҐske hГ¦vde, at danskerne вЂ“ modsat
вЂќforbudssvenskerneвЂќ - sandsynligvis vil vГ¦re for liberale eller frihedselskende til at acceptere et
sГҐdant вЂќrygeforbudвЂќ i byzone. Dette til trods for, at argumentet mГҐ siges at vГ¦re gjort til skamme i
kГёlvandet pГҐ de indfГёrte tobabsrГёgs-restriktioner til beskyttelse mod passiv rygning indendГёre i det
offentlige rum i bГҐde USA og praktisk talt hele Europa. Ikke mindst taget i betragtning af, at
brГ¦nderГёg indeholder en lang rГ¦kke af de samme sundhedsskadelige kemiske komponenter som
tobaksrГёg (Fine et al. 2001, Fine et al. 2002, Fine et al. 2004, Scian et al. 2009, Pang & Lewis 2011,
The Australian Lung Foundation 2012, Czeskleba-Dupont 2008: tabel 2, Burning Issues 2012).
Grunden til, at jeg her nГ¦vner svenskerne, er, at bl.a. MalmГё allerede har indfГёrt forbyd mod
individuel trГ¦fyring i stГёrre dele af byen (MalmГё Kommune 2011, LOB 2011).
For en stГёrre dansk miljГё-NGO vil en officiel anbefaling/udmelding om et landsdГ¦kkende forbud
mod individuel fastbrГ¦ndselsfyring i byzone, sandsynligvis vГ¦re et udmГ¦rket вЂ™forhandlingsoplГ¦gвЂ™
i strategisk vished om, at miljГё-NGOвЂ™en sГҐ sandsynligvis/muligvis vil ende op med et acceptabelt
politisk kompromis.
Side 38 af 109
8.1.2 LOVKRAV OM вЂ™BRГ†NDEOVNSKГ�REKORTвЂ™, FUGTIGHEDSPROCENT PГ…
MAX 20 % FOR BRГ†NDE, RГ�GRENSNING, MILJГ�MГ†RKEDE OVNE OG
OPTIMALE SKORSTENE ER UDMГ†RKET MEN UTILSTRГ†KKELIGT
Som det bl.a. fremgГҐr af (DMU 2007: 15, Riddervold et al. 2011, Nussbaumer et al. 2008, Olesen
2011: bilag 3), sГҐ er individuel brГ¦ndefyring en sГ¦rdeles ukontrollabel og ufuldstГ¦ndig
forbrГ¦ndingsproces, idet emissionsmГҐlinger pГҐ specifikke brГ¦ndeovnsafkast viser, at det er vidt
forskellige hotspots, som udleder de stГёrste mГ¦ngder af hhv. PM2,5, PAH og dioxin.
Dermed er det hГёjst sandsynligt ikke muligt at minimere alle tre sundhedsskadelige
forureningsparametre ved hhv. konsekvent at fГёlge MiljГёstyrelsens fyringsrГҐd (MiljГёstyrelsen
2011), anvende markedets mindst forurenende brГ¦ndeovn og installere en hГёj skorsten med
optimalt aftrГ¦k.
Heller ikke hvis der pГҐmonteres et effektivt typegodkendt partikelfilter kombineret med ditto
katalysator/scrubber. Dette skyldes bl.a., at op mod omkring 80 % procent af partikelemissionen fra
brГ¦ndeovne, udgГёr sekundГ¦re partikler, der defineres ved at vГ¦re pГҐ gasform, indtil de afkГёles i
den fri luft/troposfГ¦ren (Nussbaumer et al. 2008). Derfor kan et partikelfilter, ifГёlge
mГҐleresultaterne i (Nussbaumer et al. 2008), ikke i tilstrГ¦kkeligt omfang reducere
partikelforureningen, som udgГёr det mest sundheds- og klimaskadelige luftforureningsparameter fra
individuel trГ¦fyring (bilag 3). Endelig er et markedsmodent og effektivt partikelfilter, katalysator
eller scrubber til brГ¦ndeovne o.l. pГҐ ingen mГҐde en hyldevare pt. (Schleicher 2011), selv om den
nuvГ¦rende situation sandsynligvis relativt hurtigt vil kunne Г¦ndre sig, hvis der fra politisk side for
alvor blev sГёsat lovtiltag, der ville sГ¦tte hastigt skub i efterspГёrgslen og dermed
markedsudviklingen og вЂ“modningen af denne type вЂ™clean green techвЂ™.
Desuden vil det praktisk talt vГ¦re umuligt effektivt at hГҐndhГ¦ve/kontrollere overholdelsen af
fyringsrГҐdene, som har stГёrre miljГёeffekt end ovntype og skorstenskonditioner (bilag 3).
Eksempelvis kan en optimal optГ¦ndingsteknik (hvor mindre brГ¦ndestykker stables med en del luft
mellem pindestykkerne, og tГ¦ndes fra toppen som et stearinlys) reducere emissionen af
totalpartikler med 50-80 %, sammenlignet traditionel optГ¦nding fra bunden af optГ¦ndingsbunken
(Nussbaumer et al. 2008, MiljГёstyrelsen 2011).
Alligevel anser jeg det som et relativt politisk pragmatisk virkemiddel at fГҐ vedtaget og
implementeret fГёlgende relativt ambitiГёse miljГёstandarder for individuel brГ¦ndefyring:
1. For det fГёrste bГёr det vГ¦re et lovkrav at tage et вЂќkГёrekortвЂќ i miljГёvenlig anvendelse af
brГ¦ndeovn, fГёr skorstensfejeren kan godkende fyringsinstallationen. Dette korte kursus skal
grundigt indfГёre den kommende fyrbГёder i miljГёmГ¦ssigt optimale optГ¦ndings- og
fyringsvaner, som kun at fyre med rent tГёrt trГ¦, lidt ad gangen og med god lufttilfГёrsel samt
at tГ¦nde op fra toppen af trГ¦bunken i brГ¦ndeovnen (MiljГёministeriet 2011). Det er et kendt
videnskabeligt faktum, at miljГёskadelige fyringsvaner kan give en faktor 100 i forskel pГҐ
emissionsfaktorerne вЂ“ i hvert fald i en kortere periode (Olesen 2011: bilag 3). IfГёlge Helge
RГёrdam Olesen sГҐ emitteres typisk halvdelen af forureningen i optГ¦ndingsfasen ifm.
afbrГ¦ndingen af Г©n pГҐfyldning trГ¦ (Nussbaumer et al. 2008: figur 4). En videnskabelig
mГҐleteknisk rapport fra Schweiz supplerer endvidere, at under optimale fyringsvilkГҐr er
emissionsfaktoren ca. 20 mg PM2,5/m3 trГ¦ for brГ¦ndeovne, mens det ikke er unormalt, at
emissionsfaktoren stiger til mere end 5.000 mg PM2,5/m3 (dvs. med en faktor 250 eller
mere), hvis der fyres decideret uhensigtsmГ¦ssigt (Klippel & Nussbaumer 2007: 41).
Side 39 af 109
2. For det andet bГёr der indfГёres et nationalt lovkrav med ambitiГёse miljГёstandarder for
individuelt trГ¦fyrende enheder, svarende til de pt. mest ambitiГёse miljГёmГ¦rkede modeller
pГҐ markedet. Det skal bl.a. ikke vГ¦re muligt at lukke helt for luftspjГ¦ldet pГҐ lovlige
brГ¦ndeovne o.l., hvilket allerede i dag er realiteten for visse svanemГ¦rkede modeller (bilag
3). Det er almindelig kendt, at вЂ™natfyringвЂ™ (hvor der lukkes helt ned for lufttilfГёrslen natten
over) forurener uforholdsmГ¦ssigt meget med bl.a. partikler og PAH. Desuden har bl.a. et
nyere Ph.D.-studie dokumenteret, at brГ¦nderГёgpartikler, der er opsamlet under forbrГ¦nding
med lav ilttilfГёrsel, giver de stГёrste negative helbredseffekter i form af oxidativt stress og
inflammation i lungerne (Danielsen 2011: 11, 15). Oxidativt stress og inflammation er
centrale mekanismer/markГёrer for senere mulig udvikling af lunge- og hjertekarsygdomme
(Danielsen 2011: 11, 15). LuftmГ¦ngden, som tilfГёres forbrГ¦ndingen, giver eksempelvis op
til en faktor 100 i forskel pГҐ forureningen fra brГ¦ndeovne, hvad angГҐr partikler, PAH, CO
mv. men ikke i forhold til dioxin (Olesen 2011: bilag 3).
3. For det tredje bГёr der stilles skrappere miljГёkrav til individuelle skorstene. Disse bГёr, som
minimum, fГёres Г©n meter over tagets og de tilstГёdende bygningers hГёjeste punkt, som
luftvejledningen anbefaler (MiljГёstyrelsen 2001), samt vГ¦re bГҐde velisolerede og
veldimensionerede i relation til stГёrrelsen af den pГҐgГ¦ldende individuelle fyringsenhed.
8.1.3 SKГ†RPEDE DANSKE KRAV TIL GRГ†NSEVГ†RDIER FOR
LUFTKVALITETEN I DANMARK OG EU
Danmark bГёr presse pГҐ i EU for at fГҐ indfГёrt lavere grГ¦nsevГ¦rdier for luftforureningsparametre som
bl.a.: PM2,5, benzo(a)pyren og NO2, frem for, som det har vГ¦ret tilfГ¦ldet op gennem 00вЂ™erne, at
sГёge Kommissionen om dispensation og udsГ¦ttelse for overholdelse af EUвЂ™s grГ¦nsevГ¦rdi for
eksempelvis NO2 og PM10 (Press-Kristensen 2009, Johannesen 2011). Begge dispensationsansГёgninger fra de danske myndigheder under VK-regeringen er blevet afvist af EUKommissionen.
Kommissionen har i stedet gjort indsigelse mod de danske myndigheders hhv.:
1. Meddelelse om fritagelse for forpligtelsen til at anvende de dГёgngrГ¦nsevГ¦rdier for PM10,
som er fastsat i EUвЂ™s luftkvalitetsdirektiv (Direktiv 2008: Bilag XI, EU-Kommissionen
2009).
2. Meddelelse af udsГ¦ttelse af fristen for overholdelse i KГёbenhavn og Г…rhus af den ГҐrlige
grГ¦nsevГ¦rdi for NO2, der ligeledes er fastsat i (Direktiv 2008: Bilag XI, EU-Kommissionen
2011).
Et oplagt, meget ambitiГёst samt miljГё- & sundhedsfagligt anbefalelsesvГ¦rdigt bud (Brandt 2011:
bilag 3) er en halvering af grГ¦nsevГ¦rdien for bГҐde PM2,5 og benzo(a)pyren (indikatorstof for de ca.
500 forskellige PAHвЂ™er) i henhold til (MiljГёministeriet 2011: Bilag I) og (Direktiv 2008: Bilag
XIV).
En halvering vil betyde en grГ¦nsevГ¦rdi (ГҐrsmiddelkoncentration som landsgennemsnit) pГҐ 10 Вµg
PM2,5/m3, samt en mГҐlvГ¦rdi pГҐ 0,5 ng benzo(a)pyren/m3, som begge bГёr trГ¦de i kraft fra 2020.
MГҐlvГ¦rdien defineres som det samlede indhold i PM10-fraktionen taget som gennemsnit over et
kalenderГҐr.
Grunden til, at det, sundhedsfagligt set, er anbefalelsesvГ¦rdigt at sГ¦tte grГ¦nsevГ¦rdien (opgjort som
ГҐrsmiddelkoncentrationen som landsgennemsnit) til 10 Вµg PM2,5/m3, er, at netop et PM2,5
ГҐrsgennemsnit pГҐ 10 Вµg/m3, som tidligere nГ¦vnt, vurderes at vГ¦re netop det niveau, hvorover der er
god videnskabelig dokumentation for helbredsskadelige effekter. Det understreges dog, at de mest
Side 40 af 109
fГёlsomme individer ikke vil vГ¦re beskyttet af dette niveau (BГёnlГёkke 2006: 6-7).
Det centrale spГёrgsmГҐl er imidlertid, om det overhovedet er realistisk at komme ned pГҐ en
ГҐrsmiddelkoncentration pГҐ 10 Вµg PM2,5/m3 i 2020, idet baggrundskoncentrationen pГҐ landet pt. er
ca. 13 Вµg PM2,5/m3 (Olesen 2011: bilag 2), og da ca. 4/5 af bГҐde PM10- og PM2,5-immissionen i
gennemsnit i Danmark, som nГ¦vnt, importeres fra udlandet (Brandt 2011: bilag 3).
Dog er der en vis sandsynlighed for, at det bliver muligt at fastsГ¦tte og efterfГёlgende overholde en
grГ¦nsevГ¦rdi pГҐ 10 Вµg PM2,5/m3 i 2020, pga. fГёlgende tre reguleringstiltag (som hver for sig i
betragteligt omfang vil reducere mГ¦ngden af sekundГ¦re partikler i Danmark, hvoraf en stor del
dannes ud fra gasserne NH3, NOx og SOx i troposfГ¦ren) (KГҐre Press-Kristensen 2012: personlig
korrespondance):
1. For det fГёrste skal NEC-direktivet (omhandlende en reduktion af bl.a. NH3, NOx og SOx)
revideres og dermed strammes op i 2013 i EU (MiljГёministeriet 2012).
2. For det andet har IMO (International Maritime Organization under FN) besluttet at stramme
kravene til svovl-emissionen, som skibene skal overholde ved enten at anvende bunkerolie
med et relativt lavt svovlindhold eller montere rГёggasrensende scrubbere (IMO 2012).
3. For det tredje strammes EURO-normerne til kГёretГёjerne lГёbende i ogsГҐ det forestГҐende ГҐrti,
med en betydelig emissions-reduktion af bl.a. NOx samt de fine og ultrafine partikler til
fГёlge (MiljГёstyrelsen 2012).
Desuden bГёr Danmark presse pГҐ i EU for at fГҐ indfГёrt en ambitiГёs grГ¦nsevГ¦rdi for PM1, idet langt
de fleste brГ¦nderГёgs-partikler har en diameter pГҐ under 1 Вµm, og fordi et videnskabeligt studie har
vist, at det isГ¦r er trГ¦fyrings-relaterede partikler med en diameter pГҐ 200-700 nm, som
aflejres/deponeres i lungerne (LГ¶ndahl et al. 2008).
8.1.4 INDFГ�RSEL AF Г…RLIG GRГ�N EJERAFGIFT PГ… INDIVIDUEL
FASTBRГ†NDSELSFYRING SAMT TILSKUDSMIDLER TIL MILJГ�- &
SUNDHEDSVENLIG OPVARMNING
Set i lyset af de, relativt set, voldsomme PM2,5-emissioner fra individuel trГ¦fyring, jf. figur 2 pГҐ s.
11), er det sГ¦rdeles tankevГ¦kkende, at det netop er de forholdsvis sundhedsvenlige
opvarmningsformer, som staten har belagt med afgifter, dvs. fjernvarme, varmepumper, gasfyr,
oliefyr og konventionel elvarme, som det - bortset fra fjernvarmen - fremgГҐr af tabel 1:
Energiafgift
Г…rlig afgift
Nyt oliefyr
69 kr./GJ
4.721 kr.
Nyt gasfyr
69 kr./GJ
4.302 kr.
Elvarme
185 kr./GJ
11.100 kr.
Varmepumpe
185 kr./GJ
4.015 kr.
BrГ¦ndeovn
0 kr./GJ
0 kr.
Tabel 1: Viser energiafgifterne pГҐ de fem mest anvendte individuelle opvarmningsformer i
Danmark. Tabellen stammer fra et notat fra (Concito 2011: 5), som igen opgiver Skatteministeriet
som originalkilde (Skatteministeriet 2010: 50). Af tabellen fremgГҐr det, at individuel trГ¦fyring slet
ikke er pГҐlagt energiafgifter, mens sundhedsvenlige individuelle opvarmningsformer, som
varmepumper og gasfyr, er pГҐlagt ca. 4.000 kr. ГҐrligt i afgifter. IfГёlge Concito og
Klimakommissionen er dette hverken hensigtsmГ¦ssigt for miljГёet eller samfundsГёkonomien. Denne
miljГёmГ¦ssige og samfundsГёkonomiske skГ¦vvridning vil, ifГёlge Concito og Astma-Allergi Danmark,
Гёges yderligere ved indfГёrelsen af regeringens proklamerede NOx-afgift medio 2012 (Concito 2011,
Astma-Allergi Danmark 2011).
Side 41 af 109
Denne afgifts- og prismГ¦ssige sundhedsskadelige skГ¦vvridning er ogsГҐ en af grundene til, at
Klimakommissionen anbefaler, at der lГ¦gges afgifter pГҐ brugen af brГ¦ndeovne og tilsvarende
og/eller gives anlГ¦gstilskud til varmepumper:
вЂњDa biobrГ¦ndsler ikke er pГҐlagt afgift kan det brugerГёkonomisk vГ¦re mere attraktivt at omlГ¦gge
til biomassefyr end til varmepumper. For at sikre, at samfundsГёkonomisk attraktive varmepumper
ogsГҐ privatГёkonomisk kan konkurrere med individuelle biomassefyr kan det vГ¦re relevant at
indfГёre en afgift pГҐ biomasse eller et anlГ¦gstilskud til varmepumper.вЂќ
(Klimakommissionen 2010: 240)
En af ГҐrsagerne til, at det er samfundsГёkonomisk anbefalelsesvГ¦rdigt at afgiftsbelГ¦gge biomasse вЂ“
herunder individuel trГ¦fyring вЂ“ er pga. de meget sandsynlige stigende globale priser pГҐ biomasse
samt forsyningssikkerheds-aspektet, hvilket bГҐde OECD og S-R-SF-regeringen anerkender:
вЂњвЂ¦ however, by additional energy-supply risk specific to some renewable, such as for instance
biomass whose supply might be limited in the future at the world level, competing with the supply of
food and possibly concentrated into relatively few countries with high agricultural potential.
Accordingly, Our Future Energy considers restoring the balance between fossil fuels and biomass
uses by removing the current tax exemption on biomass.вЂќ
(OECD 2012: 84)
вЂњI takt med at forbruget af fossile brГ¦ndsler falder, fГҐr staten tilsvarende fГ¦rre indtГ¦gter fra
afgifter pГҐ kul, olie og gas. Derfor foreslГҐs indfГёrt en forsyningssikkerhedsafgift.
Forsyningssikkerhedsafgiften er en afgift pГҐ alle brГ¦ndsler вЂ“ fossile og biomasse вЂ“ til rumvarme.вЂќ
(Regeringen 2011b: 33)
Det, at trГ¦baseret biomasse isГ¦r fremover vil blive en relativ knap og bekostelig ressource,
understreger ogsГҐ behovet for en kollektiv indsamlingsordning af affaldstrГ¦ (brГ¦nde, flis o.l.) fra
private haver og skove. PГҐ baggrund af bl.a. de fluktuerende udfordringer for det danske
energisystem, vil det вЂ“ ud fra et samfundsГёkonomisk, energieffektivitets-, sundheds- og
klimaperspektiv вЂ“ vГ¦re anbefalelsesvГ¦rdigt kollektivt at indsamle вЂ™affaldstrГ¦вЂ™, for herved at
supplere vindenergien og substituere kul og olie pГҐ nГ¦rmeste kraftvarmevГ¦rk. Indsamlingen af
brГ¦nde, flis o.l. bГёr sГ¦ttes i system ved, at lastbiler med save- og gribearm samt indbygget vГ¦gt og
fugtmГҐler henter trГ¦et hos borgeren mv. SГҐledes kan indehaveren af f.eks. en stГёrre have pГҐ stedet
blive afregnet elektronisk efter vГ¦gt og fugtighedsprocent (brГ¦ndvГ¦rdi) af det afleverede
affaldstrГ¦.
I henhold til tabel 1 bГёr regeringen/Folketinget, som et Гёkonomisk styringsmiddel, indfГёre en
landsdГ¦kkende ГҐrlig grГёn ejerafgift pГҐ ca. 10.000 kr. pr. trГ¦fyrende enhed placeret i byzone. I
landzone skal dette omkostningseffektive afgiftsinstrument sГҐ вЂ“ ogsГҐ af politisk pragmatiske grunde
- vГ¦re det halve, idet luftforureningen her typisk er lavere.
I byzone skal det vГ¦re muligt helt at slippe for afgiften, ved som minimum at montere et
typegodkendt coated partikelfilter eller tilsvarende OG en miljГёmГ¦rket brГ¦ndeovn eller endnu
bedre et trГ¦pillefyr SAMT ved at tage fГёrnГ¦vnte вЂ™kГёrekortвЂ™ i miljГёmГ¦ssigt korrekte fyringsvaner.
Man skal naturligvis ogsГҐ kunne slippe helt for miljГёafgiften ved at foretage foranstaltninger, der
gГёr brugen af den individuelle trГ¦fyringsenhed umulig. Dette kunne f.eks. effektueres ved at mure
skorstenen til eller plombere den, hvis man eksempelvis synes, at en inaktiv brГ¦ndeovn i sig selv
вЂ™pynterвЂ™ i stuen. I landzone skal man kunne slippe for at betale den ГҐrlige ejerafgift ved at udskifte
Side 42 af 109
sin brГ¦ndeovn, pejs eller kedel med som minimum en svanemГ¦rket brГ¦ndeovn OG tage
ovennГ¦vnte kГёrekort.
I byzone skal den grГёnne ejerafgift kunne halveres til ca. 5.000 kr. ГҐrligt, hvis man skifter
brГ¦ndeovnen ud med et automatindfyret trГ¦pillefyr med akkumuleringstank, da denne, ifГёlge figur
2 pГҐ s. 11 вЂќkunвЂќ emitterer ca. 1/10 sГҐ meget PM2,5, sammenlignet med en svanemГ¦rket brГ¦ndeovn,
for slet ikke at tale om en Г¦ldre brГ¦ndeovn.
For at gГёre en eventuel indfГёrsel af ovennГ¦vnte grГёnne ejerafgift politisk pragmatisk og dermed
realiserbar, skal den godt Г©n mio. danske vГ¦lgere вЂ“ som pt. sparer penge pГҐ varmeregningen ved at
benytte individuel trГ¦fyring - ganske simpelt garanteres og tilbydes en mindst lige sГҐ billig og
samtidig langt sundere alternativ mГҐde at holde varmen pГҐ i vinterhalvГҐret.
Via fГёlgende tilskudsmidler skal der skabes et tilstrГ¦kkeligt stort Гёkonomisk incitament til, at langt
de fleste danskere sandsynligvis vil vГ¦lge markant sundere opvarmningsalternativer end individuel
fastbrГ¦ndselsfyring:
1. En massiv satsning pГҐ (efter)isolering af den danske boligmasse.
2. Et garanteret prisloft pГҐ - samt betydelig stГёtte til installation af - fjernvarme.
3. Betragtelige tilskudsmidler til varmepumper uden for omrГҐder med kollektiv varmeforsyning.
4. At politikerne aktivt arbejder for, at forbrugerprisen pГҐ grГёn el (til varmepumper) og
fjernvarme generelt falder markant.
Den grГёnne ejerafgift kan sГҐ ubeskГҐret gГҐ til at finansiere tilskudsmidlerne til ovennГ¦vnte fire
punkter. Herved tilgodeses en politisk pragmatisk lГёsning pГҐ bekostning af вЂ™forureneren betaler
princippetвЂ™, set i lyset af at вЂ™den perfekte lГёsningвЂ™ i visse tilfГ¦lde kan vГ¦re вЂ™det godes vГ¦rste fjendeвЂ™
pГҐ miljГёomrГҐdet.
8.1.5 FORSKNINGSMIDLER TIL STOR DANSK EPIDEMIOLOGISK
UNDERSГ�GELSE AF BL.A. BRГ†NDERГ�GSFORURENINGENS
SUNDHEDSEFFEKTER
De negative helbredseffekter af brГ¦nderГёgsforurening er, af danske forskere, blevet studeret i bl.a.
rГёgkammer-forsГёg (Riddervold et al. 2011), men der er i Danmark endnu ikke udfГёrt
epidemiologiske studier af brГ¦nderГёgsforureningens negative helbredseffekter, selv om Danmark
har nogle af de mest udbyggede registre over bl.a. befolkningens sundhedstilstand (Hertel et al.
2011, Brandt 2011: bilag 3).
Internationalt er der bl.a. foretaget nogle canadiske epidemiologiske studier i brГ¦nderГёgsforurenede
omrГҐder, men disse har ikke i tilstrГ¦kkeligt omfang haft en kontrolgruppe, sГҐledes at man kunne
udelukke alle confounders (f.eks. rygning, trafikal forurening osv.) (Su et al. 2007, Allen et al.
2008, Hertel 2011: personlig korrespondance).
Det er generelt vanskeligt at adskille helbredseffekter relateret til brГ¦nderГёg fra andre kilder til
luftforurening (Hertel 2011: bilag 2). Dette krГ¦ver eksempelvis, at de danske forskere kan
specificere eksponeringen til netop brГ¦nderГёg, og det har forskerne pГҐ eksempelvis Institut for
Side 43 af 109
MiljГёvidenskab pГҐ Aarhus Universitet indtil videre ikke data til at gГёre i et omfang, som muliggГёr
udarbejdelsen af en tilstrГ¦kkelig nГёjagtig eksponeringsprofil (Hertel 2011: bilag 2). SГҐ lГ¦nge, at de
danske forskere вЂ“ i relation til brГ¦nderГёgsforureningen - kun vanskeligt kan adskille hГёjt og lavt
eksponerede personer, sГҐ kan eksempelvis Institut for MiljГёvidenskab pГҐ Aarhus Universitet ikke
koble denne information til helbredsudfald og dermed beregne nogle relativt prГ¦cise dosis-respons
eller immission-respons sammenhГ¦nge, som igen kan fГёre til langt mere prГ¦cise mortalitetsestimater, end tilfГ¦ldet er i dag (Hertel 2011: bilag 2, Brandt 2011: bilag 3).
Derfor bГёr regeringen/Folketinget og/eller diverse forskningsfonde, ifГёlge sektionsleder Ole Hertel
og ditto JГёrgen Brandt, bevilge penge (optimalt set 30-50 mio. kr.) til en stor og grundig
epidemiologisk undersГёgelse af bl.a. den brГ¦nderГёgsrelaterede luftforurenings helbredseffekt pГҐ en
stГёrre population/kohorte вЂ“ gerne, men ikke nГёdvendigvis, over en lГ¦ngere ГҐrrГ¦kke (Hertel 2011:
bilag 3, Brandt 2011: bilag 3).
Inden et sГҐdant ambitiГёst landsdГ¦kkende epidemiologisk studie meningsfuldt kan udfГёres, er de
danske forskere mv. nГёdt til indledningsvist at fastlГ¦gge en relativ pГҐlidelig og gyldig
eksponeringsprofil (Hertel 2011: bilag 3). Eksponeringsprofilen bГёr bГҐde omfatte konkrete mГҐlinger
af emissionen og immissionen af brГ¦nderГёgsforureningen i udvalgte tГ¦t-lave bebyggelser (for bl.a.
at validere de computerbaserede luftspredningsmodeller), samt en stГёrre undersГёgelse af hvor
mange, med hvilke brГ¦ndemГ¦ngder og under hvilke fyringskonditioner danskerne praktiserer
individuel trГ¦fyring.
Herved kan forskerne вЂ“ langt mere prГ¦cist, end tilfГ¦ldet er i dag - fastsГ¦tte emissionsfaktoren
under de faktiske fyringskonditioner i et typisk kvarter prГ¦get af mange brГ¦ndeovne (Olesen 2011:
bilag 3). IfГёlge (Hertel 2011: bilag 3) er der ogsГҐ behov for at foretage et review over
emissionsfaktorerne for isГ¦r de nyere modeller inden for de forskellige typer af individuelle
trГ¦fyrende enheder (svanemГ¦rkede brГ¦ndeovne, masseovne, moderne trГ¦pillefyr o.l.). Disse
emissionsfaktorer bГёr sammenholdes med salgsstatistikkerne for at beregne antallet af hver model
pГҐ landsbasis. Desuden bГёr der i beregningerne tages forbehold for, at emissionsfaktorerne er mГҐlt i
et laboratorium ud fra en Norsk standard, som tager udgangspunkt i miljГёmГ¦ssigt optimale
fyringsvaner. Derfor er forskerne nГёdt til at foretage et groft over, hvor meget folk gennemsnitligt
fyrer med affald og/eller vГҐdt trГ¦, lukker helt for luftspjГ¦ldet og tilsvarende kraftigt forurenende
adfГ¦rd (Hertel 2011: bilag 3).
Relativt prГ¦cise estimater over fyringsmГ¦ngder og fyringsvaner kunne tilvejebringes gennem
spГёrgeskemaundersГёgelser, direkte mГҐling af rГёgudslippet fra udvalgte skorstene og et
landsdГ¦kkende register, som opdateres og administreres af landets skorstensfejere. Et sГҐdant
register - over antallet af aktive individuelle fastbrГ¦ndselsenheder i Danmark og disses ca.
estimerede aktivitetsniveau - skulle Skorstensfejerlauget, ifГёlge Hertel, allerede have i stГёbeskeen
(Hertel 2011: personlig korrespondance).
Perspektiverne i et stort landsdГ¦kkende epidemiologisk studie af luftforureningen i Danmark er
sГҐledes, at forskerne kan minimere confounderne og langt mere prГ¦cist, end tilfГ¦ldet er i dag,
estimere, hvilken kvantitativ sammenhГ¦ng, der er mellem relativt hГёje immissionsniveauer i et
givent omrГҐde grundet brГ¦nderГёg og antallet af dГёdsfald, hospitalsindlГ¦ggelser, lГ¦gebesГёg o.l.
(m.a.o. immission-respons sammenhГ¦ngen), hvilket ligger i forlГ¦ngelse af epidemiologiens
metodiske tradition (Hertel 2011: personlig korrespondance). Fordelen ved at udfГёre epi-studiet i
Danmark er, at Danmark har verdens mest udbyggede befolkningsregistre, som gГҐr tilbage til
1950вЂ™erne og bl.a. indeholder oplysninger om cpr.nr., dГёdsfald, sygdom, indlГ¦ggelser mmm.
(Brandt 2011: bilag 3). Desuden har Institut for MiljГёvidenskab nu tilstrГ¦kkeligt udbyggede,
Side 44 af 109
avancerede og detaljerede computerbaserede luftspredningsmodeller til, at disse vil vГ¦re egnet til
anvendelse ifm. et sГҐdant landsdГ¦kkende epi-studie (Brandt 2011: bilag 3).
IfГёlge atmosfГ¦refysiker JГёrgen Brandt er der imidlertid to betydelige problemer vedr. en prГ¦cis
fastlГ¦ggelse af dosis-respons sammenhГ¦ngen ud fra ovennГ¦vnte store epi-studie:
For det fГёrste kan eksempelvis EVA-systemet (ud fra langtransport modelberegninger med DEHM)
kun beregne den miljГёrelaterede sundhedstilstand, som funktion af hvor folk har boet, og ikke hvor
de har arbejdet (Brandt et al. 2011). IfГёlge Ole Hertel er det, i et epi-studie, imidlertid relevant at
anvende lokalskala-modeller som f.eks. OML-Multi, der kan beregne den humane eksponering i
nГ¦romrГҐdet, hvor brГ¦nderГёg udsendes, og koble disse data til registrerede helbredsudfald (Hertel
2012: personlig korrespondance).
For det andet er der ofte stor forskel pГҐ immission og dosis, hvilket er et problem, da folk en meget
stor del af tiden befinder sig inden dГёre, og modellen вЂќkunвЂќ tager hГёjde for udendГёrs
koncentrationer og ikke for den indendГёrs eksponering, som godt kan afvige en del for en rГ¦kke
forureningsparametre som eksempelvis ultrafine sodpartikler (Brandt 2011: bilag 3).
8.1.6 ER DEN VIDENSKABELIG EVIDENS I DAG вЂќTILSTRГ†KKELIGвЂќ TIL
POLITISK AT KUNNE LEGITIMERE EFFEKTIV REGULERING AF BRГ†NDERГ�GSEMISSIONEN I PRIMГ†RT BYZONE I DANMARK?
IfГёlge sektionsleder og seniorforsker Ole Hertel, Institut for MiljГёvidenskab, Aarhus Universitet, sГҐ
betyder manglen pГҐ epidemiologiske studier af brГ¦nderГёgsforureningen i Danmark og i resten af
verden, at forskerne i realiteten ikke med sikkerhed kan udtale sig om de faktiske sundhedseffekter
af brГ¦nderГёgsforureningen. Denne vurdering bekrГ¦ftes bl.a. af fГёlgende videnskabelige artikler
(review og kommentar) af bl.a. brГ¦nderГёgsforureningens helbredseffekter (Smith & Peel 2010,
Naeher et al. 2007), hvoraf der i sidstnГ¦vnte afslutningsvist stГҐr fГёlgende i konklusionen:
вЂњIn addition, given the weight of toxicologic evidence, additional epidemiologic studies are needed
to confirm our conclusions.вЂќ (Naeher et al. 2007: 100)
Endvidere er Hertel af den opfattelse, at der realpolitisk og succesfuldt kun kan argumenteres for
effektiv regulering af brГ¦nderГёgsforureningen, sГҐfremt det objektivt kan dokumenteres, at
sundhedseffekten fra brГ¦nderГёgsforureningen i realiteten er вЂќtilstrГ¦kkeligвЂќ betydelig.
I relation til regulering samt den beskrevne usikkerhedsproblematik i ovenstГҐende вЂ™post-normal
scienceвЂ™ afsnit, er det ogsГҐ oplagt at diskutere, hvilket videnskabeligt vidensniveau der skal til for at
skabe forudsГ¦tningen for, at der politisk kan skrides til effektiv handling pГҐ det eksisterende
vidensgrundlag, i henhold til bl.a. forsigtighedsprincippet.
PГҐ et spГёrgsmГҐl om, hvorvidt der eksisterer вЂќtilstrГ¦kkeligвЂќ videnskabelig indsigt til, at eksempelvis
det landspolitiske niveau i Danmark вЂ“ i henhold til forsigtighedsprincippet вЂ“ effektivt bГёr regulere
brГ¦nderГёgsforureningen i byzone i Danmark, svarer Ph.D. og lГ¦ge Jakob Hjort BГёnlГёkke fГёlgende:
вЂќDer findes tilstrГ¦kkelig evidens til, at man bГёr regulere alle kilder til partikelforurening, og
sГ¦rligt forurening som man ved Гёger koncentrationen nГ¦r folks boliger. Det vides ogsГҐ, at f.eks.
kraftvГ¦rker og kГёretГёjer er sГҐ velregulerede, at de forurener forholdsmГ¦ssigt meget lidt, i forhold
til det de producerer, sГҐ enkelte uregulerede kГёretГёjer eller brГ¦ndeovne med dГҐrlig forbrГ¦nding
Side 45 af 109
kan udlede 100-10.000 gange sГҐ mange partikler som Г©n velreguleret. Der skal ikke mange af den
slags til, fГёr hele den Гёvrige regulering bliver ineffektiv og spild af penge.вЂќ (BГёnlГёkke 2011: bilag
2)
Citatet svarer entydigt til en af hovedpointerne i (Brandt et al. 2011a), som dokumenterer, at det
sundhedsmГ¦ssigt og samfundsГёkonomisk er sГ¦rdeles omkostningseffektivt at regulere de, relativt
set, storforurenende brГ¦ndeovne - sammenlignet med eksempelvis benzindrevne kГёretГёjer i EU
med katalysator, samt danske kraftvarmevГ¦rker med moderne rГёgrensningsudstyr og ca. 100 meter
hГёje afkast.
9. ANALYSE & DISKUSSION
9.1 FOKUS PГ… USIKKERHEDER
IfГёlge professor Torben Sigsgaard er det helt centralt at fokusere pГҐ, at en ganske betydelig ГҐrsag, til
de betragtelige usikkerheder ifm. mortalitets-estimaterne, relaterer sig til lavdosisekstrapoleringerne. Ikke mindst taget i betragtning af, at risikovurderings-paradigmerne bygger pГҐ
hГёjdosis-eksponering (Sigsgaard et al. 2010: 20-23). IfГёlge Sigsgaard bestГҐr det problematiske i, at
de danske mortalitets-estimater, grundet brГ¦nderГёgsforureningen mv., baserer sig pГҐ to antagelser
eller hypoteser: For det fГёrste at der ikke eksisterer en nedre tГ¦rskelvГ¦rdi for PM2,5, hvorunder der
ikke forekommer helbredsskader. For det andet antagelsen om, at dosis-respons sammenhГ¦ngen i
praksis er lineГ¦r.
Hvis det derimod er en korrekt teori, der baserer sig pГҐ en antagelse om, at dosis-responskurven er
S-formet og dermed buer i bl.a. lavdosis-eksponeringsomrГҐdet, som er gГ¦ldende for det generelle
brГ¦nderГёgsrelaterede forureningsniveau (se nedenstГҐende figur 12), sГҐ bryder de lineГ¦re
nedskaleringer sammen i relation til immission-respons sammenhГ¦ngen (Sigsgaard 2011: personlig
korrespondance).
Kan den bueformede del, af nedenstГҐende S-formede dosis-repons kurve, imidlertid fastlГ¦gges
relativt prГ¦cist (via ovennГ¦vnte store landsdГ¦kkende epi-studie) sГҐ er der, ifГёlge atmosfГ¦refysiker
og modeldesigner JГёrgen Brandt, intet problem i at indprogrammere den S-formede dosisresponskurve i Institut for MiljГёvidenskabs computerbaserede luftspredningsmodeller (Brandt
2011: bilag 3).
Side 46 af 109
Figur 12: Viser tre dosis-respons-kurver for hhv. sГҐrbare, normale og resistente
befolkningsgrupper, hvor helbredseffekten ses som en funktion af eksempelvis luftforureningen fra
individuel trГ¦fyring. Illustrerer meget tydeligt, at der er stor forskel for pГҐ, hvor fГёlsomme eller
sГҐrbare mennesker er over for eksempelvis brГ¦nderГёgsforurening. Det skal dog understreges, at
ovenstГҐende kurver er et teoretisk eksempel pГҐ dosis-respons funktioner, som derfor ikke er
empirisk validerede, hvilket fremgГҐr af den generelle toksikologiske litteratur (Sigsgaard 2011:
personlig korrespondance). Denne S-formede dosis-respons-kurve kan komplicere
ekstrapoleringen ifm. mortalitets-estimeringen som funktion af en given beregnet brГ¦nderГёgseksponering (Sigsgaard 2007: slide 19).
OvenstГҐende teori om den S-formede dosis-responskurve er sГҐledes medvirkende til at Гёge
usikkerheden, i relation til mortalitets-estimatet om de ca. 200 danskeres dГёdsfald fГёr tid hvert ГҐr,
som fГёlge af brГ¦nderГёgs-emissionen fra dansk jord (MiljГёstyrelsen 2008: 89).
BГҐde Helge RГёrdam Olesen og JГёrgen Brandt (bilag 3) er af den opfattelse, at mortalitets-estimatet
pГҐ de 200 ГҐrlige danske dГёdsfald, som fГёlge af brГ¦nderГёgsforureningen i Danmark, sandsynligvis
er underestimeret. Dette skyldes bl.a., at beregningerne ikke i tilstrГ¦kkeligt omfang tager hГёjde for
lokale luftforurenings-peaks, dvs. at immissionsniveauerne relateret til brГ¦nderГёg generelt er
vГ¦sentligt hГёjere i tГ¦tbebyggede omrГҐder sammenlignet med eksempelvis en ГҐben mark ude pГҐ
landet. Dette hГ¦nger naturligvis sammen med fortyndingsfaktoren, hvilket er udtrykt meget prГ¦cist
i fГёlgende citat:
вЂќKraftvГ¦rker har meget hГёjere skorstene end de almindelige boligskorstene, og da partikler mindre
end 2,5 Вµm er sГҐ lette, at de opfГёrer sig som en gas, vil partikler i rГёgen fra kraftvГ¦rkerne derfor
spredes mere. Partikeleksponeringen ved jorden vil sГҐledes vГ¦re stГёrre for et gram PM2,5 udledt fra
et hustag end et gram PM2,5 udledt fra et kraftvГ¦rks skorsten. De samfundsmГ¦ssige omkostninger
ved at udlede et gram partikler fra en brГ¦ndeovn bliver derfor sandsynligvis undervurderet. Det
Side 47 af 109
betyder, at de beregnede gevinster ved reduktion af partikelemissionen sandsynligvis ogsГҐ er
undervurderede.вЂќ (Illerup et al. 2007: 36)
Endelig er det helt centralt at vГ¦re opmГ¦rksom pГҐ, at der ifm. forureningskГ¦den (figur 10 s. 21) er
forbundet betydelig usikkerhed med hvert eneste af de seks led (Brandt 2011: bilag 3). En prГ¦cis
afdГ¦kning af den samlede usikkerhed ifm. estimeringen af den ГҐrlige mortalitet i Danmark, som
fГёlge af brГ¦nderГёgs-emissionen pГҐ dansk jord, vil sandsynligvis krГ¦ve en arbejdsindsats svarende
til minimum et Ph.D.-projekt, hvis det overhovedet vil vГ¦re muligt at foretage et sГҐdant relativt
prГ¦cist og kvalificeret usikkerhedsestimat, som fГёlgende interviewsvar fra JГёrgen Brandt meget
rammende udtrykker det:
вЂќDet er her centralt at vГ¦re opmГ¦rksom pГҐ, at det er sГ¦rdeles vanskeligt at foretage en samlet
usikkerhedsvurdering af hele kГ¦den og dermed af det endelige ГҐrlige mortalitets-estimat blandt
danskerne foranlediget af brГ¦nderГёgsforureningen emitteret fra dansk jord. Dette vil vГ¦re et
kГ¦mpe projekt i sig selv, idet man nГёje mГҐ gГҐ ind og analysere og vurdere hvert enkelt led i kГ¦den.
Desuden vil der vГ¦re led i kГ¦den, hvor det ikke er muligt at foretage et kvalificeret
usikkerhedsestimat.вЂќ (Brandt 2011: bilag 3)
9.2 DISKUSSION AF BEHOVET FOR ET STORT LANDSDГ†KKENDE
EPIDEMIOLOGISK STUDIE
GrundlГ¦ggende er der, som beskrevet, et stort behov for at udfГёre et omfattende landsdГ¦kkende
epidemiologisk studie for herved - langt mere prГ¦cist end tilfГ¦ldet er i dag - at kunne fastlГ¦gge
dosis-respons eller immission-respons sammenhГ¦ngene i relation til luftforureningen i
almindelighed og brГ¦nderГёgsforureningen i sГ¦rdeleshed (bilag 3).
Den bedste internationale forskningsrelaterede viden om dosis-respons eller immission-respons
sammenhГ¦ngene for luftforurening generelt er stadig de to banebrydende US-amerikanske epistudier (Dockery et al. 1993, Pope et al. 1995), men disse epi-studier siger intet specifikt om
brГ¦nderГёgsforureningens sundhedsskadelige effekter (Hertel 2011: bilag 3).
I forlГ¦ngelse heraf er alle de, i indevГ¦rende rapport, interviewede forskere enige om, at et
omfattende landsdГ¦kkende epidemiologisk studie i markant omfang vil kunne reducere de
brГ¦nderГёgsrelaterede usikkerheder i relation til bl.a. emissions-estimater, luftspredningsmodeller,
immissionsberegninger og reduktion af confounderne, hvilket alt sammen medvirker til at prГ¦cisere
mortalitetsestimatet forГҐrsaget af brГ¦nderГёgsforureningen i Danmark (bilag 3). Herved vil det
danske samfund fГҐ en unik og globalt set enestГҐende mulighed for at kunne sГ¦tte ind med politisk
regulering netop dГ©r, hvor det har den stГёrste sundhedseffekt (Hertel 2011: bilag 3). Dette
videnskabelige erkendelsesbehov, som et stГёrre landsdГ¦kkende epi-studie et langt stykke hen ad
vejen ville tilfredsstille, er jeg overbevist om, at forskerne ud fra deres faglighed oprigtigt vurderer,
at der er et presserende vidensbehov for.
PГҐ den anden side kan man ogsГҐ argumentere, at der altid vil herske en vis usikkerhed om
dГёdeligheds- og sygeligheds-estimater i relation til en given forurenings sundhedsskadelige
effekter, hvilket muligvis blot er et usikkerhedsmoment, som beslutningstagere mГҐ forlige sig med
og alligevel handle ud fra, i henhold til forsigtighedsprincippet.
Ikke mindst inden for relativt lavprestigefyldte forskningsomrГҐder som sundhedsskadelig
luftforurening, samt pga. finanskrisen (Brandt 2011: bilag 3), vil forskere inden for luftforurening,
miljГё & folkesundhed pГҐ den anden side stort set altid efterspГёrge flere forskningsmidler, hvilket
Side 48 af 109
ingen kan fortГ¦nke dem i. Dette evigt udtalte behov for flere forskningsmidler er det ogsГҐ centralt
at forholde sig kritisk til вЂ“ ikke mindst set i lyset af indevГ¦rende rapports interviewrelaterede
metodeafsnit om bl.a. mulig bias pga. forskernes вЂ™kГ¦phesteвЂ™ og sГ¦rlige interesseomrГҐder.
9.3 VIDENSKABELIG KONSENSUS OM FГ�LGENDE I RELATION TIL
BRГ†NDERГ�GSFORURENING & SUNDHED
PГҐ trods af usikkerheder samt behovet for mere forskning, sГҐ hersker der videnskabelig konsensus
om fГёlgende vedr. samspillet mellem brГ¦nderГёgsforurening & folkesundhed:
1. Der forekommer kun ganske fГҐ andre miljГёomrГҐder, hvor der eksisterer sГҐ videnskabeligt
veldokumenterede sammenhГ¦nge for negativ sundhedsmГ¦ssig pГҐvirkning, som inden for
partikel- og luftforureningsomrГҐdet.
2. Selv med en usikkerhed pГҐ emissionsopgГёrelserne pГҐ +/- 30 % (Brandt 2012: bilag 3), sГҐ
hersker der ingen tvivl om, at den individuelle trГ¦fyring er den forureningskilde i Danmark,
som emitterer suverГ¦nt mest af det (pГҐ niveau med de ultrafine partikler) mest
sundhedsskadelige luftforureningsparameter i Danmark, dvs. PM2,5. Dette argument burde i
sig selv fГҐ (lands)politikerne til straks at indfГёre effektiv regulering af
brГ¦nderГёgsforureningen i primГ¦rt byzone i Danmark. Hertil skal nГ¦vnes, at brГ¦ndeovne
o.l. ogsГҐ stГҐr for langt hovedparten af den samlede PAH-emission i Danmark. PAH er
ligeledes sГ¦rdeles sundhedsskadeligt вЂ“ om end ikke helt i samme stГёrrelsesorden som PMforureningen.
3. IfГёlge (Olesen 2011: bilag 3, Brandt 2011: bilag 3)вЂ™s videnskabeligt funderede kvalificerede
skГёn, medfГёrer brГ¦nderГёgsemissionen i Danmark hГёjst sandsynligt 200-1.000 danske
dГёdsfald hvert ГҐr fГёr tid. Dette mГҐ siges at vГ¦re et meget hГёjt tal, set i lyset af, at der ud fra
et samfundsperspektiv ikke er noget rationelt behov for at benytte en brГ¦ndeovn e.l. til at
holde varmen i vinterhalvГҐret. Med rationalitet eller fornuft mener jeg, at Danmark er et rigt
land, hvor der findes en lang rГ¦kke mere miljГё- og sundhedsvenlige samt privatГёkonomisk
lige sГҐ realistiske alternative mГҐder at holde varmen pГҐ. Som nГ¦vnt er disse en kombination
af efterisolering og anvendelse af f.eks. varmepumper pГҐ landet og fjernvarme i byerne.
4. BrГ¦nderГёgsforureningen medfГёrer med sikkerhed tab af en masse gode leveГҐr, pga. ofte en
ГҐrelang sygdomsperiode forud for et dГёdsfald fГёr tid pga. eksempelvis hjertekarsygdom,
krГ¦ft eller KOL (Trafikministeriet 2003).
5. Hertil skal nГ¦vnes de betydelige samfundsГёkonomiske omkostninger pga.
brГ¦nderГёgsforureningen (CEEH 2011), som jeg har fravalgt at redegГёre for i indevГ¦rende
projekt. Jeg kan dog kort nГ¦vne, at alene brГ¦nderГёgs-emissionen fra dansk jord tilbage i ГҐr
2000 havde en groft estimeret samfundsГёkonomisk omkostning pГҐ ca. 1 mia. kr. inden for
landets grГ¦nser og ca. 3,4 mia. kr. i resten af Europa (Brandt et al., 2011a: 5). Siden ГҐr 2000
er brГ¦nderГёgsforureningen, som beskrevet i indevГ¦rende rapport, fordoblet i Danmark, og
derudover er det bГҐde Brandt og RГёrdam Olesen (bilag 3) klare faglige vurdering, at de
sundhedsskadelige og dermed samfundsГёkonomiske omkostninger derudover er
underestimerede i byzone, hvor langt hovedparten af danskerne bor og arbejder.
Listen med de sundhedsskadelige problematikker, som der hersker videnskabelig konsensus om, at
brГ¦nderГёgsforureningen forГҐrsager i Danmark, kunne sagtens fortsГ¦ttes og blive endda meget lang,
men ovennГ¦vnte 5 punkter burde vГ¦re mere end rigeligt til landspolitisk, pГҐ relativ kort varsel, at
vedtage og implementere effektive virkemidler til reduktion af brГ¦nderГёgsforureningen i primГ¦rt
byzone.
Side 49 af 109
10. KONKLUSION
Problemformulering:
Hvad er den fremherskende videnskabelige viden i relation til stГёrrelsen af de sundhedsmГ¦ssige
konsekvenser af brГ¦nderГёgsforureningen i primГ¦rt byzone i Danmark, og hvorledes bГёr det
landspolitiske niveau agere pГҐ baggrund af denne viden?
Konklusion:
PГҐ baggrund af ovenstГҐende vil jeg derfor konkludere, at vi sandsynligvis taler om et ГҐrligt
mortalitetsinterval pГҐ 3.000-5.000 danskere, der gennemsnitligt dГёr 5-14 ГҐr fГёr tid som fГёlge af den
samlede PM2,5- og PM10-immission i Danmark (Trafikministeriet 2003).
IfГёlge WHO er der, som nГ¦vnt, fremherskende videnskabelig konsensus om, at luftforureningen i et
globalt perspektiv er den miljГёfaktor, som har den kvantitativt stГёrste helbredseffekt i relation til
mortalitet og morbiditet, idet disse helbredsskader, videnskabeligt set, er sГ¦rdeles
veldokumenterede (Sigsgaard et al. 2010: 85, WHO-EUROPE 2006). Desuden foreligger der kun
ganske fГҐ andre miljГёomrГҐder, hvor der eksisterer sГҐ videnskabeligt veldokumenterede
sammenhГ¦nge for negativ sundhedsmГ¦ssig pГҐvirkning, som inden for isГ¦r partikulГ¦r
luftforurening (Trafikministeriet 2003: Bilag 2: 4, 25, BГёnlГёkke 2006). Derudover udgГёr
luftforureningen fra motoriseret vejtransport og individuel trГ¦fyring i byerne sandsynligvis det mest
sundhedsskadelige forureningsproblem relateret til det eksterne miljГё i Danmark (Brandt 2011:
bilag 3).
Endvidere hersker der ogsГҐ forholdsvis stor sikkerhed omkring de samlede landsdГ¦kkende
emissionsopgГёrelser af forureningsfraktionerne fra individuel trГ¦fyring pГҐ landsplan (Hertel 2011:
personlig korrespondance). Hvad angГҐr PM2,5, som bГҐde er en af de mest mГҐlte/undersГёgte og
samtidig en af de absolut mest sundhedsskadelige luftforureningsparametre, sГҐ stammer ca. 2/3 af
Danmarks samlede PM2,5-emission fra netop individuel trГ¦fyring. Som fГёlge af et sГҐ hГёjt
emissions-estimat fra en enkelt sektor, er der, videnskabeligt set, forholdsvis stor sandsynlighed for,
at brГ¦nderГёgsforureningen udgГёr et betydeligt sundhedsproblem i mange byomrГҐder (isГ¦r mindre
byer uden en (Гёkonomisk attraktiv) kollektiv varmeforsyning). Dette skyldes, at forskningen
omkring isГ¦r PM2,5вЂ™s sundhedsskadelige effekter er sГҐ klar og entydig вЂ“ ikke mindst for
forbrГ¦ndingspartiklers vedkommende. Til trods for, at brГ¦nderГёgs-emissionen fra dansk jord вЂќkunвЂќ
bidrager med 5-15 % af den gennemsnitlige PM2,5-immission i Danmark, sГҐ udledes
brГ¦nderГёgsforureningen oftest i tГ¦t-lav bebyggelse, dvs. i lav hГёjde (ca. 5-6 meter) i omrГҐder, hvor
der bor relativt mange mennesker. Dvs. at luftforureningen ofte ikke nГҐr at blive fortyndet eller
udvasket i вЂќtilstrГ¦kkeligt stortвЂќ omfang, inden en sundhedsmГ¦ssigt betydelig andel af de
sundhedsskadelige partikler indГҐndes. Der er solid videnskabelig evidens for, at isГ¦r de fine og
ultrafine dieselpartikler er sГ¦rdeles sundhedsskadelige, og der er ikke forskningsmГ¦ssig belГ¦g for
at hГ¦vde, at dieselpartikler i reglen er mere sundhedsskadelige end brГ¦nderГёgspartikler.
AtmosfГ¦refysiker JГёrgen Brandt har foretaget nogle beregninger via det computerbaserede EVA
model system, og nГҐr frem til et mortalitets-interval pГҐ 200-1.000 ГҐrlige danske dГёdsfald som fГёlge
af brГ¦nderГёgs-emissionen fra dansk jord (Brandt 2011: bilag 3). Dette betydelige spГ¦n i
mortalitets-intervallet вЂ“ som endnu ikke er publiceret - ekspliciterer den betydelige usikkerhed, der
er forbundet med sГҐdanne landsdГ¦kkende mortalitets-estimater. Den primГ¦re usikkerhed, ifm.
estimeringen af mortalitet grundet brГ¦nderГёgsforureningen i Danmark, er relateret til beregningen
af eksponeringsprofilen og dosis-respons sammenhГ¦ngen.
Side 50 af 109
Et stort landsdГ¦kkende epidemiologisk studie vil sandsynligvis i markant omfang kunne reducere
denne usikkerhed i relation til sygelighed og dГёdelighed forГҐrsaget af brГ¦nderГёgs-emission pГҐ
dansk jord (Hertel 2011: bilag 2 og 3).
Et sammenfattende koncentrat af ovenstГҐende konkluderende redegГёrelse mГҐ vГ¦re, at
brГ¦nderГёgsemissionen i byzone med meget stor sandsynlighed udgГёr et sГҐ betydeligt
sundhedsproblem i mange danske byer/kvarterer, at problemet pГҐkalder sig handling fra det
landspolitiske niveau.
MiljГёhistorien viser, at effektiv forureningsbekГ¦mpelse som minimum bГёr indeholde et af fГёlgende
fire typer af virkemidler:
1. Forbud/pГҐbud
2. Afgifter (gerne kombineret med tilskud)
3. AmbitiГёse grГ¦nsevГ¦rdier og/eller
4. Forureningsminimerende tekniske standarder (f.eks. BAT, substitution, rensningsteknologi,
obligatorisk vejledning i miljГёmГ¦ssig optimal betjening o.l.).
Effekten af disse вЂ™hГҐrde virkemidlerвЂ™ er naturligvis ogsГҐ en realitet ifm. brГ¦nderГёgsforureningen i
Danmark.
SГ¦rligt i et forhandlingsorienteret demokrati, som eksempelvis det danske, er det nГёdvendigt at
supplere med вЂ™blГёdeвЂ™ virkemidler som:
1. Informationskampagner
2. Debat i den landspolitiske offentlighed
3. Opprioritering af obligatorisk uddannelse pГҐ isГ¦r grund- og mellemskoleniveau samt Гёget
forskning inden for samspillet mellem miljГё, folkesundhed og klima samt
4. Inddragende forhandlinger og eventuelt frivillige aftaler med industrien.
11. PERSPEKTIVERING
PГҐ trods af, at jeg igennem hele indevГ¦rende projektforlГёb har efterstrГ¦bt at have en sГ¦rdeles ГҐben,
afbalanceret, bredspektret og kritisk tilgang til afdГ¦kningen af brГ¦nderГёgsforurening &
folkesundhed i Danmark, sГҐ er jeg gennem projektet i den grad blevet bekrГ¦ftet i, at det
landspolitiske niveau mv. effektivt bГёr regulere brГ¦nderГёgsemissionen i byzone i Danmark i
henhold til bl.a. forsigtighedsprincippet.
I indevГ¦rende projekt kunne jeg ogsГҐ have valgt at nuancere sundhedsproblematikken yderligere
ved ligeledes at have valgt at fokusere pГҐ B-dage, tabt konkurrenceevne, forringet
livskvalitet/trivsel og samfundsГёkonomiske omkostninger (udgifter til sundhedssektoren og
overfГёrselsindkomster mv.) som en konsekvens af luftforureningen fra brГ¦ndeovne o.l. Dette har
jeg imidlertid fravalgt af bГҐde tidsmГ¦ssige, interessemГ¦ssige og sideantalsrelaterede pragmatiske
ГҐrsager. Dog vil det vГ¦re oplagt at inddrage sГҐdanne aspekter i et lignende fremtidigt projekt.
12. LITTERATURLISTE
Allen, Ryan W. et al. 2008: Changes in Lung Function and Airway Inflammation Among Asthmatic
Children Residing in a Woodsmoke-Impacted Urban Area, Inhalation Toxicology, Vol. 20, No. 4,
pp. 423вЂ“433: http://informahealthcare.com/doi/abs/10.1080/08958370801903826%20
Side 51 af 109
AlrГёe, Hugo Fjelsted & Kristensen, Erik Steen 2002: Towards a systemic research methodology in
agriculture: Rethinking the role of values in science, Agriculture and Human Values, Vol. 19, pp.
3вЂ“23: http://orgprints.org/5/2/Towards_a_systemic_research_methodology_2002_offprint.pdf
Andersen, Heine (red.) 1988: Videnskabsteori og metodelГ¦re for ErhvervsГёkonomer, 2. udgave,
Samfundslitteratur
Andersen, Ib (red.) 1990: Valg af organisationssociologiske metoder вЂ“ et kombinationsperspektiv,
1. udgave, Samfundslitteratur
Autrup, Herman et al., 2003: MiljГё- og arbejdsmedicin, 2. udgave, 1. oplag, FADLвЂ™s Forlag
Barrett, Kevin et al. 2008: Health impacts and Air pollution вЂ“ An exploration of factors influencing
estimates of air pollution impact upon the health of European citizens, European Topic Centre on
Air and Climate Change, ETC/ACC Technical paper 2008/13:
http://acm.eionet.europa.eu/docs/ETCACC_TP_2008_13_HealthImpact_AirPoll.pdf
Bayer-Oglesby, Lucy. et al. 2005: Decline of ambient air pollution levels and improved respiratory
health in Swiss children, Environmental Health Perspectives, Vol. 113, November, pp. 1632-1637:
http://ehp03.niehs.nih.gov/article/fetchArticle.action?articleURI=info%3Adoi%2F10.1289%2Fehp.
8159
Bennett, C. M. et al. 2010: Ambient wood smoke exposure and respiratory symptoms in Tasmania,
Australia, Science of The Total Environment, Vol. 409, Issue 2, 15 December, pp. 294вЂ“299:
http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0048969710010533
Block, Michelle L. & CalderГіn-GarcidueГ±as, Lilian 2009: Air Pollution: Mechanisms of
Neuroinflammation & CNS Disease, Trends in Neurosciences, September, Vol. 32, Issue 9, pp.
506вЂ“516: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2743793/pdf/nihms132349.pdf
Brandt, JГёrgen et al., 2011a: Assessment of Health-Cost Externalities of Air Pollution at the
National Level using the EVA Model System, CEEH Scientific Report No 3, Centre for Energy,
Environment and Health Report series, March 2011:
http://www.ceeh.dk/CEEH_Reports/Report_3/CEEH_Scientific_Report3.pdf
Brandt, JГёrgen et al., 2011b: EVA - en metode til kvantificering af sundhedseffekter og eksterne
omkostninger fra luftforurening, artikel i: Bonde, Jens Peter (ansv.) et al. 2011: MiljГё og sundhed,
Temanummer om helbredseffekter af vedvarende energi, formidlingsblad, 17. ГҐrgang, supplement
nr. 1, oktober 2011, Udgives af: Sundhedsstyrelsens RГҐdgivende Videnskabelige Udvalg for MiljГё
og Sundhed: http://miljoogsundhed.sst.dk/blad/msS0111.pdf
Brinkmann, Svend 2007: The good qualitative researcher, Qualitative Research in Psychology, 4:12, s. 127-144: http://www.tandfonline.com/doi/pdf/10.1080/14780880701473516
Buch-Hansen, Hubert og Nielsen, Peter 2005: Kritisk realisme, 1. udgave, Roskilde
Universitetsforlag
BГёnlГёkke, Jakob Hjort 2006: Udkast til redegГёrelse fra Sundhedsstyrelsen om partikelforurening og
helbredseffekter (gennemgang af ny litteratur siden 2003 om helbredseffekter af partikelforurening
for Sundhedsstyrelsen), april 2006
Side 52 af 109
BГёnlГёkke, Jakob Hjort 2010: PrГ¦sentation af Ph.D. og lГ¦ge Jakob Hjort BГёnlГёkke, Center for
Energi, MiljГё og Sundhed samt Afdeling for MiljГё- og Arbejdsmedicin, Institut for Folkesundhed,
Aarhus Universitet: вЂќBrГ¦nderГёg вЂ“ effekter pГҐ helbredetвЂќ under Christiansborg-konference om
вЂќBrГ¦ndefyring og alternative lГёsningerвЂќ, d. 15. marts 2010, arrangeret af Det Г�kologiske RГҐd:
http://www.ecocouncil.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=550&Itemid=54
Cappelen, John & JГёrgensen, Bent 1999: Observeret vindhastighed og -retning i Danmark - med
klimanormaler 1961-90, Teknisk rapport 99-13, DMI: http://www.dmi.dk/dmi/tr99-13.pdf
Concito 2011: Regeringen fortsГ¦tter skГ¦v energibeskatning med NOx-afgiften, notat, 8. december
2011: http://www.concito.info/upload/pressemeddelelser---concito--nox-afgiften-rammer-skvt_2_3626892728.pdf
Czeskleba-Dupont, Rolf 2006: PUBLIC HEALTH - THREATS, CONCERNS AND KEY
ACTIONS, Intervention Paper: Public Health, Roskilde University, March: http://seri.at/wpcontent/uploads/2009/09/Intervention-paper-7.pdf
Czeskleba-Dupont, Rolf 2007: The physician Karl-Rainer Fabig as an вЂ�organic intellectualвЂ™ in the
fight for sustainable health and environment (oversat og bearbejdet version af RCD).
Originalartikel: Karl-Reiner Fabigs Forschungen im Kontext eines europГ¤ischen Verbundes von
'post-normal science'. In: Anita Fabig und Kathrin Otte, udg., Umwelt, Macht und Medizin. Zur
WГјrdigung des Lebenswerks von Karl-Rainer Fabig. Verlag Winfried Jenior, Kassel, s. 304-315
Czeskleba-Dupont, Solveig 2008: Arbejdspapir om brГ¦ndeovnsrГёg og luftforurening вЂ“ mГҐlinger og
vurderinger, CNAS (Center for Natur, Arbejde og Samfund), april, [email protected]
Czeskleba-Dupont, Solveig 2011: Hotspot nr. 10 вЂ“ Helbredseffekter fra trГ¦fyring:
http://www.braenderoeg.dk/files/Hotspot_nr._10_fra_LOB.pdf
Danielsen, Pernille HГёgh, 2011: Helbredseffekter af brГ¦nderГёgspartikler вЂ“ resumГ© af et ph.d.projekt, artikel i: Bonde, Jens Peter (ansv.) et al. 2011: MiljГё og sundhed, Temanummer om
helbredseffekter af vedvarende energi, formidlingsblad, 17. ГҐrgang, supplement nr. 1, oktober 2011,
Udgives af: Sundhedsstyrelsens RГҐdgivende Videnskabelige Udvalg for MiljГё og Sundhed:
http://miljoogsundhed.sst.dk/blad/msS0111.pdf
Diaz, J. et al. 2004: Impact of temperature and air pollution on the mortality of children in Madrid,
Journal of Occupational & Environmental Medicine, Vol. 46, Issue 8, pp. 768-774:
http://journals.lww.com/joem/Abstract/2004/08000/Impact_of_Temperature_and_Air_Pollution_on
_the.4.aspx
Dilling, SГёren 2010: Producent: Giv brГ¦ndeovnssvin det rГёde kort, foto: MORTEN LANGKILDE,
artikel i Politiken.dk, 17/3-2010: http://politiken.dk/tjek/penge/energi/ECE925371/producent-givbraendeovnssvin-det-roede-kort/
Dilling, SГёren 2011: Danske brГ¦ndeovne smelter isen pГҐ Nordpolen, foto: THOMAS BORBERG,
artikel i Politiken.dk, 16/11-2011: http://politiken.dk/tjek/penge/energi/ECE1452218/danskebraendeovne-smelter-isen-paa-nordpolen/
Direktiv 2008: Europa-parlamentets og RГҐdets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om
luftkvaliteten og renere luft i Europa, 11.6.2008, Den EuropГ¦iske Unions Tidende:
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2008:152:0001:0044:DA:PDF
Side 53 af 109
DMU 2004: Sundhedseffekter af luftforurening вЂ“ beregningspriser, faglig rapport nr. 507:
http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/FR507.pdf
DMU 2005: Dioxin in the Atmosphere of Denmark - A Field Study at Selected Locations, The
Danish Dioxin Monitoring Programme II, NERI Technical Report no. 565:
http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/FR565.PDF
DMU 2006: Dioxin Air Emission Inventory 1990-2004, NERI Technical report no. 602:
http://www2.dmu.dk/Pub/FR602.pdf
DMU 2007: Partikler og organiske forbindelser fra trГ¦fyring вЂ“ nye undersГёgelser af udslip og
koncentrationer, arbejdsrapport nr. 235, Aarhus Universitet: http://www2.dmu.dk/Pub/AR235.pdf
DMU 2008a: BrГ¦ndefyring i hjemmet вЂ“ praksis, holdninger og regulering, af Petersen, Lars Kjerulf
& Martinsen, Louise, Faglig rapport fra DMU nr. 668, Aarhus Universitet,
http://www2.dmu.dk/Pub/FR668.pdf
DMU 2008b: Modellering af dioxindeposition i Danmark, faglig rapport nr. 677, Aarhus
Universitet: http://www2.dmu.dk/Pub/FR677.pdf
DMU 2010a: Nielsen, Ole-Kenneth et al.: Annual Danish Informative Inventory Report to UNECE
вЂ“ Emission inventories from the base year of the protocols to year 2008, NERI Technical Report
No. 776, National Environmental Research Institute, Aarhus University:
http://www2.dmu.dk/Pub/FR776.pdf
DMU 2010b: Olesen, Helge RГёrdam et al.: BrГ¦ndefyrings bidrag til luftforurening - Nogle
resultater fra projektet WOODUSE, Faglig rapport nr. 779, Aarhus Universitet:
http://www2.dmu.dk/Pub/FR779.pdf
DMU 2011: Nielsen, Ole-Kenneth et al.: Annual Danish Informative Inventory Report to UNECE Emission inventories from the base year of the protocols to year 2009. NERI Technical Report no
821, National Environmental Research Institute, Aarhus University,
http://www.dmu.dk/Pub/FR821.pdf
Dockery, Douglas W. et al. 1993: An Association between Air Pollution and Mortality in Six U.S.
Cities, The New England Journal of Medicine, Volume 329, Number 24, s. 1753-1759,
Massachusetts Medical Society, December 9 1993:
http://www.nejm.org/doi/pdf/10.1056/NEJM199312093292401
EEA 2005: Environment and health, EEA Report No 10/2005, European Commission, Joint
Research Centre: http://www.eea.europa.eu/publications/eea_report_2005_10
Ellermann, Thomas et al. 2011a: AtmosfГ¦risk deposition 2010 - NOVANA, Videnskabelig rapport
nr. 2 fra DCE вЂ“ Nationalt Center for MiljГё og Energi, Aarhus Universitet:
http://www2.dmu.dk/Pub/SR2.pdf
Ellermann, Thomas et al. 2011b: Supplerende mГҐlinger til luftovervГҐgning under NOVANA вЂ“
benzen og PAH, Teknisk rapport nr. 3 fra DCE вЂ“ Nationalt Center for MiljГё og Energi, Aarhus
Universitet: http://www2.dmu.dk/Pub/TR3.pdf
Side 54 af 109
Ellermann, Thomas et al. 2011c: The Danish Air Quality Monitoring Programme - Annual
Summary for 2010, Technical Report No. 836, National Environmental Research Institute (NERI),
Aarhus University: http://www2.dmu.dk/Pub/FR836.pdf
Energi- og Klimaministeriet 2010: Energiforsyningssikkerhed i Danmark, Bilagsrapport,
http://www.ens.dk/daDK/Info/Nyheder/Nyhedsarkiv/2010/Documents/Bilagsrap_Forsyningssikkerhed_feb2010.pdf
Energistyrelsen 2007: Energistatistik 2006:
http://www.folkecenter.net/mediafiles/folkecenter/pdf/Energistatistik_2006.pdf
Energistyrelsen 2011: Danmarks Energifremskrivning, april 2011: http://www.ens.dk/daDK/Info/TalOgKort/Fremskrivninger/Fremskrivninger/Documents/Danmarks%20Energifremskrivn
ing%202011.pdf
EU-Kommissionen 2009: KOMMISSIONENS BESLUTNING af 2.7.2009 om de danske
myndigheders meddelelse om fritagelse for forpligtelsen til at anvende grГ¦nsevГ¦rdierne for PM10,
K(2009) 5229 endelig, Bruxelles, den 2.7.2009:
http://ec.europa.eu/environment/air/quality/legislation/pdf/dk_da.pdf
EU-Kommissionen 2011: KOMMISSIONENS AFGГ�RELSE af 2.12.2011 om Kongeriget
Danmarks meddelelse af en udsГ¦ttelse af fristen for overholdelse af grГ¦nsevГ¦rdierne for NO2 i to
luftkvalitetszoner, K(2011) 8793 endelig, Bruxelles, den 2.12.2011:
http://ec.europa.eu/environment/air/quality/legislation/pdf/dk2_da.pdf
Evald, Anders 2010: BrГ¦ndeforbrug i Danmark 2009 - En undersГёgelse af antallet af og
brГ¦ndeforbruget i brГ¦ndeovne, pejse, masseovne og brГ¦ndekedler i danske boliger og sommerhuse,
Force Technology: http://www.ens.dk/daDK/Info/TalOgKort/Statistik_og_noegletal/Energistatistik_metoder/Documents/BrГ¦nde%202009.p
df
Finansministeriet 2011: Aftaler om Finansloven for 2012, november 2011:
http://fm.dk/Publikationer/2011/~/media/Publikationer/Imported/2011/Aftaler%20om%20finanslov
en%20for%202012/web_aftaler%20om%20finansloven%20for%202012.ashx
Fine, Philip M. et al. 2001: Chemical Characterization of Fine Particle Emissions from Fireplace
Combustion of Woods Grown in the Northeastern United States, Environmental Science &
Technology, Vol. 35, No. 13, pp. 2665-2675: http://pubs.acs.org/doi/pdf/10.1021/es001466k
Fine, Philip M. et al. 2002: Organic compounds in biomass smoke from residential wood
combustion: Emissions characterization at a continental scale, Journal of Geophysical Research,
Vol. 107, No. D21: http://www.agu.org/pubs/crossref/2002/2001JD000661.shtml
Fine, Philip M. et al. 2004: Chemical Characterization of Fine Particle Emissions from the Wood
Stove Combustion of Prevalent United States Tree Species, Environmental Engineering Science,
Vol. 21, No. 6: http://www.liebertonline.com/doi/pdf/10.1089/ees.2004.21.705
Forastiere, Francesco et al. 2005: A case-crossover analysis of out-of-hospital coronary deaths and
air pollution in Rome, Italy, American Journal of Respiratory and Critical Care medicine, Vol. 172,
pp. 1549-1555: http://ajrccm.atsjournals.org/content/172/12/1549.full
Side 55 af 109
Forchhammer, Lykke 2011a: Cardiovascular and related health effects of wood smoke particles,
Ph.D.-afhandling, Afdeling for MiljГё- og Arbejdsmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab,
KГёbenhavns Universitet
Forchhammer, Lykke 2011b: Effekter af brГ¦nderГёgspartikler pГҐ hjertekarsystemet - resume af et
ph.d.-projekt, artikel i: Bonde, Jens Peter (ansv.) et al. 2011: MiljГё og sundhed, Temanummer om
helbredseffekter af vedvarende energi, formidlingsblad, 17. ГҐrgang, supplement nr. 1, oktober 2011,
Udgives af: Sundhedsstyrelsens RГҐdgivende Videnskabelige Udvalg for MiljГё og Sundhed:
http://miljoogsundhed.sst.dk/blad/msS0111.pdf
Funtowicz, S. O. & Jerome R. Ravetz 1991: A New Scientific Methodology for Global
Environmental Issues. In Ecological Economics: The Science and Management of Sustainability,
New York, Columbia University Press, pp. 137-152:
http://books.google.dk/books?id=RbIjc3LyYOIC&pg=PA137&lpg=PA137&dq=%22A+New+Scie
ntific+Methodology+for+Global+Environmental+Issues%22&source=bl&ots=Ki1whcrui&sig=XRaQ_Ym7TndFdNYYk0u66dIfL54&hl=da&sa=X&ei=YjTwTvviM5O5sgbHnIX
vDw&ved=0CB0Q6AEwAA#v=onepage&q=%22A%20New%20Scientific%20Methodology%20f
or%20Global%20Environmental%20Issues%22&f=false
Gadamer, H.-C. 2004: Sandhed og metode, Г…rhus Systime (originaludgaven er fra 1996)
Gregersen, Rune Valentin 2010: Om MiljГёpolitik, Systime A/S
Gyldendal 2010: Gyldendals rГёde ordbГёger, elektronisk download udgave, version 2.1
Harremoes, Poul et al. 2001: Late lessons from early warnings: the precautionary principle 1896вЂ“
2000, Environmental issue report, no 22, EEA:
http://www.rachel.org/lib/late_lessons_from_early_warnings.030201.pdf
Hertel, Ole et al. 2001: Human Exposure to Outdoor Air Pollution, IUPAC Technical Report, Pure
Applied Chemistry, Vol. 73, No. 6, pp. 933вЂ“958:
http://www.iupac.org/publications/pac/2001/pdf/7306x0933.pdf
Hertel, Ole et al. 2010: Chapter 9: Nitrogen turnover processes in the atmosphere, pp. 177-207, In:
The European Nitrogen Assessment, Sources, Effects and Policy Perspectives (Eds. Sutton, Mark
A. et al. 612 p. Cambridge University Press: http://www.nine-esf.org/sites/nineesf.org/files/ena_doc/ENA_pdfs/ENA_c9.pdf
Hertel, Ole et al. 2011: Exposure to airborne pollutants вЂ“ experience from Danish studies (вЂ™extended
abstractвЂ™ sendt til SETAC (Society of Environmental Toxicology and Chemistry) konference til maj
2012 i Berlin)
Illerup, Jytte Boll et al. 2007: BrГ¦ndeovne og smГҐ kedler вЂ“ partikelemissioner og reduktionstiltag,
MiljГёstyrelsen, MiljГёprojekt nr. 1164: http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2007/978-87-7052451-3/pdf/978-87-7052-452-0.pdf
Janssen, Nicole A. H. et al. 2003: The relationship between air pollution from heavy traffic and
allergic sensitization, bronchial hyperresponsiveness, and respiratory symptoms in Dutch
schoolchildren, Environmental Health Perspectives, Vol. 111, No. 12, pp. 1512-1518:
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1241655/pdf/ehp0111-001512.pdf
Side 56 af 109
Jensen, Torben K. 2009: Opgradering af biogas til naturgaskvalitet, Dansk Gasteknisk Center A/S,
Gasteknik nr. 4 2009: http://www.dgc.dk/publikationer/artikler/pdf_09/tkj_opgrad_biogas.pdf
Johannesen, Sven Nikolaj 2011: GrГёnne organisationer: Regeringen modarbejder kampen mod
luftforurening, 13. marts: http://www.information.dk/262281
Keiding, Lis (red.) et al. 2003: MiljГёfaktorer i danskernes hverdag вЂ“ med sГ¦rligt fokus pГҐ
boligmiljГё. Resultater fra undersГёgelse af danskernes sundhed og sygelighed i 2000, Statens Institut
for Folkesundhed (SIF) i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut (By og Byg),
KГёbenhavn: http://www.sifolkesundhed.dk/Udgivelser/BГёger%20og%20rapporter/2003/1735%20MiljГёfaktorer%20i%20dans
kernes%20hverdag.aspx
Kim, J. J. 2004: Ambient air pollution - health hazards to children, Pediatrics вЂ“ Official Journal of
the American Academy of Pediatrics, Vol. 114, No. 6, December 1, pp. 1699-1707:
http://pediatrics.aappublications.org/content/114/6/1699.full
Klimakommissionen 2010: Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport: GRГ�N
ENERGI - vejen mod et dansk energisystem uden fossile brГ¦ndslerвЂќ,
http://www.klimakommissionen.dk/daDK/OmKlimakommissionen/Klimakommissionensrapport/Documents/DOK%20MASTER%20FIN
AL%20u%20bilag%205%20okt%2010%20E-opt.pdf
Klippel, Norbert & Nussbaumer, Thomas 2007: Einfluss der Betriebsweise auf die
Partikelemissionen von HolzГ¶fen. Bundesamt fГјr Energie, Bern, Switzerland, 63 p.:
www.verenum.ch/Publikationen/SBOfenmessun.pdf
Kocbach BГёlling, Anette et al. 2009: Health effects of residential wood smoke particles: the
importance of combustion conditions and physicochemical particle properties, review, Particle and
Fibre Toxicology, Vol. 6: http://www.particleandfibretoxicology.com/content/6/1/29
Kuhn, Thomas S. 1996: The Structure of Scientific Revolutions, 3rd edition, The University of
Chicago:
http://www.google.dk/books?hl=da&lr=&id=xnjS401VuFMC&oi=fnd&pg=PR5&dq=Kuhn+%22T
he+Structure+of+Scientific+Revolutions%22&ots=CuWZtKes56&sig=yCrItq_ekWf3fDBzaWqhit
G1zhg&redir_esc=y#v=onepage&q=Kuhn%20%22The%20Structure%20of%20Scientific%20Revo
lutions%22&f=false
Kvale, Steinar 1990: Det kvalitative interview, appendiks 2 fra bogen: Andersen, Ib (red.) 1990:
Valg af organisationssociologiske metoder вЂ“ et kombinationsperspektiv, 1. udgave,
Samfundslitteratur
Kvale, Steinar 2002: Interview вЂ“ En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, 1. udgave,
8. oplag, Hans Reitzels Forlag
Kvale, Steinar & Brinkmann, Svend 2009: Interview вЂ“ Introduktion til et hГҐndvГ¦rk, 2. udgave,
Hans Reitzels Forlag
Laden, Francine et al. 2006: Reduction in Fine Particulate Air Pollution and Mortality - Extended
Follow-up of the Harvard Six Cities Study, American Journal of Respiratory and Critical Care
Side 57 af 109
Medicine, March 15, vol. 173, no. 6, p. 667-672:
http://ajrccm.atsjournals.org/content/173/6/667.full
Larsen, Poul Bo et al. 1997: SundhedsmГ¦ssig vurdering af luftforurening fra vejtrafik, MiljГёprojekt
nr. 352, MiljГёstyrelsen: http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1997/87-7810-737-7/pdf/87-7810737-7.pdf
Larsen, Poul Bo & von Hessberg, Charlotte (begge fra MiljГёstyrelsen og har forfattet rapportens
faktaark om brГ¦ndeovnsrГёg) 2010: TГ¦nk sundhed ind i miljГёet вЂ“ Et prioriteringsvГ¦rktГёj og
inspiration til kommuners forebyggende indsats, Sundhedsstyrelsen:
http://www.sst.dk/publ/publ2010/CFF/Miljoe/Taenk_sundhed_miljoe.pdf
Lund, Ryan 2011: Individuel trГ¦fyring i Danmarks bidrag til den antropogene klimaopvarmning BГ¦rer individuel trГ¦fyring ved(masse) til det bГҐl, den fossile tidsalder har tГ¦ndt?, projektrapport pГҐ
1. kandidatmodul, TekSam, Roskilde Universitet
LГ¶ndahl, Jakob et al. 2008: Deposition of Biomass Combustion Aerosol Particles in the Human
Respiratory Tract, Inhalation Toxicology, Vol. 20, s. 923-933:
http://informahealthcare.com/doi/pdf/10.1080/08958370802087124
Machi, Lawrence A. & McEvoy, Brenda T. 2009: The literature review - six steps to success,
Corwin Press
Medina, S. et al. 2004: Apheis: public health impact of PM10 in 19 European cities - Evidence based
public health policy and practice, Journal of Epidemiology & Community Health, Vol. 58, pp. 831836: http://jech.bmj.com/content/58/10/831.full.pdf
MiljГёministeriet 2007: BekendtgГёrelse om regulering af luftforurening fra brГ¦ndeovne og
brГ¦ndekedler samt visse andre faste anlГ¦g til energiproduktion (brГ¦ndeovnsbekendtgГёrelsen), BEK
nr. 1432 af 11/12/2007 GГ¦ldende: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=105319
MiljГёministeriet 2011: BekendtgГёrelse om vurdering og styring af luftkvaliteten
(LuftkvalitetsbekendtgГёrelsen), BEK nr. 1326 af 21/12/2011 GГ¦ldende:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=139544
MiljГёstyrelsen 2001: Luftvejledningen вЂ“ BegrГ¦nsning af luftforurening fra virksomheder,
Vejledning fra MiljГёstyrelsen, Nr. 2 2001,
http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2001/87-7944-625-6/pdf/87-7944-625-6.pdf
MiljГёstyrelsen 2008: Health effects assessment of exposure to particles from wood smoke,
MiljГёprojekt nr. 1235:
http://www.danskselskabforfolkesundhed.dk/fileadmin/Filer_FMF/Nyheder/health_effects_braende
roeg.pdf
MPU (Folketingets MiljГё- og PlanlГ¦gningsudvalg) 2010-2011: Notat om eftermontering af
partikelfiltre til varebiler, MPU alm. del Bilag 255, Offentligt, 1. samling, MiljГёstyrelsen og
Trafikstyrelsen: http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/mpu/bilag/255/938584/index.htm
Naeher, Luke P. et al. 2007: Woodsmoke Health Effects: A Review, Inhalation Toxicology, Vol.
Side 58 af 109
19, No. 1, Pages 67-106: http://informahealthcare.com/doi/pdfplus/10.1080/08958370600985875
Nussbaumer, Thomas et al. 2008: Influence of ignition and operation type on particle emissions
from residential wood combustion, Schweiz (den videnskabelige artikel er mundtligt fremlagt pГҐ:
16th European Biomass Conference and Exhibition, 2вЂ“6 June 2008, Valencia, Spain):
http://www.verenum.ch/Publikationen/Biomass-Conf9.5.pdf
OECD 2008: Environmental Performance Reviews: Denmark: http://www.oecdilibrary.org/docserver/download/fulltext/9707121e.pdf?expires=1327670761&id=id&accname=oci
d195399&checksum=F2FC79E8050DBFFDF7D79697B7BAA73A
OECD 2012: OECD Economic Surveys: Denmark 2012, OECD Publishing:
http://dx.doi.org/10.1787/eco_surveys-dnk-2012-en
Olsen, JГёrn et al. 1998: Analytisk epidemiologi вЂ“ en introduktion, 2. udgave, 1. oplag, Munksgaard
Olsen, Poul Bitsch & Pedersen, KГҐre 2008: Problemorienteret Projektarbejde вЂ“ en vГ¦rktГёjsbog, 3.
udgave, 4. oplag, Roskilde Universitetsforlag
Palmgren, Finn et al. 2001: Partikelfiltre pГҐ tunge kГёretГёjer i Danmark - Luftkvalitets- og
sundhedsvurdering, DMU, Faglig rapport nr. 358:
www.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/FR358.pdf
Palmgren, Finn et al. 2005: Luftforurening med partikler i Danmark, MiljГёprojekt Nr. 1021,
MiljГёministeriet/MiljГёstyrelsen,
http://www2.mst.dk/udgiv/Publikationer/2005/87-7614-720-7/pdf/87-7614-721-5.pdf
Palmgren, Finn et al. 2009: Luftforurening med partikler вЂ“ et sundhedsproblem, 1. udgave, 1. oplag,
DMU og Aarhus Universitet, Forlaget Hovedland, http://www2.dmu.dk/Pub/MB14.pdf
Pang, Xiaobing & Lewis, Alastair C. : Carbonyl compounds in gas and particle phases of
mainstream cigarette smoke, Vol. 409, Issue 23, 1 November, pp. 5000вЂ“5009:
http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0048969711008229
Pedersen, Thor MГ¶ger 2011: Skatteministerens endelige svar pГҐ spГёrgsmГҐl nr. 32 stillet d. 9.
december 2011 af Folketingets Skatteudvalg i henhold til L 32 - Forslag til Lov om Г¦ndring af lov
om afgift af kvГ¦lstofoxider, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om afgift af
naturgas og bygas (HГёjere afgift pГҐ luftforurening fra NOx m.v.), d. 12. december 2011, J.nr. 2011231-0051: http://www.ft.dk/samling/20111/lovforslag/l32/spm/32/svar/842765/1055739/index.htm
PГ©nard-Morand C. et al. 2005: Long-term exposure to background air pollution related to
respiratory and allergic health in schoolchildren, Clinical and experimental allergy journal of the
British Society for Allergy and Clinical Immunology, Vol. 35, Issue 10, pp. 1279-1287:
http://www.mendeley.com/research/longterm-exposure-background-air-pollution-relatedrespiratory-allergic-health-schoolchildren/
Penttinen, Pasi et al. 2006: Source-specific fine particles in urban air and respiratory function
among adult asthmatics, Inhalation Toxicology, Vol. 18, No. 3, pp. 191-198:
http://informahealthcare.com/doi/abs/10.1080/08958370500434230%20
Side 59 af 109
Peters, Annette et al. 2004: Exposure to traffic and the onset of myocardial infarction, The New
England Journal of medicine, Vol. 351, No. 17, pp. 1721-1730:
http://www.nejm.org/doi/pdf/10.1056/NEJMoa040203
Pierson, William E. et al. 1989: Potential adverse health effects of wood smoke, Western Journal of
Medicine, Vol. 151, September, pp. 339-342:
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1026893/pdf/westjmed00121-0093.pdf
Planloven 2009: BekendtgГёrelse af lov om planlГ¦gning, LBK nr. 937 af 24/09/2009 (gГ¦ldende),
MiljГёministeriet: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127131#K7
Pope, C. Arden et al. 1995: Particulate Air Pollution as a Predictor of Mortality in a Prospective
Study of U.S. Adults, American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine, Volume 151,
Number 3, s. 669-674, marts 1995: http://ajrccm.atsjournals.org/cgi/content/abstract/151/3/669
Pope, C. Arden et al. 2002: Lung Cancer, Cardiopulmonary Mortality, and Long-term Exposure to
Fine Particulate Air Pollution, The Journal of the American Medical Association (JAMA), Vol.
287, No. 9, March 6: http://jama.ama-assn.org/content/287/9/1132.full.pdf
Pope, C. Arden 2007: Mortality Effects of Longer Term Exposures to Fine Particulate Air
Pollution: Review of Recent Epidemiological Evidence, Inhalation Toxicology, Vol. 19, (No. suppl.
1), pp. 33-38: http://informahealthcare.com/doi/pdfplus/10.1080/08958370701492961
Pope, C. Arden et al. 2011: Lung Cancer and Cardiovascular Disease Mortality Associated with
Ambient Air Pollution and Cigarette Smoke: Shape of the ExposureвЂ“Response Relationships,
Environmental Health Perspectives, Vol. 119, No. 11, November:
http://ehp03.niehs.nih.gov/article/info:doi/10.1289/ehp.1103639
Press-Kristensen, KГҐre et al. 2008: Trafikkens forurening вЂ“ med fokus pГҐ partikler, kvГ¦lstofoxider
og CO2, 5. udgave, Det Г�kologiske RГҐd:
http://www.winkas.dk/wkwebshop/varedetaljer.asp?shopid=851152&funique=52&kat=1&hkat=1
Press-Kristensen, KГҐre 2009: Danskerne vandt вЂ“ miljГёministeren tabte, Global Г�kologi, 16- ГҐrgang,
nr. 3, september, s. 4-5:
http://www.ecocouncil.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=438&Itemid=24
Press-Kristensen, KГҐre 2010: Forurening fra brГ¦ndefyring вЂ“ Et overset miljГё- og
sundhedsproblem!, Det Г�kologiske RГҐd (folder uddelt under konferencen вЂ™BrГ¦ndefyring og
alternative lГёsningerвЂ™ pГҐ Christiansborg d. 15. marts 2010 arrangeret af Det Г�kologiske RГҐd):
http://www.ecocouncil.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=550&Itemid=54
Press-Kristensen, KГҐre 2011: Forurening fra brГ¦ndefyring вЂ“ Et overset miljГё- og
sundhedsproblem!, Det Г�kologiske RГҐd (folder uddelt under konferencen вЂ™Sodpartikler og
klimaeffekterвЂ™ pГҐ Christiansborg d. 15. november 2011 arrangeret af Det Г�kologiske RГҐd):
http://www.ecocouncil.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=1746:pressemeddelels
e-braendefyring-er-ikke-klimaneutral&catid=10:artikler-energi-og-klima&Itemid=89
Qin P., Mortensen P. B., Waltoft B. L., Postolache T. T. 2009: Allergy is associated with suicide
completion with a possible mediating role of mood disorder вЂ“ a population-based study, Allergy вЂ“
European Journal of Allergy and Clinical Immunology, Vol. 66, Issue 5, may 2011, pages 658вЂ“664:
http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/j.1398-9995.2010.02523.x/full
Side 60 af 109
Raaschou-Nielsen, Ole et al. 2002: Helbredseffekter af partikulГ¦r luftforurening i Danmark вЂ“ et
forsГёg pГҐ kvantificering, Ugeskrift for LГ¦ger, 164, 3959-3963:
http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/Artikelvi
sning?pUrl=/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE_NUMRE/2002/UFL_2002_34/UFL__20
02_34_38459
Rasmussen, Anders Fogh 1993: Fra socialstat til minimalstat вЂ“ en liberal strategi, Samleren
Regeringen 2011a: Et Danmark, der stГҐr sammen, Regeringsgrundlag oktober 2011:
http://www.stm.dk/publikationer/Et_Danmark_der_staar_sammen_11/Regeringsgrundlag_okt_201
1.pdf
Regeringen 2011b: Vores energi, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, november 2011:
http://www.ens.dk/da-DK/Politik/forhandlinger11/Documents/vores-energi-web.pdf
Riddervold, Ingunn Skogstad 2011: Luftvejseffekter af brГ¦nderГёg - kontrollerede
eksponeringsstudier, artikel i: Bonde, Jens Peter (ansv.) et al. 2011: MiljГё og sundhed,
Temanummer om helbredseffekter af vedvarende energi, formidlingsblad, 17. ГҐrgang, supplement
nr. 1, oktober 2011, Udgives af: Sundhedsstyrelsens RГҐdgivende Videnskabelige Udvalg for MiljГё
og Sundhed: http://miljoogsundhed.sst.dk/blad/msS0111.pdf
Riddervold, Ingunn Skogstad et al. 2011: Wood smoke in a controlled exposure experiment with
human volunteers, Inhalation Toxicology, Vol. 23, No. 5, pp. 277-288:
http://informahealthcare.com/doi/abs/10.3109/08958378.2011.567401?journalCode=iht
Rosendal, Marianne et al. 2012: Funktionelle symptomer og lidelser, Dansk Selskab for Almen
Medicin, Tryk: Komiteen for Sundhedsoplysning:
http://www.dsam.dk/files/12/funktionelle_symptomer_og_lidelser.pdf
Schleicher, Ole 2011: PrГ¦sentation af diplomingeniГёr Ole Schleicher, FORCE Technology:
вЂќRensning af rГёg fra brГ¦ndeovneвЂќ, under konference om sodpartikler og klimaeffekter arrangeret af
Det Г�kologiske RГҐd, Lokalitet: Christiansborg, d. 15. november 2011:
http://www.ecocouncil.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=1750&Itemid=54
Schlesinger, Richard B. 2007: The Health Impact of Common Inorganic Components of Fine
Particulate Matter (PM2.5) in Ambient Air: A Critical Review, Inhalation Toxicology, Vol. 19, pp.
811вЂ“832: http://informahealthcare.com/doi/abs/10.1080/08958370701402382%20
Schnakenberg, Eckart et al. 2007: A cross-sectional study of self-reported chemical-related
sensitivity is associated with gene variants of drug-metabolizing enzymes, Environmental Health,
Vol. 6, 10 February: http://www.ehjournal.net/content/pdf/1476-069X-6-6.pdf
Scian, Mariano J. et al. 2009: Chemical analysis of cigarette smoke particulate generated in the
MSB-01 in vitro whole smoke exposure system, Inhalation Toxicology, Vol. 21, No. 12, pp. 10401052: http://informahealthcare.com/doi/abs/10.1080/08958370802712705
Sigsgaard, Torben 2007: PrГ¦sentation af professor Torben Sigsgaard, Afdeling for MiljГё- og
Arbejdsmedicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet: вЂќHelbredseffekter af brГ¦ndeovneвЂќ
under eksperthГёring om brГ¦nderГёgsforurening og folkesundhed for Folketingets MiljГё- og
PlanlГ¦gningsudvalg, d. 25. april 2007:
Side 61 af 109
http://www.ft.dk/samling/20061/almdel/mpu/bilag/398/381216.pdf
Sigsgaard, Torben 2009: PrГ¦sentation af professor Torben Sigsgaard, Afdeling for MiljГё- og
Arbejdsmedicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet: вЂќвЂќTorben Sigsgaard, Ingunn
Skogstad Riddervold, Helbredseffekter af BrГ¦nderГёgвЂќ under seminar om brГ¦ndeovne arrangeret af
Det Г�kologiske RГҐd og IDA-Fyn, Lokalitet: Odense, d. 26. februar 2009:
http://www.ecocouncil.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=1214%3Aseminarom-braendeovne&catid=105%3Apraesentationer&Itemid=24
Sigsgaard, Torben et al. 2010: MiljГё- og arbejdsmedicin, 3. udgave, FADLвЂ™s Forlag
Skatteministeriet 2010: RedegГёrelse om muligheder for og virkninger af Г¦ndrede afgifter pГҐ
elektricitet med sГ¦rlig henblik pГҐ bedre integration af vedvarende energi (dynamiske afgifter), Det
Energipolitiske Udvalg, EPU alm. del Bilag 329 (offentligt), maj 2010:
http://www.ft.dk/samling/20091/almdel/epu/bilag/329/870312.pdf
Smith, Kirk R. & Peel, Jennifer L. 2010: Mind the Gap (Commentary), Environment Health
Perspective, Vol. 118, No. 12, December: pp. 1643вЂ“1645:
http://ehp03.niehs.nih.gov/article/fetchArticle.action?articleURI=info%3Adoi%2F10.1289%2Fehp.
1002517#f1
Su, Jason G. et al. 2007: Spatial Modeling for Air Pollution Monitoring Network Design: Example
of Residential Woodsmoke, Journal of the Air & Waste Management Association, Vol. 57, August,
pp. 893вЂ“900: ftp://airbeat.org/Su-Brauer-woodsmoke-map-method_JAWMA2007.pdf
SГёrensen, Mette et al. 2003: Personal PM2.5 Exposure and Markers of Oxidative Stress in Blood,
Environmental Health Perspectives, Vol. 111, No. 2, pp. 161-166:
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1241344/pdf/ehp0111-000161.pdf
SГёrensen, Mette et al. 2005: Transition metals in personal samples of PM2.5 and oxidative stress in
human volunteers, Cancer Epidemiology Biomarkers & Prevention, Vol. 14, No. 5, pp. 1340-1343:
http://cebp.aacrjournals.org/content/14/5/1340.full
Trafikministeriet 2003: PartikelredegГёrelse, http://www.trm.dk/graphics/SynkronLibrary/trafikministeriet/Publikationer/pdf/Partikelredegorelse2.pdf
UNEP & WMO 2011: Integrated Assessment of Black Carbon and Tropospheric Ozone - Summary
for Decision Makers: http://www.unep.org/dewa/Portals/67/pdf/Black_Carbon.pdf
Upham, Paul et al. 2011: The sustainability of forestry biomass supply for EU bioenergy: A postnormal approach to environmental risk and uncertainty, Environmental Science & Policy, vol. 14,
issue 5, august 2011, s. 510-518:
http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1462901111000414
Waltner-Toews et al. 2008: The Ecosystem Approach: Complexity, Uncertainty, and Managing for
Sustainability, New York, Columbia University Press: http://greenbookreviews.ca/2010/02/itвЂ™ssoho-sustainable/
WHO 2005: WHO air quality guidelines global update 2005, Report on a Working Group meeting,
Bonn, Germany, 18-20 October 2005:
http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0008/147851/E87950.pdf
Side 62 af 109
WHO-EUROPE 2005: EFFECTS OF AIR POLLUTION ON CHILDREN'S HEALTH AND
DEVELOPMENT, A REVIEW OF THE EVIDENCE, SPECIAL PROGRAMME ON HEALTH
AND ENVIRONMENT, EUROPEAN CENTRE FOR ENVIRONMENT AND HEALTH, BONN
OFFICE: http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0010/74728/E86575.pdf
WHO-EUROPE 2006: WHO air quality guidelines global update 2005 - Particulate matter, ozone,
nitrogen dioxide and sulfur dioxide:
http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0005/78638/E90038.pdf
WHO 2010: Health and Environment in Europe - Progress Assessment, WHO Regional Office for
Europe: http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0010/96463/E93556.pdf
Г�konomi- og Erhvervsministeriet 2008: BekendtgГёrelse om offentliggГёrelse af bygningsreglement
2008 (BR08), BEK nr. 1353 af 17/12/2008 GГ¦ldende, Г�konomi- og Erhvervsministeriet,
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=122792
12.1 INTERNETADRESSER
Astma-Allergi Danmark: http://astma-allergi.dk 10.10.2011
Burning Issues: http://burningissues.org/car-www/pdfs/WoodSmokeChemical2003.pdf 13.01.2012
CAFE (EU-Kommissionens program: Clean Air for Europe):
http://ec.europa.eu/environment/archives/cafe/general/keydocs.htm 27.11.2011
CEEH (Centre for Energy, Environment and Health): http://www.ceeh.dk 27.12.2011
CEPMEIP Database (Co-ordinated European Programme on Particulate Matter Emission
Inventories, Projections and Guidance): http://www.air.sk/tno/cepmeip/ 28.12.2011
Den store danske (Gyldendals ГҐbne encyklopГ¦di): www.denstoredanske.dk 07.09.2011
DEHM (den Danske Eulerske HemisfГ¦riske Model): http://www.dmu.dk/Luft/Luftforureningsmodeller/DEHM 27.12.2011
DHR (Dansk Hofte-alloplastik Register): http://www.dhr.dk/Ordliste.htm 21.12.2011
DMUвЂ™s MiljГёordbog: http://www2.dmu.dk/1_om_DMU/2_akt-proj/ordbog_test.asp 17.11.2011
Energistyrelsen: http://www.ens.dk/daDK/UndergrundOgForsyning/VedvarendeEnergi/bioenergi/Biomasse/Sider/Forside.aspx
10.10.2011a
Energistyrelsen: http://www.ens.dk/daDK/Info/TalOgKort/Statistik_og_noegletal/Energipriser_og_afgifter/Oliepriser/Sider/Forside.aspx
09.12.2011b
E-pГ¦dagogisk ordbog:
http://epaedagogiskordbog.evidencenter.dk/visordbog.aspx?searchID=82&pord=False&ford=True
&search= 10.10.2011
Side 63 af 109
IIASA (International Institute for Applied Systems Analysis):
http://www.iiasa.ac.at/rains/gains.html 03.01.2012
IMO (IMO and the Environment):
http://www.imo.org/ourwork/environment/documents/imo%20and%20the%20environment%20201
1.pdf 24.01.2012
LOB (Landsforeningen til Oplysning om BrГ¦nderГёgsforurening):
http://www.braenderoeg.dk/news.php 14.11.2011
MalmГё Kommune:
http://www.malmo.se/download/18.781896bd12b17644785800013989/Eldning+med+fast+brГ¤nsle_
101005.pdf 14.11.2011
MCS-Danmark (Patientforeningen for kemikalieoverfГёlsomme): http://mcsdanmark.dk/home/node/3 26.09.2011
MCS Foreningen (Foreningen for Duft- og KemikalieoverfГёlsomme):
http://www.mcsforeningen.dk/fakta.html 26.09.2011
MCS Videncenter (Videncenter for Duft- og KemikalieoverfГёlsomhed):
http://www.mcsvidencenter.dk/?site=1&side=3&id=59 26.09.2011
MiljГёpartiet FOKUS: http://www.partietfokus.dk/politik.php 13.01.2012
MiljГёministeriet:
http://www.ecoinnovation.dk/Emneoversigt/Regulering_og_markedet_for_miljoeteknologi/Reguler
ing_af_luftforurening/Emissionslofter.htm 24.01.2012
MiljГёstyrelsen: http://www.mim.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/20111025_braendeovn.htm
26.10.2011
MiljГёstyrelsen:
http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Luft/Luftforurening_fra_koeretoejer/euronormer_b
edre_miljoe/ 24.01.2012
MPH pГҐ KU (Master of Public Health, KГёbenhavns Universitet): http://mph.ku.dk/ 26.09.2011
NEEDS (New Energy Externalities Development for Sustainability): http://www.needs-project.org/
04.01.2012
Netdoktor: http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/rygelunger.htm 26.09.2011
Statistikbanken: www.statistikbanken.dk 28.09.2011
The Australian Lung Foundation: http://www.lungfoundation.com.au/about-the-foundation
12.01.2012
U.S. Department of Defense: http://www.defense.gov/transcripts/transcript.aspx?transcriptid=2636
17.12.2011
Videncenter for Jordforurenings miljГёordbog: http://www.avjinfo.dk/miljoeordbog.php 21.11.2011
Side 64 af 109
Wikiquote: http://en.wikiquote.org/wiki/Albert_Einstein 03.01.2012
13. BILAG
13.1 BILAG 1: ORDLISTE
Bevidst naivitet: Г…benhed fra interviewerens side over for nye og uventede fГ¦nomener i stedet for
fГ¦rdige kategorier og fortolkningssystemer. M.a.o. bГёr intervieweren vГ¦re nysgerrig og lydhГёr over
for det, der siges вЂ“ sГҐvel som over for det, der ikke siges вЂ“ og kritisk i forhold til egne
forudsГ¦tninger og hypoteser under interviewet (Kvale & Brinkmann 2009: 48, 349).
Biomasse: Den samlede tГёrvГ¦gt af - eller energienheder fra - dyr, planter og andre levende
organismer pГҐ et givent areal. Enhed: kg/m2 eller kJ/m2. I tropiske regnskove er biomassen i
gennemsnit 45 kg/m2 og i danske bГёgeskove 30 kg/m2 (Den store danske 2011). I Danmark udgГёr
biomasse i 2011 omkring 70% af forbruget af vedvarende energi. Konkret udgГёr biomasse anvendt i
energiforsyningen langt overvejende trГ¦ (i form af flis, piller, brГ¦nde og trГ¦affald), bionedbrydeligt
affald, halm og biogas, som tabel 2 herunder illustrerer.
PJ
1980
1990
1995
2000
2002
2004
2006
- halm
4,8
12,4
13,1
12,2
15,7
17,9
18,6
- skovflis
0,2
1,7
2,3
3,0
4,2
7,7
8,3
- trГ¦affald
3,7
6,2
5,7
6,9
6,0
6,4
6,3
- trГ¦piller
0,1
1,7
2,3
4,2
6,7
12,8
15,6
- biogas
0,2
0,7
1,8
2,9
3,4
3,7
3,9
- brГ¦nde
7,6
8,8
11,5
12,4
13,0
15,7
19,6
- bionedbrydeligt affald
7,6
11,1
17,5
23,7
26,4
29,4
31,0
Biomasse i alt
24,0
42,5
54,0
65,4
75,4
93,6 103,3
Tabel 2: Anvendelse af biomasseressourcer til energiformГҐl i Danmark i perioden 1980-2006
(Energistyrelsen 2007, Energistyrelsen 2011a).
BrГ¦nderГёgsnetvГ¦rket: Et lГёst, uafhГ¦ngigt samt fritids- og interessebaseret netvГ¦rk af personer,
som har et fГ¦lles mГҐl om at fГҐ minimeret brГ¦nderГёgsforureningen i Danmark. Hovedparten af
netvГ¦rkets medlemmer er aktive i LOB, og et af netvГ¦rkets medlemmer har konstrueret en
hjemmeside (www.kemisund.dk) for at oplyse om brГ¦nderГёgsforureningens miljГё- og
sundhedsskadelige effekter.
Byzone: IfГёlge В§ 34 i kapitel 7 om bl.a. zoneinddelingen i Planloven fremgГҐr det, at byzoner er
omrГҐder, som ifГёlge en byudviklingsplan, en byplanvedtГ¦gt, en lokalplan og en bygningsvedtГ¦gt er
udlagt til bymГ¦ssig bebyggelse (Planloven 2009):
вЂќВ§ 34. Hele landet er opdelt i byzoner, sommerhusomrГҐder og landzoner.
Stk. 2. Byzoner er
1) omrГҐder, som i en byudviklingsplan er udlagt til bymГ¦ssig bebyggelse,
2) omrГҐder, som i en bygningsvedtГ¦gt er udlagt som byggeomrГҐder til bymГ¦ssig bebyggelse,
3) omrГҐder, som i en byplanvedtГ¦gt er udlagt til bymГ¦ssig bebyggelse eller offentlige formГҐl,
og
Side 65 af 109
4) omrГҐder, som i en lokalplan er overfГёrt til byzone.вЂќ
En mere populГ¦r og kortfattet definition stГҐr i 1. udgave af Politikens Store Nye Nudansk Ordbog
(1996):
вЂќEt areal hvor der efter en godkendt plan kan opfГёres bymГ¦ssig bebyggelse.вЂќ
En endnu mere simpel definition af byzone (om end denne ikke er den officielle definition) kunne
vГ¦re, at man ved kГёrsel e.l. ind i omrГҐdet passerer et af de sГҐkaldte вЂќsilhuetвЂќ byskilte.
I stedet for begrebet вЂ™byzoneвЂ™ kunne jeg ogsГҐ have valgt at anvende ordet вЂ™byomrГҐdeвЂ™.
Definition af вЂ™byomrГҐdeвЂ™ ifГёlge Danmarks Statistik:
вЂќOmfatter mindst 200 indbyggere i en sammenhГ¦ngende bebyggelse med hГёjst 200 meters afstand
mellem husene, med mindre afbrydelserne skyldes offentlige anlГ¦g, idrГ¦tspladser, erhvervsmГ¦ssige
anlГ¦g eller lignende.вЂќ
Ulempen ved at anvende вЂ™byomrГҐdeвЂ™ som afgrГ¦nsende sundhedsrelateret begreb er eksempelvis, at
ca. 50 tГ¦tliggende huse - uden mulighed for at benytte kollektiv varmeforsyning - i den grad ogsГҐ
kan genere hinanden med rГёg fra fastbrГ¦ndselsanlГ¦g, sГҐledes at dette kommer til at udgГёre et
betydeligt sundhedsproblem for primГ¦rt bГёrn, Г¦ldre og andre fГёlsomme grupper, som folk med
luftvejslidelser, hjertekarsygdomme e.l.
Derfor menes jeg, at der er stГёrst sundhedsfaglig rГ¦son i at holde fast ved begrebet вЂ™byzoneвЂ™.
DAPO: Foreningen af Danske Producenter af Pejse og BrГ¦ndeovne - reprГ¦senterer ifГёlge deres
egen hjemmeside www.dapo.dk den samlede branche i Danmark og har pt. 14
medlemsvirksomheder.
Den producerende og servicerende branche relateret til individuel trГ¦fyring: Den samlede
mГ¦ngde af grupper og personer, som har en betydelig personlig indkomst i relation til individuel
trГ¦fyring, dvs. producenter, sГ¦lgere og montГёrer af individuelle trГ¦baserede opvarmningsenheder
samt skorstensfejere og skovejere.
Dioxin: Oprindelig navn pГҐ en heterocyklisk kemisk forbindelse med to iltatomer og to
dobbeltbindinger i en seksleddet ring. Anvendes i denne rapport synonymt med en rГ¦kke
polyklorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD) og polyklorerede dibenzofuraner (PCDF). Af de 210
mulige forbindelser er specielt dem med fire eller flere kloratomer sГ¦rligt giftige. Dioxin-navnet
forbindes ofte med 2,3,7,8-tetraklorodibenzo-p-dioxin (forkortes TCDD og kaldet ogsГҐ
Sevesodioxin), som er den giftigste variant. Dioxinerne er bundet til partikler, og nedbrydes meget
langsomt i miljГёet. Stofgruppen kan, efter deposition, gГҐ over i fГёdekГ¦derne og ophobes bl.a. i
fedtvГ¦vet hos fisk via fГёdekГ¦derne i vandmiljГёet, og hos fjerkrГ¦ og husdyr via foderet (DMUвЂ™s
miljГёordbog 2011). Halveringstiden for dioxiner i menneskekroppen er mellem 7 og 11 ГҐr, hvilket
betyder, at dioxinerne ophobes i kroppen i ГҐrevis. Selv meget lave doser vil over tid kunne give
store koncentrationer i kroppen. Relativt smГҐ doser af dioxiner kan give kroniske effekter som
reduceret vГ¦kst, forstyrrelse af A-vitaminomsГ¦tning, nedsat immunforsvar, lavere
testosteronniveau og hudskader. Danske undersГёgelser fra 2007 antyder, at dioxiner kan vГ¦re en
vГ¦sentlig ГҐrsag til nedsat sГ¦dkvalitet (DMU 2005, DMU 2006, DMU 2008b). Dioxiner forstyrrer
ogsГҐ gen-funktionen og kan fГёre til misdannelser og/eller krГ¦ft (i lever eller tarme). Ofte vil man
kunne observere en kombination af flere af disse helbredseffekter. PГҐ grund af, at eksponeringen for
Side 66 af 109
dioxiner ofte sker samtidig med, at man bliver eksponeret for andre miljГёgifte (cocktaileffekten), er
kombinationen af ГҐrsagsforhold og helbredseffekter temmelig komplekse at dokumentere (DMU
2005, DMU 2006, DMU 2008b).
Dosis-respons sammenhГ¦ng: SammenhГ¦ngen mellem en given eksponering og en sygdom. For at
bestemme denne sammenhГ¦ng er det vigtigt at undersГёge effekten ved forskellige dosisniveauer
(Olsen et al. 1998: 140-142, Sigsgaard et al. 2010: 20-21, 41-42).
Eksperimentelt: Med eksperimentelt menes eksperimentelle вЂ™in vitroвЂ™ og вЂ™in vivoвЂ™ undersГёgelser,
hvor вЂ™in vivoвЂ™ betyder, at undersГёgelsen foregГҐr inde i en organisme og typisk gennem dyreforsГёg
men ogsГҐ nogle gange som forsГёg pГҐ/med mennesker вЂ“ eksempelvis via molekylГ¦r epidemiologi
(sygdomsovervГҐgning, der bl.a. skaber grundlag for fastsГ¦ttelse af grГ¦nsevГ¦rdier) samt ved f.eks.
rГёgkammerforsГёg (Riddervold et al. 2011). вЂ™In vitroвЂ™ forsГёg foregГҐr uden for en organisme, typisk i
petriskГҐle eller laboratorieglas men ogsГҐ i eksempelvis placentaer (moderkager). (Autrup et al.
2003: 32-33)
Emission ((forurenings)udslip): I denne rapport defineres emission som luftudledning af
forurenende stoffer fra skorstene (punktkilder eller hotspots) i fast, flydende eller gasformig
tilstand.
Epidemiologi: Citat fra Gyldendals ГҐbne encyklopГ¦di:
вЂќвЂ¦ (af epidemi og -logi), forskningsdisciplin, der omfatter undersГёgelser af forekomst og fordeling
af sygdomme samt andre helbredsforhold i befolkningen. I den beskrivende epidemiologi
undersГёges hyppigheden af sygdomme over tid eller pГҐ et givet tidspunkt. I den analytiske
epidemiologi studeres forhold, der har indflydelse pГҐ fordeling af sygdomsforekomst i befolkningen,
sГҐkaldte eksponeringer (pГҐvirkninger). Epidemiologi er sГҐledes en forskningsdisciplin, der omfatter
befolkningsgrupper og ikke enkeltindivider. Den er den vigtigste i den forebyggende medicin, og
dens metoder anvendes hyppigt i den kliniske forskning. Disciplinen har tГ¦t slГ¦gtskab med
demografien, biostatistikken og visse dele af den medicinske sociologi.вЂќ (Den store danske 2011)
Dette projekt vil, i sagens natur, langt overvejende fokusere pГҐ den вЂ™analytiske epidemiologiвЂ™, dvs.
studiet af forhold, der har indflydelse pГҐ fordeling af sygdomsforekomst i befolkningen ud fra
eksponeringer/pГҐvirkninger. Analytisk epidemiologi er sГҐledes hypotesetestende og beskГ¦ftiger sig
med ГҐrsagerne til bl.a. mortalitet og morbiditet.
Epistemologi: LГ¦ren om videns beskaffenhed og begrundelse, samt angГҐr handlinger, som fГёrer til
produktion af betydningsfuld viden (Brinkmann 2007).
Folkesundhed: En befolknings generelle helbredstilstand i lГ¦gelig forstand (Den store danske
2011). вЂќFolkesundhedsvidenskab er videnskaben og kunsten at forebygge sygdom, at forlГ¦nge liv
og fremme sundhed ved hjГ¦lp af samfundets samlede indsats.вЂќ (MPH pГҐ KU 2011).
Forsigtighedsprincippet (the precautionary principle): Helt overordnet et princip til forebyggelse
af forurening fra menneskelige aktiviteter, hvor tvivl og usikkerhed kommer miljГёet eller naturen til
gode (DMUвЂ™s miljГёordbog 2011). M.a.o. og lidt mere prГ¦cist formuleret:
вЂњThe precautionary principle is an overarching framework of thinking that governs the use of
foresight in situations characterised by uncertainty and ignorance and where there are potentially
large costs to both regulatory action and inaction.вЂќ (Harremoes et al. 2001: 192)
Forsigtighedsprincippet er et retligt princip inden for miljГёlovgivning, som grundlГ¦ggende
indebГ¦rer, at hvis der er videnskabelige indikationer for risiko for alvorlige eller uoprettelige skader
Side 67 af 109
pГҐ eksempelvis Гёkosystemer og menneskers sundhed, mГҐ indgreb over for f.eks. potentielle
forurenere ikke udsГ¦ttes, alene pga. videnskabelig usikkerhed. Forsigtighedsprincippet angГҐr,
hvordan lovgiver og myndigheder skal forholde sig til videnskabelig usikkerhed om mulige
betydelige risici for miljГё- eller sundhedsskader fra produkter eller processer.
ForudsГ¦tninger for anvendelse af forsigtighedsprincippet:
В· Princippet kan ikke anvendes, hvis risici ved en aktivitet er kortlagt.
В· Princippet kan kun anvendes, hvis der er videnskabelige indikationer for risici (frygt er ikke
nok).
В· Princippet kan kun anvendes over for risici af en vis betydning.
Med Riokonferencen fra 1992 fik princippet global udbredelse, og blev i 1993 traktatfГ¦stet i EU
som en grundlГ¦ggende del af EU-retten. Selv om forsigtighedsprincippet er traktatfГ¦stet i EUretten og en anerkendt del af dansk ret, kan princippet ikke i sig selv hjemle grundlag for indgreb
fra myndighederne. Princippet kan derimod begrunde, at lovgivningen i stigende omfang krГ¦ver, at
eksempelvis salg af produkter og industrielle aktiviteter omfattes af krav om miljГёvurdering og
tilladelse. Har lovgiver omvendt taget stilling til, hvordan mulige risici skal hГҐndteres, kan der ikke
alene pГҐ grundlag af forsigtighedsprincippet stilles nye krav (Den store danske 2011).
Hotspot: En individuel fastbrГ¦ndselsbaseret opvarmningsenhed og tilhГёrende afkast.
Immission: Koncentration i indГҐndingshГёjde.
Citat fra Luftvejledningen:
вЂќHerved forstГҐs forekomst i udendГёrs luft af forurenende stoffer i fast, flydende eller gasformig
tilstand - normalt i ca. 1 1/2 meters hГёjde - over jordoverfladen. Hvis mennesker opholder sig i
hГёjere bebyggelser (etageejendomme, kontorer, fabrikslokaler m.v.) bГёr immissionen bestemmes i
den relevante hГёjde.вЂќ (MiljГёstyrelsen 2001: 26)
Individuel fastbrГ¦ndselsbaseret opvarmning: I Danmark er trГ¦ det faste brГ¦ndsel, som private
husholdninger (pГҐ engelsk вЂ™residentialsвЂ™) langt overvejende anvender, i form af brГ¦nde, piller og
mere sjГ¦ldent flis. Enkelte borgere i Danmark brГ¦nder ogsГҐ kul, koks, petrokoks o.l. af i privat regi,
idet dette ikke er strafbart, men dog frarГҐdes i Luftvejledningen: вЂќвЂ¦ kul, petcoke og brunkul bГёr
ikke anvendes i nye anlГ¦g, der er mindre end 5 MWвЂќ (MiljГёstyrelsen 2001: 6.6.1). I
Bygningsreglementets juridisk bindende tekst (venstre spalte) stГҐr der imidlertid, at det er tilladt at
fyre med kul, koks og sГҐgar brunkul mv. i bymГ¦ssige bebyggelser. Dog bemГ¦rkes det at: вЂќвЂ¦
kedler til fyring med kul, koks, biobrГ¦ndsel og biomasse skal have en virkningsgrad der mindst
opfylder kedelklasse 3 i DS/EN 303-5вЂќ (Г�konomi- og Erhvervsministeriet 2008: 8.5.1.4 stk. 7).
Individuelle trГ¦baserede opvarmningsenheder: I Danmark er dette langt overvejende
brГ¦ndeovne - men ogsГҐ masseovne, stenovne, brГ¦ndefyr, trГ¦pillefyr, brГ¦ndekedler, trГ¦pillekedler,
kaminer og pejse.
Informeret samtykke: Foreligger, nГҐr respondenterne informeres om det overordnede formГҐl med
og design af en undersГёgelse og giver deres samtykke til at deltage (Kvale & Brinkmann 2009:
350).
Internalisere: NГҐr det offentlige internaliserer negative eksternaliteter kan dette foregГҐ ved
regulering (pГҐbud, forbud og/eller standarder i form af grГ¦nsevГ¦rdier), grГёnne skatter/afgifter
og/eller omsГ¦ttelige kvoter. Herved inkorporeres de reelle miljГё- og samfundsrelaterede
omkostninger ved produktion mv. i den pГҐgГ¦ldende vares pris (Den store danske 2011).
Side 68 af 109
Klinisk: Citat fra Gyldendals ГҐbne encyklopГ¦di:
вЂќвЂ¦ (af gr. klinikos 'som har med senge at gГёre', om viden eller sted, afledt af kline 'seng, leje'),
vedrГёrende sygdomsfГ¦nomener, som de direkte fremtrГ¦der ved lГ¦gens samtale med patienten samt
lГ¦gens iagttagelse og egen undersГёgelse, i modsГ¦tning til brug af apparatur. Klinisk virksomhed er
tilsvarende baseret pГҐ de erfaringer, der er indhentet ved systematisk iagttagelse og beskrivelse af
sygdommenes symptomer og forlГёb pГҐ grundlag af en biomedicinsk viden, og danner udgangspunkt
for overvejelser om diagnose og behandling.вЂќ (Den store danske 2011)
M.a.o. (sygdoms)symptomer, pga. luftforurening fra privat trГ¦fyring, som observeres, registreres og
journaliseres ifm. patientens mГёde med lГ¦gen.
Kollektiv varmeforsyning: Med вЂ™omrГҐder med kollektiv varmeforsyningвЂ™ menes et vidt forgrenet
distributionsnet med fjernvarme eller naturgas. I lГёbet af en ГҐrrГ¦kke vil en delmГ¦ngde af
naturgassen i distributionsnettet sandsynligvis bestГҐ af opgraderet biogas (dvs. at kuldioxiden er
fjernet) (Jensen 2009).
KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom): Denne lidelse, der er kendetegnet ved kronisk irritation i
lunger og luftveje, betegnes populГ¦rt som rygerlunger. KOL er en folkesygdom i Danmark. Ca.
200.000 midaldrende danskere lider af KOL, i alt ca. 430.000 danskere har fГҐet diagnosticeret
sygdommen, og ca. 3000 mennesker dГёr ГҐrligt af sygdommen i Danmark (Den store danske 2011,
Netdoktor 2011).
LOB (Landsforeningen til Oplysning om BrГ¦nderГёgsforurening): Har ca. 50 medlemmer, er
politisk og Гёkonomisk uafhГ¦ngig og har fГёlgende formГҐl:
В· At fremme kendskabet til brГ¦nderГёgens skadelige virkninger for at fГҐ fjernet rГёggener fra
boligomrГҐder.
В· At opbygge et vidensarkiv til hjГ¦lp for Landsforeningens medlemmer.
В· At bistГҐ medlemmer i deres klagesager over rГёggener.
Hjemmeside: www.braenderoeg.dk.
MCS (Multiple Chemical Sensitivity): Kaldes ogsГҐ duft- og kemikalieoverfГёlsomhed. MCS er en
sygdom, som ofte opstГҐr ved menneskelig kontakt med dufte og kemikalier. Symptomerne er blandt
andet: TrГ¦thed, irritabilitet, ondt i halsen, muskel- og ledsmerter, influenzalignende symptomer og
en fГёlelse af at have tГёmmermГ¦nd. Der kan ogsГҐ forekomme svimmelhed, hovedpine, nedtrykthed,
hukommelses- og koncentrationsbesvГ¦r, slimhindeproblemer i Гёjne og luftveje, hudproblemer i
form af klГёe og udslГ¦t samt hjertebanken. NГҐr man bliver ramt af MCS, er det betegnende, at man
bliver syg af kemiske stoffer i mindre mГ¦ngder, end de af myndighederne fastlagte grГ¦nsevГ¦rdier
(MCS Videncenter 2011, MCS Foreningen 2011, MCS-Danmark 2011).
Metaniveau (metaplan): Videnskabsteoretisk begreb: вЂќNoget som rГ¦kker ud over eller ligger
bagved det niveau, som en ting eller et emne ellers foregГҐr pГҐ. Udtrykket kan anvendes om udefra
eller overordnet at betragte den genstand, som man beskГ¦ftiger sig med, og anvendes i sГҐ fald i
forbindelse med refleksion.вЂќ (E-pГ¦dagogisk ordbog 2011).
MiljГёmedicin: Har kort sagt til formГҐl вЂ“ sГҐ vidt muligt - at dokumentere ГҐrsagerne til bl.a.
forureningsrelateret sygdom, og i forlГ¦ngelse heraf at identificere muligheder for forebyggelse.
FГёlgende uddybende definition er hentet fra Gyldendals ГҐbne encyklopГ¦di:
Side 69 af 109
вЂќMiljГёmedicin har som en del af sundhedsvidenskaben tГ¦t berГёring med andre forskningsomrГҐder,
herunder epidemiologi og toksikologi, samt sundhedsГёkonomi. Den miljГёmedicinske forskning
angriber problemerne fra to sider.
For det fГёrste mГҐ farligheden af miljГёforureningerne dokumenteres, fx af pesticider,
oplГёsningsmidler, stГёj eller ioniserende strГҐling fra fx radon. Dette kan ske ved laboratorieforsГёg,
evt. under medvirken af frivillige forsГёgspersoner.
For det andet vedrГёrer forskningen de miljГёfaktorer, som har spillet en rolle under udviklingen af
bestemte sygdomme og symptomer. Ved epidemiologiske undersГёgelser sГёges det at afslГёre
tidligere eksponeringer, der kan have spillet en rolle for udviklingen af sygdom. Selvom mange
sygdomme i stГёrre eller mindre grad mГҐ vГ¦re miljГёbetingede, har forskningen endnu kun givet et
begrГ¦nset bidrag til udforskningen af sygdommenes ГҐrsager. Af gode grunde drejer
undersГёgelserne sig i reglen om udsГ¦ttelse for enkeltfaktorer, mens mange sygdomme formodes at
vГ¦re et resultat af et samspil mellem flere faktorer. I nogle tilfГ¦lde kan nedbrydningsprodukter
eller urenheder vГ¦re farligere end det stof, man undersГёger. Desuden kan arvelig disposition og
andre former for Гёget sГҐrbarhed spille en rolle. Endelig kan der vГ¦re en betydelig tidsforskydning
mellem den oprindelige eksponering og det tidspunkt, hvor sygdommen eller pГҐvirkningen bliver
pГҐvist. Alle disse forhold bevirker, at man let undervurderer omfanget af forureningens
sundhedsskadelige virkninger.
Forskningen kan desuden vГ¦re mange ГҐr forsinket i forhold til forureningen, og det kan vГ¦re
nГёdvendigt at trГ¦ffe beslutninger om forebyggelse, selvom dokumentationen strengt taget er
utilstrГ¦kkelig. Omvendt sker det ogsГҐ, at patienter selv fejlagtigt mistГ¦nker en bestemt forurening
som ГҐrsag til deres symptomer. Fortolkning af miljГёmedicinsk forskning kan sГҐledes give anledning
til uenighed. Det er derfor vigtigt, at forudsГ¦tninger og forbehold fremgГҐr tydeligt, nГҐr der drages
konklusioner.вЂќ (Den store danske 2011)
Monte Carlo-simuleringer: (Monte Carlo-metoder) er nГ¦rt beslГ¦gtede med stikprГёver, og ligesom
for stikprГёver er begrundelsen, at det er upraktisk, grГ¦nsende til det umulige, at undersГёge alle
muligheder i detaljer. Under anvendelse af computerskabte pseudotilfГ¦ldige tal udvГ¦lges en
reprГ¦sentativ stikprГёve af inddata, som derefter danner grundlag for videre beregning. Dette er
ganske analogt til valgprognoser udfГ¦rdiget pГҐ grundlag af svar fra et tilfГ¦ldigt udvalg af vГ¦lgere
(Den store danske 2011).
Morbiditet: Sygelighed, dvs. forholdet mellem antal sygdomstilfГ¦lde inden for et givet tidsrum og
befolkningens stГёrrelse inden for omrГҐdet (Gyldendal 2010). Morbiditet kan opgives som incidens,
dvs. forekomsten af nye tilfГ¦lde inden for en given tidsperiode, som regel et ГҐr, og som prГ¦valens,
dvs. den samlede forekomst pГҐ et givet tidspunkt (Den store danske 2011).
Mortalitet: DГёdelighed, dvs. det relative antal dГёdsfald i en befolkning inden for et givent tidsrum
(Gyldendal 2010).
Negativ eksternalitet: En omkostning som (eksterne) personer, uden for den Гёkonomiske
transaktion pГҐ markedet, pГҐfГёres. Dette kan eksempelvis vГ¦re en forurening af det fГ¦lles
samfundsrelaterede gode (ofte miljГёet) med negative effekter pГҐ eksempelvis sundhedssektoren,
overfГёrselsindkomsterne og samfundsГёkonomien, som ikke afspejles i produktionsomkostningerne
mv. og dermed heller ikke i varens pris (Gregersen 2010).
OML-multi: Operationel Meteorologisk Luftkvalitetsmodel er en standardiseret softwarebaseret
metode til kortlГ¦gning og beregning af immissionskoncentrationen i et givent byomrГҐde ud fra flere
kilder i det pГҐgГ¦ldende omrГҐde (Videncenter for Jordforurenings miljГёordbog 2011).
Side 70 af 109
PAH: StГҐr for polycykliske aromatiske hydrocarboner (ogsГҐ kaldet polyaromatiske kulbrinter eller
mere populГ¦rt вЂ™tjГ¦restofferвЂ™). PAH indeholder stabile kemiske kondenserede ringsystemer, og der
er pГҐvist omkring 500 PAH og beslГ¦gtede forbindelser i luften, men stГёrst interesse knytter sig til
benzo(a)pyren, der ofte opfattes som forureningsindikator. I KГёbenhavn er koncentrationen af
benzo(a)pyren i stГёrrelsesordenen et par ng/m3, i landdistrikterne vГ¦sentlig lavere (Den store
danske 2011). PAH spredes oftest gennem luften via (sod)partikler. Flere af PAH stofferne
betragtes som meget sundhedsskadelige, og visse PAH er krГ¦ftfremkaldende i selv smГҐ mГ¦ngder,
som f.eks. benzo(a)pyren (Den store danske 2011). PAH dannes bl.a. ved ufuldstГ¦ndig forbrГ¦nding
i eksempelvis individuelle fyringsanlГ¦g, men ligeledes i stort omfang fra grill og Гёvrig madlavning
(DMUвЂ™s miljГёordbog 2011).
PM0,1 : PM stГҐr for вЂ™Particulate MatterвЂ™, og PM0,1 er vГ¦gten af de partikler, som har en stГёrrelse pГҐ
op til 0,1 mikrometer, hvilket er det samme som 100 nanometer. Denne forureningsfraktion kaldes
ogsГҐ ultrafine partikler eller partikler af nanostГёrrelse (nanopartikler har en diameter pГҐ 0,1-100
nanometer). Hvad angГҐr luftforurening, sГҐ dannes denne forureningsfraktion typisk ifm. en
forbrГ¦ndingsproces (Palmgren et al. 2005 og 2009).
PM1 : VГ¦gten af de partikler, som har en stГёrrelse pГҐ op til 1 mikrometer. PM1 tilhГёrer kategorien
вЂ™fine partiklerвЂ™. Hvad angГҐr luftforurening, sГҐ dannes denne forureningsfraktion bl.a. ifm.
forbrГ¦ndingsprocesser (Palmgren et al. 2005 og 2009).
PM2,5 : VГ¦gten af de partikler, der har en stГёrrelse pГҐ op til 2,5 mikrometer. Disse kaldes fine
partikler og dannes bl.a. som fГёlge af en forbrГ¦ndingsproces. De fine partikler dannes enten
umiddelbart som primГ¦re partikler, dvs. inden de har passeret afkastet, eller indirekte som
sekundГ¦re partikler, dvs. efter skorstensaftrГ¦kket hvor ultrafine partikler typisk klumper sig
sammen til fine partikler. SekundГ¦re PM2,5 partikler kan ogsГҐ bestГҐ af f.eks. ammoniumholdige
forbindelser, der stammer fra landbrugets ammoniakafdampning samt sulfat fra bl.a. havsprГёjt
(Hertel 2011: bilag 2). De fine partikler kan via luften transporteres flere tusinde kilometer. De
ultrafine og fine partikler fra isГ¦r forbrГ¦ndingsprocesser vurderes at vГ¦re de farligste, fordi de kan
trГ¦nge helt ud i lungernes alveoler, hvor partiklerne bl.a. kan forГҐrsage inflammation og herfra kan
trГ¦nge videre ud i hjertekarsystemet (Palmgren et al. 2005 og 2009).
PM10 : Massen af de partikler, som har en stГёrrelse pГҐ op til 10 mikrometer. Disse partikler kaldes
grove partikler, og stammer ogsГҐ fra forbrГ¦ndingsprocesser men kommer i overvejende grad fra
naturligt forekommende og mekanisk frembragte partikler, som f.eks. bremsestГёv, almindeligt fint
sand og stГёv, havsalt o.l. (Palmgren et al. 2005 og 2009).
PM40 : Er en relativt forГ¦ldet forureningsfraktion med en diameter pГҐ op til 40 mikrometer. Ofte
sidestilles PM40 med TSP (Total Suspended Particulate Matter) og/eller total partikler (TPM), som
alle ogsГҐ tilhГёrer kategorien вЂ™grove partiklerвЂ™. Sammenlignet med PM10 , PM2,5 , PM1 og PM0,1 sГҐ
udgГёr PM40 , TSP og TPM langt overvejende sГҐ store partikelfraktioner, at de relativt set ikke udgГёr
en nГ¦rt sГҐ stort sundhedsproblem som de mindre partikler (PM10 , PM2,5 , PM1 og PM0,1) (Palmgren
et al. 2005 og 2009).
Post-normal science: Et koncept udviklet af Silvio Funtowicz and Jerome Ravetz til at
karakterisere en forskningsbaseret undersГёgelsesmetode, som er hensigtsmГ¦ssig at benytte i
situationer, hvor:
В·
kendsgerninger er behГ¦ftet med usikkerhed og alle faktorer ikke nГёdvendigvis er kendte,
Side 71 af 109
В·
der hersker divergerende vГ¦rdiopfattelser,
В·
der er meget pГҐ spil (samfundsГёkonomisk, sundhedsmГ¦ssigt mv.) og
В·
beslutningstagning haster.
UndersГёgelsesmetoden anvendes primГ¦rt ifm. problemer med en lang tidshorisont, og hvor der er
mindre tilgГ¦ngelig information, end interessenterne efterspГёrger.
Peer review bГёr, ifГёlge post-normal science, udvides til ogsГҐ at omfatte personer, som er generede
af, og vil indgГҐ i dialog om, (miljГё)problemet. Disse вЂ™praktikereвЂ™ vil eksempelvis kunne bidrage
med lokal viden og/eller lГ¦kket offentlig information (hvis formГҐl ikke er offentliggГёrelse), og vil
herved medvirke til at kvalitetssikre processen og produktet. Post-normal science skaber herved
rum for at inkorporere og forholde sig til bl.a. modstridende perspektiver og en mangfoldighed af
synspunkter.
Kritikere af post-normal science mener omvendt, at undersГёgelsesmetoden forsГёger at argumentere
for eksempelvis en rГ¦kke politiske mГҐl, pГҐ trods af utilstrГ¦kkelige videnskabelige beviser eller en
ringere videnskabelig metodologi (Funtowicz & Ravetz 1991).
Refleksiv objektivitet: Kort fortalt refererer begrebet til, at вЂ™objektiv forskningвЂ™ - helt uafhГ¦ngig af
vГ¦rdier o.l. - ikke eksisterer. вЂ™Refleksiv objektivitetвЂ™ opfordrer derfor til, at forskeren er transparent
omkring sit intentionelle og vГ¦rdibaserede udgangspunkt. Herved manipuleres lГ¦seren ikke relativt
вЂќforsvarslГёstвЂќ af forfatterens camouflerede vГ¦rdi- og holdningsbaserede forsknings-afsГ¦t.
Forskerens vГ¦rdimГ¦ssige udgangspunkt er bl.a. afgГёrende for selektion og vinkling af
problemformulering, metode osv. (AlrГёe & Kristensen 2002: 10-11).
Relativ risiko: IfГёlge ordliste i Dansk Hofte-alloplastik Register (DHR) sГҐ anvendes вЂ�relativ risikoвЂ™
til at beregne, hvor mange gange stГёrre den eksponerede gruppes sygdoms- eller dГёdelighedsrisiko
er i forhold til den ikke-eksponerede gruppes (DHR 2011). IfГёlge klinisk ordbog betyder
вЂ™alloplastikВґ, at man udfylder eller erstatter en вЂњdefektвЂќ del af den menneskelige organisme med et
livlГёst materiale.
Signifikant humant sundhedsproblem: Et vigtigt problem af stor betydning for menneskers
sundhed, nГҐr luftforureningen fra privat trГ¦fyring herhjemme eksempelvis proportionsmГ¦ssigt
sammenlignes med anden betydelig mortalitets- og morbiditets-forГҐrsagende forurening i relation til
det eksterne miljГё i Danmark, som f.eks. trafikal forurening og miljГёfremmede stoffer i drikkevand
og jord, jf. citatet i indledningen af luftforureningsekspert (civilingeniГёr, Ph.D., HD(A)) ved Det
Г�kologiske RГҐd, KГҐre Press-Kristensen.
Total partikler (TPM - Total Particulate Matter): Dette er den groveste partikelfraktion af dem
alle, og minder meget om TSP. Forureningsfraktionen bestemmes ved at anvende et meget
finmasket filter, som tilbageholder praktisk talt alle partikelfraktionerne. Filteret vejes fГёr og efter
mГҐleperioden, og det er sГҐledes ogsГҐ her partikelmassen, som der er tale om. Total partikler er den
forureningsfraktion, som anvendes i eksempelvis brГ¦ndeovnsbekendtgГёrelsen (MiljГёministeriet
2007: bilag 1).
TSP: StГҐr for вЂ™Total Suspended Particulate MatterвЂ™, eller den totale mГ¦ngde af oplГёste partikler,
dvs. alle partikler under 20 Вµm opsamles og vejes (Palmgren et al. 2005 og 2009). Se ogsГҐ PM40 og
TPM.
Verificere: EfterprГёve og bekrГ¦fte rigtigheden af noget.
Side 72 af 109
Videnskabelig trovГ¦rdighed: Videnskab, som det er rimeligt eller plausibelt at tro pГҐ. Andre ord
for trovГ¦rdig kunne vГ¦re pГҐlidelig, redelig eller hГ¦derlig.
Videnskabelig validitet: Betyder videnskabelig gyldighed, nГёjagtighed, korrekthed og вЂ™sandhedвЂ™
(Den store danske 2011), eller om der undersГёges det, som undersГёgelsen rent faktisk havde til
formГҐl at undersГёge (Kvale & Brinkmann 2009: 122).
Videnskabsteori: LГ¦ren om hvad videnskab er, hvordan den udvikler sig, og hvordan den spiller
sammen med praksis og samfundsudviklingen i det hele taget (Andersen 1988).
13.2 BILAG 2: E-MAIL KORRESPONDANCE
13.2.1 PH.D. OG LГ†GE JAKOB HJORT BГ�NLГ�KKE, CENTER FOR ENERGI,
MILJГ� OG SUNDHED SAMT AFDELING FOR MILJГ�- OG ARBEJDSMEDICIN,
INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, AARHUS UNIVERSITET
Fra: Jakob BГёnlГёkke <[email protected]>
Til: Ryan Lund <[email protected]>
Sendt: 13:29 fredag den 23. december 2011
Emne: Re: En videnskabelig vurdering af partiklers relative sundhedsskadelige effekt
Hej Ryan.
Du har ikke tid til at vente sГҐ lГ¦nge, sГҐ du fГҐr mine svar i fГёrste omgang uden lange begrundelser.
Mvh. Jakob.
Den 20/12/2011 kl. 03.00 skrev Ryan Lund:
Hej Jakob
Nu har jeg lГ¦st dit meget interessante review:
BГёnlГёkke, Jakob Hjort 2006: Udkast til redegГёrelse fra Sundhedsstyrelsen om partikelforurening og
helbredseffekter (gennemgang af ny litteratur siden 2003 om helbredseffekter af partikelforurening
for Sundhedsstyrelsen), april 2006.
SГҐ vidt jeg har forstГҐet, sГҐ er du en af de lГ¦gefaglige videnskabelige personer, som Institut for
MiljГёvidenskab (tidligere DMU) refererer til, vedr. vurderingen af forskellige partiklers - herunder
PM2,5 - sundhedsskadelige effekter.
Er det korrekt forstГҐet, at der alene er 'indicier' eller вЂ™kvalificeret mistankeвЂ™ for fГёlgende:
1. PrimГ¦re forbrГ¦ndingspartikler er sandsynligvis i gennemsnit mere sundhedsskadelige end
sekundГ¦re partikler dannet ifm. en forbrГ¦ndingsproces (hvis ja/nej, sГҐ uddyb venligst konkret
hvorfor) ?
I befolkningsundersГёgelser JA, sГҐ er det ikke bevist, men heller ikke usandsynligt. Men i
Side 73 af 109
dyreeksperimenter er det tydeligt, at der er forskel pГҐ primГ¦re forbrГ¦ndingspartikler og kemisk rene
sekundГ¦re partikler. Jeg ved ikke, om nogen har sammenlignet eksperimentelt med sekundГ¦re
partikler dannet ved forbrГ¦nding.
2. ForbrГ¦ndingspartikler er sandsynligvis i gennemsnit mere sundhedsskadelige end f.eks.
ammoniumpartikler fra gylle, som er sekundГ¦re partikler (hvis ja/nej, sГҐ uddyb venligst konkret
hvorfor) ?
Igen: I dyreeksperimenter er det tydeligt, at der er forskel pГҐ primГ¦re forbrГ¦ndingspartikler og
kemisk rene sekundГ¦re partikler.
3. Lokalt emitterede partikler er sandsynligvis i gennemsnit mere sundhedsskadelige end
fjerntransporterede/importerede partikler (hvis ja/nej, sГҐ uddyb venligst konkret hvorfor) ?
Der er ikke grund til at tro, at der er forskel alene som fГёlge af transport eller ej. Men hvis partikler
emitteres, hvor der bor mange mennesker, har de jo stГёrre mulighed for skadevirkning, end
tilsvarende partikler udledt langt fra mennesker, sГҐ de nГҐr at fortyndes eller blive fanget af regn og
forsvinde.
OvenstГҐende kan man hГёjst sandsynligt svare rent positivistisk naturvidenskabeligt pГҐ.
Derfor vil jeg meget gerne supplerende spГёrge om dit lГ¦gefaglige syn pГҐ ovenstГҐende set ud fra to
lidt andre synsvinkler:
1. Hvilke svar pГҐ ovenstГҐende tre spГёrgsmГҐl, finder du вЂ“ med baggrund i den eksisterende
videnskabelige forskning вЂ“ er mest sandsynlige / hypotese-understГёttende - og hvorfor ?
Jeg ved ikke, om jeg forstГҐr - mener du hvilke, der er dГҐrligst videnskabeligt begrundede og tГ¦ttest
pГҐ blot at vГ¦re hypoteser? Det er spm. 1 - jeg tror ikke det er undersГёgt sГ¦rlig grundigt i samme
studie - men hypoteser stykkes sammen af vidt forskellige indicier.
2. Eksisterer der вЂќtilstrГ¦kkeligtвЂќ videnskabelig indsigt til, at eksempelvis det landspolitiske niveau i
Danmark вЂ“ i henhold til forsigtighedsprincippet вЂ“ effektivt bГёr regulere brГ¦nderГёgsforureningen i
byzone i Danmark (hvis ja/nej, sГҐ uddyb venligst konkret hvorfor) ?
Der findes tilstrГ¦kkelig evidens til, at man bГёr regulere alle kilder til partikelforurening, og sГ¦rligt
forurening som man ved Гёger koncentrationen nГ¦r folks boliger. Det vides ogsГҐ, at f.eks.
kraftvГ¦rker og kГёretГёjer er sГҐ velregulerede, at de forurener forholdsmГ¦ssigt meget lidt, i forhold til
det de producerer, sГҐ enkelte uregulerede kГёretГёjer eller brГ¦ndeovne med dГҐrlig forbrГ¦nding kan
udlede 100-10.000 gange sГҐ mange partikler som Г©n velreguleret. Der skal ikke mange af den slags
til, fГёr hele den Гёvrige regulering bliver ineffektiv og spild af penge.
PГҐ forhГҐnd mange tak for svarene.
Venlige hilsner
Ryan Lund
Side 74 af 109
13.2.2 EKSTERN LEKTOR OG PH.D. ROLF CZESKLEBA-DUPONT, MILJГ�,
ENERGI, TRANSPORT вЂ“ REGULERING, INNOVATION OG KLIMAPOLITIK,
INSTITUT FOR MILJГ�, SAMFUND OG RUMLIG FORANDRING, ROSKILDE
UNIVERSITET
Fra: [email protected]
Til: Ryan Lund <[email protected]>
Sendt: 11:35 mandag den 18. juli 2011
Emne: Re: Vedr. oversГ¦ttelse og fortolkning af citat fra din artikel om Karl-Rainer Fabig...?
Hej igen,
Du skriver:
вЂќAf samme grund vil det gentagne gange blive formГҐlet for kritiske intellektuelle, i tilknytning til
grupper af bekymrede og engagerede borgere, at offentliggГёre de reelle konsekvenser af
miljГёmГ¦ssige ГёdelГ¦ggelser i forbindelse med varige skadevirkninger pГҐ mennesker,
вЂ™samlevelsesformerвЂ™ og miljГё. Den post-normale retning for videnskabeligt arbejde, der sigter mod
handling i trГҐd med forsigtighedsprincippet, kan i denne forbindelse vГ¦re nyttig for at undgГҐ
modreaktioner i retning af simplificeret videnskabelighed.вЂќ
Med mine Г¦ndringer:
вЂќAf samme grund vil det gentagne gange blive formГҐlet for kritiske intellektuelle, i tilknytning til
grupper af bekymrede og engagerede borgere, at offentliggГёre de reelle konsekvenser af
miljГёmГ¦ssige ГёdelГ¦ggelser i forbindelse med varige skadevirkninger pГҐ mennesker, medlevende
vГ¦sener og miljГёet. Den post-normale retning for videnskabeligt arbejde, der sigter mod handling i
trГҐd med forsigtighedsprincippet, kan i denne forbindelse vГ¦re nyttig for at undgГҐ modreaktioner i
retning af reduktionistisk videnskabeliggГёrelse.вЂќ
Ang. det sidste: Det fremherskende videnskabsapparat tilsiger at reducere kompleksiteten
(teoretiseret af Niklas Luhmann), medens en modgГҐende strГёmning siger, at det fГёrst og fremmest
gГ¦lder om at lГ¦re at forstГҐ kompleksiteten (bl.a. Immanuel Wallerstein).
Hilsen
Rolf
13.2.3 AKADEMIINGENIГ�R OG SENIOR PROJEKTLEDER ANDERS EVALD,
BIOMASSE & AFFALD, FORCE TECHNOLOGY
Fra: Anders Evald <[email protected]>
Til: Ryan Lund <[email protected]>
Cc: [email protected]; [email protected]
Sendt: 10:40 mandag den 10. oktober 2011
Emne: Spm. vedr. individuel fyring med bl.a. kul, koks, petcoke og brunkul i DK
Hej Ryan
Side 75 af 109
Jeg kan selvfГёlgelig ikke "dokumentere udtalelser fra skorstensfejere вЂ¦" - det mГҐ de i sagens natur
selv gГёre :-)
Men her er min vinkel pГҐ dine spГёrgsmГҐl:
1. Nej jeg ved ikke, hvilken procentdel kul og lignende udgГёr i forhold til privat trГ¦baseret
opvarmning. Hvis jeg skal gГ¦tte, sГҐ er det ret lidt, max nogle fГҐ %. TrГ¦baseret individuel
opvarmning har et betydeligt omfang, nГҐr trГ¦piller og brГ¦nde lГ¦gges sammen, og jeg hГёrer
sjГ¦ldent om noget, der har med koks, kul, brunkul eller petcoke at gГёre i forbindelse med private.
Men jeg bor jo ogsГҐ pГҐ SjГ¦lland, og lytter mГҐske til de forkerte kanaler.
2. Nej.
Jeg vil foreslГҐ, at du gГҐr til kilderne pГҐ de offentlige mГёder, seminarer og konferencer, og jeg vil
anbefale, at du beder kilderne om at fremvise en eller anden form for optГ¦lling. Jeg vil tro, at der
kan vГ¦re en helt menneskelig "en fjer der bliver til 5 hГёns" tendens, hvis f.eks. en skorstensfejer har
observeret et par koksforbrugere kan det hurtigt blive til mange, nГҐr det fortГ¦lles videre.
3. Igen: Det ved jeg ikke. Men jeg vil tro, at det er nГ¦rmest 0. Jeg har i hvert fald ikke hГёrt om
nogen, der fyrer med brunkul eller tГёrv i dag.
Forslag til et par kilder at studere nГ¦rmere:
I forbindelse med den seneste optГ¦lling af trГ¦pilleforbruget i Danmark, som vi lavede for
Energistyrelsen her i sommer, var vi nГёdt til at udvide vores research til syd for grГ¦nsen. Det
skyldes, at grГ¦nsehandel, pga. momsforskellen til Tyskland, er ved at fГҐ et omfang, der er stort nok
til at skulle med i statistikken over trГ¦pilleforbruget i Danmark. I den anledning researchede vi pГҐ,
hvem der handler fra tyske virksomheder til Danmark - det var forholdsvis simpel internetsГёgning sГҐ det kunne du jo prГёve ogsГҐ. Hvis det har et vist omfang, sГҐ mГҐ der vГ¦re nogen, der udbyder koks
og kul til danskere, og de mГҐ poppe op pГҐ nettet? Bare et forslag.
Desuden ved jeg, at Lars Nikolaisen fra TI for ca. 5 ГҐr siden lavede en undersГёgelse af privat
opvarmning med brГ¦nde baseret pГҐ data fra udvalgte skorstensfejerdistrikter. Der er tal for koks og
kul i den undersГёgelse, men pas pГҐ med at bruge dem ukritisk. Lars og jeg har diskuteret den
undersГёgelse mange gange, og han er vist enig med mig i, at man skal vГ¦re forsigtig i udlГ¦gningen
af tallene.
Med venlig hilsen
Anders Evald
AkademiingeniГёr
Senior projektleder
Biomasse & Affald
FORCE Technology
Direkte: 72 15 77 50
e-mail: [email protected]
Side 76 af 109
From: Ryan Lund [mailto:[email protected]]
Sent: 10. oktober 2011 08:51
To: Anders Evald; [email protected]; [email protected]
Subject: Spm. vedr. individuel fyring med bl.a. kul, koks, petcoke og brunkul i DK
KГ¦re Anders, Peter og Ali
Jeg er ved at udarbejde en stГёrre TekSam-rapport om brГ¦nderГёgsforurening.
Bortset fra trГ¦, er det desvГ¦rre ikke hidtil lykkedes mig at finde skriftlig dokumentation pГҐ de
private husstande i Danmarks forbrug af diverse fastbrГ¦ndselstyper.
Jeg hГҐber derfor, at Force Technology eller Energistyrelsen kan vГ¦re behjГ¦lpelig med
dokumentation pГҐ fГёlgende udtalelser fra skorstensfejere og montГёrer af individuelle fastbrГ¦ndselsenheder, som jeg har hГёrt i forbindelse med diverse konferencer og debatseminarer om
brГ¦ndeovnsforurening gennem den seneste hГҐndfuld ГҐr:
1. Jeg ved, at trГ¦ udgГёr langt hovedparten af de вЂ™fastbrГ¦ndslerвЂ™, som anvendes i de private
husstande i Danmark, men er Force Technology eller Energistyrelsen bekendt med, hvor
stor en ca. procentdel som trГ¦ udgГёr - set i forhold til anvendelsen af kul, koks, petcoke og
brunkul i individuelt regi?
2. PГҐ ovennГ¦vnte offentlige mГёder, konferencer og seminarer har jeg ligeledes hГёrt, at der primГ¦rt i Jylland - i et betydeligt antal private boliger, stadig den dag i dag, fyres med kul
og koks. (selv om der, som bekendt, stГҐr fГёlgende i pkt. 6.6.1 i Luftvejledningen fra
2001: вЂќвЂ¦ kul, petcoke og brunkul bГёr ikke anvendes i nye anlГ¦g, der er mindre end 5
MWвЂќ). Jeg er primГ¦rt interesseret i de brГ¦ndselstyper, som anvendes i byzone, idet jeg ikke
gГҐr ud fra, at der i nГ¦vnevГ¦rdigt omfang fyres med halm, korn og andre landbrugsrelaterede
fastbrГ¦ndsler i byzone i DK. Kan Force Technology eller Energistyrelsen bekrГ¦fte /
dokumentere, at der i dagens Danmark i individuelt regi fyres med kul og koks i betydelige
mГ¦ngder?
3. Under nГ¦vnte debatmГёder har jeg endvidere hГёrt skorstensfejere mv. udtale, at der stort set
ikke er nogen privatpersoner i dagens Danmark, som lГ¦ngere fyrer med brunkul og
tГёrv. Kan Force Technology eller Energistyrelsen ligeledes bekrГ¦fte / dokumentere dette?
PГҐ forhГҐnd mange tak for svarene.
Venlige hilsner
Ryan Lund
13.2.4 DR.SCIENT., PH.D. OG SEKTIONSLEDER OLE HERTEL, INSTITUT FOR
MILJГ�VIDENSKAB, AARHUS UNIVERSITET OG ADJUNGERET PROFESSOR VED
ENSPAC, ROSKILDE UNIVERSITET
Fra: "Hertel, Ole" <[email protected]>
Til: Ryan Lund <[email protected]>
Sendt: 15:18 tirsdag den 13. december 2011
Emne: RE: Vedr. hjГ¦lp med at svare pГҐ og finde specifik videnskabelig dokumentation...
Side 77 af 109
KГ¦re Ryan,
s 9 Du anfГёrer en kommentar fra Thor-BjГёrn om, at dit statement 1 om betydelige
sundhedsskadelige effekter af brГ¦nderГёgsforurening i byzone er subjektiv - jeg mener egentlig ikke,
at det er subjektivt men derimod udokumenteret. Vi kan ikke pt. pГҐvise i hvilket omfang, at
brГ¦nderГёg udgГёr en vГ¦sentlig kilde til sundhedseffekter - det vi kan estimere, er hvor meget de
bidrager til PM2,5 eller PM10, og hvis vi antager, at alle partikler har samme helbredseffekt, sГҐ kan vi
beregne deres andel af skadevirkningen af disse partikelfraktioner.
s 11 Du spГёrger efter relation til psykosomatiske symptomer - der er danske studier (Qin et al.,
2011) som viser en sammenhГ¦ng mellem polleninduceret allergi og mental ubalance og selvmord,
og vi planlГ¦gger studier i forhold til luftforurening.
Qin P, Mortensen PB, Waltoft BL, Postolache TT. Allergy is associated with suicide completion
with a possible mediating role of mood disorder - a population-based study. Allergy
2011;66(5):658-664.
s 12 Du vil gerne dokumentere, at brГ¦nderГёg Гёger sandsynligheden for en rГ¦kke mere eller mindre
alvorlige helbredseffekter. Her kan vi pГҐvise helbredseffekter af luftforurening og i den forbindelse
isГ¦r partikulГ¦r forurening. Det er imidlertid meget vanskeligt at skille effekterne af en bestemt
forurening ud i denne forbindelse. Som jeg ser det, kan du alene argumentere ud fra, at
forureningsniveauet forhГёjes i et omrГҐde, hvor der i forvejen er forhГёjet luftforurening.
s 12 Du skriver: Dokumenter venligst at brГ¦ndefyring Гёger sandsynlighed for helbredsskader. Du er
nГёdt til at anvende flere trin i din argumentation! Det er pГҐvist, at luftforurening Гёger risiko for
helbredsskader. BrГ¦ndefyring bidrager til forГёgelse af luftforureningen og dermed ogsГҐ til de
negative helbredsmГ¦ssige effekter.
s 21 Ja, PAH er krГ¦ftfremkaldende, sГҐ vi taler her om langtidseffekter, hvor der i de fleste tilfГ¦lde
ses pГҐ akut dГёd.
s 25 Omregning mellem dГёdsfald og reduceret levetid. Det er to sider af samme sag. Hvis du kender
antal dГёdsfald og tabt levetid for de dГёde, kan dette omregnes til en gennemsnitlig reduceret levetid
for befolkningen i et givent omrГҐde.
s 25 Emission og immission er ikke nГёdvendigvis korrelerede - det afhГ¦nger helt af, om der er tale
om udslip, som er dominerende for koncentrationsniveauet. Hvis der er tale om et udslip, som
bidrager minimalt til koncentrationen, er udslippet uinteressant i denne sammenhГ¦ng.
s 32 nederst: Min forklaring - I et omrГҐde hvor brГ¦nderГёg ikke udgГёr en stor kilde, er vi ikke i stand
til at mГҐle bidraget til partikelkoncentrationen, som relaterer sig til denne kilde. Vi mГҐler uden for
byomrГҐdet og inde i byomrГҐdet, og beregner herefter bidraget fra brГ¦nderГёg ved differencen. Som
du har set, har vi tidligere mГҐlt bidrag pГҐ 1-2 Вµg/m3 - bidrag vГ¦sentligt lavere end dette drukner i
mГҐleusikkerheden.
s 33 nederst: Du skriver om toksikologiske studier, at de ser pГҐ optagelsen og helbredsudfaldet.
Dette bГёr nuanceres. Man ser pГҐ forskellige markГёrer for helbredsudfaldet - det kan fx vГ¦re DNA
skader, Г¦ndringer i lungekapacitet o.m.a. Toksikologiske studier kan vГ¦re sГҐvel cellestudier som
kammerforsГёg.
Side 78 af 109
s 42 NГҐr vi tidligere har arbejdet med TSP, PM10 og PM2,5 i vore studier, sГҐ hГ¦nger det sammen
med, at TSP (Total Suspended Particulate Matter) var det, vi mГҐlte i overvГҐgningsprogrammet LMP
(landsdГ¦kkende LuftskvalitetsMГҐleProgram) igennem mange ГҐr. TSP har en afskГ¦ring omkring 20
Вµm вЂ“ dvs. at alle partikler under 20 Вµm opsamles og vejes. Der er selvsagt stor korrelation mellem
PM2,5, PM10 og TSP, da der naturligvis er stort overlap. BrГ¦nderГёg bidrager til disse mГҐl for
partikelmasse, men generelt er det vanskeligt at adskille helbredseffekter relateret til brГ¦nderГёg fra
andre kilder til luftforurening. Det krГ¦ver, at vi kan specificere eksponeringen til netop brГ¦nderГёg,
og det har vi indtil videre ikke data til at gГёre i et omfang, som giver mulighed for en
eksponeringsprofil. SГҐ lГ¦nge vi ikke kan adskille hГёjt og lavt eksponerede personer eller grupper,
kan vi ikke koble denne information videre til helbredsudfald og dermed udarbejde dosis-respons
relationer.
s 66 Din definition af PM1 og PM2,5 er ikke tilstrГ¦kkelig nuanceret. Du kan ikke sige, at der
primГ¦rt er tale om partikelfraktioner dannet som fГёlge af forbrГ¦ndingsprocesser. Dels afhГ¦nger
dette meget af, hvor man mГҐler PM2,5, og dels er der ogsГҐ tale om sekundГ¦re partikler, hvor bl.a.
ammonium fra landbrug og sulfat fra bl.a. havsprГёjt tilsvarende spiller en stor rolle.
Mvh. Ole
13.2.5 SENIORRГ…DGIVER, METEOROLOG OG MATEMATIKER HELGE RГ�RDAM
OLESEN, INSTITUT FOR MILJГ�VIDENSKAB, AARHUS UNIVERSITET
Fra: "Olesen, Helge RГёrdam" <[email protected]>
Til: Ryan Lund <[email protected]>
Sendt: 11:13 mandag den 19. december 2011
Emne: RE: Vedr. specifik videnskabelig reference pГҐ PM2,5 ГҐrsgennemsnittet i danske (tГ¦t-lave)
byerвЂ¦?
Hej Ryan,
For at kunne udtale sig om ГҐrsmiddelvГ¦rdien i smГҐbyer prГ¦get af brГ¦ndeovne вЂ“ som Slagslunde vil det vГ¦re passende at kombinere informationen fra to referencer:
For det fГёrste
T. Ellermann, T., NordstrГёm, C., Brandt, J., Christensen, J., Ketzel, M. & Jensen, S. S. 2011: The
Danish Air Quality Monitoring Programme. Annual Summary for 2010. National Environmental
Research Institute, Aarhus University. 55 pp. NERI Technical Report No. 836.
Der finder du i tabel 7.2 tal for 2010 og i figur 7.3 en illustration over tendensen for flere ГҐr, hvad
angГҐr mГҐlte vГ¦rdier pГҐ de вЂ“ ikke sГ¦rlig mange вЂ“ mГҐlestationer, hvor der mГҐles PM2,5 pГҐ ГҐrsbasis.
Figur 7.3 viser, at niveauet i Lille Valby (en baggrundsstation pГҐ landet) er 11-13 mikrogram/m3 i
2008-2010, og at niveauet for bybaggrundsstationer ikke er sГ¦rlig meget stГёrre.
Den anden relevante reference er
Faglig rapport 779: BrГ¦ndefyrings bidrag til luftforurening. Nogle resultater fra projektet
WOODUSE. Olesen, H. R., WГҐhlin, P. & Illerup, J. B. 2010: Danmarks MiljГёundersГёgelser,
Aarhus Universitet. 71 s.
Side 79 af 109
hvor tabel 6.1 angiver estimater for brГ¦ndefyringsbidrag til luftforureningen (PM2,5) pГҐ ГҐrsbasis i
danske smГҐbyer. I disse byer har vi mГҐlt i kampagner, men kun i vinterperioden. Derfor mГҐ man
lave et estimat.
Tabellen giver anledning til mit udsagn om, at man i aktive brГ¦ndeovnsomrГҐder mГҐ forvente et
bidrag pГҐ ca. 2 mikrogram/m3 pГҐ ГҐrsbasis i aktive brГ¦ndefyringsomrГҐder.
I sГҐdanne omrГҐder mГҐ man forvente et PM2.5 niveau pГҐ ca. 13+2 = 15 mikrogram/m3, hvoraf de 2
kan tilskrives brГ¦ndefyring.
Mvh
Helge
From: Ryan Lund [mailto:[email protected]]
Sent: 18. december 2011 01:06
To: Olesen, Helge RГёrdam
Subject: Vedr. specifik videnskabelig reference pГҐ PM2,5 ГҐrsgennemsnittet i danske (tГ¦t-lave)
byerвЂ¦?
Hej Helge
Baseret pГҐ BГёnlГёkkes review af den videnskabelige litteratur fra 2003-2006 om bl.a.
partikelforurening & mortalitet, har jeg skrevet fГёlgende i min projektrapport:
вЂќEn kendt US-amerikansk undersГёgelse har beregnet, at et fald i PM2,5-fraktionen pГҐ 10 Вµg/m3 er
ensbetydende med, at den totale justerede mortalitet falder til ca. 73% (dvs. med Вј) af
udgangsniveauet. Det er interessant, at mortaliteten ogsГҐ faldt i de byer, der i forvejen havde et
PM2,5 ГҐrsgennemsnit pГҐ omkring 15 Вµg/m3, f.eks. i Watertown hvor der i perioden sker et fald fra
15,4 til 12,1 Вµg/m3 (Laden et al. 2006).вЂќ
I denne forbindelse vil jeg meget gerne sammenligne med ГҐrsgennemsnittet af PM2,5-immissionen i
danske (tГ¦t-lave) byer ud fra de kampagnestudier i Danmark, der har mГҐlt PM2,5 ГҐrsgennemsnittet
(muligvis GundsГёmagle, Vindinge, Slagslunde og/eller VГ¦rlГёse m.fl.).
Under interviewet i torsdags nГ¦vnte du tallet 13 Вµg/m3вЂ¦
Kan du hjГ¦lpe med en specifik videnskabelig reference pГҐ PM2,5 ГҐrsgennemsnittet for (tГ¦t-lave)
danske byer (set i forhold til den bedste videnskabelige viden, som eksisterer i dag)?
PГҐ forhГҐnd tak for hjГ¦lpen.
Venlige hilsner
Ryan Lund
Side 80 af 109
13.2.6 PROFESSOR EMERITUS JENS CHRISTIAN TJELL, INSTITUT FOR VAND
OG MILJГ�TEKNOLOGI, DTU MILJГ� (OG FUNGERENDE FORMAND FOR
DANMARKS NATURFREDNINGSFORENINGS MILJГ�FAGLIGE UDVALG)
Fra: Jens Christian Tjell <[email protected]>
Til: Ryan Lund <[email protected]>
Cc: KГҐre Press-Kristensen <[email protected]>
Sendt: 19:55 mandag den 10. oktober 2011
Emne: RE: BrГ¦nderГёgsforurening: Proportioner ifm. den sundhedsskadelige forurening i DK?
Hej Ryan,
De fГёrste tre linjer er nok ikke helt i overensstemmelse med virkeligheden.
Mine umiddelbare kommentarer til teksten kan ses i parenteserne:
StГёrrelsesordenen/omfanget af de negative sundhedseffekter af brГ¦nderГёgsforureningen i byzone er
pГҐ niveau med den trafikale forurening (udsagnet er nok rimeligt) og de mange sundhedsskadelige
kemikalier i vores hverdag (f.eks. pesticider i drikkevand og fГёdevarer samt diverse
hormonforstyrrende stoffer i forbrugerprodukter) (nok ikke retvisende: rГёg fra de nГ¦vnte kilder
koster mange flere ГҐrsliv og ulemper, end de nГ¦vnte vand- og fГёdevareforureninger), selv om dette
stГёrrelsesforhold er meget vanskeligt entydigt at dokumentere videnskabeligt (er det ikke det du
skal i gang med? For danske forhold er Prof. Steffen Loft's gruppe nok de bedste litterГ¦re kilder).
HГҐber dette er tilstrГ¦kkeligt nu. Er i Гёvrigt ikke i DK de nГ¦ste 2 mГҐneder fra i morgen. SГҐ kontakt
KГҐre hvis nГёdvendigt.
Hilsen
Jens Chr.
Jens Christian Tjell
Professor emeritus
DTU Environment
________________________________________
From: Ryan Lund [[email protected]]
Sent: Monday, October 10, 2011 5:04 PM
To: Jens Christian Tjell
Cc: KГҐre Press-Kristensen
Subject: SV: BrГ¦nderГёgsforurening: Proportioner ifm. den sundhedsskadelige forurening i DK?
KГ¦re Jens Chr.
Jeg er ved at udarbejde en halvГҐrig TekSam-rapport om brГ¦nderГёgsforurening & folkesundhed,
som skal bygge op til det speciale, jeg skal skrive her i det forestГҐende forГҐrssemester.
IsГ¦r de tre fГёrste linjer af den nedenstГҐende tekst, som er et citat fra min projektrapport, vil jeg
meget gerne hГёre, om du kan be- eller afkrГ¦fte stГёrrelsesordenen/omfanget af, og вЂ“ om muligt вЂ“
meget gerne vГ¦re behjГ¦lpelig med at finde dokumentation pГҐвЂ¦?
Side 81 af 109
Endelig vil jeg gerne hГёre dig, om du er enig i nedenstГҐende citat fra KГҐre, som han allerede har
bekrГ¦ftet, stemmer 100 % overens med hans opfattelseвЂ¦?
PГҐ forhГҐnd tak for svarene.
Venlige hilsner
Ryan Lund
StГёrrelsesordenen/omfanget af de negative sundhedseffekter af brГ¦nderГёgsforureningen i byzone er
pГҐ niveau med den trafikale forurening og de mange sundhedsskadelige kemikalier i vores hverdag
(f.eks. pesticider i drikkevand og fГёdevarer samt diverse hormonforstyrrende stoffer i
forbrugerprodukter), selv om dette stГёrrelsesforhold er meget vanskeligt entydigt at dokumentere
videnskabeligt.
FГёlgende citat, sendt pr. e-mail, underbygger dette:
вЂќIfГёlge luftforureningsekspert (civilingeniГёr, Ph.D., HD(A)) ved Det Г�kologiske RГҐd, KГҐre PressKristensen, sГҐ er den mest sundhedsskadelige miljГёrelaterede forureningsform, hvad angГҐr
mortalitet og morbiditet (og dermed ogsГҐ den samfundsГёkonomisk dyreste) uden sammenligning
luftforureningen. Motoriseret vejtransport, privat fastbrГ¦ndselsfyring og skibstransport i nГ¦vnt
prioriteret rГ¦kkefГёlge. SekundГ¦r partikeldannelse fra landbrug overskygger dog disse, sГҐfremt disse
partikler anses for fuldt ud lige sГҐ toksiske.
Eksempelvis skal antallet af danskere, der ГҐrligt dГёr fГёr tid pga. luftforureningen fra disse
forureningskilder, tГ¦lles i tusinder.
Den miljГёbetingede mortalitet blandt danskere anno 2011, er sГҐledes - uden sidestykke вЂ“ stГёrst for
luftforureningen, sammenlignet med mortaliteten grundet miljГёfremmede stoffer i drikkevand og
jord, der sammenlagt nok skal tГ¦lles i maksimalt nogle hundreder ГҐrligt.вЂќ
13.3 BILAG 3: KVALITATIVE EKSPERTINTERVIEWS
13.3.1 KONCENTRERET REFERAT AF INTERVIEW D. 15/12-11 MED
SENIORRГ…DGIVER, METEOROLOG OG MATEMATIKER HELGE RГ�RDAM
OLESEN, INSTITUT FOR MILJГ�VIDENSKAB, AARHUS UNIVERSITET
Spm. 1: Er det korrekt, nГҐr MiljГёstyrelsen i (Larsen & von Hessberg 2010) skriver, at der ift.
mortalitets-estimeringen grundet brГ¦nderГёgsforureningen hersker stГёrst usikkerhed ift.
estimeringen af dosis-respons sammenhГ¦ngen og eksponeringen (som igen falder tilbage pГҐ
usikkerheden omkring udlednings-estimaterne af brГ¦nderГёg i relation til Force TechnologyвЂ™s
rapport (Evald 2010))?
Svar: Ja, vi mangler af fГҐ foretaget en national kortlГ¦gning af immissionsniveauerne i hele landet.
Spm. 2: Er du enig i, at BBR-registeret er uanvendeligt til at estimere udledningen af brГ¦nderГёg i et
givent omrГҐde i Danmark, dvs. til fastlГ¦ggelse af, hvor mange aktive brГ¦ndeovne der er i et givent
Side 82 af 109
omrГҐde, og hvor meget disse omtrent anvendes?
Svar: Ja.
Spm. 3: Hvad er din opfattelse af metodeusikkerheden ifm. udlednings-estimaterne af brГ¦nderГёg i
Force TechnologyвЂ™s rapport (Evald 2010) вЂ“ taler vi om en betydelig usikkerhed angГҐende rapporten
resultater?
Svar: Nej, jeg har ikke de store kritikpunkter over for (Evald 2010) og mener, at rapportens metode
mv. har en tilstrГ¦kkelig hГёj kvalitet til, at usikkerheden er nede pГҐ et fornuftigt lavt niveau (dog
med det forbehold, at man, isГ¦r hvad angГҐr brГ¦ndekedlerne, burde have inddraget flere
respondenter).
Dog stГҐr der i rapporten intet nГ¦vnt om fordelingen af de aktive brГ¦ndeovne ud over landet. Dette
mГҐ man skaffe sig ud fra registre, antagelser eller spГёrgeskemaundersГёgelser, som man selv udfГёrer
i det omrГҐde, hvor man gerne vil mГҐle immissionen.
Spm. 4: Hvordan vil du vurdere trovГ¦rdigheden eller validiteten af de ca. 200 ГҐrlige dГёdsfald, som
omtales i (MiljГёstyrelsen 2008: 89) baseret pГҐ beregnede estimater fra (Raaschou-Nielsen et al.
2002) og (Palmgren et al. 2001)?
Svar: RГёrdam Olesen mener, at estimatet er behГ¦ftet med stor usikkerhed, men at de ca. 200
dГёdsfald sandsynligvis er et for lavt estimat, fordi det er baseret pГҐ et landsgennemsnit af
koncentrationsvГ¦rdier fordelt ud over hele landet, dvs. ogsГҐ ud over de ГҐbne marker mv. Dette er
imidlertid misvisende, idet langt de fleste danskere bor i byerne, hvor immissionsbidraget fra
brГ¦nderГёg mange steder er betydelig hГёjere end ГҐrsgennemsnittet pГҐ de 0,6 Вµg PM2,5 /m3, som
nГ¦vnes i (MiljГёstyrelsen 2008).
Spm. 5: Hvad mener du, at der er forskningsmГ¦ssig belГ¦g for at sige, hvad angГҐr den sandsynlige
helbredseffekt af partikler fra forskellige kildetyper вЂ“ dvs. hvorvidt forbrГ¦ndingspartikler er mere
sundhedsskadelige end landbrugspartikler, lokalt emitterede partikler er mere sundhedsskadelige
end fjerntransporterede partikler, og primГ¦re partikler er mere sundhedsskadelige end sekundГ¦re
partikler?
Svar: Som udgangspunkt mГҐ man antage, at alle partikler er lige sundhedsskadelige, idet der ikke
eksisterer nogen entydig og sikker epidemiologisk viden om det modsatte.
For at indkalkulere den sandsynlige forskel i helbredsrisici for hhv. primГ¦re og sekundГ¦re partikler,
kan man dog antage, at mortaliteten ifm. primГ¦re partikler skal ganges med 1,3, og at mortaliteten
ifm. sekundГ¦re partikler skal multipliceres med 0,7. Tilsvarende kan man gange med et lavere tal
ifm. partikler fra landbruget osv. PГҐ denne mГҐde kan man danne sig et indtryk af de forskellige
partikeltypers indbyrdes sundhedsskadelige effekt.
Spm. 6: Hvilke studier bygger I dette pГҐ?
Svar: RГёrdam Olesen ved ikke, hvilken forskning denne vГ¦gtning prГ¦cist stammer fra, men det
ved JГёrgen Brandt, som sagde, at denne vГ¦gtning er anvendt i nogle internationale studier.
Spm. 7: Hvis man skal graduere de mest betydelige forureningsparametre relateret til
brГ¦nderГёgsforurening efter deres sundhedsskadelige effekt, hvorledes vil du sГҐ opliste disse
forureningsparametre?
Side 83 af 109
Svar: Korrelationen af PM2,5 og mortalitet og morbiditet er meget klar og entydig.
Spm. 8: Hvis man skal kvantificere, graduere eller nuancere usikkerheden ifm. de 6 led i
forureningskГ¦den (Figur 10 pГҐ s. 21), for hvilke led er usikkerheden sГҐ sandsynligvis stГёrst eller
betydelig?
Svar: RГёrdam Olesen mener, at det er placeringen af de aktive individuelle trГ¦fyrende enheder i
Danmark, samt hvor meget disse anvendes, hvorom der hersker stГёrst usikkerhed ifm.
forureningskГ¦den. Dette skyldes bl.a., at der forefindes nogle skorstensfejer-registre i bestemte
landsdele, men at der ikke eksisterer et landsdГ¦kkende skorstensfejerregister over antallet af aktive
individuelle trГ¦fyrende enheder, samt et groft skГёn over ovnenes anvendelseshyppighed. SГҐ
brГ¦ndeforbruget kan typisk ikke fastlГ¦gges sГ¦rligt prГ¦cist.
Det nГ¦ste usikkerhedsgenererende led er fastsГ¦ttelsen af emissionsfaktoren for brГ¦ndeovne, som
ifГёlge RГёrdam Olesen gennemsnitligt, i relation til usikkerheden, befinder sig inden for et faktor 2
spektrum (med undtagelse af optГ¦ndingsfasen). Emissionsfaktoren bestemmes typisk via
laboratorieforsГёg i henhold til en norsk standard, hvor fyringen foregГҐr under meget kontrollerede
og standardiserede forhold. Denne fyringsmГҐde er oftest meget forskellig fra almindelig brug af
brГ¦ndeovn, hvor fyrbГёderne typisk вЂќglemmerвЂќ at fГёlge fyringsrГҐdene. Her tГ¦nkes konkret pГҐ
bekvemmelighedshensyn, som f.eks. at komme for meget brГ¦nde i ovnen ad gangen, ikke at tГёrre
trГ¦et tilstrГ¦kkeligt inden afbrГ¦nding, at praktisere natfyring med lav lufttilfГёrsel sГҐ stuen er lun om
morgenen, at afbrГ¦nde malet trГ¦ og mГ¦lkekartoner eller at tГ¦nde op pГҐ en uhensigtsmГ¦ssig mГҐde.
Derfor kan man ikke sГ¦tte lighedstegn mellem de laboratorie-mГҐlte emissionsfaktorer, og de
faktiske emissionsfaktorer ifm. folks gennemgГҐende anvendelse af en brГ¦ndeovn e.l. RГёrdam
Olesen m.fl. har derfor ifm. Slagslunde-mГҐlingerne (DMU 2010b) forsГёgt at estimere
emissionsfaktoren under de faktiske fyringskonditioner i et typisk kvarter i en mindre by prГ¦get af
relativt mange brГ¦ndeovne. Det er et kendt videnskabeligt faktum, at miljГёmГ¦ssigt
uhensigtsmГ¦ssige fyringsvaner kan give en faktor 100 i forskel pГҐ emissionsfaktorerne вЂ“ i hvert
fald i en kortere periode. IfГёlge RГёrdam Olesen sГҐ emitteres typisk halvdelen af forureningen i
optГ¦ndingsfasen ifm. afbrГ¦ndingen af Г©n pГҐfyldning trГ¦ (Nussbaumer et al. 2008: figur 4). Som
specifik videnskabelig reference pГҐ ovenstГҐende forskel i emissionsfaktorerne henviser RГёrdam
Olesen til en mГҐleteknisk rapport fra Schweiz (Klippel & Nussbaumer 2007), hvoraf det fremgГҐr, at
under optimale fyringsvilkГҐr er emissionsfaktoren ca. 20 mg PM2,5/m3 for brГ¦ndeovne, mens det
ikke er unormalt, at emissionsfaktoren stiger til mere end 5.000 mg PM2,5/m3, hvis der fyres
decideret uhensigtsmГ¦ssigt (Klippel & Nussbaumer 2007: 41).
Det tredje usikkerhedsgenerende led er via luftspredningsmodeller (OML-Multi mv.) at beregne
immissionen (som estimeres ved at multiplicere brГ¦ndeforbruget med emissionsfaktoren). IfГёlge
RГёrdam Olesen har Institut for MiljГёvidenskab udviklet modeller, der med вЂќrimeligвЂќ sikkerhed kan
beregne immissionen, nГҐr brГ¦ndeforbruget og emissionsfaktoren er kendte stГёrrelser.
Spm. 9: Kan du hjГ¦lpe med at finde videnskabelig dokumentation for, om krГ¦fttilfГ¦ldene, pГҐ
grundlag af PAH-forureningsparameteret, er inddraget i mortalitetsberegningerne i relation til
brГ¦nderГёgsforureningen i Danmark?
Svar: Dette kan man, ifГёlge RГёrdam Olesen, ikke sige noget om, idet man i Danmark - som led i
den rutinemГ¦ssige luftkvalitetsovervГҐgning - kun har mГҐlt for PAH pГҐ H. C. Andersens Boulevard i
KГёbenhavn (Ellermann et al. 2011a). Derudover er der blevet udfГёrt et par kampagnemГҐlinger af
PAH i bl.a. Jyllinge. De fГҐ mГҐlinger skyldes, at det er relativt dyrt at mГҐle for partikelbГҐret PAH, og
Side 84 af 109
endnu dyrere at mГҐle den anden halvdel af det PAH (som emitteres fra individuel trГ¦fyring), dvs.
den PAH der befinder sig pГҐ gasfase og kaldes VOC.
Spm. 10: Er det videnskabeligt korrekt eller lГёdigt at gange med 0,67, nГҐr man skal omregne fra
TSP til PM10 og igen fra PM10 til PM2,5 (umiddelbart virker beregningsmetoden meget forsimplet)?
Svar: Dette er, ifГёlge RГёrdam Olesen, helt misvisende i relation til brГ¦nderГёgsforurening, idet langt
de fleste partikler fra brГ¦nderГёg er omfattet af PM1 (dvs. har en diameter, der er mindre end 1 Вµm).
Det vГ¦gtrelaterede forholdstal for вЂќnormal brГ¦nderГёgвЂќ er - hvis man regner fra TSP til PM10 og
videre til PM2,5 - hhv. 100, 95 og 90 (Illerup et al. 2007: 19, CEPMEIP 2011).
Spm. 11: Er du enig i, at en af de stГёrste usikkerhedsfaktorer - ifm. fastsГ¦ttelsen af et betydeligt
mere prГ¦cist estimat for mortaliteten foranlediget af brГ¦nderГёgsforureningen i Danmark вЂ“ er, at der
mangler at blive foretaget en stor epidemiologisk undersГёgelse af brГ¦nderГёgsforureningen i
Danmark?
Svar: Som nГ¦vnt vil et nationalt register over placeringen og ca. aktiviteten af landets aktive
individuelle trГ¦fyrende enheder i markant omfang kunne reducere usikkerhedsfaktoren i relation til
bl.a. mortalitets-estimatet.
Disse registerdata bГёr sГҐ suppleres med spГёrgeskema-indsamlede informationer om fyringsvanerne
hos de indbyggere, som bor i det pГҐgГ¦ldende mГҐleomrГҐde.
Derudover bГёr man udfГёre en national kortlГ¦gning af den del af immissionen, som stammer fra
brГ¦nderГёgsforureningen, ved at foretage flere mГҐlinger i kvarterer med mange aktive brГ¦ndeovne
o.l., og herefter anvende disse mГҐleresultater til yderligere at optimere Institut for MiljГёvidenskabs
computerbaserede luftspredningsmodeller for herved at gГёre immisions-beregningerne mere
nГёjagtige.
Helge kunne ikke udtale sig om, hvor mange mГҐlestationer, som man parvist bГёr stille op i
Danmark, for i markant omfang at reducere usikkerheden og gГёre mГҐlingerne вЂ™tilstrГ¦kkeligtвЂ™
reprГ¦sentative for immissionen i Danmark.
Hvis skorstensfejerregistret, spГёrgeskemaundersГёgelsen samt den nationale immissionskortlГ¦gning
er tilgГ¦ngelige (som ifГёlge RГёrdam Olesen er en forudsГ¦tning for, at det giver mening at foretage
et stГёrre epidemiologisk studie af brГ¦nderГёgsforureningens negative helbredseffekter), sГҐ vil et
stГёrre epi-studie i hГёj grad kunne reducere usikkerhedsintervallet for mortalitet forГҐrsaget af
brГ¦nderГёgsforureningen i Danmark.
Spm. 12: Giver det mening rent mГҐleteknisk - for netop at minimere usikkerhederne - at mГҐle i et
kvarter, som benytter brГ¦ndeovne o.l. i et mindre omfang end i Vindinge (hvor langt de fleste
benytter naturgas som primГ¦r varmekilde, og hvor det kun er en mindre andel, der benytter
trГ¦fyring som supplerende varmekilde)?
Svar: Nej, det er absolut mest hensigtsmГ¦ssigt at benytte Гёkonomiske ressourcer pГҐ at mГҐle i et
kvarter med forholdsvis intensiv brug af brГ¦ndeovne og dermed et tydeligt mГҐlesignal (som f.eks.
Slagslunde og Jyllinge med en betydelig immissions-forskel mellem referencemГҐlestationen og
mГҐlestationen midt i brГ¦ndeovnskvarteret).
Side 85 af 109
Spm. 13: Hvem har den stГёrste specifikke viden om emissionsopgГёrelser ifm.
brГ¦nderГёgsforurening hos Institut for MiljГёvidenskab, Aarhus Universitet?
Svar: Ole-Kenneth Nielsen (spГёrg evt. Marianne Thomsen, som er afdelingsleder i Systemanalyse).
Spm. 14: Vil det overhovedet vГ¦re praktisk muligt at opstille et rutinemГ¦ssigt mГҐleprogram over
brГ¦nderГёgsforureningen i Danmark i et reprГ¦sentativt udsnit af de danske tГ¦t-lave bebyggelser
(byzone)? Dette rutinemГ¦ssige mГҐleprogram kunne eksempelvis varsle dagens
luftforureningsniveau til hhv. вЂ™under middelвЂ™, вЂ™middelвЂ™ eller вЂ™over middelвЂ™, som tilfГ¦ldet er i dag for
den trafikale forurening centralt i landets stГёrste byer. Det rutinemГ¦ssige mГҐleprogram kunne ogsГҐ
tjekke, om grГ¦nsevГ¦rdien for PAH (benzo(a)pyren) pГҐ 1 ng/m3 i LuftkvalitetsbekendtgГёrelsen
(MiljГёministeriet 2011: Bilag 2) rent faktisk overholdes i landets villakvarterer?
Svar: Det kunne man mГҐske godt, men det vigtigste for nogenlunde prГ¦cist at kunne ekstrapolere
til hele landet (og herved beregne et estimat med et relativt snГ¦vert usikkerhedsinterval) er at fГҐ
etableret et forholdsvist detaljeret og prГ¦cist skorstensfejerregister over placeringen af landets
aktive individuelle trГ¦fyringsenheder samt et meget groft overslag over, hvor meget hver enkelt
enhed anvendes (dvs. hvor meget trГ¦ der ca. afbrГ¦ndes pr. ГҐr). Dette grove overslag kan
skorstensfejerne estimere ved at spГёrge den pГҐgГ¦ldende kunde, samt ved at se pГҐ stГёrrelsen af
husstandens brГ¦ndestabel samt udviklingen i sodmГ¦ngden mv. i skorstenen.
RГёrdam Olesen mener, at det vil vГ¦re fornuftigt at foretage mere overvГҐgning af PAH
(benzo(a)pyren) i byomrГҐder med intensiv brГ¦ndefyring for netop lГёbende at tjekke, om
grГ¦nsevГ¦rdien for benzo(a)pyren pГҐ 1 ng/m3 i LuftkvalitetsbekendtgГёrelsen (MiljГёministeriet 2011:
Bilag 2) overholdes i landets villakvarterer. Dette kunne eksempelvis vГ¦re i byomrГҐder helt uden
kollektiv varmeforsyning, som f.eks. en af de mange helГҐrsbeboede haveforeninger. Da PAHniveauerne er forholdsvis hГёje i omrГҐder med relativt mange brГ¦ndeovne, er det ikke strengt
nГёdvendigt med en referencemГҐlestation uden for byen. IfГёlge RГёrdam Olesen er det formentlig
ikke nГёdvendigt med ret mange mГҐlestationer i tГ¦t-lav bebyggelse for at kontrollere, om
grГ¦nsevГ¦rdien for benzo(a)pyren i LuftkvalitetsbekendtgГёrelsen generelt overholdes, idet mГҐlinger
i Jyllinge вЂ“ som formodes at hГёre til blandt landets mest belastede brГ¦ndefyringsomrГҐder вЂ“ holdt
sig under grГ¦nsevГ¦rdien. Det kan dog vise sig, at der andetsteds er stГёrre problemer. RГёrdam
Olesen kan ikke sГ¦tte et konkret tal pГҐ antallet af mГҐlestationer for PAH i brГ¦ndeovnskvarterer,
men i reglen gГ¦lder naturligvis, at jo flere jo mindre usikkerhed ifm. beregningen af et
landsgennemsnit, og jo bedre kontrol af om isГ¦r grГ¦nsevГ¦rdien for benzo(a)pyren rent faktisk
overholdes i landets villakvarterer.
Spm. 15: Vil et reprГ¦sentativt rutinemГ¦ssigt mГҐleprogram for brГ¦nderГёgsforureningen i Danmark
blive for dyrt (idet Г©n fast mГҐlestation i gennemsnit koster 1 mio. kr. pr. ГҐr) , set i forhold til pГҐ en
intelligent mГҐde at udvГ¦lge og foretage enkelte kampagnemГҐlinger af brГ¦nderГёgsfoureningen i
Danmark?
Svar: RГёrdam Olesen er af den opfattelse, at man godt kan komme rigtig langt ved вЂ“ pГҐ en
intelligent mГҐde - at udvГ¦lge et par kvarterer med udbredt anvendelse af brГ¦ndeovne, og her
foretage en kampagnemГҐling i 1-2 ГҐr. Herefter kan Institut for MiljГёvidenskab sГҐ anvende deres
avancerede computerbaserede spredningsmodeller (OML-Multi, DEHM mv.) til at estimere det
gennemsnitlige immissionsbidrag fra brГ¦ndeovne o.l. i tГ¦t-lav bebyggelse i Danmark.
Side 86 af 109
Spm. 16: Hvad ved forskerne om, hvor stor en andel af brГ¦nderГёgsforureningen, der typisk trГ¦nger
ind i en gennemsnitlig bolig (i tГ¦t-lav bebyggelse)?
Her tГ¦nker jeg bl.a. pГҐ, at der ikke er ret mange af eksempelvis de primГ¦re fine sodpartikler (mГҐlt
med en optisk metode), som trГ¦nger ind i en typisk bolig, idet de, ifГёlge Ole Hertel, oftest sГ¦tter sig
i vinduessprГ¦kker, ventilationskanaler og tilsvarende.
Kan du bekrГ¦fte dette?
Svar: Ja, det er korrekt, at en stor del af den udendГёrs brГ¦nderГёgsforurening ikke trГ¦nger ind i
boliger. BГҐde i hjem med og uden brГ¦ndeovn har vi mГҐlt sodmГ¦ngden hhv. i og uden for boligen
(DMU 2010b: 60-65), idet sod som forureningsparameter er relativt specifikt for brГ¦ndeovne, og
man derfor ikke behГёver at mГҐle for brГ¦nderГёgs-sporstoffet levoglucosan eller mannosan (begge er
derivater fra celluloseforbrГ¦nding (Danielsen 2011: 12, 14)), hvilket er forholdsvis besvГ¦rligt og
samtidig relativ upГҐlideligt. I huse uden brГ¦ndeovn er niveauet af sodforurening vГ¦sentligt mindre
end udendГёrs. Hos fyrbГёdere med brГ¦ndeovn er der derimod mГҐlt ligesГҐ stor en mГ¦ngde
sodpartikler i indeklimaet som udenfor, fordi sodpartiklerne i stort omfang spreder sig fra ovnlГҐgen
ud i stuen og videre ud i de tilstГёdende rum.
Institut for MiljГёvidenskab (tidligere DMU) har ikke mГҐlt for nogen gasarter eller i det hele taget
andre forureningsparametre end sodpartikler, netop pga. ovennГ¦vnte problematikker med bl.a.
sporstoffet levoglucosan. Det giver eksempelvis ikke meget mening at foretage indeklimamГҐlinger
af PM2,5-niveauet, idet er findes en lang rГ¦kke andre kilder til PM2,5 - bГҐde i baggrundsluften og i
hjemmet - sГҐ det er umuligt at afgГёre, hvad der skyldes en brГ¦ndeovn. Menneskelig aktivitet вЂ“ og
husdyr - giver sГҐledes anledning til, at der ophvirvles stГёv med bГҐde store og smГҐ partikler, og dette
kan man vanskeligt fГҐ styr pГҐ. Det udendГёrs baggrundsniveau af PM2,5 er ca. 13 Вµg/m3, sГҐ alene
dette aspekt gГёr det svГ¦rt at identificere et brГ¦nderГёgsbidrag, som mГҐske blot er et par Вµg/m3.
Desuden er det vanskeligt for mГҐleteknikerne at indkalkulere, og herved tage hГёjde for, hvor stor en
andel af baggrundsforureningen, der stammer inde fra boligen. Stearinlys og madlavning er ogsГҐ
kilder til PM2,5, men dem kan mГҐleteknikerne og forskerne til en vis grad identificere, hvis beboerne
fГёrer logbog over, hvornГҐr de foretager sig hvad.
Spm. 17: Hvad angГҐr mГҐling af immissionsniveauer (i udendГёrs regi), eksisterer der sГҐ sporstoffer,
der kan detektere forureningsparametre pГҐ gasform (som f.eks. ca. halvdelen af PAH-emissionen fra
brГ¦ndeovne o.l.)?
For partikler kan man, som bekendt, anvende levoglucosan, men generelt er det jo en stor
udfordring af spore forureningsparametre fra individuel trГ¦fyring, sГҐ hvordan tackler I helt konkret
denne mГҐletekniske udfordring?
Svar: Vi har prГёvet at opstille en profil for brГ¦nderГёg. Bl.a. har vi undersГёgt, om det i
forureningsbidraget fra brГ¦ndefyring gГ¦lder, at PM2,5 er proportional med hhv. mГ¦ngden af sod og
partikelvolumen (alle tre forureningsparametre stammede fra brГ¦ndeovne o.l.). Dette gГ¦lder med
god tilnГ¦rmelse. Derimod er der ikke sГ¦rlig god proportionalitet mellem PAH og den partikulГ¦re
forurening fra individuel trГ¦fyring.
Spm. 18: Er det korrekt forstГҐet, at det er svГ¦rere at mГҐle sporbarheden af PAH og (andre)
forureningsparametre pГҐ gasform fra brГ¦nderГёgsforurening, sammenlignet med partiklernes
sporbarhed?
Svar: SammenhГ¦ngen/sporbarheden er heller ikke her optimal, nГҐr man anvender levoglucosan
Side 87 af 109
som sporstof, idet kvantiteten af emitteret levoglucosan i forhold til eksempelvis PM2,5 varierer
meget ifm. brГ¦ndefyring. MГ¦ngden af levoglucosan afhГ¦nger af, hvilken fyringsfase
forbrГ¦ndingsprocessen befinder sig i.
13.3.2 KONCENTRERET REFERAT AF INTERVIEW D. 15/12-11 MED PH.D.,
SENIORFORSKER, SEKTIONSLEDER OG ATMOSFГ†REFYSIKER JГ�RGEN
BRANDT, INSTITUT FOR MILJГ�VIDENSKAB, AARHUS UNIVERSITET
Spm. 1: Torben Sigsgaard mener, at det er miljГёvidenskabens evige forbandelse (set bl.a. i en
Lomborg kontekst), at videnskabsfolk er skolet til at prГ¦sentere usikkerhedsbetonede estimater, idet
der ellers oftest ikke er tale om redelig, lГёdig og metodisk transparent videnskab. Grunden til, at det
er en forbandelse, er, at mange politikere sГҐ ikke tГёr handle pГҐ den umiddelbart meget usikre viden.
Kender du et rammende citat for, at denne fremlГ¦ggelse af usikkerheder har en betydelig og mГҐske
ligefrem lammende indvirkning pГҐ den politiske beslutningsproces inden for dit forskningsomrГҐde вЂ“
eksempelvis inden for brГ¦nderГёgsforurening?
Svar: Hvad angГҐr usikkerhedsniveauer vil jeg her fremhГ¦ve et citat, som blev fremsat af USAвЂ™s
tidligere forsvarsminister Donald H. Rumsfeld, der under en pressekonference d. 12. februar 2002
udtalte fГёlgende som en kommentar til fravГ¦ret af bevis for, at den irakiske regering under Saddam
Hussein havde forsynet terroristgrupper med masseГёdelГ¦ggelsesvГҐben:
вЂњThere are known knowns; there are things we know we know.
We also know there are known unknowns; that is to say we know there are some things we do not
know.
But there are also unknown unknowns вЂ“ there are things we do not know we don't know.вЂќ
(U.S. Department of Defense 2011)
Desuden er der вЂ™unknown knownsвЂ™, dvs. det vi har glemt, at vi ved.
Dvs. at man i relation til usikkerhed kan vГ¦lge at inddele viden i fГёlgende fire kategorier:
1. Det vi ved, at vi ved (kendte bekendte).
2. Det vi ved, at vi ikke ved (kendte ubekendte).
3. Det vi ikke ved, at vi ved (ukendte bekendte).
4. Det vi ikke ved, at vi ikke ved (ukendte ubekendte).
IfГёlge Brandt sГҐ bГёr politikerne handle pГҐ de store problemer, som vi ved, at vi ved. Inden for miljГё
ved vi eksempelvis, at partikulГ¦r luftforurening er sundhedsskadelig samt ved betydelig dosis
forГҐrsager for tidlig dГёd i betragteligt omfang (Sigsgaard et al. 2010: 84, 91), og at
drivhusgasudledninger medfГёrer klimaГ¦ndringer. SГҐ kan man diskutere, hvor mange der dГёr af
partikulГ¦r luftforurening, og hvor mange grader den globale temperatur siger, men vi ved, at vi ved
det, og derfor bГёr politikerne handle pГҐ denne viden.
Desuden bГёr politikerne bevilge flere penge til forskning inden for emner, som befinder sig i
ovenstГҐende 2. og 4. kategori (sidstnГ¦vnte naturligvis som grundforskningsmidler).
Derudover burde der, ligeledes efter Brandts opfattelse, skelnes i langt stГёrre grad mellem punkt 1
og 2 i den landspolitiske offentlighed mv.
Side 88 af 109
Spm. 2: Er det korrekt i relation til forureningskГ¦den, nГҐr MiljГёstyrelsen i (Larsen & von Hessberg
2010) skriver, at der ift. mortalitets-estimeringen forГҐrsaget af brГ¦nderГёgsforureningen hersker
stГёrst usikkerhed ift. estimeringen af dosis-respons sammenhГ¦ngen og eksponeringen (som igen
falder tilbage pГҐ usikkerheden omkring udlednings-estimaterne af brГ¦nderГёg i relation til Force
TechnologyвЂ™s rapport (Evald 2010))?
Svar: Brandt er ikke enig i, at der hersker stГёrst usikkerhed omkring eksponeringen, idet dette kan
beregnes relativt prГ¦cist i dag. Institut for MiljГёvidenskab (AU) har udviklet et computerbaseret
integreret modelsystem (EVA-systemet, som stГҐr for Economic Valuation of Air pollution). EVAsystemet beskriver hele forureningskГ¦den fra udslip over spredning og kemisk omdannelse i
atmosfГ¦ren til eksponeringen der, hvor folk bor, idet den integrerede model er tilknyttet cprregisteret (hvilket bl.a. vil sige prГ¦cise bopГ¦lsoplysninger). Dog er eksponeringen aggregeret til en
mere grovkornet oplГёsning end adresseniveau, idet detaljeringsgraden ellers bliver alt for вЂќtungвЂќ at
regne pГҐ.
I EVA-modellen er der funktioner, som beregner sammenhГ¦ngen mellem udslip, negative og
positive sundhedseffekter og Гёkonomisk vГ¦rdisГ¦tning af disse sundhedseffekter, se evt. (Brandt et
al. 2011a).
Pga. EVA-modellens relativt grovkornede oplГёsning, har modellen en tendens til at underestimere
den sundhedsskadelige effekt af emissioner, som finder sted relativt tГ¦t pГҐ, hvor folk bor, som
eksempelvis brГ¦nderГёgsforurening. Derfor er sundhedseffekterne, og dermed ogsГҐ de afledte
samfundsГёkonomiske omkostninger, af brГ¦nderГёgsforureningen underestimerede i (Brandt et al.
2011a), idet der ses bort fra den negative sundhedseffekt af lokale forureningspeaks.
Hvad angГҐr dosis-respons - eller mere prГ¦cist koncentration-respons - sammenhГ¦ngen, sГҐ mangler
der til gengГ¦ld meget mere forskningsrelateret viden.
Det eneste, man - ifГёlge Brandt - med sikkerhed ved, er, at der er en klar sammenhГ¦ng mellem
partikelkoncentrationen og dГёdeligheden, hvilket bГҐde er dokumenteret via ГҐrsmiddelvГ¦rdier og
tidsserieanalyser fra bl.a. Pope et al. og Dockery et al. studierne i USA.
Spm. 3: Hvad mener du, at der er forskningsmГ¦ssig belГ¦g for at sige, hvad angГҐr helbredseffekten
af partikler fra forskellige kildetyper вЂ“ dvs. hvorvidt forbrГ¦ndingspartikler er mere
sundhedsskadelige end landbrugspartikler, lokalt emitterede partikler er mere sundhedsskadelige
end fjerntransporterede partikler, og primГ¦re partikler er mere sundhedsskadelige end sekundГ¦re
partikler?
Svar: I den sidste hГҐndfuld ГҐr har jeg diskuteret dette indgГҐende med isГ¦r Torben Sigsgaard og
Jakob Hjort BГёnlГёkke, og de mener fortsat ikke, at der er videnskabeligt belГ¦g for andet, end pГҐ
nuvГ¦rende tidspunkt at skГ¦re partikler fra forskellige kildetyper over en kam, hvad angГҐr deres
sundhedsskadelige effekt.
Som udgangspunkt mГҐ vi derfor antage, at alle partikler er lige sundhedsskadelige, idet der ikke
eksisterer nogen entydig og sikker epidemiologisk viden om det modsatte.
For at indkalkulere den sandsynlige forskel i helbredsrisici for hhv. primГ¦re og sekundГ¦re partikler,
antages det som en hypotese i nogle fГёlsomhedsanalyser - bl.a. i (Brandt et al. 2011a) - at
mortaliteten ifm. primГ¦re partikler skal ganges med 1,3 (dvs. er 30 % mere sundhedsskadelige end
de sekundГ¦re), og at mortaliteten ifm. sekundГ¦re partikler (f.eks. partikler dannet fra ammoniak fra
landbruget) tilsvarende skal multipliceres med 0,7. PГҐ denne mГҐde kan forskerne bag EVA-systemet
Side 89 af 109
undersГёge modellens fГёlsomhed ved at sundhedsgraduere partikler fra forskellige kildetyper, eller
formuleret pГҐ en anden mГҐde kan forskerne, via EVA-modellen, danne sig et indtryk af de
forskellige partikeltypers indbyrdes sundhedsskadelige effekt. Problemet er bare, at de 30 % er et
forholdsvist tilfГ¦ldigt fastsat tal (som stammer fra NEEDS projektet (NEEDS 2012)), idet der
endnu mangler meget forskning, fГёr man prГ¦cist kan sundheds-graduere partikler for eksempelvis
deres kemiske indholdsstoffer. Derfor er en undersГёgelse af, hvor sundhedsskadelige partikler fra
forskellige kildetyper er, og hvor sundhedsskadelige de enkelte stoffer pГҐ partiklerne er, efter
Brandts opfattelse, et afgГёrende forskningsspГёrgsmГҐl lige nu.
Der er kun publiceret enkelte korte undersГёgelser, som har eftervist, at primГ¦re partikler er mere
sundhedsskadelige end sekundГ¦re partikler, sГҐ forskerne mangler sГҐledes videnskabelig
dokumentation for langtidseffekterne. Andre kortere undersГёgelser viser, at der ikke er nogen
signifikant forskel pГҐ primГ¦re og sekundГ¦re partiklers negative sundhedseffekt. Derfor er det ikke
muligt at foretage hГҐndfaste konklusioner over korttidseffekterne forГҐrsaget af partikler fra
forskellige kilder og fra primГ¦re kontra sekundГ¦re partikler.
I (Brandt et al. 2011a: 29-33) er der et review, hvor Torben Sigsgaard og Jakob Hjort BГёnlГёkke
giver deres bedste bud pГҐ, hvad man lige nu ved om partiklernes sundhedsskadelige effekt.
Spm. 4: Men kan man ikke rent darwinistisk sige, at der altid har vГ¦ret partikler i luften
(eksempelvis ammoniumpartikler), og at vi mГҐske er bygget til at modstГҐ dette, som vi
sandsynligvis altid har vГ¦ret udsat for i stГёrre eller mindre omfang?
Svar: Som nГ¦vnt, er det videnskabeligt evident, at mennesker dГёr af partikulГ¦r luftforurening, men
i relation til langtidseffekterne kan dette, ud fra et rent darwinistisk perspektiv, vГ¦re underordnet,
idet dГёden overvejende indtrГ¦ffer lГ¦nge efter, at mennesket har formeret sig.
Spm. 5: Hvad vil du svare de kritikere, som mener, at der ikke er meget logik i, at partikler, som er
transporteret tusindvis af kilometer med vinden og muligvis er blevet omdannet i atmosfГ¦ren,
skulle vГ¦re lige sГҐ sundhedsskadelige, som partikler der lige er emitteret i nГ¦romrГҐdet?
Svar: Denne graduering stiller Brandt videnskabeligt spГёrgsmГҐlstegn ved. Det er hans opfattelse, at
der, for den enkelte partikels vedkommende, ikke er nogen sundhedsmГ¦ssig forskel pГҐ, om den er
langtransporteret eller emitteret i lokalomrГҐdet. Sundhedsvidenskabeligt kan man med stГёrre
sandsynlighed skelne mellem, om partiklerne er primГ¦re eller sekundГ¦re, samt hvilke kemiske
stoffer partiklerne bestГҐr af. Desuden spiller fortyndingsfaktoren en sundhedsmГ¦ssig betydelig
rolle. Men en sekundГ¦r partikel bliver eksempelvis ikke mindre sundhedsskadelig af at blive
transporteret flere tusinde kilometer gennem atmosfГ¦ren.
Desuden er det, ifГёlge Brandt, vigtigt at understrege, at ca. 80 % af koncentrationsniveauet af PM2,5
og PM10 importeres fra nГ¦rliggende europГ¦iske lande som eksempelvis England, Tyskland,
Holland og Belgien. De 80 % for bГҐde PM2,5 og PM10 er et estimat, som Institut for MiljГёvidenskab
har beregnet sig frem til via utallige studier og projekter. Senest i (Brandt et al. 2011), hvor
sundhedseffekterne fra alle kilder og fra danske kilder estimeres og sammenlignes. Dog skal man
vГ¦re opmГ¦rksom pГҐ, at importandelen pГҐ de 80 % er en tommelfingerregel, som bГҐde varierer en
del fra ГҐr til ГҐr pga. vejret, samt i hГёj grad efter hvor i landet der mГҐles.
Af de resterende 20 % af koncentrationsniveauet af PM2,5, som emitteres i Danmark, stammer ca. Вј
fra individuel trГ¦fyring, hvilket Brandt specifikt har beregnet via EVA-modellen, idet DRвЂ™s
Detektorredaktion efterspurgte et estimat over denne andels stГёrrelse forud for et interview i
Side 90 af 109
november 2011. IfГёlge Brandts beregninger stammer gennemsnitligt 5 % af koncentrationen af
PM2,5 fra brГ¦nderГёgsforurening pГҐ dansk jord. Dette tal er imidlertid et gennemsnitstal for hele
landet, sГҐ i byzone vil andelen af PM2,5 fra brГ¦ndeovne o.l. gennemsnitligt vГ¦re betydeligt hГёjere
(op til ca. 15 %).
Spm. 6: Hvis man tager udgangspunkt i den S-formede dosis-respons kurve, sГҐ burde der ikke vГ¦re
nogen nГ¦vnevГ¦rdige sundhedseffekter i den lave ende af вЂ™partikelkoncentrations-aksenвЂ™, hvad
angГҐr eksempelvis brГ¦nderГёgspartiklerne. Kan du uddybe din viden om denne problematikвЂ¦?
Svar: I forhold til PM2,5 sГҐ er der forskningsmГ¦ssig evidens for at sige det modsatte. Dvs. at der
ikke er nogen nedre koncentrationsgrГ¦nse for en negativ sundhedseffekt (MiljГёstyrelsen 2008: 84).
Desuden er der for PM2,5 et ligefrem proportionalt forhold mellem koncentrationsniveauet og
sundhedseffekten (eksempelvis mortaliteten). Dosis-responskurven for PM2,5 er sГҐledes ikke Sformet, men udgГёr derimod en ret linje, der gГҐr gennem 0,0.
Den S-formede dosis-responskurve er derimod en arbejdshypotese, som bl.a. miljГёmedicinere
arbejder med, idet den S-formede kurve passer med, at linjen ikke blot kan fortsГ¦tte opad i det
uendelige, fordi alle pГҐ et tidspunkt dГёr, nГҐr de sundhedsskadelige luftforureningsniveauer bliver
tilstrГ¦kkeligt hГёje, og at effekterne er mindre ved lavere koncentrationer.
BeregningsmГ¦ssigt i eksempelvis EVA-systemet, udgГёr en S-formet dosis-responskurve ikke noget
problem, idet enhver kurveform kan indprogrammeres i det computerbaserede modelsystem.
Grunden til, at mange grГ¦nsevГ¦rdier for luftforurening ikke er tilnГ¦rmelsesvist nul, er ifГёlge
Brandt, at langt de fleste grГ¦nsevГ¦rdier (som eksempelvis er fastsat pГҐ EU-niveau) er politisk
fastlagt ud fra, hvad det er realistisk at komme ned pГҐ i eksempelvis mange stГёrre byer. Hvis
grГ¦nsevГ¦rdierne for f.eks. PM2,5 (men ogsГҐ mange andre luftforureningsparametre som f.eks. O3)
skulle fastsГ¦ttes ud fra den videnskabelige viden om sundhedseffekterne i lavdosiseksponeringsomrГҐdet, skulle grГ¦nsevГ¦rdien sГ¦ttes meget tГ¦t pГҐ nul eller i hvert fald relativt lavt.
Derfor er der ogsГҐ en klar tendens til, at grГ¦nsevГ¦rdierne sГ¦nkes med ГҐrene, fordi
luftforureningsniveauerne falder i byerne, og det derfor bliver realistisk ikke at overskride de lavere
grГ¦nsevГ¦rdier i de stГёrre byer. De politisk fastsatte grГ¦nsevГ¦rdier er, ifГёlge Brandt, sГҐledes ofte
ikke primГ¦rt fastsat ud fra den sundhedsvidenskabelige evidens, men derimod politisk fastsat ud fra
bl.a. lobbypres og pragmatiske hensyn. Med sidstnГ¦vnte menes, at politikerne i realiteten
fastlГ¦gger, hvor stor en andel af befolkningen, der skal lide af luftvejsbesvГ¦r, som fГёlge af
fastsГ¦ttelsen af isГ¦r de juridisk bindende grГ¦nsevГ¦rdier.
Spm. 7: Hvad er dine kommentarer til, hvorvidt man via et stort landsdГ¦kkende epidemiologisk
studie af den samlede luftforurening og alle tilhГёrende forureningsparametre for ca. 30-50 mio. kr.
relativt prГ¦cist vil kunne bestemme bl.a. mortaliteten forГҐrsaget af eksempelvis
brГ¦nderГёgsemissionen i Danmark?
Naturligvis under forudsГ¦tning af, at man fГҐr implementeret et landsdГ¦kkende
skorstensfejerregister. Registeroplysningerne kunne sГҐ ideelt set indbefatte fГёlgende oplysninger
(som skorstensfejeren kan indhente ved selvsyn og samtale med fyrbГёderen):
1. PГҐ hvilke adresser forefindes der hvor mange aktive individuelle trГ¦fyrende enheder.
2. Et meget groft skГёn over hvor store mГ¦ngder trГ¦, som hver enkelt enhed afbrГ¦nder pГҐ
ГҐrsbasis.
Side 91 af 109
3. Et tilsvarende groft skГёn over den enkelte enheds miljГёperformance ud fra fГёlgende
parametre:
a. Selve forbrГ¦ndingsenheden (type, inkl. alder og eventuelt miljГёmГ¦rke, luftspjГ¦ld og
efterforbrГ¦ndingskammer).
b. Skorstenskonditioner (rГёrdimensionering, isolering, hГёjde, placering,
tilsodningstilstand og evt. kineserhat).
c. Fyringsvaner (eksempelvis nГ¦vnte sodmГ¦ngde i skorstenen, som afhГ¦nger af trГ¦ets
fugtighedsprocent, lufttilfГёrsel, indfГёdsmГ¦ngden ad gangen, optГ¦ndingsteknik, om
der fyres med affaldsprodukter som f.eks. malet eller imprГ¦gneret trГ¦, reklamer,
mГ¦lkekartoner og tilsvarende).
Samt under forudsГ¦tning af at der udfГёres et tilstrГ¦kkeligt antal kampagnemГҐlinger til at validere
spredningsmodellen, og hvor der i mГҐleomrГҐdet foretages spГёrgeskemaundersГёgelser for at fГҐ
yderligere oplysninger om ovennГ¦vnte fyringskonditioner.
Svar: Hvis det skulle lykkes at skaffe 30-50 mio. til et sГҐdant landsdГ¦kkende fuldskala epi-studie
af den samlede luftforurening og alle forureningsparametrene, sГҐ ville et sГҐdant center kunne udfГёre
helt unikke epi-studier. Mit gГ¦t er, at sГҐdan en undersГёgelse vil blive et af de mest citerede studier i
verden inden for sit felt, fordi Danmark, ifГёlge Brandt, har verdens bedste forudsГ¦tninger for at lave
absolut topforskning inden for luftforureningsrelaterede epi-studier. Dette skyldes, at Danmark har
verdens mest udbyggede og detaljerede registre over befolkningen, herunder bl.a. cpr-registeret og
diverse dГёdsfalds-, sygdoms- og indlГ¦ggelsesregistre, som gГҐr tilbage til 1950вЂ™erne. Endelig formГҐr
Institut for MiljГёvidenskab nu at udarbejde computermodeller, der indeholder alle relevante
luftforureningsparametre, har en relativ hГёj oplГёsning, og efterhГҐnden har opnГҐet et tilstrГ¦kkeligt
hГёjt niveau til at vГ¦re egnet til anvendelse ifm. et sГҐdant landsdГ¦kkende epi-studie.
Mere konkret udfГёres det luftforureningsrelaterede epi-studie via modelberegninger med en ekstrem
hГёj oplГёsning over Danmark for hvert enkelt forureningsparameter. Computermodellerne regner pГҐ
oplysninger, som rГ¦kker flere ГҐrtier tilbage. Modellerne er bygget op omkring oplysninger om
nГ¦sten ethvert punkt i Danmark, og hvert punkt karakteriserer for koncentrationerne for alle
partiklerne igennem ГҐrtier. Det er i sagens natur et enormt talmateriale. NГҐr sГҐ fГёrnГ¦vnte nationale
dГёdeligheds- sygeligheds- og indlГ¦ggelsesregistre samkГёres med alle luftforureningsdataene, sГҐ kan
et hold af sГ¦rdeles kompetente statistikere gГҐ ind og finde alle mulige sammenhГ¦nge for alle de
nГ¦vnte datatyper. Via omtalte omfattende og landsdГ¦kkende epi-studie, er det muligt at opnГҐ en
fuld tilstrГ¦kkelig statistisk signifikans, hvilket - for mange af de hidtidige epi-studier - ikke har
vГ¦ret muligt i sufficient omfang. Epi-studiets stГёrste svaghed vil sandsynligvis blive, at modellen
вЂќkunвЂќ kan beregne udvalgte personers miljГёrelaterede sundhedstilstand, som funktion af hvor de har
boet, og eksempelvis ikke hvor de har arbejdet. Et andet problem ved et sГҐdant epi-studie er, at folk
en meget stor del af tiden befinder sig inden dГёre, og modellen tager вЂќkunвЂќ hГёjde for udendГёrs
koncentrationer og ikke for den indendГёrs eksponering, som godt kan afvige en del for en rГ¦kke
forureningsparametre som eksempelvis ultrafine sodpartikler. Et sГҐdant epi-studie vil netop kunne
beregne dosis-respons sammenhГ¦ngen eller mere prГ¦cist koncentration-respons sammenhГ¦ngen.
Desuden vil et sГҐdant landsdГ¦kkende epi-studie kunne supplere og forhГҐbentlig bekrГ¦fte
resultaterne af miljГёmedicinske toksikologiske studier.
De hidtil stГёrste udfГёrte epi-studier, som er udfГёrt i verden, er de to store klassiske epidemiologiske
studier af partikulГ¦r luftforurenings indvirkning pГҐ morbiditet og mortalitet. UndersГёgelseslokaliteterne er spredt ud over hele USA, og de to studier kaldes hhv. Harvard six cities studierne
(Dockery et al. 1993) og twenty cities studierne (Pope et al. 1995).
Side 92 af 109
IfГёlge Brandt er yderligere kampagnemГҐlinger i brГ¦ndeovnskvarterer kun nГёdvendige i det omfang,
det er hensigtsmГ¦ssigt at validere computermodellernes beregning af bl.a.
luftforureningskoncentrationerne.
Hvis man tager alle danskerne med i samme undersГёgelse, sГҐ er det, ifГёlge Brandt, ikke nГёdvendigt
at foretage supplerende tiltag for at eliminere confounderne (dvs. livstilsfaktorer og Гёvrige
miljГёpГҐvirkninger mv.).
DesvГ¦rre er der mange barrierer, der skal overvindes, fГёr det lykkes at fГҐ 30-50 mio. kr. i hus til et
sГҐdant landsdГ¦kkende epi-studie:
1. For det fГёrste pga. finanskrisen.
2. For det andet sГҐ er luftforureningsstudier ikke et sГ¦rligt prestigefyldt forskningsomrГҐde,
hvilket vanskeliggГёr en fГ¦lles international byrdefordeling af udgifterne til at omfattende
epi-studie (modsat astronomisk dyre grundforskningsstudier i Cern af eksempelvis Higgspartiklen og store universelle spГёrgsmГҐl).
3. For det tredje er det tvГ¦rfaglige Center for Energi, MiljГё og Sundhed (CEEH 2011) - med
bГҐde statistikere, fysikere, kemikere og lГ¦ger mv. - placeret вЂќpГҐ tvГ¦rsвЂќ af de klassiske
videnskaber. Dette betyder, at CEEH allerede i udgangspunktet afskГ¦res fra at sГёge
forskningsmidler hos en lang rГ¦kke puljer og fonde, som eksempelvis вЂ™Det Frie
ForskningsrГҐd вЂ“ Teknik og ProduktionвЂ™ (dvs. hos ingeniГёrerne), FNU (ForskningsrГҐdet for
Natur & Univers) og de strategiske forskningsrГҐd, idet sidstnГ¦vnte er delt op i sundhed og
energi, som hhv. er af den opfattelse, at der er for meget energi & miljГё og for meget
sundhed i projektet. Derfor mangler der en tvГ¦rfaglig kasse inden for CEEHвЂ™s felt, som
fГёrhen eksisterede, men nu er skГҐret vГ¦k.
IfГёlge Brandt virker det ulogisk, at det er sГҐ vanskeligt at sГёge forskningsmidler til at afdГ¦kke
luftforureningens sundhedseffekter, nГҐr der eksempelvis er meget stГ¦rke indicier for, at
indbyggerne i Beijing i gennemsnit dГёr ca. 10 ГҐr fГёr tid alene pga. luftforureningen, samt at
luftforureningen sandsynligvis udgГёr det mest sundhedsskadelige forureningsproblem relateret til
det eksterne miljГё i Danmark. IfГёlge CAFE-studierne dГёr befolkningen i Danmark i gennemsnit 6-9
mГҐneder fГёr tid pga. luftforureningen, og i Benelux-landene dГёr befolkningen i gennemsnit ca. 3 ГҐr
fГёr tid (CAFE 2011).
Spm. 8: Hvilke kommentarer har du til de ca. 200 ГҐrlige dГёdsfald blandt danskerne, pga.
brГ¦nderГёgsforureningen emitteret fra dansk jord (MiljГёstyrelsen 2008: 89, Raaschou-Nielsen et al.
2002, Palmgren et al. 2001)?
Har du eller Institut for MiljГёvidenskab beregnet et ГҐrligt mortalitets-estimat eller вЂ“interval som
fГёlge af brГ¦nderГёgsforureningen i Danmark?
Svar: Ja, vi har foretaget sГҐdanne beregninger, og er nГҐet frem til fГёlgende:
1. Hvis vi forudsГ¦tter, at alle partikler er lige sundhedsskadelige, sГҐ dГёde ca. 270 danskere
ГҐrligt i ГҐr 2000 som fГёlge af brГ¦nderГёgsforureningen.
2. Siden da er emissionerne fra individuel trГ¦fyring steget med ca. 80 %, sГҐ hvis mortalitetsestimatet fremskrives lineГ¦rt, er vi sГҐledes i dag oppe pГҐ knap 500 ГҐrlige dГёdsfald blandt
danskerne pga. brГ¦nderГёgsforureningen fra dansk jord.
3. Hvis man sГҐ graduerer ift., at de primГ¦re partikler hГёjst sandsynligt er mere
sundhedsskadelige end de sekundГ¦re, sГҐ bГёr man lГ¦gge ca. 30 % til, og er herefter oppe pГҐ
Side 93 af 109
groft estimeret lige godt 600 ГҐrlige dГёdsfald blandt danskerne pga. den indenlandske
brГ¦nderГёgsforurening. Denne tredobling, set i forhold til de ca. 200 ovennГ¦vnte dГёdsfald,
illustrerer bl.a., hvor stor usikkerhed der pt. hersker vedr. beregningen af et ГҐrligt
mortalitets-estimat grundet brГ¦nderГёgsforureningen i Danmark. Dog vil Brandt anslГҐ, at
mortalitets-estimatet hГёjst sandsynligt befinder sig i denne stГёrrelsesorden.
4. Brandt er helt enig med Torben Sigsgaard i, at det, videnskabeligt set, er mest redeligt og
lГёdigt at fremlГ¦gge mortalitet - forГҐrsaget af bl.a. brГ¦nderГёgsforurening - som et
usikkerheds-interval. Brandt vil ud fra det mest kvalificerede skГёn/bud, som forskerne pt.
kan beregne, antage, at et sted mellem 250-750 eller mГҐske snarere 200-1.000 danskere
hvert eneste ГҐr dГёr fГёr tid pga. brГ¦nderГёgsemissionerne fra dansk jord. Under alle
omstГ¦ndigheder er Brandt overbevist om, at det ГҐrlige faktiske mortalitetstal hГёjst
sandsynligt er hГёjere end 200 ГҐrlige dГёdsfald grundet brГ¦nderГёgsforureningen. Det er
imidlertid vigtigt at vГ¦re opmГ¦rksom pГҐ, at ingen af ovennГ¦vnte mortalitets-estimater
endnu er publicerede.
Spm. 9: Jeg kan forstГҐ, at ovennГ¦vnte mortalitets-estimater inden for brГ¦nderГёgsomrГҐdet ikke er
baseret pГҐ forskning, som I (endnu) har publiceret. Har Institut for MiljГёvidenskab eller CEEH
planer om at foretage en sГҐdan forskning og efterfГёlgende publicering inden for den nГ¦rmeste
fremtid?
Svar: Nej desvГ¦rre, for Institut for MiljГёvidenskab er stort set et 100 % privat- eller eksternt
finansieret foretagende. De eneste faste midler, som Institut for MiljГёvidenskab modtager, er til det
faste rutinemГ¦ssige mГҐlestationsnetvГ¦rk kaldet NOVANA. Dvs. at Institut for MiljГёvidenskab som
tidligere sektorforskningsinstitution aldrig har haft og stadig ikke har frie (grund)forskningsmidler
til rГҐdighed. Derfor er Institut for MiljГёvidenskab nГёdsaget til at sГёge alle de potentielle
forskningsmidler/-puljer (alias smГҐ politisk fastsatte cigarkasser), som vi kan komme i nГ¦rheden af.
DesvГ¦rre er der intet, der tyder pГҐ, at det inden for den nГ¦rmeste fremtid vil vГ¦re muligt at sГёge
om og fГҐ penge i hus til forskning i brГ¦nderГёgsforureningens sundhedsskadelige effekter. Dette til
trods for, at MiljГёstyrelsen, med rette, har fokus pГҐ brГ¦nderГёgsforureningen. Problemet i denne
forbindelse er, at alle styrelser hvert eneste ГҐr beskГ¦res med 2 %, og sГҐ vidt Brandt er orienteret, sГҐ
er alle styrelser blevet beskГҐret med yderligere 5 %, fordi der skulle skaffes penge til fradrag til
rengГёring i hjemmet, samt fradrag til efterisolering og anden vedligeholdelses- eller
forbedringsarbejde pГҐ boligen. Dvs. at nedskГ¦ringsspiralen for den miljГёrelaterede
centraladministration вЂ“ der i voldsomt omfang blev igangsat i 2001 - fortsГ¦tter under den nye
regering.
Spm. 10: Hvad er din opfattelse af, hvorvidt eller i hvilket omfang ny forskningsrelateret viden pГҐ
miljГёomrГҐdet historisk set efterfГёlgende har fГёrt til effektiv regulering af omrГҐdet?
Svar: Det er min miljГёhistoriske opfattelse, at ny forskningsbaseret viden om forurening o.l. siden
1970вЂ™erne pГҐ et eller andet tidspunkt har resulteret i regulering, som har gjort en positiv forskel pГҐ
miljГёforholdene i eller uden for Danmark. Eksempelvis har der, pГҐ luftforureningsomrГҐdet, fundet
en sГ¦rdeles positiv udvikling sted inden for regulering og rensning mv. Det er dog vigtigt at holde
sig for Гёje, at det langt fra er givet, at ny videnskabelig erkendelse automatisk afstedkommer
politisk handling i form af effektive reguleringstiltag. Dog er ny videnskabelig indsigt, ifГёlge
Brandt, langt overvejende en forudsГ¦tning for, at der kan handles politisk pГҐ et givent omrГҐde.
Spm. 11: Set i lyset af diskussionen om, hvorvidt det hovedsageligt er forurenings-peaksвЂ™ene i
eksempelvis mindre byer med mange aktive brГ¦ndeovne, som udgГёr det betydeligste
sundhedsproblem ifm. brГ¦nderГёgsforurening, vil du sГҐ vurdere, at det vil vГ¦re mest oplagt at
Side 94 af 109
anvende OML-Multi eller DEHM computermodellen (DEHM 2011) til at beregne
brГ¦nderГёgsforureningen i Danmark?
Svar: OML-Multi har en rГ¦kkevidde pГҐ 20 km. Desuden er det min opfattelse eller antagelse, at det
ikke er forurenings-peakene, som udgГёr det sundhedsrelaterede hovedproblem i relation til
brГ¦nderГёgsimmissionen i Danmark. Denne antagelse bygger jeg pГҐ, at jeg endnu ikke har set et
tilstrГ¦kkeligt overbevisende videnskabelig dokumentation for, at det er peaksвЂ™ene, der udgГёr det
sundhedsmГ¦ssige hovedproblem, hvilket understГёttes af samtaler med Jakob BГёnlГёkke. I lyset af
ovennГ¦vnte er det min opfattelse, at det vil vГ¦re mest oplagt at anvende DEHM-modellen. Det
eneste, der hersker hГҐrd evidens for, hvad angГҐr peaksвЂ™ene, er, at ГҐrsmiddelvГ¦rdierne af partikulГ¦r
luftforurening medfГёrer mortalitet og morbiditet. Der er endnu ikke, efter Brandt opfattelse,
tilstrГ¦kkelig hГҐndfast evidens for, at forurenings-peaksвЂ™ene ifm. brГ¦nderГёgsforureningen udgГёr et
sГҐ betydeligt sundhedsskadeligt forureningsproblem, at det giver mening at anvende OML-Multi
frem for DEHM-modellen. Men en af de videnskabelige hypoteser peger pГҐ, at de
brГ¦nderГёgsrelaterede peaks sundhedsmГ¦ssigt er vigtige. En anden arbejdshypotese er, at det ikke er
partiklerne i sig selv, der medfГёrer helbredsskader. Derimod er det de sundhedsskadelige stoffer,
som ofte klГ¦ber til overfladen som f.eks. dioxin, PAH, tungmetaller osv., men dette ved forskerne
heller ikke med sikkerhed. Der er dog en rГ¦kke korttidsstudier - samt nogle medicinske studier der
fokuserer pГҐ DNA-skader - som understГёtter sidstnГ¦vnte arbejdshypotese. Disse videnskabelige
studier kan, ifГёlge Brandt, endnu kun betragtes om indicier, og ikke som sikker viden om de
generelle sundhedseffekter. Studierne kan bidrage til en forstГҐelse af problemerne, samt et
pejlemГ¦rke for, hvor problemerne befinder sig, men der er ikke videnskabeligt belГ¦g for at sige, at
det er den endelige sandhed endnu.
Spm. 12: Set i forhold til andet led i forureningskГ¦den, der omhandler spredning og eventuel
atmosfГ¦risk omdannelse af brГ¦nderГёgsemissionerne, hvilke usikkerhedsaspekter bГёr man have
sГ¦rligt fokus pГҐ, fordi disse har den stГёrste indvirkning pГҐ, hvilket mortalitets-estimat som
forskerne i sidste ende beregner sig frem til?
Svar: Hvis man kikker pГҐ hele luftforureningskГ¦den, sГҐ er der usikkerheder forbundet med hvert
eneste af de seks led. Det er her centralt at vГ¦re opmГ¦rksom pГҐ, at det er sГ¦rdeles vanskeligt at
foretage en samlet usikkerhedsvurdering af hele kГ¦den og dermed af det endelige ГҐrlige mortalitetsestimat blandt danskerne foranlediget af brГ¦nderГёgsforureningen emitteret fra dansk jord. Dette vil
vГ¦re et kГ¦mpe projekt i sig selv, idet man nГёje mГҐ gГҐ ind og analysere og vurdere hvert enkelt led i
kГ¦den. Desuden vil der vГ¦re led i kГ¦den, hvor det ikke er muligt at foretage et kvalificeret
usikkerhedsestimat.
Hvis du ser specifikt pГҐ spredningsmodellerne, sГҐ er disse, ifГёlge Brandt, nu blevet relativt prГ¦cise
og modne med hensyn til fysik og kemi samt selve indholdet, idet Institut for MiljГёvidenskab (fГёr
DMU) har arbejdet med at udvikle og forbedre disse modeller i de sidste godt 20 ГҐr. Ifm.
ГҐrsmiddelvГ¦rdien, sГҐ kan der - i relation til spredningsberegningerne - godt vГ¦re en usikkerhed pГҐ
+/- 30 %, men denne usikkerhed stammer i hГёj grad fra emissionsopgГёrelserne, der netop har en
usikkerhed pГҐ +/- 30.
Dvs. at usikkerhederne ifm. spredningsmodellerne primГ¦rt propagerer fra emissionsopgГёrelserne,
ifГёlge Brandt, og sandsynligvis kun i mindre omfang fra modellerne.
Dog er det vigtigt at vГ¦re opmГ¦rksom pГҐ, at der ogsГҐ er usikkerhed forbundet med beregningen af
den atmosfГ¦riske transport samt ifm. de kemiske processer i atmosfГ¦ren. Imidlertid kan nogle af de
nГ¦vnte usikkerheder opveje hinanden.
Side 95 af 109
Det er dog centralt at vГ¦re opmГ¦rksom pГҐ, at Г©n ting er, hvor stor en usikkerhed, der er pГҐ modellen
i dens beregning af den totale ГҐrsmiddelvГ¦rdi, men mange af de beregninger, som eksempelvis
foretages med EVA-systemet er scenarier, hvor man kan vГ¦lge at fokusere pГҐ emissionsbidraget fra
individuel trГ¦fyring i Danmark. Usikkerheden ifm. scenarierne er helt anderledes, end
usikkerhederne ifm. f.eks. EVA-modellens beregning af den totale ГҐrsmiddelvГ¦rdi for f.eks. PM2,5.
Det er meget vanskeligt at estimere en absolut usikkerhed pГҐ resultatet af en sГҐdan
scenarieberegning. Man kan foretage nogle fГёlsomhedsstudier, men dette parameter kan ikke rigtig
sammenlignes med selve computermodellernes samlede usikkerheder. Derfor tror Brandt ikke, at
det er muligt at foretage en samlet usikkerhedsvurdering af eksempelvis EVA-modellen, hvis
modellen anvendes til at foretage en scenarieberegning af det ГҐrlige mortalitets-estimat forГҐrsaget af
brГ¦nderГёgs-emissionen fra dansk jord.
Problemet er, at det ikke er muligt at validere et scenarie 100 %, idet dette eksempelvis ville krГ¦ve,
at alle landets brГ¦ndeovne med et fingerknips kunne fjernes og genindsГ¦ttes, mens de
meteorologiske forhold eksempelvis holdes konstant.
Det man metodisk kan gГёre, for at minimere modellernes usikkerhed, er at foretage en masse Monte
Carlo-simuleringer. Dette har Institut for MiljГёvidenskab endnu ikke gjort, idet det krГ¦ver tusindvis
af beregninger, som igen krГ¦ver forskningsmidler at udfГёre. SГҐdanne Monte Carlo-simuleringer vil
dog ikke kunne beregne usikkerheder, som skyldes, at der simpelthen er nogle vigtige processer,
som slet ikke er indprogrammeret i den pГҐgГ¦ldende model. Derfor har usikkerhedsberegninger via
Monte Carlo-metoden ogsГҐ sine betydelige begrГ¦nsninger.
NГҐr resultaterne fra Institut for MiljГёvidenskabs beregningsmodeller sammenlignes med
eksempelvis CAFE-studierne, hvad angГҐr dГёdelighedstal for hele Europa, sГҐ nГҐr de to modeller вЂ“
uafhГ¦ngigt af hinanden - frem til ca. samme beregningsresultat. Brandt vil imidlertid mene, at
Institut for MiljГёvidenskabs beregningsmodeller er langt mere prГ¦cise, end de metoder der ligger
bag CAFE-beregningerne. Dette skyldes, at Brandt og hans kolleger har udviklet en metode med
langt mindre вЂ™stГёjвЂ™, end hvad CAFE-metoderne kan prГ¦stere.
Men igen Institut for MiljГёvidenskab kan ikke gГҐ ind og validere eksempelvis EVA-modellens
beregningsresultater, men kun optimere matematikken, fysikken og kemien i modellen, og
sammenligne modellens beregningsresultater med lignende modeller, udarbejdet af andre forskere i
eller uden for Europa.
Hvis man sammenligner brГ¦nderГёgsforurening med trafikal forurening, sГҐ findes der pГҐ
sidstnГ¦vnte omrГҐde bedre og mere detaljerede opgГёrelser, som er udfГёrt over en lГ¦ngere ГҐrrГ¦kke.
Derfor vil mortalitets-estimaterne for den trafikale forurening sandsynligvis vГ¦re behГ¦ftet med lidt
mindre usikkerhed.
PГҐ den anden side har DMUвЂ™s gamle systemanalyseafdeling (SYS) arbejdet med emissioner fra
brГ¦ndeovne o.l. netop ud fra lokale skorstensfejerregistre. SYS har herved vist, at det pГҐ denne
mГҐde kan lade sig gГёre at udarbejde gode registre og solide emissionsopgГёrelser med relativ hГёj
nГёjagtighed og prГ¦cision. Dog har SYS (endnu) ikke har haft Гёkonomiske midler til at udbrede
konceptet til hele landet.
Side 96 af 109
13.3.3 KONCENTRERET REFERAT AF INTERVIEW D. 15/12-11 MED
DR.SCIENT., PH.D., SENIORFORSKER, SEKTIONSLEDER OG MILJГ�INGENIГ�R
OLE HERTEL, INSTITUT FOR MILJГ�VIDENSKAB, AARHUS UNIVERSITET OG
ADJUNGERET PROFESSOR VED ENSPAC, ROSKILDE UNIVERSITET
Spm. 1: Torben Sigsgaard mener, at det er miljГёvidenskabens evige forbandelse (set bl.a. i en
Lomborg kontekst), at videnskabsfolk er skolet til at prГ¦sentere usikkerhedsbetonede estimater, idet
der ellers oftest ikke er tale om redelig, lГёdig og metodisk transparent videnskab. Grunden til, at det
er en forbandelse, er, at mange politikere sГҐ ikke tГёr handle pГҐ den umiddelbart meget usikre viden.
Kender du et rammende citat for, at denne fremlГ¦ggelse af usikkerheder har en betydelig og mГҐske
ligefrem lammende indvirkning pГҐ den politiske beslutningsproces inden for dit forskningsomrГҐde вЂ“
eksempelvis inden for brГ¦nderГёgsforurening?
Svar: En af mine yndlingscitater i denne forbindelse er af Albert Einstein:
вЂќKeep it simple, but not too simple.вЂќ (Wikiquote 2012)
Dvs. at man ikke skal gГёre tingene mere komplicerede, end de i realiteten er, men samtidig skal
man have tilstrГ¦kkelig mange data med i sin analyse til, at det giver mening. I Institut for
MiljГёvidenskab arbejder vi metodisk ofte efter at finde sammenhГ¦nge ud fra det simplest mulige
datamateriale, der giver sammenhГ¦ngen. Hvis dette sГҐ ikke lykkedes, er vi nГёdt til at gГҐ et step
videre i vores nuancering ved at Гёge datamГ¦ngden og dermed kompleksiteten osv. osv., indtil vi
eventuelt finder en sammenhГ¦ng.
Dette hГ¦nger meget godt sammen med reduktionistisk videnskabeliggГёrelse, og understГёtter ogsГҐ
nГёdvendigheden af hele tiden at have overblik, og dermed kontrol over det man arbejder med.
Ellers taber man, som forsker, ofte trГҐden i sit arbejde, og mister fГёlingen med 100% at vide, hvad
dataene i projektet viser.
Spm. 2: Er det efter din faglige vurdering korrekt, nГҐr MiljГёstyrelsen i (Larsen & von Hessberg
2010) skriver, at der ift. mortalitets-estimeringen grundet brГ¦nderГёgsforureningen hersker stГёrst
usikkerhed ift. estimeringen af dosis-respons sammenhГ¦ngen og eksponeringen (som igen falder
tilbage pГҐ usikkerheden omkring udlednings-estimaterne af brГ¦nderГёg i relation til Force
TechnologyвЂ™s rapport (Evald 2010))?
Svar: Ja, det er jeg helt enig i.
Som bekendt er det Institut for MiljГёvidenskabs store Гёnske og hГҐb at kunne skaffe Гёkonomiske
midler til et stort landsdГ¦kkende epidemiologisk studie af luftforureningens helbredseffekter i
Danmark. FormГҐlet med dette epi-studie er relativt prГ¦cist at estimere immission-respons
sammenhГ¦ngen, for herved bl.a. nogenlunde prГ¦cist at kunne estimere, hvor stor en mortalitet og
morbiditet blandt danskerne, som brГ¦nderГёgs-emissionen fra dansk jord forГҐrsager.
I forbindelse med at man udfГёrer et stГёrre epi-studie af luftforureningen i Danmark, er det helt
centralt at kunne fastsГ¦tte en forholdsvis prГ¦cis og nГёjagtig eksponeringsprofil af den danske
befolkning. I denne forbindelse er det bl.a. helt afgГёrende i betydeligt omfang at fГҐ reduceret
usikkerheden ifm. forureningskГ¦dens svageste led. I relation til brГ¦nderГёgsforureningen udgГёr det
svageste led i kГ¦den det fГёrste led, dvs. estimeringen af emissionen. Grunden hertil er bl.a., at den
Side 97 af 109
store usikkerhed, ifm. dette fГёrste led, propagerer videre ud i forureningskГ¦den for i modsatte ende
af kГ¦den tilsvarende af Гёge usikkerheden i relation til mortalitets-estimatet.
SГҐ hvis vi ikke tror pГҐ, at man sundhedsmГ¦ssigt kan skГ¦re alle partikeltyper over Г©n kam, uanset
deres kemiske sammensГ¦tning og kildeoprindelse, sГҐ er Institut for MiljГёvidenskab nГёdt til fГёrst at
fastlГ¦gge en relativ pГҐlidelig og gyldig eksponeringsprofil, og herefter foretage et stort
landsdГ¦kkende epi-studie til fastlГ¦ggelse af en langt mere nuanceret immission-respons
sammenhГ¦ng for de enkelte luftforureningsparametre.
Ifm. epi-studiet og immission-respons estimeringen kan forskerne vГ¦lge at undersГёge for en lang
rГ¦kke forskellige markГёrer i en enkelt brГ¦nderГёgssГ¦son eller to. Desuden kan forskerne vГ¦lge at
undersГёge helt ned pГҐ adresseniveau, eller for et specifikt beboelseskvarter med ca. samme
luftforurenings-eksponering.
Foruden at se pГҐ hvor lГ¦nge folk har boet pГҐ adressen, og samkГёre dette med diverse registre (vedr.
cpr, dГёd, sygdom, indlГ¦ggelse osv.), sГҐ kan forskerne vГ¦lge at undersГёge en markГёr for udvikling
af eksempelvis cancer. En sГҐdan markГёr kunne f.eks. vГ¦re dna-skader i hvide blodlegemer, som
medfГёrer stГёrre oxidativ skade pГҐ de hvide blodlegemer, der igen forГёger risikoen for udvikling af
krГ¦ft. Forskerne kan ogsГҐ vГ¦lge at fokusere pГҐ korttidseffekterne ved eksempelvis at undersГёge for
forhГёjet blodtryk, eller undersГёge indlГ¦ggelsesmГёnsteret i relation til eksempelvis hjertekarsygdomme og lungesygdomme (KOL, astmaanfald mv.).
Spm. 3: Har du et konkret forslag til, hvorledes jeg kan konkretisere projektdesignets metodiske
fremgangsmГҐde?
Svar: Hvis du skal foretage en kritisk analyse af dit udvalgte mortalitets-estimats relevans for
danske forhold, sГҐ mener jeg, at du skal gГҐ helt bag om estimatet ved at undersГёge, hvordan den
konkrete eksponeringsprofil er fremkommet, dvs. undersГёge om eksponeringsprofilen er
tilstrГ¦kkelig realistisk og trovГ¦rdig.
For eksponeringsprofilerne er det meget forskelligt, hvilken metode der er blevet anvendt i diverse
videnskabelige studier. Her anvender forskerne typisk computerbaserede spredningsmodeller som
RAINS/GAINS (ved IIASA instituttet i Г�strig - International Institute for Applied Systems
Analysis - (IIASA 2012)) og DEHM, som anvender en relativ grov oplГёsning i
eksponeringsprofilen. Dette betyder, at man ikke tilstrГ¦kkeligt nГёjagtigt kan bestemme
eksponeringen i nГ¦romrГҐdet tГ¦t ved kilden ved at anvende sГҐdanne storskalamodeller. Derfor kan
modeller som RAINS/GAINS og DEHM kun estimere relativ smГҐ immissionsforskelle for
eksempelvis PM2,5, men til gengГ¦ld inddrage meget store populationer, hvorved forskerne alligevel
nГҐr frem til meget store effektvurderinger i form af f.eks. helbredsomkostninger. Dette skyldes, at et
dГёdsfald sГ¦ttes til adskillige millioner kr., og hvis der er nogle hundrede af disse ud over landet
pga. brГ¦nderГёgsforureningen, sГҐ bliver summen heraf et relativt betydeligt milliardbelГёb.
Desuden kan du undersГёge, hvad det er for nogle dosis-respons sammenhГ¦nge, som er anvendt.
Typisk sГҐ kan stort set alle dosis-respons sammenhГ¦ngene inden for luftforurening spores tilbage til
de to banebrydende US-amerikanske epi-studier (Dockery et al. 1993, Pope et al. 1995), og de
opdateringer der er udfГёrt sidenhen, men disse opdateringer Г¦ndrer ikke ret meget ved estimaterne
publiceret i hhv. 1993 og 1995.
I det oprindelige studie af ГҐrlige dГёdsfald i Danmark pga. PM2,5-immissionen (Raaschou-Nielsen et
al. 2002) (som de ca. 200 ГҐrlige dГёdsfald i (MiljГёstyrelsen 2008: 89) baserer sig pГҐ), udfГёrte Hertel
Side 98 af 109
m.fl. вЂ“ med udgangspunkt i dosis-respons estimaterne fra (Dockery et al. 1993, Pope et al. 1995) en skalering ift. bystГёrrelse, og adderede herefter det regionale baggrundsniveau. Dette var en
meget simpel metode, som derfor ogsГҐ giver et relativt groft estimat af helbredseffekterne.
Spm. 4: Hvordan vil du stГёrrelsesordensmГ¦ssigt vГ¦gte brГ¦nderГёgsforurening og trafikal
forurening inden for luftforurening, set i forhold til mortalitet og morbiditet?
Svar: IfГёlge Hertel mangler der at blive udfГёrt et stГёrre epi-studie i Danmark, fГёr vi kan fastslГҐ, om
den trafikale forurening i Danmark er mere eller mindre sundhedsskadelig end
brГ¦nderГёgsforureningen i Danmark, opgjort i mortalitet og morbiditet.
Derfor er det pГҐ nuvГ¦rende tidspunkt forholdsvis spekulativt at udtale sig om, men man kan
naturligvis mene det ene eller det andet. Personligt er jeg af den opfattelse, at den trafikale
forurening er betydeligt mere sundhedsskadelig end brГ¦nderГёgsforureningen i Danmark.
Spm. 5: Hvad bygger du denne opfattelse pГҐ?
Svar: For brГ¦nderГёgsforureningens vedkommende, sГҐ stГҐr den fyringsintensive periode pГҐ i ca. 4
mГҐneder om ГҐret og hele fyringssГ¦sonen varer ca. 6 mГҐneder, hvor befolkningen eksponeres for
brГ¦nderГёgsforurening. Desuden er det min vurdering, at det er begrГ¦nset, hvor meget der fyres i
langt de fleste omrГҐder med kollektiv varmeforsyning. Bl.a. derfor er det hГёjst sandsynligt i nogle
relativt begrГ¦nsede omrГҐder, hvor der er et meget hГёjt niveau af brГ¦nderГёgsforurening. Det
kommer ogsГҐ an pГҐ, om en lille forГёgelse af partikelforureningen, der forekommer lГ¦ngere vГ¦k fra
et kvarter med intensiv brГ¦ndefyring, ogsГҐ har en betydelig negativ helbredseffekt.
Modsat er det Hertels vurdering, at en meget stor del af den danske befolkning er udsat for trafikal
forurening i et betydeligt helbredsmГ¦ssigt omfang.
Men som nГ¦vnt er det pГҐ nuvГ¦rende tidspunkt (forholdsvis) spekulativt at udtale sig om, hvorvidt
den trafikale forurening er betydeligt mere sundhedsskadelig end brГ¦nderГёgsforureningen i
Danmark eller omvendt, idet vi mangler videnskabelig valid dokumentation herom.
Spm. 6: Hvad angГҐr det beregningstekniske om, hvor mange tabte leveГҐr som Г©t for tidligt dГёdsfald
vurderes til at have pga. luftforureningen/brГ¦nderГёgsforureningen, sГҐ nГҐr CAFE-studierne frem til
tallet ca. 10,6, mens MiljГёstyrelsen nГҐr frem til ca. 6ВЅ tabte leveГҐr.
Hvad er din opfattelse af, hvilken metoder der ligger til grund for hhv. CAFE-studiernes og
MiljГёstyrelsens gennemsnitlige estimat?
Svar: Det man skal kikke pГҐ i denne sammenhГ¦ng er, hvordan epi-studierne udarbejdes. Dvs. hvor
mange negative helbredsudfald, der er tale om, og om der er en stГёrre risiko for et negativt
helbredsudfald, hvis man befinder sig i et hГёjeksponeringsomrГҐde sammenlignet med et
laveksponeringsomrГҐde.
Det man ser pГҐ helt konkret er inden for hvilke aldersgrupper, at der sker flest dГёdsfald. Hvis der
eksempelvis er mange svagelige i de yngre aldersgrupper, sГҐ drejer det sig (potentielt) om relativt
mange tabte leveГҐr pr. dГёdsfald. Omvendt kan man sige, at hvis den pГҐgГ¦ldende befolkning har en
forholdsvis lav forventet restlevetid, sГҐ vil et dГёdsfald ikke resultere i helt sГҐ mange tabte leveГҐr.
Endelig kan en befolkning med relativ ringe levevilkГҐr nemmere bukke under for sundhedsskadelig
luftforurening osv.
Side 99 af 109
Spm. 7: Hvis man skal graduere eller ranke forureningsparametrene i brГ¦nderГёgsforurening efter
deres sundhedsskadelige effekt, hvorledes vil du sГҐ opliste disse forureningsparametre?
Svar:
1. Fine partikler og partikler i nano-stГёrrelse (ofte betegnet ultrafine) (PM2,5 , PM1 og PM0,1):
SГ¦rligt den partikelfraktion, som er omtrent 100 nm i diameter, idet denne typisk har et
sГ¦rdeles sundhedsskadeligt kemisk indhold (Forchhammer 2011a: 4).
2. PM10
3. PAH (og VOC, som er den flygtige del af PAH, der bl.a. bestГҐr af gasformig benzo(a)pyren).
4. Tungmetaller og dioxin, som efter Hertels vurdering langt overvejende skyldes, at folk
brГ¦nder kemisk behandlet trГ¦ eller andet affald af, hvilket ifГёlge Hertels vurdering
sandsynligvis er en relativ begrГ¦nset problemstilling i Danmark.
Spm. 8: For lidt siden stillede jeg fГёlgende spГёrgsmГҐl til din forskerkollega JГёrgen Brandt:
вЂќHvilke kommentarer har du til de ca. 200 ГҐrlige dГёdsfald blandt danskerne, pga.
brГ¦nderГёgsforureningen emitteret fra dansk jord (MiljГёstyrelsen 2008: 89, Raaschou-Nielsen et al.
2002, Palmgren et al. 2001)?
Har du eller Institut for MiljГёvidenskab beregnet et ГҐrligt mortalitets-estimat eller вЂ“interval som
fГёlge af brГ¦nderГёgsforureningen i Danmark?вЂќ
Hertil kom Brandt med fГёlgende uddybende svar:
вЂќJa, vi har foretaget sГҐdanne beregninger, og er nГҐet frem til fГёlgende:
1. Hvis vi forudsГ¦tter, at alle partikler er lige sundhedsskadelige, sГҐ dГёde ca. 270 danskere
ГҐrligt i ГҐr 2000 som fГёlge af brГ¦nderГёgsforureningen.
2. Siden da er emissionerne fra individuel trГ¦fyring steget med ca. 80 %, sГҐ hvis mortalitetsestimatet fremskrives lineГ¦rt, er vi sГҐledes i dag oppe pГҐ knap 500 ГҐrlige dГёdsfald blandt
danskerne pga. brГ¦nderГёgsforureningen fra dansk jord.
3. Hvis man sГҐ graduerer ift., at de primГ¦re partikler hГёjst sandsynligt er mere
sundhedsskadelige end de sekundГ¦re, sГҐ bГёr man lГ¦gge ca. 30 % til, og er herefter oppe pГҐ
groft estimeret lige godt 600 ГҐrlige dГёdsfald blandt danskerne pga. den indenlandske
brГ¦nderГёgsforurening. Denne tredobling set i forhold til de ca. 200 ovennГ¦vnte dГёdsfald
illustrerer bl.a. hvor stor usikkerhed, der pt. hersker vedr. beregningen af et ГҐrligt
mortalitets-estimat grundet brГ¦nderГёgsforureningen i Danmark. Dog vil Brandt anslГҐ, at
mortalitets-estimatet hГёjst sandsynligt befinder sig i denne stГёrrelsesorden.
4. Brandt er helt enig med Torben Sigsgaard i, at det, videnskabeligt set, er mest redeligt og
lГёdigt at fremlГ¦gge mortalitet - forГҐrsaget af bl.a. brГ¦nderГёgsforurening - som et
usikkerheds-interval. Brandt vil ud fra det mest kvalificerede skГёn/bud, som forskerne pt.
kan beregne, antage, at et sted mellem 250-750 eller mГҐske snarere 200-1.000 danskere
hvert eneste ГҐr dГёr fГёr tid pga. brГ¦nderГёgsemissionerne fra dansk jord. Under alle
omstГ¦ndigheder er Brandt overbevist om, at det ГҐrlige faktiske mortalitetstal hГёjst
sandsynligt er hГёjere end 200 ГҐrlige dГёdsfald grundet brГ¦nderГёgsforureningen. Det er
imidlertid vigtigt at vГ¦re opmГ¦rksom pГҐ, at ingen af ovennГ¦vnte mortalitets-estimater
endnu er publicerede.вЂќ
Side 100 af 109
Hvilke kommentarer eller uddybende bemГ¦rkninger har du til Brandt ovenstГҐende skГёnnede
mortalitets-intervaller pГҐ 250-750 eller 200-1.000 ГҐrlige dГёdsfald pga. brГ¦nderГёgsforureningen i
Danmark?
Svar: De af Brandt nГ¦vnte mortalitets-intervaller mГҐ pГҐ nuvГ¦rende tidspunkt betragtes som
antagelser eller kvalificerede skГёn over, hvor stor en del af mortaliteten forГҐrsaget af PM2,5immissionen i Danmark, som kan tilskrives brГ¦nderГёgsforureningen. Vi befinder os pГҐ dette
omrГҐde, i sagens natur, endnu et stykke fra sikker videnskabelig viden, som er publiceret i et
internationalt anerkendt videnskabeligt tidsskrift. Det kan dog sagtens tГ¦nkes, at JГёrgen Brandt gГҐr
med seriГёse overvejelser herom inden for de nГ¦ste par ГҐr.
Spm. 9: Hvad mener du, at der er forskningsmГ¦ssig belГ¦g for at sige, hvad angГҐr helbredseffekten
af partikler fra forskellige kildetyper вЂ“ dvs. hvorvidt forbrГ¦ndingspartikler er mere
sundhedsskadelige end landbrugspartikler, lokalt emitterede partikler er mere sundhedsskadelige
end fjerntransporterede partikler, og primГ¦re partikler er mere sundhedsskadelige end sekundГ¦re
partikler?
Svar: Der eksisterer endnu ikke sikker videnskabelig dokumentation for, at en given
partikelfraktion (f.eks. PM2,5) вЂ“ hvad angГҐr helbredseffekter вЂ“ kan gradueres efter
partikelfraktionens kemiske indhold. I (Brandt et al. 2011a) gradueres partiklernes helbredseffekt,
og dermed den samfundsГёkonomiske omkostning, alene ud fra partiklernes stГёrrelse, og sГҐledes
ikke ud fra partiklernes kemiske indhold. IfГёlge Hertel er det vigtigste i denne sammenhГ¦ng, at
forskerne redeligt og transparent redegГёr for, hvad grundlaget er for den analyse, der eksempelvis er
foretaget i (Brandt et al. 2011a), sГҐledes at de betydelige usikkerheder, relateret til rapportens
estimater, tydeligt fremgГҐr.
For at kunne svare pГҐ dit spГёrgsmГҐl med tilstrГ¦kkelig solid videnskabelig evidens, sГҐ er danske
forskere nГёdt til at udfГёre et stГёrre landsdГ¦kkende epidemiologisk studie af luftforureningens
helbredseffekter i Danmark. Et sГҐdant landsdГ¦kkende epi-studie vil kunne klarlГ¦gge, hvilke kilder
til вЂ“ samt kemiske indholdsstoffer i - de forskellige partikelfraktioner, som i realiteten er de mest
sundhedsskadelige i relation til mennesker. Desuden vil epi-studiet langt mere prГ¦cist, end tilfГ¦ldet
er i dag, kunne estimere, hvor mange danskere der ГҐrligt dГёr, som fГёlge af brГ¦nderГёgsemissionen
og -immissionen i Danmark.
Spm. 10: Kan du bekrГ¦fte, at det er fuldt tilstrГ¦kkeligt at foretage et par kampagnemГҐlinger af
brГ¦nderГёgsforureningen (spГ¦ndende over et par ГҐr, pГҐ to velvalgte lokaliteter i tГ¦t-lav bebyggelse),
for herved at validere og optimere de computermodeller, der beregner brГ¦nderГёgs-immissionen pГҐ
en given lokalitet i hele landet, hvis de to kampagnemГҐlinger suppleres med et stort landsdГ¦kkende
epi-studie af luftforureningen?
Dvs. at det ikke er nГёdvendigt at bruge penge pГҐ rutinemГ¦ssig luftkvalitetsovervГҐgning over
eksempelvis de nГ¦ste 10 ГҐr ifm. tre udvalgte tГ¦t-lave bebyggelser med forholdsvis intensiv
brГ¦ndefyring og samtidig bruge penge pГҐ et stort landsdГ¦kkende epi-studie?
Svar: Ja, det er jeg fuldstГ¦ndig enig i.
Det er ikke nГёdvendigt at bruge penge bГҐde pГҐ rutinemГ¦ssig luftkvalitetsovervГҐgning af
brГ¦nderГёgsforureningen over en lГ¦ngere ГҐrrГ¦kke, og samtidig bruge penge pГҐ et stort
landsdГ¦kkende epi-studie.
Side 101 af 109
Det vil vГ¦re fuldt tilstrГ¦kkeligt at foretage det store landsdГ¦kkende epi-studie, hvor sГҐ
computerbaserede spredningsmodeller som OML-Multi, DEHM og EVA mv. (der bl.a. kan beregne
brГ¦nderГёgs-immissionen) tilstrГ¦kkeligt fyldestgГёrende kan valideres med et eller to velvalgte
kampagnemГҐlinger, lГёbende over et par ГҐr, i brГ¦ndefyringsintensive beboelsesomrГҐder. Hvor
omfattende disse kampagnestudier skal vГ¦re er imidlertid en kritisk faktor, da emissionen, som
nГ¦vnt, varierer voldsomt fra brГ¦ndeovn til brГ¦ndeovn, og det springende punkt sГҐledes er, hvornГҐr
man har et tilstrГ¦kkeligt realistisk billede af emissionsfaktorerne.
Spm. 11: Er det korrekt forstГҐet, at der вЂ“ for brГ¦nderГёgsforureningens vedkommende - alene er
behov for fГёlgende tre typer af informationer til at understГёtte det fГёromtalte store landsdГ¦kkende
epi-studie?
1. OvennГ¦vnte landsdГ¦kkende skorstensfejerregister.
2. Et par kampagnemГҐlinger pГҐ to lokaliteter, spГ¦ndende over et par ГҐr, for at validere
spredningsmodellerne.
3. Ifm. disse to kampagnemГҐlinger at udfГёre spГёrgeskemaundersГёgelser i det byomrГҐde, hvor
der mГҐles, for herved at kortlГ¦gge fyringsvaner, brГ¦ndeforbrug, ovntyper mv. ifm.
individuel trГ¦fyring.
Svar: Ja, det er korrekt, at der er behov for de ovenstГҐende tre informationstyper eller
forundersГёgelser forud for det store landsdГ¦kkende epi-studie.
Derudover er der behov for at foretage et review over emissionsfaktorerne for isГ¦r de nyere
modeller inden for de forskellige typer af individuelle trГ¦fyrende enheder (svanemГ¦rkede
brГ¦ndeovne, masseovne, moderne trГ¦pillefyr o.l.).
Disse emissionsfaktorer kan sГҐ sammenholdes med salgsstatistikkerne for at beregne antallet af hver
model pГҐ landsbasis.
Desuden bГёr der i beregningerne tages forbehold for, at emissionsfaktorerne er mГҐlt ud fra en Norsk
standard, som tager udgangspunkt i miljГёmГ¦ssigt optimale fyringsvaner. Derfor er forskerne nГёdt
til at foretage et groft over, hvor meget folk gennemsnitligt fyrer med affald og/eller vГҐdt trГ¦,
lukker helt for luftspjГ¦ldet og tilsvarende kraftigt forurenende adfГ¦rd.
ReguleringsmГ¦ssigt kan man bl.a. modvirke den voldsomme stigning i eksempelvis
partikelforureningen fra en brГ¦ndeovn - hvis der lukkes helt ned for luftspjГ¦ldet - ved at forbyde
bГҐde kГёb og salg af brГ¦ndeovnsmodeller, hvor luftspjГ¦ldet kan lukkes. PГҐ nogle af de
svanemГ¦rkede brГ¦ndeovnsmodeller er det eksempelvis allerede i dag ikke muligt at lukke helt for
luftspjГ¦ldet.
13.3.4 KONCENTRERET REFERAT AF INTERVIEW D. 21/12-11 MED
PROFESSOR, PH.D. OG LГ†GE TORBEN SIGSGAARD, AFDELING FOR MILJГ�OG ARBEJDSMEDICIN, INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, AARHUS
UNIVERSITET
Spm. 1: I hvor stort omfang er mortalitets-estimaterne - (opgjort som relativ risiko i relation til
PM2,5 og PM10) fra de europГ¦iske og US-amerikanske epidemiologiske studier, oplistet i tabel 1 og
2 i (BГёnlГёkke 2006) - direkte sammenlignelige med danske forhold?
Side 102 af 109
Svar: For at vГ¦re direkte sammenligneligt med Danmark, er det i sagens natur centralt, om det
omrГҐde, hvor epi-studiet er udfГёrt, er sammenligneligt med typiske danske forhold.
Her peger Sigsgaard pГҐ 4-5 centrale aspekter vedr. reprГ¦sentativiteten:
1. Breddegrad/klima: Om individuel trГ¦fyring anvendes i omtrent samme omfang og under
nogenlunde de samme fyringskonditioner, som tilfГ¦ldet typisk er i Danmark. Eksempelvis
indgГҐr Nordeuropa (i WHO regi) i den tempererede zone, hvor man i betydeligt omfang
anvender individuel trГ¦fyring.
2. Andelen af dieselkГёretГёjer: Om andelen af kГёretГёjer, der kГёrer pГҐ diesel, er omtrent den
samme som i Danmark. Her er det vigtigt at vГ¦re opmГ¦rksom pГҐ, at den gennemsnitlige
andel af dieseldrevne kГёretГёjer i Europa er langt hГёjere end eksempelvis i USA. Derfor vil
mortalitets-estimater baseret pГҐ europГ¦iske epi-studier typisk vГ¦re mere sammenlignelige
med danske forhold end US-amerikanske. Ikke mindst fordi megen forskning tyder pГҐ, at
dieselpartikler er mindst lige sГҐ sundhedsskadelige som brГ¦nderГёgspartikler (BГёnlГёkke
2006).
3. OverfladenГ¦r ozonkoncentration: Endelig peger Sigsgaard pГҐ vigtigheden af at se pГҐ den
overfladenГ¦re ozonkoncentration i Nordeuropa, som eksempelvis er mindre end i
Sydeuropa, fordi der fotokemisk dannes mere overfladenГ¦r ozon i omrГҐder med masser af
sollys. Ligesom NO2 sГҐ indgГҐr O3 ogsГҐ i et synergistisk sundhedsskadeligt samspil med bl.a.
partikulГ¦r luftforurening, som samlet Гёger reaktiviteten af den forurenede luft, mennesker
indГҐnder, med Гёgede helbredsskader til fГёlge (MiljГёstyrelsen 2008: 65).
4. Vindforhold og rensningskrav: Endelig spiller vindforhold og rensningskrav i de pГҐgГ¦ldende
lande/regioner ogsГҐ ind for sammenligneligheden.
Heldigvis er de to store klassiske epidemiologiske studier af partikulГ¦r luftforurenings indvirkning
pГҐ morbiditet og mortalitet (Harvard six cities studierne alias (Dockery et al. 1993) og twenty cities
studierne alias (Pope et al. 1995)) spredt ud over hele USA. Dette nedsГ¦tter usikkerhederne vedr.
sammenligning med danske forhold, hvad angГҐr bl.a. overfladenГ¦r ozon, temperatur og
vindforhold.
Endelig er der stor forskel mellem den rige industrialiserede verden og udviklingslandene/-regioner
som f.eks. Afrika og Shanghai.
Vedr. tabel 1 og 2 sГҐ ser det ifГёlge Sigsgaard ud til, at NO2 har stГёrre indvirkning pГҐ
langtidseffekterne end korttidseffekterne vedr. mortalitet, hvor det ifm. partikulГ¦r luftforurening er
ca. samme effekt pГҐ den lange og korte bane.
Hvad angГҐr WHO-Europa redegГёrelsen (WHO-EUROPE 2005), sГҐ forsГёger forskerne at minimere
usikkerhederne ved at udarbejde en meta-analyse, dvs. inkludere eller poole ca. 20 studier for
herigennem at nГҐ frem til Г©t punkt-estimat (dvs. Г©t tal) med en relativ lav usikkerhedsmargen.
Spm. 2: Mener du, at det er en fornuftig afgrГ¦nsning at fokusere pГҐ de 200 ГҐrlige danske dГёdsfald
pga. brГ¦nderГёgs-emissionen i Danmark (MiljГёstyrelsen 2008: 89), fordi det netop kan vГ¦re
problematisk at overfГёre resultaterne af udenlandske mortalitets-estimater til danske forhold?
Svar: Ja, nГҐr det er brГ¦nderГёgsforurening, vi taler om. Danmark adskiller sig fra mange af de lande,
vi normalt sammenligner os med, og som ligger (mindst) lige sГҐ nordligt som os. Dette skyldes, at
vi i Danmark typisk anvender brГ¦ndeovne i et langt stГёrre omfang вЂ“ ikke mindst i byerne.
Spm. 3: Hvad mener du, at der er forskningsmГ¦ssig belГ¦g for at sige, hvad angГҐr helbredseffekten
Side 103 af 109
af partikler fra forskellige kildetyper вЂ“ dvs. hvorvidt forbrГ¦ndingspartikler er mere
sundhedsskadelige end landbrugspartikler, lokalt emitterede partikler er mere sundhedsskadelige
end fjerntransporterede partikler, og primГ¦re partikler er mere sundhedsskadelige end sekundГ¦re
partikler?
Svar: Forskerne har diskuteret sammenligningen af forskellige partiklers sundhedsskadelige effekt
meget intenst, og i dag skal jeg holde mГёde med Poul Bo Larsen m.fl. fra MiljГёstyrelsen, hvor vi
bl.a. skal diskutere dette aspekt. LandmГ¦ndene mener, pudsigt nok, ikke, at de sekundГ¦re partikler
fra landbruget er sundhedsskadelige, fordi disse er vandoplГёselige.
Hvad angГҐr atmosfГ¦rekemien vedr. dannelsen af de sekundГ¦re ammoniumpartikler fra
husdyrbrugene i Danmark mv., sГҐ er det ammoniakken pГҐ gasform (NH3), der i troposfГ¦ren
reagerer med sure partikler og ditto gasser og herved danner partikulГ¦rt ammonium (NH4+) i form
af ammoniumsulfat ((NH4)2SO4), ammoniumbisulfat (NH4HSO4) samt ammoniumnitrat (NH4NO3)
(Hertel et al. 2010: 186).
Problemet er, at landbrugspartiklerne adhГ¦rerer (adsorberes) til andre partikler i luften og indgГҐr i
den partikelmasse, som lige fra starten er blevet mГҐlt og fortsat mГҐles i Danmark, og der er aldrig i
denne partikelmasse blevet vГ¦gtet for eksempelvis sekundГ¦re partikler fra landbruget. Derfor giver
videnskaben, ifГёlge Sigsgaard, ikke belГ¦g for at sige, at forbrГ¦ndingspartikler er mere
sundhedsskadelige end landbrugspartikler, idet disse mГҐlinger og luftforurenings-epidemiologiske
studier, ifГёlge Sigsgaard, ikke er blevet foretaget. Da lГ¦gevidenskaben sГҐledes positivistisk ikke
kan dokumentere, at forbrГ¦ndingspartikler er mere sundhedsskadelige end partikler fra landbruget,
sГҐ er lГ¦gevidenskaben, ifГёlge Sigsgaard, nГёdt til sundhedsmГ¦ssigt at skГ¦re alle partikeltyper over
Г©n kam. Sigsgaards rationale er her, at man netop af hensyn til forsigtighedsprincippet ikke bГёr
slutte, at nitrat- og nitritpartikler fra landbruget er mindre sundhedsskadelige end
forbrГ¦ndingspartikler. Ikke fГёr et tilstrГ¦kkeligt antal videnskabelige forsГёg kan eftervise, at dette
eventuelt ikke er tilfГ¦ldet. Hvis eksempelvis politikerne blot agerer efter, hvad der er det mest
sandsynlige scenarie, sГҐ har det, ifГёlge Sigsgaard, intet med lГ¦gevidenskab at gГёre. Her skal man
kunne eftervise og dokumentere sandsynligheden/hypotesen gennem videnskabelige toksikologiske
og epidemiologiske studier.
Man kan videnskabeligt set graduere i forhold til indholdet af levoglucosan eller mannosan, men
sГҐdanne forsГёg er, ifГёlge Sigsgaard, endnu ikke blevet udfГёrt.
Partiklerne er ikke blevet mГҐlt tilstrГ¦kkeligt mange gange i tilstrГ¦kkeligt store populationer til, at
videnskaben kan sige noget med sikkerhed, og indtil da mener Sigsgaard, at man er nГёdt til at skГ¦re
alle partikler over Г©n kam (netop i henhold til forsigtighedsprincippet).
Der er enkelte videnskabelige studier, som har pГҐvist, at partiklernes tungmetalindhold har en
tГ¦ttere korrelation til mortalitet og morbiditet, end det blot at se pГҐ partikelmassen af f.eks. PM2,5,
men der er ikke foretaget sГ¦rligt mange af disse studier, hvilket bl.a. skyldes, at de er sГ¦rdeles
bekostelige.
PAH styrer carcinogeniciteten (dvs. brГ¦nderГёgspartiklers evne eller tendens til at virke
krГ¦ftfremkaldende), mens f.eks. tungmetaller styrer toksiciteten (Гёger inflammationen som igen
fremmer hjertekarsygdomme og luftvejslidelser).
Modsat Ole Hertel mener Sigsgaard ikke, at der, i luften, er nogen sundhedsmГ¦ssig forskel pГҐ
sekundГ¦re sulfatpartikler, set i forhold til sekundГ¦re ammoniumpartikler.
Side 104 af 109
IfГёlge Sigsgaard vil MiljГёstyrelsen v/ Poul Bo Larsen og resten af det kemiske kontor ikke bevilge
penge til kammerforsГёg, hvor forsГёgspersoner indГҐnder eksempelvis sulfat- og/eller nitratpartikler,
fordi MiljГёstyrelsen mener, at dette er uetisk. Dette pГҐ trods af, at folk alligevel i stort omfang gГҐr
rundt i denne partikelblanding. Derfor er det vanskeligt for Sigsgaard at skaffe finansiering til
sГҐdanne dobbeltblГ¦ndede randomiserede overkrydsningsforsГёg om diverse partikeltypers
indvirkning pГҐ mortalitet og morbiditet.
Hvad angГҐr videnskabelig litteratur om partiklers relative sundhedseffekt, sГҐ henviser Sigsgaard til
(Brandt et al. 2011a).
Spm. 4: Vil du ikke uddybe, hvorfor det er mere videnskabeligt korrekt at anvende begrebet
mortalitets-intervaller end begrebet mortalitets-estimater?
Svar: Det handler om en sensitivitets-analyse, hvor forskerne fastlГ¦gger et punktestimat, der
befinder sig midt i et usikkerhedsfelt (typisk et 95 % konfidensinterval).
Spm. 5: I (Pope et al. 1995) og (Dockery et al. 1993) anvendes ГҐrsmiddelvГ¦rdier frem for
tidsserieanalyser. Hvordan hГ¦nger dette sammen med ovennГ¦vnte usikkerhedsintervaller?
Svar: Dette er ikke helt korrekt, idet Pope og Dockery ogsГҐ har anvendt tidsserieanalyser, hvor man
ser pГҐ den akutte reaktion nogle fГҐ dage efter hГёje luftforureningsniveauer. Men hvis man ser pГҐ
cancer- og hjertekartilfГ¦lde pГҐ en stГёrre population, sГҐ har forskerne ofte anvendt ГҐrsmiddelvГ¦rdier.
Spm. 6: NГҐr man taler om tidsserieanalyser, sГҐ er der typisk et pludseligt fald i dГёdeligheden og
sygeligheden, hvorefter den igen stiger efter yderligere nogle dage og uger. Hvorledes benГ¦vnes
dette midlertidige lavpunkt?
Svar: Den refraktГ¦re periode.
Spm. 7: Du har fГёr omtalt videnskabens evige forbandelse (set bl.a. i en Lomborg kontekst), om at
videnskabsfolk er skolet til at prГ¦sentere usikkerhedsbetonede estimater, idet der ellers oftest ikke
er tale om redelig, lГёdig og metodisk transparent videnskab. Kan du komme med et illustrativt
eksempel pГҐ, at denne fremlГ¦ggelse af usikkerheder har en betydelig indvirkning pГҐ den politiske
beslutningsproces inden for dit forskningsomrГҐde вЂ“ eksempelvis inden for brГ¦nderГёgsforurening
(her tГ¦nker jeg eksempelvis pГҐ, at nogle politikere fГёler angst ved at handle for at lГёse et givent
miljГёproblem, hvis problemets stГёrrelse eller alvor fremlГ¦gges med angivelse af betydelig
usikkerhed)?
Svar: IfГёlge Sigsgaard sГҐ ser man meget sjГ¦ldent i medierne, at der fremlГ¦gges et
usikkerhedsinterval men langt oftere et estimat. Г…rsagen til dette er, ifГёlge Sigsgaard, at journalister
generelt ikke kan kapere et usikkerhedsinterval men oftest foretrГ¦kker et konkret tal. Det er
Sigsgaard erfaring, at man i medierne generelt ikke kan komme igennem med at fremlГ¦gge
nuancerne, med mindre man har forberedt sig grundigt. Man kunne i stedet formulere det nede pГҐ
jorden ved eksempelvis at sige: вЂќDet er vores bedste bud, at tallet befinder sig imellemвЂ¦вЂќ.
Spm. 8: Har du et godt og rammende citat pГҐ, hvor vanskeligt det er for politikerne at handle pГҐ
forskning, der er behГ¦ftet med usikkerhed, idet mange politikere mГҐske forveksler usikkerhed med,
at der (slet) ikke er videnskabeligt belГ¦g for at handle pГҐ et givent miljГёproblem som f.eks.
brГ¦nderГёgsforureningen (man kan formulere det kort, som lГ¦gevidenskabens evige forbandelse
omkring usikkerhed og politik)?
Side 105 af 109
Svar: Sigsgaard har ikke et grydeklart citat present i hukommelsen, men i lГ¦rebogen вЂ™MiljГё- og
ArbejdsmedicinвЂ™ pГҐ medicinstudiet (Sigsgaard et al. 2010) fremgГҐr det, at miljГёvidenskab befinder
sig i brГ¦ndingen (pГҐ amerikansk вЂ™the cross fieldвЂ™) mellem forskning og politik (Sigsgaard husker
dog ikke, hvorfra han fГёrste gang lГ¦ste dette citat). Med dette begreb menes bl.a., at mange forskere
ofte presser pГҐ for handling, mens en del politikere siger, at det er for dyrt. M.a.o. et dilemma
mellem, hvad der er godt for borgernes helbred, og hvad der er godt for virksomhederne og i nogle
tilfГ¦lde ogsГҐ nationalГёkonomien.
Spm. 9: Men er dette ikke et udtryk for et gammeldags syn pГҐ forureningsbekГ¦mpelse &
miljГёbeskyttelse som en Гёkonomisk byrde, frem for en investering og et national- og
virksomhedsГёkonomisk konkurrenceparameter pГҐ sigt?
Svar: Jo, men det er sГҐ her, at jer miljГёplanlГ¦ggere kommer ind i billedet og skal hjГ¦lpe med at
overbevise myndighederne, politikerne og journalisterne mv. om, at forureningsbekГ¦mpelse langt
overvejende er en god samfundsГёkonomisk investering. En anden kommunikativ udfordring er, at
man kender meget fГҐ personer, som er dГёde af miljГёproblemer, sГҐ - populГ¦rt formuleret - er det
vanskeligt at skrive pГҐ gravstenen, at eksempelvis Klaus-JГёrgen dГёde af brГ¦nderГёgsforurening.
Spm. 10: Er det korrekt, nГҐr MiljГёstyrelsen i (Larsen & von Hessberg 2010) skriver, at der ift.
mortalitets-estimeringen grundet brГ¦nderГёgsforureningen hersker stГёrst usikkerhed ift.
estimeringen af dosis-respons sammenhГ¦ngen og eksponeringen (som igen falder tilbage pГҐ
usikkerheden omkring udlednings-estimaterne af brГ¦nderГёg i relation til Force TechnologyвЂ™s
rapport (Evald 2010))?
Svar: Ja, dette kan jeg fuldstГ¦ndigt bekrГ¦fte.
Spm. 11: Er du enig i, at fastsГ¦ttelsen af dosis-respons sammenhГ¦ngen er langt det vanskeligste og
mest komplekse at estimere af alle leddene i forureningskГ¦den (omtalt pГҐ side 21)?
Svar: Ja, dette kan jeg ogsГҐ fuldstГ¦ndigt bekrГ¦fte вЂ“ vi er desvГ¦rre ikke kommet videre med den
videnskabelige dokumentation.
Spm. 12: Hvis man videnskabeligt, helt overordnet, ser pГҐ stГёrrelsesforholdene ifm. den
sundhedsskadelige eksterne forurening (ikke arbejdsmiljГё) i dagens Danmark angГҐende mortalitet
og morbiditet, hvilken forureningstype udgГёr sГҐ den stГёrste sundhedsrisici i relation til en
risikovurdering (hazard + human exposure = risk assessment)?
Svar: Ifm. det eksterne miljГё er det luftforurening, som er den mest sundhedsskadelige
forureningstype. PГҐ 2. pladsen kan man diskutere, om det er вЂќplasticizersвЂќ (blГёdgГёringsmidler som
f.eks. phthalater) eller drikkevandsforurening (her tГ¦nker Sigsgaard langt overvejende pГҐ det, isГ¦r
pГҐ lГ¦ngere sigt, stigende miljГё- & sundhedsproblem med pesticider i grundvandet og dermed
drikkevandet). Det er dog ikke noget, som Sigsgaard nogensinde har regnet pГҐ, men det er hans
lГ¦gefaglige vurdering, som han dog ikke kan dokumentere videnskabeligt. Sigsgaard antyder dog,
at det kan vГ¦re et вЂќlivsfarligtвЂќ omrГҐde at begive sig ind pГҐ som videnskabsmand, idet dette
stГёrrelsesforhold pГҐ metaniveau er sГ¦rdeles vanskeligt at sammenligne вЂ“ populГ¦rt formuleret er det
lidt ligesom at sammenligne Г¦bler og pГ¦rer eller pest og kolera. SpГёrgsmГҐlet i denne forbindelse er
eksempelvis, hvordan man vГ¦rdisГ¦tter og dermed вЂ™sammenligneliggГёrвЂ™ det ikke at kunne fГҐ bГёrn
med en dГёdelig sygdomвЂ¦
Spm. 13: Hvordan vil du sГҐ stГёrrelsesordenmГ¦ssigt vГ¦gte brГ¦nderГёgsforurening og trafikal
forurening inden for luftforurening set i forhold til mortalitet og morbiditet?
Side 106 af 109
Svar: Immissionsniveauerne og den humane eksponering er sandsynligvis generelt stГёrre for
forurening fra motoriseret vejtransport end fra brГ¦ndeovne. Derfor bГёr en reduktion af forureningen
fra trafikken, ifГёlge Sigsgaard, have fГёrsteprioritet i Danmark, da det er denne forureningstype
herhjemme, som hГёjst sandsynligt i stГёrst omfang medfГёrer mortalitet og morbiditet. Hvad angГҐr
toksiciteten af den partikulГ¦re luftforurening, sГҐ er brГ¦nderГёgsforurening og vejtransportforurening ca. pГҐ samme niveau. Der er dog mere PAH i brГ¦nderГёgspartiklerne, hvilket vil sige, at
brГ¦nderГёg har nogle ekstra effekter i relation til cancer. Efter Sigsgaards opfattelse, sГҐ er
brГ¦ndeovne inde i byerne hГёjst sandsynligt mere sundhedsskadeligt end motoriseret vejtransport i
byerne, men statistisk set sГҐ forefindes de mest aktive individuelle fastbrГ¦ndselsanlГ¦g pГҐ landet
eller i de smГҐ byer, hvorfor brГ¦nderГёgsforureningens samlede sundhedsskadelige effekt pГҐ
danskerne sandsynligvis er mindre, end bilismens samlede sundhedsskadelige effekt. Her pГҐ det
sidste er Sigsgaard blevet i tvivl om, hvorvidt det er partiklerne fra landbruget eller
brГ¦nderГёgspartikler, som har de nГ¦ststГёrste negative helbredseffekter af alle forureningstyper i
Danmark, og derfor bГёr have den nГ¦st hГёjeste regulerings-prioritet i Danmark. I forhold til
mortalitet og morbiditet sГҐ ligger luftforureningen (immissionen) i Danmark fra skibstrafikken pГҐ
under halvdelen af det niveau, som den motoriserede vejtransport bidrager med. Derfor er det
sГ¦rdeles presserende, at der bliver pГҐmonteret partikelfiltre og scrubbere/katalysatorer pГҐ skibene i
bl.a. de danske farvande, og det er rigtigt godt, at der fremadrettet stilles krav til et mindre
svovlindhold i bunkerolien. Hvad angГҐr estimater for de mere specifikke sundhedsskadelige effekter
af forskellige forureningskilder i Danmark, sГҐ henviser Sigsgaard til (Brandt et al. 2011a). IfГёlge
Sigsgaard er der sikkert en del, som ikke er enige i rapportens konklusioner, men (Brandt et al.
2011a) er ikke desto mindre det bedste eksisterende videnskabelige bud pГҐ stГёrrelsesfordelingen af
forureningskildernes sundhedseffekt pГҐ danskerne.
Hvis pesticiderne for alvor trГ¦nger ned i vores grundvand og dermed i drikkevandet, sГҐ kan
Danmark, ifГёlge Sigsgaard, have et potentielt meget stort sundhedsproblem pГҐ sigt.
Nanopartiklerne har derimod, ifГёlge Sigsgaard, ikke nГ¦r sГҐ stor en negativ helbredseffekt i
Danmark, som luftforurening, hormonforstyrrende stoffer og pesticidforurenet drikkevand. Dette
skyldes, at nanopartiklerne langt overvejende er вЂ™embeddedвЂ™ (dvs. indlejret) i diverse materialer, og
dermed belaster de umiddelbart ikke den menneskelige organisme i nГ¦vnevГ¦rdigt omfang.
Spm. 14: Hvis man skal graduere forureningsparametrene i brГ¦nderГёgsforurening efter deres
sundhedsskadelige effekt, hvorledes vil du sГҐ opliste disse forureningsparametre?
Svar:
1. Partikler er det mest sundhedsskadelige forureningsparameter, hvor de mindste partikler
(PM2,5, PM1 og PM0,1) forГҐrsager mest sygdom og dГёd.
2. PAH (halvdelen af PAHвЂ™erne i brГ¦nderГёg er pГҐ gasform dvs. flygtige og benГ¦vnes VOC
(herunder bl.a. gasformig benzo(a)pyren)).
3. NO2
4. O3
5. Her kan man ikke lГ¦ngere вЂ™rankeвЂ™ forureningsparametrene, men i denne kategori befinder
sig bl.a. dioxin.
Side 107 af 109
13.4 BILAG 4: DIOXIN-EMISSIONEN FRA INDIVIDUEL (TRГ†)FYRING I
DANMARK
Figur 13: Den samlede estimerede emission af dioxiner og furaner i Danmark i 2009,
fordelt pГҐ hovedsektorer. Godt halvdelen af den samlede emission af dioxiner og furaner
(som ifГёlge Stockholmkonventionen bГёr bringes sГҐ tГ¦t pГҐ nul, som overhovedet muligt)
stammer fra individuel fyring, og ca. 47 % af dioxin-emissionen stammer, som tidligere
nГ¦vnt, sandsynligvis fra individuel trГ¦fyring (DMU 2011: 45, 70-71).
Figur 14: Viser den estimerede emission af dioxiner og furaner, gennem de sidste par ГҐrtier
i Danmark, fordelt pГҐ hovedsektorer. PГҐ 10 ГҐr (fra 1998 til 2007) er emissionen af dioxiner
og furaner fra individuel fyring ca. fordoblet ifГёlge DMU. Fordoblingen af den individuelle
trГ¦fyring i samme periode har sГҐledes fГҐet den samlede dioxin- og furan-emission til at
stagnere frem for at falde gennem det forgangne ГҐrti (DMU 2011: 45).
Side 108 af 109
Foto 2: THOMAS BORBERG, fra artikel pГҐ Politiken.dk med titlen: вЂњDanske brГ¦ndeovne smelter
isen pГҐ NordpolenвЂќ (Dilling 2011).
Side 109 af 109

Download Report

Read more - Simpson Thacher & Bartlett LLP

Paperzz.com

Your Paperzz