Et spørgsmål om Penge(l)
- et studie i muligheden i at anvende snedkerens teknik som
historisk kildemateriale
Gitte Jørgensen
MÖBELKONSERVERING
Carl Malmsten
Centrum för Träteknik & Design
REG NR: LiTH-IKP-Ing-Ex-02/16-SE
Juni 2002
Avdelning, Institution
Division, Department
Datum
Date
LiTH - IKP
Carl Malmsten Centrum för Träteknik & Design
Renstiernas Gata 12
116 28 Stockholm
Språk
Language
Rapporttyp
Report category
2002-06-07
ISBN
ISRN
Svenska/Swedish
Engelska/English
Annat/Other
Examensarbete
Övrig rapport
Kurs
Serietitel och serienummer
Title of series, numbering
Danska/Danish
URL för elektronisk version
Registreringsnummer
LiTH-IKP-Ing-Ex- 02/16-SE
Et spørgsmål om Penge(l) - et studie i muligheden i at anvende snedkerens teknik
som historisk kildemateriale
Författare Gitte Jørgensen
Titel
Title
Author
Sammanfattning
Abstract
Kan man anvende snedkerens teknologi som historisk kildemateriale, kan man f.eks. tilskrive
et møbel, til en bestemt snedkermester ved at kigge på teknologien i møblet? Dette er
hovedproblemet i denne opgave.
Rapporten omhandler tre danske, men meget engelskinspirerede møbler. Forlægget for disse
møbler der ud til at stamme direkte fra den engelske bog, ”The Cabinet-Makers London
Book of Prices” fra 1793. To af møblerne er signerede af den københavnske snedkermester,
Johan Joachim Pengel; det tredje er af ukendt oprindelse, men på grund af den ydre lighed,
også tilskrevet Pengel. En hypotese om, at man ud fra en teknologisk undersøgelse af et
møbel, enten kan tilskrive eller afskrive det til en bestemt snedkermester, bliver opstillet. For at
afprøve denne hypotese, bliver alle tre møbler underkastet en teknologisk undersøgelse og sat
op mod hinanden.
Resultatet af undersøgelsen viser, at det tredje møbel, set ud fra en teknologisk synsvinkel,
højst sandsynligt ikke er et Pengel møbel. Men den viser også, at til trods for at de to andre
begge er signerede af Pengel, er der flere basale afvigelser mellem dem, end man umiddelbart
skulle tro.
Nyckelord
Keywords
Pengel; 1700-tal; teknologi; kildemateriale; möbelsnickeri;
Sammenfatning
Kan man anvende snedkerens teknologi som historisk kildemateriale, kan man f.eks.
tilskrive et møbel, til en bestemt snedkermester ved at kigge på teknologien i møblet?
Dette er hovedproblemet i denne rapport.
Rapporten omhandler tre danske, men meget engelskinspirerede møbler. Forlægget for
disse møbler ser ud til at stamme direkte fra den engelske bog, ”The Cabinet-Makers
London Book of Prices” fra 1793. To af møblerne er signerede af den københavnske
snedkermester, Johan Joachim Pengel; det tredje er af ukendt oprindelse, men på grund
af den ydre lighed, også tilskrevet Pengel. En hypotese om, at man ud fra en teknologisk
undersøgelse af et møbel, enten kan tilskrive eller afskrive det til en bestemt
snedkermester, bliver opstillet. For at afprøve denne hypotese, bliver alle tre møbler
underkastet en teknologisk undersøgelse og sat op mod hinanden.
Alle tre møbler har tidligere været ejet af højerestående personer i samfundet, men i dag
er de alle museumsmøbler. Et ejes af Nationalmuseet, et af Kunstindustrimuseet og et af
Rosenborg (De danske kongers kronologiske samling). I tidens løb er de alle blevet
restaureret op til flere gange, og det kan i dag være svært at afgøre hvad der er
oprindeligt materiale og hvad der er senere reparationer. Dette er vigtigt at kunne skelne
imellem ved en sådan undersøgelse.
Resultatet af undersøgelsen viser, at det tredje møbel, set ud fra en teknologisk
synsvinkel, højst sandsynligt ikke er et Pengel møbel. Men den viser også, at til trods
for at de to andre begge er signerede af Pengel, er der flere basale afvigelser mellem
dem, end man umiddelbart skulle tro.
Et appendiks, i form af et forslag til restaurering/konservering af Kunstindustrimuseets
møbel er sat ind til sidst.
Abstract
Is it possible to use a craftsman’s technology as a historic source? Can you for instance,
by looking at the technology in a piece of furniture, attribute it to a specific
cabinetmaker? This is the main problem of this report.
The report concerns three Danish, but very English influenced pieces of furniture, which
all are based fairly closely on a design published in “The Cabinet-Makers London Book
of Prices” in 1793. Two of the pieces were made by a cabinetmaker from Copenhagen,
Johan Joachim Pengel. The third one is of unknown origin, but attributed to Pengel
because of its appearance. A hypothesis saying that it possible to attribute a piece of
furniture to a specific cabinetmaker, through a technological examination is put up and
all three pieces of furniture are examined and compared with one another.
All three pieces have belonged to people of the high society, but today they are all
museum pieces. One is to be found at the National Museum, one at the Museum of
Applied Art and one at the Castle Rosenborg. They have all been restored quite some
times, and today it can be difficult to decide what is original material and what has been
added later on. When you do an examination like this, it is important to be able to
distinguish what is old and what is new.
The result of the examination shows, seen from a technological point of view that the
third piece of furniture probably not is made by Pengel. But it also shows that even
though the two other pieces both are made by Pengel, there are several fundamental
deviations between them.
In the end, an appendix is placed with a proposal for a restoration/conservation of the
piece belonging to the Museum of Applied Art.
Forord
Foreliggende afgangsopgave fra Linköping universitet, Carl Malmsten CTD, er blevet
til i samarbejde med Nationalmuseets bevaringsafdeling, møbelsektionen, i Brede.
Jeg vil gerne takke Nationalmuseet, Rosenborg og Kunstindustrimuseet for hver især,
venligst at have stillet et møbel til rådighed, til trods for at to af dem faktisk stod i,
henholdsvis hver sin udstilling.
Dernæst en stor tak til min vejleder Vibe Edinger, restaureringstekniker, fra
møbelsektionen i Brede og Tom Feilberg, restaureringstekniker fra Rosenborg. Herefter
vil jeg gerne takke Birgitte Larsen, restaureringstekniker og Jan Brøndsted,
restaureringstekniker og sektionsleder, også fra Brede. Alle har været til stor hjælp og
støtte, og kommet med vejledning og gode råd.
Derudover vil jeg gerne takke resten af møbelsektionen i Brede, for at have givet plads
til mig og de tre møbler, og for generelt at have været søde og hjælpsomme.
Ud over disse, en tak til Bengt Sylvéns Fond i Stockholm, som har finansieret mine
rejser frem og tilbage mellem Stockholm og København, i forbindelse med denne
opgave.
Til sidst en lille praktisk detalje. Skal man læse denne rapport, kan det anbefales at
starte med at kigge på fig. 1-21, under bilag B. Dette er billeder af de tre møbler, som
rapporten omhandler og det kan være til forståelsesmæssig hjælp at have set disse
billeder først eller samtidig med at man læser rapporten.
Gitte Jørgensen, maj 2002
Indholdsfortegnelse
1 INDLEDNING ................................................................................................................................. 1
1.1 Formål og problemfelt .................................................................................................................. 1
1.2 Teori og metode ........................................................................................................................... 2
1.2.1 Kildekritik............................................................................................................................. 2
1.3 Afgrænsning ................................................................................................................................. 2
2 BAGGRUND................................................................................................................................... 4
2.1 Johan Joachim Pengel................................................................................................................. 4
2.1.1 Pengels arbejder..................................................................................................................... 4
2.2 ”Det kongelige Meubelmagazin” .................................................................................................. 5
2.2.1 ”De ti forenede Snedkermestres Meubelmagazin ............................................................................6
2.2.2 Röntgen................................................................................................................................. 6
2.3 Harlekinmøbler ............................................................................................................................. 7
2.4 Opsummering og fortolkning af Pengels personlige egenskaber .............................................. 8
3 ROSENBORGS MØBEL ............................................................................................................... 9
3.1 Historie ......................................................................................................................................... .9
3.1.1 Tidligere restaureringer .......................................................................................................... 9
3.2 Teknisk beskrivelse ...................................................................................................................... 9
3.2.1 Mål ..................................................................................................................................... 10
3.2.2 Træsorter og finér ................................................................................................................ 10
3.2.3 Konstruktion........................................................................................................................ 10
3.2.4 Intarsia og finéring............................................................................................................... 16
3.2.5 Øvrigt .............................................................................................................................................. 17
4 NATIONALMUSEETS MØBEL................................................................................................... 18
4.1 Historie ........................................................................................................................................ 18
4.1.1 Tidligere restaureringer ........................................................................................................ 18
4.2 Teknisk beskrivelse .................................................................................................................... 18
4.2.1 Mål ..................................................................................................................................... 19
..... 4.2.2 Træsorter og finér ................................................................................................................ 19
4.2.3 Konstruktion........................................................................................................................ 19
4.2.4 Intarsia og finéring............................................................................................................... 23
4.2.5 Øvrigt.................................................................................................................................. 24
5 KUNSTINDUSTRIMUSEETS MØBEL........................................................................................ 25
5.1 Historie ........................................................................................................................................ 25
5.1.1 Tidligere restaureringer ........................................................................................................ 25
5.2 Teknisk beskrivelse .................................................................................................................... 25
5.2.1 Mål ..................................................................................................................................... 26
5.2.2 Træsorter og finér ................................................................................................................ 26
5.2.3 Konstruktion........................................................................................................................ 26
5.2.4 Intarsia og finéring............................................................................................................... 33
6 CHATOL ....................................................................................................................................... 34
6.1 Historie ........................................................................................................................................ 34
6.1.1 Tidligere restaureringer ........................................................................................................ 34
6.2 Teknisk beskrivelse .................................................................................................................... 34
6.2.1 Mål ..................................................................................................................................... 35
6.2.2 Træsorter og finér ................................................................................................................ 35
7 SAMMENLIGNING AF MØBLERNE .......................................................................................... 36
8 TIDLIGERE RESTAURERING/KONSERVERING AF DE TRE MØBLER............................... 46
8.1 Rosenborgs møbel ..................................................................................................................... 46
8.2 Nationalmuseets møbel ............................................................................................................. 47
8.3 Kunstindustrimuseets møbel...................................................................................................... 48
8.4 Konserveringsdiskussion ........................................................................................................... 50
9 DISKUSSION ............................................................................................................................... 52
9.1 Kunstindustrimuseets møbel...................................................................................................... 52
9.2 Pengels møbler .......................................................................................................................... 53
9.2.1 (Manglen på) det røde laksegl............................................................................................... 54
9.3 Evaluering af anvendt arbejdsmetode....................................................................................... 54
10 RESULTAT................................................................................................................................... 56
11 LITTERATURHENVISNINGER................................................................................................... 57
11.1 Utrykte og mundtlige kilder ...................................................................................................... 58
APPENDIKS
FORSLAG TIL RESTAURERING/KONSERVERING
AF KUNSTINDUSTRIMUSEETS MØBEL ................................................................................. 59
1 TILSTANDSRAPPORT................................................................................................................. 59
1.1 Konstruktion................................................................................................................................ 59
1.2 Finér ............................................................................................................................................ 59
1.3 Funktioner ................................................................................................................................... 59
1.4 Overfladen .................................................................................................................................. 59
1.5 Tidligere indgreb......................................................................................................................... 59
2 RESTAURERING/KONSERVERING........................................................................................... 60
2.1 Konstruktion................................................................................................................................ 60
2.2 Genlimninger/kompletteringer.................................................................................................... 60
2.3 Overfladen .................................................................................................................................. 60
2.4 Øvrigt........................................................................................................................................... 60
BILAG
Sammenligningsskemaer for møblerne..............................................................................................A
Billeder .................................................................................................................................................B
Tegninger .............................................................................................................................................C
Udskrift af Rosenborgs genstandsregiste for E.a.15-286..................................................................D
Rosenborgs konserverings rapport for E.a.15-286, uden billeder og illustrationer ..........................E
Udskrift af Nationalmuseets genstandsbase for 222/1924 ................................................................ F
Nationalmuseets restaureringsrapport for 222/1924,
uden billeder men inkl. analyse af overfladebehandling................................................................... G
Udskrift af Kunstindustrimuseets genstandsregister for 103/1949....................................................H
Kopier af dele af bogen, ”The Cabinet-Makers London Book of Prices” ........................................... I
Figurfortegnelse
(Hvor andet ikke er nævnt, er det fotografi taget af G.J (Gitte Jørgensen), med et Pentax MZ7 eller et
Canon Digital IXUS)
Fig. 1.
Det engelske forbillede, fra bogen ”The Cabinet-Makers London Book of Prices”, fra
1793 (Slomann, 1931/32, s. 45)
Fig. 2.
Møblet fra Rosenborg, åbent
Fig. 3 + 4.
En åben kassette, med lukket og åbent låg (tegn. G.J)
Fig. 5.
Etiket i lille skuffe i skuffekabinettet
Fig. 6.
Skriveklap (tegn. G.J)
Fig. 7.
Skuffeside (tegn. G.J)
Fig. 8.
Stor skuffe
Fig. 9.
Små skuffer i den store skuffe
Fig. 10.
Skuffekabinet, forfra, med fjeder ved siden af
Fig. 11.
Skuffekabinet, bagfra
Fig. 12.
Hul til kabinettet med fjeder i
Fig. 13.
Lås til at holde kabinettet nede
Fig. 14.
Metalbeslag i siden af hullet, til at holde kabinettet oppe
Fig. 15.
Metalbeslag på siden af kabinettet til at holde det oppe
Fig. 16.
Intarsia på topkassetterne
Fig. 17.
Intarsia på låg inde i kassetterne
Fig. 18.
Brandmærke på bagsiden
Fig. 19 + 20. Avispapir på bagsiden af jalousien (fra Rosenborgs konserveringsrapport for E.a.15-286)
Fig. 21.
Møblet fra Nationalmuseet, åbent
Fig. 22 + 23. En åben kassette, med lukket og åbent låg (tegn. G.J)
Fig. 24.
Skuffekabinet uden skuffer
Fig. 25.
Etiket i skuffe fra skuffekabinet
Fig. 26.
Skriveklap (tegn. G.J)
Fig. 27.
Skuffeside (tegn. G.J)
Fig. 28.
Skuffehul
Fig. 29.
Stor skuffe
Fig. 30.
Lod, til at hese og sænke kabinettet (restaureringsrapport for 222/1924)
Fig. 31.
Nedefra, uden bund
Fig. 32.
Skuffekabinet nedefra, lod i siden
Fig. 33.
Intarsia på topkassetterne
Fig. 34.
Guirlande på siden
Fig. 35.
Noget af sytøjet i skufferne
Fig. 36.
Møblet fra Kunstindustrimuseet, åbent
Fig. 37 + 38. En åben kassette, med lukket og åbent låg (tegn. G.J)
Fig. 39.
Skuffekabinet
Fig. 40.
Ekstra bund i midterste rum af skuffekabinettet
Fig. 41.
Skriveklap (tegn. G.J)
Fig. 42.
Skuffeside (tegn. G.J)
Fig. 43.
Stor skuffe
Fig. 44 + 45. Skuffe uden spejlboks
Fig. 46.
Bund med kasse til fjederen
Fig. 47.
Hul i bunden hvor rør og fjeder stikker ud
Fig. 48.
Hul til skuffekabinettet
Fig. 49.
Understel
Fig. 50.
Gammelt taphul under bunden, i bagerste hjørne
Fig. 51.
Forreste hjørne under bunden, med ny isat træ
Fig. 52.
Finéring på kassetterne
Fig. 53.
Intarsia på låg i kassette
Fig. 54.
Chatol
Fig. 55.
Møblernes mål
Fig. 56, 57, 58. Sinksamling bag på kassetterne på Ros., Nat og Kun.
Fig. 59, 60, 61.
Fig. 62.
Fig. 63.
Fig. 64.
Fig. 65.
Fig. 66, 67, 68.
Fig. 69.
Fig. 70, 71, 72.
Fig. 73 + 74.
Fig. 75 + 76.
Fig. 77 + 78.
Fig. 79 + 80.
Fig. 81 + 82.
Fig. 83 + 84.
Fig. 85.
Fig. 86.
Fig. 87.
Fig. 88 + 89.
Fig. 90 + 91.
Fig. 92 + 93.
Fig. 94 + 95.
Fig. 96 + 97.
Hjørne af åben kassette med lukket låg, hos Ros., Nat. og Kun.
Servanten i Ros., ubehandlet
Servanten i Nat., ubehandlet
Servanten i Kun., behandlet
Råt fyrretræ bag jalousien på Cha.
(Skjulte) sinker på skuffeforstykkerne, Ros., Nat., Kun.
Bokse fra de store skuffer
Bagsiden af skriveklapperne, på Ros., Nat. og Kun.
Klapholder for skriveklappen, og spejlet i den store skuffe, hos Ros.
Klapholder for skriveklappen, og spejlet i den store skuffe, hos Nat.
Klapholder for skriveklappen, og spejlet i den store skuffe, hos Kun.
Skuffekabinettet hos Ros., forfra og bagfra
Skuffekabinettet hos Nat., forfra og bagfra
Skuffekabinettet hos Kun., forfra og bagfra
Små skuffer fra skuffekabinetterne, Kun., Nat. og Ros.
Lille skuffe fra Cha.
Fod på Nat., Ros. og Br.Ras.
Møblet fra Rosenborg
Møblet fra Nationalmuseet
Møblet fra Bruun Rasmussen (Bruun Rasmussen Kunstauktioner, nov, 1988, s. 21-22)
Møblet fra Kunstindustrimuseet
Engelsk harlekinmøbel med samme forbillede som er brugt hos Kun., Nat., Ros. og
Br.Ras. (Mark Bridge, 1996, s. 74-75)
Fig. 98.
Fjeder sat sammen med ståltråd, måske udført i 1944
Fig. 99.
Bund med støtteklodser ved forbenene
Fig. 100.
Spor efter tidligere skuffegreb på forsiden af skufferne
Fig. 101.
Spor efter tidligere skuffegreb på bagsiden
Fig. 102.
Nyt beslag på lågene i kassetterne
Fig. 103.
Små skuffer fra skuffekabinettet, en med knop i og ved den anden se møtrikken
Fig. 104 + 105. Bordplade med Röntgen intarsia og rest af lakseglet fra Det kongelige møbelmagasin
(Clemmensen, Signerede arbejder af Københavnske snedkere, s. 244-245)
Fig. 106.
En prøve af magasinets leksegl blev leveret til Kommercekollegiet (Jepsen, 1991, s. 45)
BILLEDER I BILAG B
Fig. 1, 2, 3.
Fig. 4, 5, 6.
Fig. 7, 8, 9.
Fig. 10 + 11.
Fig. 12 + 13.
Fig. 14 + 15.
Fig. 16 + 17.
Fig. 18 + 19.
Fig. 20 + 21.
Fig. 22.
Fig. 23.
Fig. 24.
Fig. 25.
Fig. 26.
Fig. 27 + 28.
Fig. 29.
Fig. 30.
Fig. 31 + 32.
Rosenborgs møbel forfra, fra siden, bagfra
Nationalmuseets møbel forfra, fra siden, bagfra
Kunstindustrimuseets møbel forfra, fra siden, bagfra
Rosenborgs møbel, skråt
Nationalmuseets møbel, skråt
Kunstindustrimuseets møbel, skråt
Rosenborgs møbel, oppe- og nedefra
Nationalmuseets møbel, oppe- og nedefra
Kunstindustrimuseets møbel, oppe- og nedefra
Nodeskab signeret af Pengel, 1790
Detalje fra toppladen af nodeskabet
Etiket fra harlekinmøblet og chatollet fra Nationalmuseet, og chatollet i Norge
Etiket fra Rosenborgmøblet
Chatol signeret af Pengel, stående på herregården Rød ved Halden i Norge (Eivind S.
Engelstad, Storgårder i Østfold, 1959, s. 33)
”Toilette à transformations” (Wallace Collection Furniture Catalouge, 1956,
plate 100, F 110)
Harlekin Pembroke Table (James Melton, Apollo, 1961, s. 175)
Kombineret biblioteksstige og skrivebord (James Melton, Apollo, 1961, s. 176)
Kombineret armstol og biblioteksstige (James Melton, Apollo, 1961, s. 177)
1 Indledning
I slutningen af det 18. århundrede var danske snedkere stærkt inspireret af den engelske
møbelsmag og -stil. Dette er møblerne i denne rapport tydelige eksempler på,
inspirationen og forbilledet er direkte hentet fra den engelske bog ”The Cabinet-Makers
London Book of Prices” fra 1793, som var en ”tarif” (prisliste) mellem Londons
snedkermestre og svende, med beskrivelser, tegninger og mål for flere hundrede
forskellige slags møbler.
Signerede danske møbler er sjældne i forhold til hvor stor produktionen af møbler var.
De danske snedkere var aldrig tvungne til at signere deres arbejder, i modsætning til
deres kolleger i Sverige og Frankrig, hvor laugsforordninger tvang håndværkerne til at
mærke deres varer. I Danmark var det kun en kort periode omkring 1840, hvor man
fordrede noget sådant af snedkerne, og da blev det bare en laugsstempling uden
angivelse af mesterens navn. Når de danske snedkere signerede alligevel, var det mere
for at gøre reklame for deres værksted eller det møbelmagasin, hvorfra de solgte deres
arbejder. Som oftest bestod denne signatur af en trykt etiket, som blev klistret fast i
bunden af en lille skuffe eller på bagklædningen.1
De, i denne opgave behandlede møbler, er alle lavet efter samme engelske forlæg. To af
dem er signerede af samme snedker; det tredje er af ukendt oprindelse, men på grund af
den ydre lighed, er det tilskrevet samme snedker. Denne situation giver, en særlig god
mulighed for at lave forskellige snedkertekniske sammenligninger af deres udførelse, da
de snedkertekniske løsninger vil være bestemt af samme ydre form.
1.1 Formål og problemfelt
Formålet med denne rapport er, at undersøge om man ud fra en hypotese om, at man
gennem en teknologisk undersøgelse af et møbel, enten kan tilskrive eller afskrive dette
til en bestemt snedkermester. Det vil sige, at afprøve nogen af de muligheder der er i, at
anvende håndværkerens teknologi som historisk kildemateriale.
I dette tilfælde bliver der brugt tre referencemøbler fra det 18. århundrede, til enten at
underbygge eller forkaste denne teori. Møblerne består af kombinerede toilet- og
skrivemøbler, alle efter engelsk forbillede. To af dem er signerede af den københavnske
snedkermester Johan Joachim Pengel, det tredje møbel har været tilskrevet Pengel på
grund af den ydre lighed, men ingen etiket eller andre historiske kilder kan be- eller
afkræfte dette. Men hvor stor snedkerteknisk variation kan man i det hele taget finde i så
ens møbler? De to møbler af Pengel er udført med mellem 3 og 13 års mellemrum; kan
man aflæse dette i hans teknologi? Et fjerde møbel signeret af Pengel, et chatol, vil i
mindre omfang blive anvendt som reference.
Eftersom alle tre møbler har mange år bag sig og i dag er blevet museumsgenstande, er
de alle blevet restaureret op til flere gange, nogen mere hårdhændet end de andre. Dette
er også et vigtigt aspekt at gå ind og kigge på, i forbindelse med en teknologisk
undersøgelse, idet det kan være svært at afgøre hvad der er oprindeligt materiale og
hvad der er senere reparationer.
1
Tove Clemmensen, Signerede arbejder af københavnske snedkere. Københavns snedkerlav gennem fire
hundrede år 1554 – 1954, s. 198
1
1.2 Teori og metode
Den kulturhistoriske baggrund for møblerne er vigtig at få med, da møblerne er
menneskeskabte materielle kulturprodukter af tiden og stedet, hvor de er lavet. Har man
denne baggrundsviden, giver det mulighed for bedre at forstå hensigten med møblerne
og de snedkerteknikker som er anvendt. Snedkeren har nemlig skabt sine møbler inden
for de rammer, hans kultur har givet ham. Det vil sige tid, sted og socialt niveau, men
også hans snedkeropdragelse og faglige tilhørsforhold. Møbler er altså udtryk for
tidligere tiders kulturer, og kan opdeles efter disse, alt efter hvilke teknikker og andre
valg, der er eksponeret i dem. Yderligere udtrykkes den enkelte snedkers ressourcer og
personlige situation i produktionsøjeblikket.
Metoden er at få samlet de tre møbler under en kortere periode og foretage en
teknologisk undersøgelse og sammenligning af dem. Undersøgelsen består udelukkende
af let tilgængelige oplysninger, således at metoden kan anvendes af alle med
håndværksmæssig ekspertise og på alle møbler, det vil sige, den kræver intet udstyr og
kan udføres uden at det er nødvendigt at gå ind og ”røre” ved møblet. Fjerde møbel,
chatollet, vil der blive tilgang til.
Indhentning af yderligere information omkring de tre møbler, denne slags møbler
generelt, tidsperioden og snedkermesteren vil hovedsagelig ske via skriftlige kilder fra
biblioteker og museer, men også via de konservatorer som allerede tidligere har været i
kontakt med et eller flere af de tre møbler. Kan der findes litterære referencer, for
tidligere undersøgelser af denne slags, vil det underlette arbejdet og samtidig give
mulighed for at bygge videre på en i forvejen eksisterende metodik.
1.2.1 Kildekritik
Det er i en sådan undersøgelse vigtigt at være opmærksom på fejlkilder. Alle tre møbler
udgør i sig selv et stort kildemateriale, men samtidig indeholder de også flere fejlkilder.
Under gennemgang af møblerne er det vigtigt at prøve at analysere deres historie, så det
er de rigtige informationer man ”læser” i dem. Det kan være svært, at afgøre hvad der
er oprindeligt materiale, og hvad der er senere reparationer. Det nytter f.eks. ikke at give
Pengel kredit for en del af møblet, som er senere tilkommet og samtidig kan det gå hen
og give et forkert indtryk af Pengel og hans snedkerteknikker.
1.3 Afgrænsning
Rapporten er afgrænset på den måde, at den er koncentreret om tre møbler fra
slutningen af det 18. århundrede og én snedkermester fra samme tid, nemlig
producenten af i hvert fald to af disse møbler.
Men selv inden for de tre møbler og i metoden at løse opgaven på, er der op til flere
afgrænsninger. Alle tre møbler er museumsgenstande og der må ikke røres ved dem, det
vil sige, at der ikke er mulighed for at gå ind i møblerne og undersøge samlingerne, og
der kan ikke tages tyndsnit for mikroskopisk at bestemme træsorter. Men også tiden og
økonomien sætter sine begrænsninger, f.eks. er det ikke muligt at gå ind og få foretaget
analyse på overfladebehandlingen eller finde ud af hvilken animalsk lim der har været
anvendt på det pågældende værksted.
2
Den teknologiske undersøgelse af de tre møbler, kommer altså udelukkende til at bestå
af oplysninger, som er let tilgængelige på møblerne. Ikke engang lav teknologisk udstyr
som, ultraviolet lys eller stereolup vil blive anvendt. Dette vil så til gengæld sige, at
metoden er nem at anvende, den kræver altså ikke nogen form for speciel udstyr. Derfor
kan den nemmere spredes og bruges af alle som kunne have interesse i dette.
3
2 Baggrund
For at kunne vurdere sammenligningerne og læse resultaterne bedst muligt, er det
vigtigt at få baggrunden og situationen omkring møblernes tilblivelse med, og få bedst
mulige forståelse af snedkeren som har lavet to af møblerne. Denne baggrundsviden vil
nemlig være med til at skabe bedre forståelse af møblet.
2.1 Johan Joachim Pengel
Johan Joachim Pengel (1752 – 1819), snedkermester i København. Født d. 14. januar
1752 i Brandenburg, (Øst)Tyskland, og var altså indvandret til Danmark, som så mange
andre af Danmarks førende håndværkere i det 18. århundrede. I september 1775 søgte
han Københavns snedkerlaug om tilladelse til at gøre mesterstykke og dermed få
borgerskab i København. Dette fik han i februar 1776 og samme år i marts giftede han
sig med enken Cathrine Hunderup i Trinitatis Kirke. Hende mistede han dog i 1792,
men i maj 1797 giftede han sig igen, denne gang med Johanne Margrete Madsen, med
hvem han fik 7 børn. To af sønnerne blev snedkermestre, nemlig: Karl Vilhelm Pengel
(1800 – 34) og Ludvig August Pengel (1803 – 45). Den 4. december 1819 døde Johan
Joachim Pengel, og enken overtog gården Østergade no. 60 efter ham.2
Pengels adresser i København ifølge stadens indkvarteringsmandtal:3
1778 – 1795 Store Strandstræde no. 113
1796 – 1806 Østergade no. 42
1806 – 1819 Østergade no. 60
2.1.1 Pengels arbejder
Ifølge Tove Clemmensen kendes der i dag, i alt fire signerede møbler af Pengel. To
kombinerede toilet- og skrivemøbler, dekoreret med præfabrikerede intarsier fra David
Röntgens fabrik i Neuwied, Tyskland. Disse to står på Nationalmuseet og Rosenborg
(De danske kongers kronologiske samling), desuden findes et chatol i hovedbygningen i
Brede (Nationalmuseet) og et på en herregård i Norge.4
Men flere møbler som muligvis kan tilskrives Pengel, synes dog under arbejdets gang
efterhånden at dukke op. Bruun Rasmussen kunstauktioner solgte i november 1988 et
”Pengel toiletmøbel”,5 som efter sigende ikke er signeret, men ligheden med de to andre
er slående, og også dette bærer en Röntgen intarsia, (se afsnit 7, fig. 91 + 92).
Musikhistorisk Museum er også i besiddelse af et møbel udført af Pengel. Et nodeskab,
med, ifølge Haugsted, indlæg af Pengel.6 Disse er dog efter al sandsynlighed ikke gjort
af Pengel selv, men af Röntgen, (se bilag B, fig. 22 + 23 ). Kulturværdiudvalget7 skriver
om dette møbel, at det er signeret af Pengel i 1790, og at man kender til i alt seks
arbejder fra hans hånd, hvilket passer med de fire, som Tove Clemmensen skriver om,
og så de to ”nye”.
2
Ibid., s. 250-252
Ibid., s. 250-252
4
Eivind S. Engelstad, Storgårder i Østfold, 1959, s. 88
5
Bruun Rasmussen Auktion 517, 1988, kat.nr.1100, s. 20-21
6
Ida Haugsted, Den rene smag, 1999, s.299
7
www.kb.dk/kultur/diamant/arrangementer/udstillinger/Vaerdier_erhvervelser.htm
3
4
Når man kigger på Pengels møbler, får man hurtigt indtryk af, at han var en mand med
teknisk snilde. Hans harlekinmøbler kan med teknisk elegance forvandles fra ét møbel
til ét andet, med udtræksfunktioner og hemmelige skuffer. I 1804 kan man i avisen
finde en annonce. Det er Pengel, som gerne vil sælge en damesekretær med 32 skuffer,
både til at stå og sidde ved, inkl. et taffelur, som går i 14 dage, og desuden indeholdende
et mekanisk værk som spiller 4 valser og 9 fløjtestykker.8 Hans interesse for teknik
afspejles igen i 1809, da han indgår et samarbejde med en mekaniker og urmager ved
navn P. Stursa. De prøver i fællesskab at finde ud af, hvordan man laver skruer, hvilket
var et smart træk, tidens importforhold taget i betragtning. Det lykkedes for dem, og i
mange år er møbler måske blevet skruet sammen med Pengels skruer.9
De to ”mekaniske genier” fortæller herom: ”Den Mangel, som siden Krigens Udbrud
har været her i Staden paa Holzskruer, der hidtil ikke er blevne forfærdigede her i
Landet, men indførte fra Engelland og Tydskland, har bevæget os til at indrette en
Maskine hvorved Holzskruer kunne forfærdigedes; og da vi nu have et ikke ubetydeligt
Partie af forskellige Dimensioner færdige og det der hos med kongelig allernaadigst
Rescript af 3die November d.A. er os tilladt at falholde og udsælge de af os, ved dertil
antagne Folk allerede forfærdigede og herefter forfærdigede Holzskruer, saa undlader
vi ikke at bekjendtgjøre saadant til Efterretning for Handlende og Andre som maatte
behøve samme, samt at udsalget til mueligste billige Priis er hos mig Pengel i Gaarden
No 60 paa Østergade. Kjøbenhavn, den 25de November 1809.
Johan Joachim Pengel, Snedkermester. Stursa, Mekanikus.”10
2.2 ”Det kongelige Meubelmagazin”
Kommercekollegiet, det der i dag hedder handelsministeriet, var i 1777 lidt bekymret
over den voldsomme import af møbler til Danmark og derfor oprettedes d. 17. februar
1777, ”Det kongelige møbelmagasin” på initiativ af stadsbygmester arkitekt Georg
Erdmann Rosenberg, som også blev dets leder. Hensigten med denne nye
statsinstitution var at oprette et sted, der kunne tage sig af alt, fra de rå materialer til
salget af møblerne, og altså lette afsætningen af dansk producerede møbler. Det skulle
hermed støtte de danske snedkere i den hårde konkurrence med de udenlandske
møbelfirmaer. Yderligere skulle mestrene af magasinets fond kunne få tildelt lån til
startkapital og forskud på møbler, som var indleveret til salg i magasinets lokaler. Der
skulle anlægges værksteder som skulle forfærdige modeller. Disse skulle tjene som
forbilleder for danske snedkere, både hvad udførelsen og formen angik, de skulle være
gratis tilgængelige for alle med interesse. Der skulle også være en butik, som solgte
færdige møbler udført af københavnske snedkere. Møblerne skulle stemples med
magasinets røde laksegl, både som tegn på at de var godt udført og at de var smukke og
moderne i formen. Ville snedkermestrene selv forhandle deres møbler, kunne de få
magasinets garantisegl, som bevis på at de var godkendt af magasinets ledelse.11
8
Anton Jepsen, Signerede danske møbler, 1979, s. 54
Ibid., s. 55
10
Ibid., s. 55
11
Tove Clemmensen, Signerede arbejder af københavnske snedkere. Københavns snedkerlav gennem fire
hundrede år 1554 – 1954, s. 242 ff.
9
5
De fleste snedkere var dog imod dette, og nærmest afskyede magasinet, og de få som
solgte gennem det, nægtede at lade deres møbel stemple. De enkelte, som lod deres
møbler stemple, var ofte indvandrede snedkere.12 Rosenberg førte lister over alle
møbler, som gik både ind og ud af magasinet, hvilke træsorter de var i, priser og også
hvor kunderne kom fra; en del kom fra Norge13 (er det fjerde møbel mon blevet solgt
gennem magasinet?).
I 1814 foreslår magasinets leder, som nu hed Normann, at magasinet ophæves, idet det
havde opfyldt sin hensigt, nemlig at fremme dansk møbelsnedkeri. I løbet af de 38 år
magasinet havde eksisteret, var dansk møbelsnedkeri blomstret vældigt op og kunne nu
klare sig i konkurrencen med udlandet, både hvad kvalitet og stil angik. Nu var
magasinet i mellemtiden blevet så populært at byens møbelsnedkere lavede en
underskriftindsamling for at bevare det, men målet var nået og ved kongelig resolution
af 12. juli 1815 blev ”Det kongelige møbelmagasin” derfor ophævet.14
Pengel var medlem af magasinet lige så længe det eksisterede (1777 – 1815), og med
i underskriftindsamlingen for at bevare dette.15
2.2.1 ”De ti forenede Snedkermestres Meubelmagazin”
Efter lukningen af ”Det kongelige møbelmagasin”, skyder der efterhånden flere
møbelmagasiner op rundt omkring. Et af de største er, ”De ti forenede snedkermestres
møbelmagasin”, som oprettes i 1819. Pengel var med til at starte dette, og i øvrigt havde
mindst fem af snedkermestrene i denne forening tidligere været medlem af ”Det
kongelige møbelmagasin”.16
2.2.2 Röntgen
Georg Röntgen (1752 – 1803) kom til Danmark i 1778 og blev ansat af Rosenberg, ved
”Det kongelige møbelmagasin” som tegnemester. Hans karriere i Danmark var dog kort,
allerede i 1781 rejste han herfra igen. Georg Röntgen var en dygtig snedker, udlært som
svend af sin far Abraham Röntgen og bror til den berømte David Röntgen i Neuwied.
Han bestilte til ”Det kongelige møbelmagasin”, fra broderens fabrik i Neuwied,
møbelbeslag i bronze og fint udførte intarsier, der blev anvendt til møbler, som udførtes
i København. Blandt andre anvendte Pengel disse intarsier, f.eks. til de to toiletmøbler.
Intarsierne fra David Röntgens fabrik var kendte og eftertragtede langt ud over
Tysklands grænser pga. deres utrolig fine fremstilling, og naturalistiske og allegoriske
motiver. Hver enkelt detalje eller nuance er fremstillet i sit udvalgte træstykke, og
Röntgen sagde selv i 1779, at han fulgte en teknik, som svarede til lægning af
stenmosaik, og at han ringeagtede den ellers almindelige brænding eller farvelagte
skravering af træet.17
12
Anton Jepsen, Det kongelige Møbelmagasin og københavnersnedkerne, 1991, s. 46 ff.
Ibid., s. 39
14
Tove Clemmensen, Signerede arbejder af københavnske snedkere. Københavns snedkerlav gennem fire
hundrede år 1554 – 1954, s. 242
15
Anton Jepsen, 1991, s. 133
16
Ibid., s. 133
17
Ole Wanscher, Møbelkunsten, 1955, s. 507
13
6
2.3 Harlekinmøbler
Møblerne i denne rapport, de kombinerede toilet- og skrivemøbler, tilhører en bestemt
gruppe møbler, kaldet harlekinmøbler. Det er møbler med mere end én funktion og
udstyret med et mekanisk arrangement som, ofte ved hjælp af fjedre, kan forvandle
møblet fra det ene til det andet.18 Der findes flere forskellige slags, f.eks. kombineret
morgenmads- og skrivebord, kombineret biblioteksstige og skrivebord, og kombineret
biblioteksstige og armstol.19 Se bilag B, billeder af andre harlekinmøbler, fig. 27-32.
John Gloag skriver i sit møbelleksikon om harlekinborde: ”Contemporary term for a
small, box-like structure, fitted with drawers and letterholes, concealed in the body of a
Pembroke or small writing table, and made to rise with springs and weights. The term
recall a rare use of the words: To conjure away, like a harlequin.”20
Fig. 1. Det engelske forbillede fra ”The Cabinet-Makers
London Book of Prices”, fra 1793 (Slomann, 1931/32, s. 45)
I bogen, “The Cabinet-Makers London Book of Prices” som var en engelsk prisliste
mellem Londons snedkermestre og svende, med beskrivelser, tegninger og mål for flere
hundrede forskellige slags møbler, står harlekinbordet beskrevet som følgende: “Two
feet two inches long, one foot nine inches from back to front, three feet high, folding
tops and taper’d legs, a writing flap in the top, square clamp’d, with a horse under
ditto, the harlequin to rise with springs, seven drawers and four letter holes inside, one
drawer and one sham ditto in front, cock-beaded, a cupboard below with hollow
tambour to run right and left, and an astragal on the edge of the bottom,
£ 3, s 6, d 0.”21
18
Ole Hæslund, Europæisk møbelkunst,1982, s. 104
James Melton, Apollo, dec. 1961, s. 175-177
20
John Gloag, A Short Dictionary of Furniture, 1969, s. 384
21
The Cabinet Makers London Book of Prices, 1793, s. 89
19
7
Det er efter al sandsynlighed fra denne bog, denne beskrivelse og tegning at Pengel har
hentet sin inspiration til sine kombinerede toilet- og skrivemøbler. Målene stemmer
ganske godt overens, 91,4 x 66 x 53,3 cm (se afsnit 7). Ligeledes passer også
beskrivelsen med toppen som kan foldes, tappede ben, skriveklap, skuffekabinet som
kan skydes op ved hjælp af en fjeder, med små skuffer og brevhuller i, én imiteret og én
rigtig skuffe, cock-bead kanter, knæhul med servante forneden, skjult af jalousilåger,
som åbnes til hver sin side.
2.4 Opsummering og fortolkning af Pengels personlige egenskaber
Pengel har i løbet af sit 67-årige lange liv oplevet meget. Han har indvandret til et nyt
land og kom her til at fungere godt, han må derfor have haft god tilpasningsevne. Han
virker som en intelligent, dygtig, social og samarbejdsvillig mand, af åben natur. Bl.a.
det at han var med i ”Det kongelige møbelmagasin” helt fra start af, hvor det ellers
mødte stor modstand fra de fleste snedkere, viser hans åbenhed overfor nytænkning og
hans fremsynethed. Han har prøvet meget og lader sig gerne inspirere, fagligt breder
han sig meget vidt, bl.a. indenfor møbelsnedkerarbejdet, bygningsarbejde22 og mekanik,
i det hele taget har han en stor faglig palet. Han er ikke så traditionsbundet, f.eks. bruger
han ikke forlægget til de to toiletmøbler for stramt, han virker eksperimenterende
(skruemaskine og mekanik i møblerne), og kaster sig gerne ud i nye projekter (syv børn,
skruemaskine, ”De ti forenede snedkermestres møbelmagasin”). I det hele taget, virker
han ikke som billedet af en traditionel snedker, der er stramt begrænset af sin faglige
opdragelse.
22
Anton Jepsen, 1991, s. 40
8
3 Rosenborgs møbel
Nyklassicistisk harlekinmøbel, udført som kombineret toilet- og skrivemøbel med
Röntgen intarsia (tegnet af Janiarius Zick).23 Udført af snedkermester Johan Joakim
Pengel i København i 1793. Håndskrevet etiket findes i midterste skuffe,
i skuffekabinettet.
3.1 Historie
Har tilhørt Kong Frederik d.6. (1768 – 1839). Har været udstillet på Victoria and Albert
Museum, London, i 1948. Kommet til Rosenborg i 1881/82, købt på auktion
fra Amalienborg. Inv.nr. E.a.15-286. 24
3.1.1 Tidligere restaureringer25
1816 Repareret af snedkermester J.J. Pengel
1880 Repareret af snedkermester N. Jensen
1923 Restaureret af kons. E. Petersen
1944 Restaurering af fjeder, af snedker V. Thorning
1948 Efterset og repareret af kons. Christensen
1997 Restaureret/konserveret af restaureringsteknikerne V. Edinger
og H.H. Tungelund
3.2 Teknisk beskrivelse
To topkassetter som kan åbnes, hvilke igen selv kan åbnes. Når de er åbnet kan en
skriveklap rejses i vinkel og ved tryk på en knap bagerst på møblet skyder et
skuffekabinet med ni skuffer op. Under skriveklappen findes en imiteret skuffe (som
indeholder skriveklappen) og en skuffe med spejl og små rum med bokse i, der lukkes
med løse låg. Herunder et knæhul med servante dækket af jalousilåger. Fire nedadtil
spidsende ben, som ender i fodhylster af træ og med hjul under. Øverst på benene, som
starter under servanten, sidder der små dråbebeslag, skåret i træ. Fortsætter man videre
op, er der to finérede kanelyrer på hver side. Siderne på møblet ligner forsiden, på den
måde, at nederste del er finéret i striber i samme tre træsorter som jalousien, så det ser
ud som om den fortsætter hele vejen rundt. Over striberne er finéren igen opdelt på
samme måde, som på forsiden.
23
Håndværkets bog, møbelsnedkeri, 1937, s. 501
Rosenborgs genstandsregister E.a.15-286
25
Ibid.
24
9
Fig. 2. Møblet fra Rosenborg, åbent
3.2.1 Mål
(H x B x D) 83 x 71 x 54,3 cm
3.2.2 Træsorter og finér26
Fyr (Pinus sp.):
Konstruktion, skriveklap og skuffekabinet.
El (Alnus sp.):
Alle skuffer, bagklædning i skuffekabinet, indmad i både
stor skuffe og skuffekabinet.
Elm (Ulmus sp.):
Klapholder til skriveklap.
Mahogni (Swietenia sp.): Topkassetter, øverste 1,5 cm af skillevæggene og kantlister
på skriveklap, knopper til små låg i skuffen.
Ahorn (Acer sp.):
Maserbirk (Betula sp.):
Finér, omkranser intarsiaerne.
Finér, omkranser ovalerne af ahorn på kassettetop og låg i
kassetterne.
Birk (Betula sp.):
Finér
Palisander(Dalbergia sp.): Finér
Padouk(Pterocarpus sp.): Finér
3.2.3 Konstruktion
Konstruktionen er tappet sammen. Skuffer, de to topkassetter og skuffekabinettet er
sinket sammen. Bagklædningen ligger i en not. Benene er tappet op i hjørnerne. Bunden
ligger i en fals og er skruet fast med sekundære skruer.
26
Bedømt makroskopisk og ud fra konserveringsrapporten for E.a.15-286
10
Kassetter, 2 x (54,2 x 35,2 x 5,3 cm) sinkede sammen. Intarsia på toppen og bort á la
greqúe på for- og ydersiderne af lyst finér. Yderst på forsiderne er der en lille firkant,
3,1 x 3,1 cm med en tykkelse på 2 mm. På indersiderne (der hvor kassetterne går mod
hinanden, når de er lukket) er der også finéret, så det er pænt når den står åbent. Inderlåg
er i massivt træ limet sammen af to stykker og finéret med en blomster-intarsia. De
åbnes ved hjælp af en lille grøn læderstrop (sekundær) og når de er lukkede, hviler de i
en fals. Spor efter tidligere løfte-metode, muligvis bånd.
Fig. 3 + 4. En åben kassette, med lukket og åbent låg (tegn. G.J)
Skuffekabinettet (25,9 x 66,4 x 14,2 cm). Sinket sammen af fyr, finéret hele vejen rundt.
Indeholder ni små sinkede skuffer af el, hvoraf den ene indeholder etiket, og tre lodrette
åbne rum (brevhuller) med hvælvinger foroven mellem hvert fag. De tre brevhuller er
ubehandlede indeni. Skufferne hviler på glide- og sinklister af fyr. Knopper drejet af
elfenben. Der sidder fastgjorte snore (ikke synlige), nederst i hver side af kabinettet,
som går ned gennem møblet og ud gennem to huller i bunden af selve møblet. De er
bundet sammen med en knude og gør at man ikke kan løfte kabinettet helt af. Billede af
skuffekabinet, se fig. 10.
Fig. 5. Etiket i lille skuffe i skuffekabinettet
Skriveklap (66,4 x 34,1 x 1,6 cm). Udført som rammekonstruktion med fyldning, af fyr
og finéret med mahogni på siderne. Grønt filt på oversiden, indrammet af en 1,7 cm
bred kant, finéret med bejdset ahorn. Klapholder af elm, som gør at skriveklappen kan
rejses i forskellige vinkler, den løftes op i en grøn filtstrop. Hulrummet under er foret
med rødt marmoreret papir.
11
Fig. 6. Skriveklap
Fig. 7. Skuffeside
Skuffen (65 x 15 x 35,5 cm) i el er sinket sammen, fordækt fremme og gennemsinket
bagtil, finéret på forstykket, men ikke kontrafinéret. Skuffebunden er af tværgående træ
og er notet ind i forstykke og sider. Der er en dobbelt udtræksfunktion på siderne, den
fungerer sådan at midterste halvdel af siderne er gratet ud. Skuffen kører så ud og ind på
denne grat. Der er to stop, så skuffen ikke kan trækkes helt ud, først et der stopper
graten i at komme længere, og derefter et som stopper skuffen, så den ikke kan tages ud.
Dette arrangement er til for, at skuffen kan trækkes helt ud af skuffehullet (uden at
fjernes), så man kan anvende indretningen i den inderste del af skuffen.
Fig. 8. Stor skuffe
I midten af skuffen findes der et spejl, dette kan rejses og indstilles med klap af el. Det
kan køres frem og tilbage på en slæde. Rammen rundt om spejlet er finéret med en
siksak frise. Ellers findes der i skuffen 16 små rum med forskellige funktioner. Otte af
dem er rum med sinkede bokse i og løse låg, også sinkede, med drejede knopper af
mahogni. Undtagen ét låg, som er af massivt mahogni (sekundært). Fire rum er åbne og
med cirkelformede fordybninger i bunden, sikkert til flasker (parfume). Under bunden,
lige under disse flaskehuller, er der fastlimet to tynde plader, for at forstærke bunden,
som jo er blevet ekstra tynd her. Ved to af rummene trækker man en boks op med fire
bitte små skuffer i, alle sinkede og med små stykker lyserødt silkebånd som knopper
12
(fig.9). Ét af rummene er inddelt i fem, med fine tynde skillevægge. Når man løfter
låget i sidste rum, får man hele boksen med sig, denne har bund i og tager man den af,
får man en børste ud hvor låget fungerer som top på denne. Alle skillevæggene mellem
disse rum er sat sammen med vinkelgeringer ind i hinanden og gratet op nedefra i
skuffeforstykket og siderne. Disse er som selve skuffen af el, med en kant øverst på ca.
1,5 cm af mahogni.
Fig. 9. Små skuffer i den store skuffe
Servante under skuffen, der er ingenting gjort ved det indvendige, som bare er råt
fyrretræ. Jalousilåger af stave finéret i tre forskellige træsorter (grøn/rød/brun) og limet
på lærred, denne kører i en not både foroven og forneden, og åbnes til hver sin side. Før
selve jalousien starter, er der 2,5 cm fast væg, hvilken består af tre stave, én i hver
farve, så den ligner jalousien. Jalousien ses ikke på indersiden når man åbner den, den er
skjult bag ekstra sidevæg. Servantens dybde er ikke lig hele møblets dybde, en ekstra
bagklædning er sat i for at skjule fjeder hejse/sænke systemet for skuffekabinettet. Se
afsnit 7, fig. 61.
Hejse/sænke system for skuffekabinet
Skuffekabinettets sider fortsætter ned forbi bunden, sådan at de faktisk er dobbelt så
lange af hvad der er synligt af dem. Dette for at styre kabinettet, når det hejses op og
ned. Midt på kabinettets bund, på undersiden, sidder et jernrør (ø4,9 cm) sømmet fast,
dette har samme længde som de skjulte sider (fig.10). Hullet som kabinettet forsvinder
ned i, ligger bagerst i møblet og er skjult af en ekstra bagklædning. I bunden af hullet, i
midten, sidder der et jernrør af en lidt større dimension (ø5,1 cm) end det på kabinettets
bund. I dette rør er placeret en stor fjeder (ø4,1 cm), hvilken er den som skyder
kabinettet op (fig.12). Bagerst på bagsiden af hullet sidder et låsebeslag med en kliklås,
der aktiveres ved at trykke på en knap for oven, det vil sige, palen er altid ude, men ved
tryk på knappen, går den ind og kabinettet kan bevæges op eller ned (fig.13). Bagerst på
kabinettet sidder der i midten et langt metalbeslag, med hul i foroven til at låse
kabinettet når det er nede, og et hul forneden, til at låse kabinettet når det er oppe.
Med årene er dette system dog blevet forringet eftersom træet er svundet og har gjort
skuffekabinettet smallere. Dette har gjort det svært at låse kabinettet, når det var oppe,
og et nyt låsesystem til at holde kabinettet oppe er blevet sat på i siderne.
13
Fig. 10. Skuffekabinet, forfra, med fjeder ved siden af
Fig. 11. Skuffekabinet, bagfra
Dette består af et lille metalbeslag i hver side af kabinettet, som sidder skåret ind i
siderne, så det kan ligge helt fladt. Det sidder to tredjedele under kabinettets synlige side
og er sømmet fast nederst. Øverst sidder det og vipper lidt ud og en hage på øverste
tredjedel gør, at den kan tage fat i et aflangt beslag med hul i foroven, som sidder på
indersiderne af hullet (fig.14 + 15). Dette holder kabinettet oppe. Når man så skal have
kabinettet ned igen, trykkes disse beslag ind og kabinettet trykkes ned i hullet og låses
fast med kliklåsen bagerst.
14
Fig. 12. Hul til kabinettet med fjeder i
Fig. 13. Lås til at holde kabinettet nede
Fig. 14. Metalbeslag i siden af hullet, til at holde
kabinettet oppe
Fig. 15. Metalbeslag på siden af kabinettet, til at holde dette oppe
15
3.2.4 Intarsia og finéring
Intarsiaen på dette møbel er importeret fra Tyskland, fra David Röntgens fabrik i
Neuwied og fremstillet i 1779.27 På toppen af kassettelågene forestiller det en mand,
som sidder under en palme og fisker, en dreng sidder ved siden af, og en kvinde står ved
siden af dem med en kinesisk parasol i hånden. 28 Motivet er lagt i en oval af ahorn, og
rundt om den er der maserbirk. På lågene af kassetterne (når disse er åbne) er der en
næsten spejlvendt spinkel blomst på hver. Hvert blomstermotiv er også i midten af
en oval af ahorn, omkranset af maserbirk. På for- og ydersiderne af kassetterne er der en
bort á la greqúe af lyst finér. På skuffen og på siderne er der guirlander.
Ud over intarsiaen er finérarbejdet også meget veludført med forskellige indramninger
og ”snoet bånd” på kanterne. Feltopdelingen på for- og sidestykker er bl.a. udført ved
hjælp af en 2 mm tyk finér og fine effekter er opnået ved at anvende spejlskåret finér.
Fig. 16. Intarsia på topkassetterne
Fig. 17. Intarsia på låg inde i kassetterne
27
Vilhem Slomann, Nyklassisismen og de danske møbler, 1931/32, s. 38
Ibid.,1931/32, s. 38. Samme motiv findes på Röntgens berømte jalousiskrivebord (nu på Berlins
Schlossmuseum), som Marie Antoinette købte og skænkede Pave Pius VI i 1780.
28
16
3.2.5 Øvrigt
På bagsiden findes et brandmærke, som kunne ligne
et kongemonogram for Christian d. 8., hvilket ikke er
forfærdelig langsøgt, eftersom han var Frederik d.
6.’s søn og Frederik d. 6. i hvert fald har ejet møblet.
Her findes også en rest af en mærkat med skriften:
”FRED………”, hvilket kunne stå for Frederiksborg
eller Fredensborg.
På bagsiden af jalousien er pålimet avispapir med
årstallene 1788 og 1790, det vil sige at det må højst
sandsynligt stamme fra udførelsen af møblet i 1793.
Fig. 18. Brandmærke på bagsiden
Fig. 19 + 20. Avispapir på bagsiden af jalousien (fra Rosenborgs konserveringsrapport for E.a.15-286)
17
4
Nationalmuseets møbel
Nyklassicistisk harlekinmøbel, udført som kombineret toilet- og skrivemøbel med
Röntgen intarsia.29 Udført af snedkermester Johan Joakim Pengel i København,
1796 – 1806. Dateringen er sat efter en trykt etiket, som fortæller hans adresse, findes i
skuffe, i skuffekabinettet.
4.1 Historie
I begyndelsen af det 19.århundrede menes det at have tilhørt godsejer C. von Astrup,
senere borgmester i Varde. Doneret til museet af denne i 1924.30 Inv.nr. 222/1924. 31
4.1.1 Tidligere restaureringer32
1999 Restaureret/konserveret af restaureringstekniker Bodil Holstein.
4.2 Teknisk beskrivelse
To topkassetter, som kan åbnes, hvilke igen selv kan åbnes. Under disse er der en cockbead kant hele vejen rundt på møblet. Når de er åbnede kan en skriveklap rejses i vinkel,
og ved tryk bag på møblet skyder et skuffekabinet med tolv skuffer op. Under
skriveklappen findes en imiteret skuffe (som indeholder skriveklappen) og en skuffe
med spejl og små rum og bokse, der lukkes med låg, som glider i en not. Herunder et
knæhul med servante dækket af jalousilåger. Fire nedadtil spidsende ben som ender i
messing fodhylster og med hjul under. Siderne på møblet ligner forsiden på den måde,
at nederste del er finéret i striber, i samme to træsorter som jalousien, så det ser ud som
om den fortsætter hele vejen rundt. På øverste halvdel skiller siderne sig lidt ud fra
forsiden, da forsidens øverste halvdel er inddelt i to dele, to ”skuffer”, nederste med
finéret guirlande. Sidernes øverste halvdele er kun i ét stykke, finéret med guirlande
med blomst hængende ned fra midten.
Fig. 21. Møblet fra Nationalmuseet, åbent
29
Vilhem Slomann, 1931/32, s. 42
Chr. Waage Petersen, Danske møbler før 1848, 1980, s. 256
31
Folkemuseets Aarsberetning i Fortid og Nutid VI, s. 166
32
Nationalmuseets genstandsbase
30
18
4.2.1 Mål
(H x B x D) 85 x 73 x 58 cm
4.2.2 Træsorter og finér33
Eg (Quercus sp.):
Konstruktion og skuffe.
Fyr (Pinus sp.):
Skuffekabinet og skriveklap.
Bøg (Fagus sp.):
Klapholder og skillevægge i skuffe.
Ahorn (Acer sp.):
Øverste 1,2 cm af skillevæggene i skuffen, bokse i skuffen,
skuffer og skillevægge i skuffekabinet.
Citron (Chloroxylon sp.)/
Birk (Betula sp.):
Mahogni (Swietenia sp.):
Ahorn (Acer sp.):
Maserbirk (Betula sp.):
Ibenholt (Diospyros sp.):
Buksbom (Buxus sp.):
Finér, på konstruktion + i jalousien
Sammen med citron/birk i jalousien
Finér, på kassetterne, skuffen og siderne
Finér, på skuffekabinet
Årer
Årer
4.2.3 Konstruktion
Konstruktionen er tappet sammen. Skuffer, de to topkassetter og skuffekabinettet er
sinket sammen. Bagklædningen ligger i en not. Benene er i et langt stykke, som
fortsætter op langs møblet. Bunden ligger i en fals og er skruet fast med nye skruer.
Kassetter, 2 x (52,7 x 36,2 x 3,8 cm) sinkede sammen. Intarsia på toppen og finérede
rundt på for-, yder- og indersiderne med lodretstående finér. På hjørnerne fortil og bagtil
på siderne er der en cirkel (ø3 cm) af 2 mm tyk finér. På indersiderne (der hvor
kassetterne går mod hinanden, når de er lukket) er der også finéret, så det er pænt, når
den står åbent. Inderlåg er udført som rammekonstruktion i 8 mm massiv mahogni, de
åbnes ved hjælp af en lille løkke af hvidt bånd i hver (sekundært). Når disse låg er
lukkede, hviler de på hjørnestolper, når de er åbne, findes der et meget slidt hvidt bånd,
som forhindrer at låget falder bagover.
Fig. 22 + 23. En åben kassette, med lukket og åbent låg
(tegn. G.J)
33
Bedømt makroskopisk
19
Skuffekabinettet (22 x 62,6 x 13,3 cm). Sinket sammen i fyr, finéret hele vejen rundt.
Indeholder tolv små sinkede skuffer, hvoraf den ene indeholder etiket, og fire åbne
lodrette rum (brevhuller) med hvælvinger foroven mellem hvert fag. De fire brevhuller
er ubehandlede indeni, det er bare det første lille stykke ind, at de er behandlede.
Skufferne hviler på glide- og sinklister af fyr. Både skuffer og skillerum er af ahorn.
Knopper drejet af elfenben.
Fig. 24. Skuffekabinet uden skuffer (med skuffer, se afsnit 7, fig. 80.)
Fig. 25. Etiket i skuffe fra skuffekabinettet
Skriveklap (69 x 39,5 x 1,5 cm). Udført som rammekonstruktion med fyldning, af fyr
og med 4 mm mahogni på siderne. Mørkt læder med guldtryk på oversiden (sekundært),
indrammet af en 3 cm bred kant finéret med ahorn. Klapholder af bøg, som gør at
skriveklappen kan rejses i forskellige vinkler, denne løftes i et hvidt bånd.
Fig. 26. Skriveklap (tegn. G.J)
Fig. 27. Skuffeside (tegn. G.J)
20
Skuffen (64,5 x 10,3 x 37 cm) er af eg og sinket sammen fordækt fremme, bagstykket er
tappet ind i siderne, som er ca. 4 cm for lange. Forstykket er finéret, men ikke
kontrafinéret. Skuffebunden er af tværgående træ og er notet ind i forstykke og sider.
Der har været en dobbelt udtræksfunktion på siderne, denne er dog gået i stykker. Så nu
er graten, som ellers skulle glide frem og tilbage sammen med skuffen, og holde den når
skuffen var trukket ud, sat fast indvendigt på siderne. Skuffen kører nu ud og ind på
denne, men den kan tages helt ud (hvilket ikke er meningen) og skuffen har ingen støtte
længere, så den kan ikke stå helt åben.
Fig. 28. Skuffehul
I midten af skuffen findes der et spejl, dette kan rejses og indstilles med klap af bøg.
Klappen til spejlet er af præcis samme princip, som klappen til skrivepladen. Spejlet er
ovalt med firkantet ramme om. Ellers findes der i skuffen fjorten små rum med
forskellige funktioner. Fire af dem er rum med sinkede bokse i og låg til disse, som
kører i en not. Der er ringbeslag af messing på lågene. Fire små, næsten kvadratiske rum
og to lidt større rektangulære rum uden låg eller andet. I to af rummene er der
nedsænket en sinket boks, inddelt i tre med fine tynde skillevægge. Disse er bare halvt
så dybe som rummet de er nedsænket i og hviler på hjørnestolper. To tilsvarende rum
findes, disse er bare lidt mindre og inddelt i fire. Alle skillevæggene mellem rummene
er tappet ind i hinanden og gratet op nedefra i skuffeforstykket og siderne. De er af bøg
med en ca. 1,2 cm kant øverst af ahorn.
Fig. 29. Stor skuffe
21
Servante under skuffen. Der er ingenting gjort ved det indvendige, som bare er råt
egetræ. Jalousilåger af stave i to træsorter, mahogni og citron, limet på lærred, denne
kører i en not både foroven og forneden. Før selve jalousien starter, er der 11,5 cm fast
væg, hvilken er finéret stribet, så det ligner jalousien. Jalousien ses ikke på indersiden,
når man åbner den, den er skjult bag ekstra side. I de to bagerste hjørner af servanten er
der to flade kasser langs siderne som skjuler hejse/sænke systemet for skuffekabinettet.
Se afsnit 7, fig. 62.
Hejse/sænke system for skuffekabinet
Skuffekabinettets sider fortsætter ned forbi bunden, sådan at de næsten er dobbelt så
lange som hvad der er synligt af dem. Dette for at styre kabinettet, når det hejses op og
ned. Ud over det, er der fæstnet en snor til siderne, som føres op over en trisse og
dernæst er fæstnet til et lod af bly. Når skuffekabinettet er oppe, kører lodderne ned og
hviler på en afsats. Når skuffekabinettet er nede, hænger lodderne frit, og derfor låses
kabinettet fast med et lille stykke metal, som sidder bagerst på det, og låses ved at
trykkes ind i et hak.
Fig. 30. Lod, til at hejse og sænke kabinettet
(restaureringsrapport for 222/1924)
Fig. 31. Nedefra, uden bund
22
Fig. 32. Skuffekabinet nedefra, lod i siden
4.2.4 Intarsia og finéring
Intarsiaen på dette møbel er importeret fra Tyskland, fra David Röntgens fabrik i
Neuwied.34 På toppen af kassettelågene forestiller det fire lanser med bånd om, med en
blomsterbuket i midten. Motivet er i en baggrund af ahorn. På skuffen er der en
guirlande, præcis som på Rosenborgmøblet, og på siderne er der også guirlander, men
disse har yderligere blomstervedhæng.
Fig. 33. Intarsia på topkassetterne
34
Vilhem Slomann, 1931/32, s. 38. Er en del, af en større gruppe intarsiaer, produceret i årene
1770 – 1775. Se referencebillede, afsnit 9, fig. 103.
23
Fig. 34. Guirlande på siden
Ud over intarsiaen er finérarbejdet også meget veludført, med forskellige indramninger
og fine effekter, opnået ved brug af spejlskåret finér. Feltopdelinger på for- og
sidestykker er bl.a. udført ved hjælp af en 2 mm tyk finér.
4.2.5 Øvrigt
Møblet er fyldt med sytøj, silketråd, knappenåle og materialer til fremstilling af
kunstige blomster, fra en tidligere ejer.
Fig. 35. Noget af sytøjet i skufferne
24
5 Kunstindustrimuseets møbel
Nyklassicistisk harlekinmøbel, udført som kombineret toilet- og skrivemøbel fra
slutningen af det 18. århundrede.
5.1 Historie
Møblet menes at have tilhørt statsminister Ove Høegh-Guldberg (1731 – 1808). Det er
en testamentarisk gave til museet fra frøken Ingeborg Hoff i 1949.35 Mus.nr. 103/1949.
5.1.1 Tidligere restaureringer36
1961 Gennemrestaureret af vagtmester Verner Andersen
5.2 Teknisk beskrivelse
To topkassetter som kan åbnes, hvilke igen selv kan åbnes. Når de er åbnet kan en
skriveklap rejses i vinkel og ved udløsning af en lille låsemekanisme bag på møblet,
skyder et skuffekabinet med seks skuffer op. Under skriveklappen findes en imiteret
skuffe (som indeholder skriveklappen) og en skuffe med spejl og små rum der lukkes
med løse låg. Skufferne har cock-bead kanter. Herunder et knæhul med servante dækket
af jalousilåger. Siderne på møblet ligner forsiden, på den måde at nederste del er finéret
i striber i samme to træsorter som jalousien, så det ser ud som om den fortsætter hele
vejen rundt. Over striberne er der også finéret på samme måde som øverste del af
forsiden, også med cock-bead kanter.
Fig. 36. Møblet fra Kunstindustrimuseet, åbent
35
36
Kunstindustrimuseets genstandsregister, 103/1949
Ibid.
25
5.2.1 Mål
(H x B x D) 83,7 x 63,5 x 53,1 cm
5.2.2 Træsorter og finér37
Mahogni (Swietenia sp.): Konstruktion, klapholder, alle skuffer, skuffekabinet, indmad
i stor skuffe og skuffekabinet.
Fyr (Pinus sp.):
Underdel.
Bøg (Fagus sp.):
Boks under bund.
Eg (Quercus sp.):
Fjer som spejlboks kører på.
Enebær (Juniperus sp.):
Buksbom (Buxus sp.):
Taks (Taxus sp.)/
Guldregn
(Laburnum sp.):
Finér, på skuffekabinet, små skuffer og låg.
Lyse striber på kassette og blomsterintarsia.
Finér, på skuffer og sider over jalousi.
5.2.3 Konstruktion
Består af to dele, selve møblet, som sidder løst oven på et understel. Konstruktionen er
tappet sammen. Øverste halvdel af skuffekabinet, alle skuffer og de to topkassetter er
sinket sammen. Bagklædningen ligger i en not. Bunden ligger i en fals og er
skruet/sømmet på. Understellet er ikke lavet i forbindelse/samtidig med resten af
møblet. Det er lavet af adskillige stykker fyr, og passer ikke helt til resten af møblet.
Kassetter, 2 x (52,9 x 31,3 x 5,5 cm) sinket sammen. Finéret med indlægninger af lyse
striber på skrå på forside og yderkanter, men ingenting bag- eller indadtil. Inderlåg er i
7 mm massiv træ, finéret med simpel blomster intarsia. De åbnes og lukkes ved hjælp
af et lille graveret og forsølvet beslag og hviler i en fals.
Fig. 37 + 38. En åben kassette, med lukket og åbent låg (tegn. G.J)
37
Bedømt makroskopisk
26
Skuffekabinettet (20 x 59,5 x 12,5 cm). Af mahogni. Siderne og toppen er sinket
sammen, bunden er tappet ind i siderne. Det er finéret på toppen med rodfinér og
borter. Det er også finéret på de forreste kanter så det ser ud som om at hjørnerne er
samlet på gering. Bagklædningen ligger i en fals. Kabinettet indeholder seks små
sinkede skuffer af mahogni og tre åbne rum, et lille i hver side og et stort i midten. De
åbne rum er overfladebehandlet. Skillerum og mellemrum mellem skuffer også af
mahogni. Seks løse metalknopper som skrues ind i en messingmøtrik i skuffen.
Midterste store åbne rum har en ekstra bund, fjerner man denne, finder man en skrue i
midten. Det er den som gør, at man ikke kan løfte kabinettet helt af.
Fig. 39. Skuffekabinet
Fig. 40. Ekstra bund i midterste rum af skuffekabinettet
Skriveklap (59,4 x 35,5 x 1,5 cm). Tre massive stykker mahogni notet sammen. Grønt
læder med guldtryk på oversiden, indrammet af finéret bort. Klapholder også af
mahogni som gør at skriveklappen kan rejses i forskellige vinkler. På nuværende
tidspunkt løftes den op i grøn tråd som går gennem to små huller i klappen og ned og
tager fat i klapholderen, sekundært og ikke særligt fikst.
27
Fig. 42. Skuffeside (tegn. G.J)
Fig. 41. Skriveklap (tegn. G.J)
Skuffen (59,8 x 10,3 x 37,2 cm) i mahogni er sinket sammen. Finéret på forstykket, men
ikke kontrafinéret. Skuffebunden er af tværgående træ og er notet ind i forstykke og
sider. Der er en udtræksfunktion på siderne, den fungerer sådan at miderste halvdel (3,5
cm) af siderne er gratet ud. Skuffen kører så ud og ind på denne grat. Der er to stop så
skuffen ikke kan trækkes helt ud, først et der stopper graten for at komme længere og
derefter et som stopper skuffen så den ikke kan tages ud. Dette arrangement er til for at
støtte skuffen når den skal stå åben længere tid ad gangen. Både på skuffen og den
imiteret skuffe over, er der spor efter beslag/greb, et i hver side på hver skuffe. Det ses
som runde lyse finérpletter på forsiden og udgravede huller på bagsiden.
Fig. 43. Stor skuffe
I midten af skuffen findes der et spejl, dette kan rejses og indstilles med klap. Denne
klap er ikke helt lig med klapholderen til skrivepladen, men princippet er det samme.
Spejlet kan køres frem og tilbage på en slæde, og hele spejl- og klapsystemet kan tages
ud som en helhed, hvis man kører det bagud i denne slæde. Alt i skuffen er lavet af
mahogni, undtagen den fjer, som spejlboksen kører på, den er af eg. Denne kunne dog
virke sekundær, den slutter 8,5 cm før bagstykket og det kunne se ud som om at der har
siddet en anden af mahogni hele vejen, så man ikke kunne tage spejlboksen ud.
Rammen rundt om spejlet er finéret med en bort, den samme som rundt om læderet på
28
skriveklappen, skufferne i skuffekabinettet og de små løse låg i denne skuffe. Ellers
findes der i skuffen tolv små rum med forskellige funktioner. Fire af dem er rum
med løse låg til, som løftes af ved hjælp af et grønt bånd som sidder i. Seks rum er bare
åbne. Et af rummene er inddelt i fire, med fine tynde skillevægge og et er delt i tre.
Under disse to rum, som kun har halv dybde, er der et hemmeligt lille rum med skuffe.
Sjovt nok er disse to små skuffer ikke sinket sammen. Alle skillevæggene mellem
rummene er sat sammen med vinkelgeringer ind i hinanden. Alle er løse og kan tages
op, undtagen de to store rundt om spejlet.
Fig. 44 + 45. Skuffe uden spejlboks
Servante under skuffen. Jalousilåger af stave finéret i to træsorter og limet på lærred,
denne kører i en not både foroven og forneden, og åbnes til hver sin side, og den starter
helt ude ved benene. Jalousien ses på indersiden når man åbner den, da der ikke er
nogen ekstra indsatte vægge som skjuler den. Men der er dog spor, både foroven og
–neden, efter at der har været det. Servantens dybde er ikke lig hele møblets dybde, en
ekstra bagklædning er sat i for at skjule fjeder hejse/sænke systemet for
skuffekabinettet. Indvendigt er det overfladebehandlet, og på hver side er der en
2,5 cm bred not der løber fra bagklædning og frem, den bruges ikke til noget.
Se afsnit 7, fig. 63.
Hejse/sænke system for skuffekabinet
Skuffekabinettets sider fortsætter ned forbi bunden, sådan at de næsten er dobbelt så
lange af hvad der er synligt af dem (fig. 39). Dette for at styre kabinettet, når det hejses
op og ned. Midt på kabinettets bund, på undersiden, er der en lav fordybning, som
passer ned over en plade, hvor der på undersiden af denne, sidder et jernrør (ø4,1 cm)
29
sømmet fast. Hullet som kabinettet forsvinder ned i, ligger bagerst i møblet og er skjult
af en ekstra bagklædning. I bunden af hullet, i midten, sidder der et jernrør af en lidt
tykkere dimension (ø4,3 cm) end det på kabinettets bund (fig. 48). Dette rør har plade
rundt om sig, så det kan sømmes fast, men det er løst og fortsætter ca. 10 cm, ned
gennem et hul i bunden, hvor det igen får den mindre dimension. (Lyser og kigger man
op igennem røret fra neden, ser man at der sidder et stykke fjeder oppe i øverste
halvdel). En sinket boks af bøg (sekundær) skjuler røret og fjederen, og fungerer som
bund for fjederen (ø3,8 cm) som sidder inde i disse rør. Det er denne fjeder som skyder
kabinettet op. Bagerst på bagsiden af hullet sidder et låsebeslag med en kliklås, der
aktiveres ved at skubbe en knap til siden, det vil sige, palen er altid ude, men ved at
skubbe knappen til siden, går den ind og kabinettet kan bevæges op. Bagerst på
kabinettet sidder der i midten et langt, tyndt metalbeslag, med hul i foroven til at låse
kabinettet når det er nede. Kabinettet holdes oppe af den simple forklaring, at fjederen
er så stram, så man skal presse rimelig hårdt for at få det ned igen. Kabinettet er skruet
fast i pladen (med røret) og denne sidder fast foroven, ved tre stopklodser som kører op
og ned i tre noter, som ender i en passende højde foroven.
Fig. 46. Bund med kasse til fjederen
Fig. 47. Hul i bunden hvor rør og fjeder ud
30
Hele dette hejse/sænke system har på et tidspunkt været gået i stykker og er blevet
repareret. Det fungerer udmærket i dag, men systemet som kan være ganske elegant
(som på Rosenborg møblet), er her blevet til en noget klodset sammensat løsning.
Fig. 48. Hul til skuffekabinettet
Understellet på møblet er sekundært og skiller sig ud fra de andre møblers ben. Det er
sat sammen af fyrretræ, af adskillige stykker og det ikke særlig elegant. Det kunne ligne
et, i forvejen eksisterende understel, som så er bygget om til formålet. Det er lidt for
stort bagtil og buen inde i knæhullet stemmer ikke helt overens med buen på selve
møblet. Det er finéret, men ikke med samme finérsort som resten af møblet. Det har
også en ”snoet kant” øverst, men denne løber i samme retning hele vejen rundt. Hvor
det ellers findes på møblet, bytter den altid retning på midten.
Fig. 49. Understel
31
Det nye understel er stort og klodset, i forhold til de spinkle ben der højst sandsynligt
originalt har siddet på. Men det skjuler, den nye kasse til fjederen under bunden, en
sådan løsning havde aldrig fungeret med de originale ben. Denne boks er ikke kommet
til samtidig som understellet, den er nyere. Understellet har nemlig spor efter en
gratliste i midten, fra bag- til forkant. Men da boksen senere skulle tilføres har man
været tvunget til at fjerne denne. Møblet er bare sat ned oven på understellet, det sidder
ikke fast på nogen måde, hjørneklodser på bunden af møblet får det til at falde rigtigt på
plads. I de to bagerste hjørner af bunden er det tydeligt at se to gamle taphuller, til de to
bagerste ben. Forrest er der ingen huller at se, men ny isat træ i begge hjørner.
Fig. 50. Gammelt taphul under bunden, i bagerste hjørne (jf. fig. 46)
Fig. 51. Forreste hjørne under bunden, med ny isat træ (jf. fig. 46)
32
5.2.4 Intarsia og finéring
På lågene af kassetterne (når disse er åbnet), er der en næsten spejlvendt blomst på hver
formodentlig af buksbom. Ellers er der indlagt lyse skrå striber rundt om kassettelågene,
men det er ikke gjort rigtigt elegant, da de ikke følger naturligt fortløbende når man
drejer om hjørnet. Toppen af kassetten og alle små skuffer og låg er finéret med rodfinér
med indramninger af ”snoet bånd”. Der er ”snoet bånd” på mange kanter.
Fig. 52. Finéring på kassetterne
Fig. 53. Intarsia på låg i kassette
33
6 Chatol
Nyklassicistisk, fornemt chatol. Udført af snedkermester Johan Joakim Pengel i
København, 1796 – 1806. Dateringen er sat efter en trykt etiket, som fortæller hans
adresse, findes i hemmelig skuffe, i spejlkabinettet øverst.
6.1 Historie
Ejet af den sidste af de ”russiske” prinsesser, boende i palæet i Horsens. Købes i 1807
på auktion, af købmand Ignatius Appelt, boende i Århus. Chatollet bliver i Appelt
familien i fem generationer og i 1967 opkøbes det af Ny Carlsbergfondet, og skænkes
til Nationalmuseet. Mus.nr. 3885/1967.38
6.1.1 Tidligere restaureringer39
1966 Restaureret hos Hussted & Søn.
6.2 Teknisk beskrivelse
Tre store skuffer forneden, over det en klap som når er nede, afslører adskillige rum,
skuffer, brevhuller, trappeopsats med søjler med messingkapitæler og –baser, spejle
langs siderne, jalousi og små skuffer i bunden. Over dette kan en skriveklap med grønt
filt, trækkes ud, til stående skrivning. Overdelen af chatollet består af spejlkabinet, også
med søjler, og rundt om dette, en skuffe på hver side med et spinkelt gennembrudt gitter
over sig.
I alt er der på møblet tretten synlige skuffer og tolv hemmelige. I dette møbel kommer
Pengels tekniske snilde også til syne, ikke så meget som i hans toiletmøbler, men trods
alt. Her ses det særligt i den øverste hemmelige skuffe, som fås ud ved at trække i en
metalkrog som hænger ned fra det hvælvede loft i spejlkabinettet, og så springer en
skuffe frem, hvis forkant består af de to midterste trin i trappen, som fører op i
spejlkabinettet.
38
39
Tove Clemmensen, Brede Hovedbygning 1795 – 1806, 1996, s. 248
Ibid., s. 249
34
Fig. 54. Chatol
6.2.1 Mål
(H x B x D) 203 x 100 x 55 cm
6.2.2 Træsorter og finér40
Eg (Quercus sp.):
Konstruktion og store skuffer.
Fyr (Pinus sp.):
Konstruktion og skriveklap.
Birk (Betula sp.):
Små skuffer.
Valnød (Juglans sp.):
Finér, på konstruktion + i jalousien.
Mahogni (Swietenia sp.): Sammen med citron i jalousien.
Rodfinér (?):
Finér, på små små skuffer og trapper.
Padouk (Pterocarpus sp.): Finér.
Ibenholt(Diospyros sp.): Årer.
Buksbom (Buxus sp.):
Årer.
40
Bedømt makroskopisk
35
7 Sammenligning af møblerne
Forkortelser: For. = Forbilledet fra 1793
Ros. = Rosenborg
Nat. = Nationalmuseet
Kun. = Kunstindustrimuseet
Br.Ras. = Bruun Rasmussen Kunstauktioner
Cha. = Chatol, Brede
Målene på møblerne stemmer næsten overens, den største adskillelse er hos Kun., som
er ca. 10 cm smallere end de to andre. Men til gengæld er det faktisk det, som stemmer
bedst overens med For.
Møbel
H
B
D (cm)
For.
Ros.
Nat.
Kun.
Br.Ras.
91
83
85
84
81
66
71
73
64
78
53
54
58
53
60
Fig. 55. Møblernes mål i cm
Ros. og Nat. har deres kassetter sinket sådan, at svalehalerne vender bagud. Kun. har det
omvendt, det vil sige tapperne er synlige bagtil.
Fig. 56, 57, 58. Sinksamling bag på kassetterne på Ros., Nat. og Kun. (i nævnte rækkefølge)
Det indvendige låg i kassetterne er hos Ros. og Nat. hængslet på siden af kassetten og
på siden af låget, det vil sige låget ligger helt op ad siden på kassetten. Hos Kun. er låget
hængslet på siden af kassetten, men på undersiden af låget, hvilket gør, at der er lågets
tykkelse som afstand mellem låg og siden af kassetten (se fig.59, 60, 61). Hos Ros. og
Nat. løftes dette låg i bånd/stropper, mens der hos Kun. sidder et fint forsølvet beslag,
som ikke rigtigt passer sammen med resten af møblet. Disse beslag må være kommet
samtidig med knopperne af metal, på de små skuffer i skuffekabinettet (se afsnit 8, fig.
102 + 103).
36
Fig. 59, 60, 61. Hjørne af åben kassette med lukket låg, hos Ros., Nat. og Kun. (i nævnte rækkefølge)
Finér/intarsia. På Ros. og Nat. er der finéret med vandretliggende finér over jalousistriberne på siderne, mens Kun. er finéret med lodretstående finér. På Ros. og Nat. har
Pengel endvidere brugt præfabrikerede intarsier fra Röntgens fabrik i Neuwied, det har
han også på nodeskabet og på Br.Ras. (hvis det altså er en Pengel). Det har han
dog ikke på chatollet, men dette indbyder heller ikke rigtigt til, at pryde med en fin
intarsia. Der er dog intarsia på inderlågene i kassetterne på Kun., men disse er bare
udført i én træsort og mildest talt simple i forhold til dem af Röntgen på de andre
møbler. Yderligere ses det på både Ros., Nat., Br.Ras. og nodeskabet, alle af Pengel, at
han ganske bevidst har anvendt spejlskåret finér, for at få det fine changerende spil af
tværflammet finér, på sine overflader.
Hvor han har været bevidst omkring den finér han har brugt, har han til gengæld ikke
været konsekvent omkring hvordan blindtræet er skåret ud, om det var spejlskåret eller
planskåret. Ikke på Ros., Nat. eller Cha. i hvert fald. Som blindtræ på disse tre møbler,
har han anvendt europæisk træ, som fyr, eg og el. På Kun. er der brugt en oversøisk
træsort, mahogni.
Overfladebehandlingen på alle tre signerede Pengel møbler (Ros., Nat. og Cha.) er højst
sandsynligt blankpoleret shellak.41 Hvilke muligvis nok er en sekundær behandling eller
også er den ret tidlig.42 På Ros. og Nat. er overfladen helt porefyldt, mens hos Kun. er
det en mat overflade og uden samme dybde som på de to andre. Denne overflade er dog
højst sandsynligt også sekundær. Så det er svært at konkludere noget ud fra dette
område. Men kigger man ind i møblerne, ser man en ting som tydeligt skiller Kun. ud
fra de tre Pengel møbler. Kun. er behandlet alle steder indvendigt, Pengels møbler
derimod står usædvanligt rå indvendig, selv brevhullerne, som trods alt ses udefra, står
ubehandlede.
41
På Nat. er der foretaget en analyse (gaskromatografi) af cand.scient Jens Glastrup. På Ros. er det ifølge
Hans Henrik Tungelund og Vibe Edinger. Nationalmuseets, henholdsvis Rosenborgs
konserveringsrapporter.
42
Shellak polering blev almindeligt/populært i Danmark omkring 1810, (mundtligt, Vibe Edinger).
37
Her kunne det have været interessant at gennemgå møblerne i UV-lys. Muligvis havde
man kunnet finde et lille sted på møblerne med en rest af den oprindelige overflade og
sammenlignet deres fluorescens. Men også en sammenligning af deres ”nye”
overfladebehandling havde været interessant at få med.
Fig. 62. Servanten i Ros., ubehandlede
Fig. 63. Servanten i Nat., ubehandlede
Fig. 64. Servanten i Kun., behandlet
Fig. 65. Råt fyrretræ bag jalousien på Cha.
Skuffenummerering har Pengel på alle sine tre møbler konsekvent på undersiden af
skuffebunden og på skurten. Hos Kun. er det lidt mere tilfældigt, hvis skufferne i det
hele taget er nummereret.
Skuffebunden på de store skuffer i de tre Pengel møbler her, ligger alle i en not og er
faset mere eller mindre i kanterne. På Kun. ligger skuffebunden udenpå.
Forstykke/side-sinkerne på de store skuffer i Nat., Cha., Kun. og Br.Ras. er alle skjult
bag en kantliste. Det er bare på Ros. de er synlige. Der er desværre ikke noget billede
fra Cha., men den er som på Nat., i eg og med skjulte sinker. Bare uden
udtræksfunktionen.
38
Fig. 66, 67, 68. (Skjulte) sinker på skuffeforstykkerne, Ros., Nat., Kun. (i nævnte rækkefølge)
Fig. 69. Bokse fra de store skuffer, Kun., Ros. og Nat. (i nævnte rækkefølge)
På alle møblerne findes der værktøjsspor, som stregmål ved sinkninger og
tapkonstruktioner. Yderligere findes der spor efter tandhøvl på undersiden af bundene,
og på bagstykker, sider og under bundene i skufferne.
Skriveklappen på de tre signerede møbler af Pengel er alle udført som en
rammekonstruktion af fyr, mens den hos Kun. fremstår som en stødforbindelse mellem
tre stykker træ, mahogni. Se også fig. 73, 75 og 77. Her mangler der igen desværre
billede fra Cha., af skriveklappen bagfra, men den er udført som på Ros., som en
rammekonstruktion af fyr.
39
Fig. 70. Bagsiden af skriveklappen, på Ros.
Fig. 71. Bagsiden af skriveklappen, på Nat.
Fig. 72. Bagsiden af skriveklappen, på Kun.
40
Fig. 73 + 74. Klapholder for skriveklappen, og spejlet i den store skuffe, hos Ros.
Fig. 75 + 76. Klapholder for skriveklappen, og spejlet i den store skuffe, hos Nat.
Fig. 77 + 78. Klapholder for skriveklappen, og spejlet i den store skuffe, hos Kun.
41
Hos Ros. og Nat. ligner skuffekabinetterne hinanden ret meget med henblik på
konstruktion, forfra ligger skufferne lidt indenfor forkanten og bagfra ligger
bagklædningen trukket lidt tilbage. Dette for at gøre plads til knopper fortil, og til
låsesystem, bagtil. Her er fineret hele vejen rundt (top og sider), 4 små skuffer i hver
side og brevhuller med hvælvinger over sig i midten, små fine sinker i skufferne, etiket i
en af skufferne, skurter og løbelister mellem skufferne, og drejede knopper af elfenben.
Hos Kun. er konstruktionen anderledes, både fortil og bagtil ligger henholdsvis, skuffer
og bagklædning glat med yderkanten og der er kun finéret på toppen. Inddelingen af
skuffer og rum er anderledes, ingen etiket, skufferne er også sinket sammen her, men
der er meget større mellemrum mellem sinkerne og disse er betydelig smallere.
Knopperne er af metal og skrues ind i møtrikker i skuffeforstykket. Man er nødt til at
skrue knopperne af, for at få skuffekabinettet ned i møblet. Der er aldrig gjort plads til
knopper, som på Nat. og Ros., men her har sikkert tidligere siddet grønne bånd, som på
lågene i den store skuffe. Med hensyn til skuffeinddelingen skiller Kun. sig også ud fra
Ros. og Nat.. Her er der nemlig massive skillerum mellem de små skuffer, mens det hos
de to andre er udført som skurter og løbelister. Hos Cha. ses begge løsninger.
Fig. 79 + 80. Skuffekabinettet hos Ros., forfra og bagfra
Fig. 81 + 82. Skuffekabinettet hos Nat., forfra og bagfra
Fig. 83 + 84. Skuffekabinettet hos Kun., forfra og bagfra
42
Fig. 85. Små skuffer fra skuffekabinetterne, Kun., Nat. og Ros. (i nævnte rækkefølge)
Fig. 86. Lille skuffe fra Cha.
Skuffebundene på de små skuffer, er hos Nat. og Cha. udenpåliggende, limet på
nedenunder, men falsede ind i forstykket. Hos Ros. ligger den indvendigt og stadig
falset ind i forstykket. Hos Kun. ligger den udenpå, limet på nedenunder det hele, og så
er der finéret henover på forstykket.
Nat. og Ros. er meget lig hinanden, men udseendemæssigt er Nat. og Br.Ras. næsten
endnu mere lig hinanden. Samme inddeling af skuffekabinet og dette finéret med
maserbirk, samme form for inderlåg i kassetterne, samme skuffeinddeling og ovalt spejl
i denne, samme slags finéring og guirlande på forsideskufferne, samme feltopdeling på
siderne med guirlande med blomstervedhæng og messing fodhylstre. Til gengæld har
Br.Ras. en del ”snoede bånd” på kanterne, som Ros. også har. Her har Nat. lyse bånd i
stedet (og Cha. Har mørke). Br.Ras. har en mindre skriveklap, men så til gengæld to
rum i siderne. Man kunne fristes til at tro, at de to møbler også har samme hejse/sænke
system, da begges skuffekabinet er smallere end hos Ros.
Fig. 87. Fod på Nat, Ros. og Br.Ras. (i nævnte rækkefølge). Br.Ras. har
højst sandsynligt også haft hjul på tidligere
43
Fig. 88 + 89. Møblet fra Rosenborg
Fig. 90 + 91. Møblet fra Nationalmuseet
Fig. 92 + 93. Møblet fra Bruun Rasmussen (Bruun Rasmussen Kunstauktioner, nov.1988, s. 21-22)
44
Møblet fra Kunstindustrimuseet er faktisk det møbel, som mest ligner det engelske
forbillede fra 1793 (eller 1788). Det både med hensyn til mål, indretning af skuffe og
skuffekabinet, greb (spor efter) på både den imiterede og rigtige skuffe, og finéring i
almenhed. I den engelske bog af Mark Bridge, ”An Encyclopedia of Desks”, findes der
billeder og beskrivelse af et harlekinmøbel, udført efter forbillede af et design fra ”The
Cabinet-Makers London Book of Prices”, fra 1788, som er førsteudgaven af bogen fra
1793, tidligere omtalt. Pengel har muligvis brugt denne tegning som inspirationskilde,
men han har i stor stil sat sit eget præg på sine to møbler, hvorimod møblet fra
Kunstindustrimuseet er meget mere lig med originaltegningen.
Fig. 94 + 95. Møblet fra Kunstindustrimuseet
Fig. 96+ 97. Engelsk harlekinmøbel med samme forbillede som er brugt hos Kun., Nat., Ros. og Br.Ras.
(Mark Bridge, 1996, s. 74-75)
45
8 Tidligere restaurering/konservering af de tre møbler
At gå ind og kigge på tidligere restaureringer af møblerne, er vigtigt for en teknologisk
undersøgelse. Både i forbindelse med, om man er i stand til at tilskrive eller afskrive et
møbel til en bestemt mester, men også i det hele taget, hvis man vil prøve at, bruge
håndværkerens teknologi, som historisk kildemateriale. Det kan nemlig være svært at
afgøre, hvad der er oprindeligt materiale, og hvad der er tilkommet senere, her er altså
grundlag for en god fejlkilde.
Alle tre møbler som denne rapport omhandler, har siden deres oprindelse været i
hænderne på op til flere forskellige håndværkere. Disse håndværkere har alle nærmet
sig møblerne med stort set samme indstilling, nemlig, at sætte i stand, reparere,
renovere, restaurere eller konservere. Kært barn har mange navne, men i dag
foretrækkes nok de to sidste. Men lige meget hvad man kalder det, har indstillingen til
hvordan man skal håndtere et møbel under denne proces, forandret sig med årene og
desuden er fremgangsmåden på et privat værksted og et museumsværksted ofte ganske
forskellige.
8.1 Rosenborgs møbel
Ser man f.eks. på møblet fra Rosenborg, har det været i hænderne på mindst seks
forskellige håndværkere efter sin tilblivelse, men dette spænder også over en periode på
209 år. Første (dokumenteret) gang af Pengel selv, 23 år efter han lavede det.43 Man må
gå ud fra at han ikke har tænkt det mindste på at bevare, men simpelt hen bare på at
reparere, så møblet fungerede og tog sig fint ud. Præcis sådan som man selv skulle
reagere, hvis man fik et defekt selvgjort møbel retur. I 1944 (4. dokumenterede gang, en
håndværker har fingrene i det) bliver fjederen restaureret.44 Som det ser ud i dag, har
fjederen været knækket og den er så blevet sat sammen igen med ståltråd. Desværre er
ingen af første fem ”reparationer” dokumenterede med hensyn til hvad der er gjort ved
møblet (andet end fjederen).
Fig. 98. Fjeder sat sammen med ståltråd, måske udført i 1944
Det er bare sidste omgang i 1997, at dette er blevet dokumenteret. Her er møblet blevet
restaureret/konserveret af to restaureringsteknikere på et museumsværksted i en periode
over 4 måneder. Møblet er blevet rengjort, renset og stabiliseret. Løs finér er blevet
fastlagt og enkelte dele blevet kompletteret, så møblet tager sig bedre ud i sin helhed, og
så er jalousien som åbenbart ikke kørte så godt, blevet udbedret. Alt er udførligt
43
44
Rosenborgs genstandsregister for E.a.15-286
Ibid.
46
dokumenteret med tekst og billeder, og hvilke materialer der er blevet brugt til arbejdet
er også anført.45
Restaureringsteknikerne har altså i dette tilfælde bedømt, at jalousien skulle udbedres
eftersom den ikke kørte godt. Her ville nogen muligvis mene, at det ikke havde været
nødvendigt at røre ved den, da det er et museumsmøbel og ikke et brugsmøbel, så om
jalousien fungerer eller ej, har ikke den store betydning og så er det måske bedre at lade
originalmateriale være. På den anden side set, hvis jalousien ikke var blevet rørt, ville
den måske sætte sig helt fast med årene, og næste generation ville måske ikke have
mulighed for at se møblet indvendigt.
Fig. 99. Bund med støtteklodser ved forbenene
Benkonstruktionen er spinkel og har haft svært ved at holde gennem årene, af samme
årsag er der kommer støtteklodser på ved de forreste ben under en tidligere restaurering.
En af disse klodser er igen blevet udskiftet under ´97-restaureringen.46
8.2 Nationalmuseets møbel
På dette møbel findes der ingen dokumentation for nogen restaurering før
Nationalmuseets egen i 1997, men der findes dog flere spor efter at der tidligere har
været gjort noget ved møblet. Dette møbel er som Rosenborgs, blevet
restaureret/konserveret på et museumsværksted over en længere periode. Møblet er
blevet rengjort og renset, løs finér er fastlagt og der er blevet monteret nye bånd som
greb, på kassetter og skriveklap. Hejse/sænke systemet som er et system med to lodder
som hænger i snore, var gået i stykker, i og med at den ene snor var knækket. Det
hindrede systemet i at fungere ordentligt og medførte at når skuffekabinettet var oppe,
stod det skævt. Det er blevet ordnet, der er nu kommet ny snor i loddet, så det fungerer
og skuffekabinettet står lige når det er oppe.47 Det vil sige, denne operation har både
hjulpet funktionelt og visuelt. Alt er også her veldokumenteret med tekst og billeder,
45
Rosenborgs konserveringsrapport for E.a.15-286
Ibid.
47
Nationalmuseets restaureringsrapport for 222/1924
46
47
dog ikke nær så udførligt som ved Rosenborg møblet. Anvendte materialer er beskrevet
og her er der yderligere foretaget en analyse på overfladebehandlingen.48
Møblet har store tværgående revner på øverste halvdele af siderne over
”jalousistriberne”. To på højre side og tre på venstre side, her er den ene dog tidligere
lavet, ved at man har fyldt den med en tynd strimmel træ, den er dog langsomt ved at
sprække op igen (se afsnit 4, fig. 34). Sådanne revner er typiske skader på denne og
lignende slags møbler, fra den gang da man ikke kontrafinérede siderne, og særlig nu
hvor centralvarmen findes i ethvert hjem og udtørrer luften gevaldigt om vinteren.
Blindtræet rør på sig og svinder (på grund af tør luft), men er limet fast i siderne så det
ikke kan bevæge sig, så det sprækker simpelthen, hvilket medfører at finéren også
sprækker. Dette kan laves, som tidligere forsøgt her med en af sprækkerne, men det er
en større operation, og før eller siden vil det sprække op igen. Restaureringsteknikeren
har da også i dette tilfælde valgt at lade sprækker være sprækker. På toppen ses et
lignende problem, her er der også revner i finéren, de steder hvor blindtræet under er
sprækket. Dem har man også valgt at lade være. Til gengæld findes der to mindre
finérskader, som man også har valgt at lade være, hvilket er lidt mindre forståeligt. Den
ene på venstre side, nede i ”jalousistriberne”, den anden på forsiden, lige ved skuffen.
De er ikke så store så de direkte skæmmer møblet, men heller ikke så små at man bare
overser dem.
8.3 Kunstindustrimuseets møbel
Møblet her ser virkelig ud til at have været igennem en ordentlig omgang restaurering,
måske op til flere gange. Her findes, som ved Nationalmuseets, ingen tidligere
dokumentation for hvad der er sket ved møblet, før end i 1961 hvor det er blevet
”gennemrestaureret” af en vagtmester.49 Rapporten for denne restaurering findes
desværre ikke mere, så det kan ikke vides med sikkerhed hvad der er foretaget ved
møblet i 1961. Men det man ved ud fra museets genstandsregister, er at møblet ankom
til museet i 1949 og var på det tidspunkt stærkt defekt.
Det mest iøjefaldende som er gjort ved dette møbel er, at det har fået nyt understel, et
helt anderledes og robust et, i forhold til hvad der troligt har været før. Spor på bunden
af møblet og andet kildemateriale om denne slags møbler, fortæller at der højst
sandsynligt har siddet fire spinkle ben, muligvis med hjul, under i stedet. Kender man
ikke til denne slags møbler, lægger man dog faktisk ikke mærke til det, med det samme.
For personen som har udført understellet, har trods alt gjort sig umage for at få
finéringen til at passe ind sammen med resten af møblet. Men går man tættere på, ser
man, at understellet ikke passer helt i størrelse med resten af møblet, det er en anden
slags finér der er anvendt, den ”snoede kant” er større end det øvrige på resten af møblet
og skifter ikke retning på midten. (Se afsnit 5, fig. 49, 50 og 51).
Et så voldsomt indgreb på et så gammelt møbel, var aldrig sket i dag, ikke engang på et
privat værksted (?). I dag ville man først gøre, alt hvad man kunne for at redde de gamle
ben. Hvis dette var en ren umulighed, ville man prøve at rekonstruere benene, så de blev
så lig med de originale som muligt, og man kunne genanvende de gamle taphuller på
48
49
Ibid.
Kunstindustrimuseets genstandsregister for 103/1949
48
bunden af møblet. Derudover ville man have gemt, hvad der evt. var tilbage af de gamle
ben.
Et andet større indgreb som er foretaget på dette møbel, er med hejse/sænke systemet.
Løsningen med at det fortsætter ned under møblet, er en ret mærkværdig løsning. Hvad
der helt præcist er sket, ligger ikke helt klart. Men det kunne se ud som om at fjederen
har været knækket på et tidspunkt, der sidder (som tidligere nævnt) en rest fjeder fast i
øverste rør, hvilket medfører at den store løse fjeder (som så sikkert er sekundær) er for
lang, og så har man boret hul i bunden af møblet og udbygget med en sinket boks. (Se
afsnit 5, fig. 46 + 47).
Her havde man nok også valgt en anden løsning i dag. Man havde i hvert fald ikke boret
et ordentligt hul i bunden og skruet en boks op under, og så ville denne her løsning
heller ikke have gået sammen med fire spinkle ben.
Af mindre, men stadig synlige indgreb, er der f.eks. blevet fjernet skuffegreb. Der er
tydelige spor, både på for- og bagside af skufferne, efter møbelgreb, (det findes der også
på tegningen fra 1793). Men disse er altså blevet fjernet og der er blevet finéret hen over
med en lys finér, på den ellers mørke skuffeside. Man har altså valgt at have dem
synlige, men ikke tænkt så meget på fiberretningen, som er lidt tilfældig.
Fig. 100. Spor efter tidligere skuffegreb på forsiden
af skufferne
Fig. 101. Spor efter tidligere skuffegreb på bagsiden
Beslagene på lågene til kassetterne og knopperne til de små skuffer i skuffekabinettet,
kunne se ud til at være fra samme tid. Det er fine metalbeslag og –knopper, men passer
måske ikke helt i stil til dette møbel. Desuden skal knopperne skrues ind i synlige
møtrikker i skuffeforstykkerne, og skal skrues ud igen når kabinettet skal sænkes. Man
kunne forestille sig, at der oprindeligt har siddet bånd på skufferne, siden der ikke har
været gjort plads til knopper.
49
Fig. 102. Nyt beslag på lågene i kassetterne
Fig. 103. Små skuffer fra skuffekabinettet, en med knop i og
ved den anden ses møtrikken, som knoppen skal skrues ned i
Overfladebehandlingen er her, som på de to andre møbler, sekundær. Dette ses bl.a. ved
at der er slebet og lakeret hen over sekundære skruehuller som går gennem lågene i
kassetterne. Al overfladebehandling på enebær, det vil sige, på skuffekabinettets top,
skuffeforstykkerne på de små skuffer, og de løse låg i den store skuffe, ser ud til at være
børstet mat efter lakering. Resten står mere eller mindre blankt, men tyndt.
Man kunne forestille sig, at personen som har restaureret dette møbel, har tænkt på
samme måde som Pengel (muligvis) selv tænkte, da han selv skulle sætte sit eget møbel
i stand, 23 år efter levering. Det vil sige, ikke det mindste på at bevare, men simpelthen
bare at få møblet til at fungere i praksis igen og se attraktivt ud. Problemet i det her
tilfælde er bare; at møblet fungerer igen som det skal, men dets oprindelige karakter
som et let møbel er forsvundet, og i stedet står et noget bombastisk møbel tilbage.
8.4 Konserveringsdiskussion
Når møbler (eller genstande generelt) kommer på museum, fikseres deres historie. De
går fra at være anvendelige brugsmøbler, til udstillingsmøbler der ikke må røres. Dette
gælder når de står i udstillingen, men også når de kommer på værksted er der
(individuelle) strenge regler for hvad der må gøres ved dem. Møblerne fra Rosenborg og
Nationalmuseet har klaret sig gennem tiderne, uden at have mistet deres oprindelige
karakter, og eftersom de nu er på museum, beholder de også denne.
For Kunstindustrimuseets møbel står det lidt anderledes til. Det har også fået fikseret sin
historie og karakter nu, men dets oprindelige karakter er røget under en udokumenteret
restaurering på et tidligere tidspunkt. Det nye understel fortæller om en håndværker,
som måske ikke har orket slås med den spinkle benkonstruktion mere, og derfor
besluttet at udføre et ”ordentligt” understel der kunne ”holde til noget”. Om denne
operation så etisk kan forsvares kommer lidt an på, hvornår i møblets historie den er
udført, om det er før eller efter møblet er kommet på museum. Er det før museumstid,
har historien stadig tikket på møblet, som stadig har været anvendt og der har været
indgået en aftale mellem kunde og snedker. Her kan det forsvares. Er det derimod sket
efter møblet er kommet på museum, er det ikke rigtigt etisk forsvarligt mere. Møblets
50
historie nu er blevet fikseret, og i og med, man har gået ind og ændret møblets form og
karakter, har man også gået ind og ændret i historisk kildemateriale.
Alle tre møbler, har fået ny overfladebehandling. Denne er heller ikke dokumenteret
nogen steder, men man må gå ud fra at den er tilkommet møblerne, før de er kommet på
museum, sikkert i starten af 1800-tallet, da det var nyt og moderne med shellak. Derfor
er det i dag en del af møblets historie.
Alle tre møbler her, er altså blevet restaureret op til flere gange, nogen mere
hårdhændede end andre. Det som kan være frustrerende i dag, er ikke at have
dokumenteret materiale for hvad der er gjort ved møblerne og hvornår. I dag bliver der
dokumenteret ganske udførligt på museer, mens det på private værksteder er meget
individuelt hvad der er tid til og hvad der bliver regnet for vigtigt. Men arbejdsgangen
på de to slags værksteder er også forskellig, ligesom møblerne de får ind er det.
På det private værksted arbejder man som oftest på timeløn og skal så vidt det er
forsvarligt, følge kundens ønsker/krav. En god restaureringstekniker har dog i dag
etikken i baghovedet, og kan gennem sin kundskab mere eller mindre påvirke kunden til
at træffe de ”rigtige” etiske beslutninger. Men eftersom alt i dag er et spørgsmål om
penge, kan det ikke altid lade sig gøre for den private håndværker at arbejde så etisk og
dokumentere så udførligt, som han/hun måske gerne ville. Indenfor museumsverdenen
derimod, har man bedre forhold til at tænke mere etisk, på at bevare og sikre
kulturhistoriske genstandes værdi, ikke ændre eller tilføre (for meget), og dokumentere
det der bliver gjort. Her har man altså mulighed for at lade vel dokumenterede
genstande passere videre til næste generation i så uforandret tilstand som muligt, med
hensyn til deres oprindelige karakter og funktion. Ældre genstande fungerer nemlig som
historiske kilder og kan formidle budskab om både for- og nutid, og herigennem gøre
det muligt bedre at forstå vores oprindelse og kulturelle identitet. Men også
snedkerteknikker og gamle restaureringer kan fortælle noget om hvordan håndværkere
gennem tiderne har tænkt.
Kort sagt, gælder det altså for konservatoren i dag, at jo mindre det kan ses at han/hun
har været på møblet, des bedre; og det der bliver gjort skal dokumenteres, så man senere
kan gå ind og se det.
51
9 Diskussion
Rapporten her er opbygget omkring en hypotese, som siger, at man ud fra en
teknologisk undersøgelse af et møbel, enten kan tilskrive eller afskrive dette til en
bestemt snedkermester. Dette har krævet grundige undersøgelser og beskrivelser af de
tre møbler samt efterfølgende sammenligninger af dem. Undersøgelserne er udført uden
nogen form for hjælpemidler, så det er en metode som er let at anvende og bygge videre
på.
Desværre er det lidt svært at vurdere resultaterne, i og med at der mangler
referencemateriale til andre af tidens snedkere og deres møbler. F.eks. kunne det være
interessant at se møbler fra de snedkere, som var modstandere af Det kongelige
møbelmagasin, og altså samtidig dem som var mere traditionsbundne end Pengel var.
En sådan referencebase skal bygges op, før man rigtigt kan udnytte snedkerens
teknologi som kildemateriale. Det findes på nuværende tidspunkt ikke i Danmark, men
Tom Feilberg (restaureringstekniker fra Rosenborg) har idé og oplæg til én. I Stockholm
er møbelkonservator, Kristina Kvastad, allerede i gang med at opbygge en sådan base.
En mere dybdeborende undersøgelse ville have givet et indblik i, f.eks. hvilken lim og
overfladebehandling der har været tilgængeligt, og hvad der har været moderne på den
tid. Men også at have mulighed for at gå ind og kigge på hvordan samlingerne er udført.
Har man anvendt enkeltsidet eller dobbeltsidet grat, og er denne bare limet i enden eller
hele vejen? Konstruktionssamlinger i møbler, siger også noget om tiden vi lever i.
Dengang da, de her omtalte møbler blev lavet, skjulte man ofte samlingerne, de var
nødvendige for at få møblet til at hænge holdbart sammen. Det er de stadig i dag, men i
dag har vi en masse simple samlingsteknikker, som vi stadig skjuler. Når vi i dag
anvender os af de gamle teknikker, er det eksklusivt og så viser vi dem gerne frem som
dekoration (og tegn på vores kunnen).
9.1 Kunstindustrimuseets møbel
Efter en grundig gennemgang af alle tre møbler, må det konstateres at møblet fra
Kunstindustrimuseet næsten ikke kan være en Pengel. Det skiller sig simpelt hen
teknologisk set for meget ud fra de to andre til det. For det første er møblet behandlet
indvendigt; servanten, de åbne huller i skuffekabinettet, rummet under skriveklappen og
denne bagpå, og de nedsænkbare bokse i den store skuffe. Ser man derimod på de to
møbler af Pengel, står alle disse rå og uforarbejdede indvendig, som en klar modsætning
til deres fine og elegante ydre. Pengel anvender også i sine møbler, europæisk træ, som
blindtræ, hvor der her er brugt et eksotisk ædeltræ.
Skulle Kunstindustrimuseets møbel virkelig være af Pengel, er det også underligt at han
ikke har benyttet sig af sin ”Röntgen-forbindelse”, og udsmykket møblet med en fin og
veludført intarsia, ligesom han har gjort på de to andre toiletmøbler og nodeskabet. Det
skulle selvfølgelig være, medmindre møblet er fra før Georg Röntgen kom til
København i 1778. Men stadig er der modsigelser for at dette møbel skulle være en
Pengel. Ser man f.eks. på sinkerne, er der stor forskel på dem fra Kunstindustrimuseet
og på dem fra de tre møbler signeret af Pengel. Pengel bruger på sine sinker en ret bred
vinkel, 1:4 – 1:5, sinkerne er tætte, sidder forholdsvist ensartet, dog lidt sløset, og med
”normal” afstand i mellem. På Kunstindustrimuseets møbel er sinkerne lavet med en
52
meget spids vinkel, 1:7 – 1:8, hvilket kan være meget elegant og engelsk, hvis de er
udført ordentligt. Men disse er lavet på den hurtige måde, hvor toppen af svalehalen
simpelthen bare består af ét savsnit og så er saven vendt til hver sin side, derudover er
der virkelig sparet på dem, der er ret stor afstand imellem. En så stor forskel på
udførelsen af sinker, har næppe fundet sted på samme værksted.
9.2 Pengels møbler
Til trods for at de to møbler fra Rosenborg og Nationalmuseet har et næsten identisk
ydre og er signeret af samme mester, Pengel, er der mange store og basale forskelle.
Men dét, at de begge to er signeret af Pengel, betyder heller ikke nødvendigvis, at de er
udført af Pengel personligt. Her er det igen nødvendigt at gå ind og være kildekritisk, og
set ud fra de tilgængelige oplysninger omkring Pengel, så har han ikke været en
traditionel snedkermester for sin tid. Begge møbler er produceret på hans værksted og er
sikkert begge to tegnet af Pengel, men det er højst sandsynligt forskellige
snedkersvende der har lavet dem, og så er der trods alt også en årrække på mellem 3 og
13 år imellem dem. Yderligere vides det ikke hvor stort Pengels værksted har været, der
har måske arbejdet mange mænd, og måske har Pengel selv mere taget sig af
administrativt arbejde, eller måske (og nok mere sandsynligt) har han stået ved en bænk
og lavet eksperimenter for kommende mekanik i et nyt møbel.
Nu kan man så tage de tre Pengel-møbler fra Rosenborg og Nationalmuseet, og stille
dem op mod hinanden, for at vurdere om man kan se nogen udvikling i hans teknologi.
Én meget åbenbar forskel (udvikling?) på de to toiletmøbler, er hejse/sænke systemet,
der er to vidt forskellige systemer. Rosenborgs har et fjedersystem i midten (se afsnit 3),
Nationalmuseets har et system med lodder i siderne (se afsnit 4). Netop på grund af de
to forskellige systemer, er indretningen i servanten også forskellig. Rosenborgmøblet er
ikke nær så dyb indvendig på grund af ekstra bagklædning, hvorimod Nationalmuseets
har sin fulde dybde, men til gengæld en kasse i de to bagerste hjørner, med plads til
lodderne. Men set i lyset af, hvad man ved om Pengel, er det meget tænkeligt at han
gerne har villet afprøve et nyt system, og loddesystemet er faktisk mere venligt, både
over for sig selv og brugeren, end den store fjeder som sidder i spænd og ”lader energi”,
hver gang skuffekabinettet er nede.
En anden større forskel på toiletmøblerne, er udtrækssystemet på skuffen. Hvis man ser
bort fra, at det på Nationalmuseets møbel er gået i stykker, er der også her tale om to
forskellige udførelser af samme system. Ellers er der forskel på inddeling af skuffen,
valg af spejl og lågene til boksene er enten udført som låg der løftes af (Rosenborg) eller
låg der kører i not og kun kan tages af, efter boksen er taget op af skuffen
(Nationalmuseet). Inderlågene i kassetterne er heller ikke udført ens, på Rosenborgs,
som tynd massivplade med intarsia på oversiden, på Nationalmuseets, som
rammekonstruktion. Her er sidstnævnte løsning noget bedre end første, da den har slået
sig gevaldigt. Skriveklappen på begge møbler er udført som en rammekonstruktion,
men to forskellige slags. Så er der sinkerne på de store skuffer, hvor de på Rosenborgs
er synlige, mens de er skjult på begge møbler fra Nationalmuseet.
Forskelle i konstruktionen er der altså nok af. Her er det igen vigtigt at gå ind og kigge
på eventuelle fejlkilder. I dette tilfælde kan der sikkert både være tale om, forskellige
53
snedkersvende som har udført de to møbler, men også en personlig udvikling af Pengel,
hans snedkerfærdigheder og eksperimenterende psyke. Dette skal måske oven i købet
kombineres med et modeskift inden for møbelsnedkerfaget. Ser man f.eks. på sinkerne i
de større skuffer i Pengels møbler, er disse synlige på møblet fra Rosenborg fra 1793.
Men både toiletmøblet og chatollet fra Nationalmuseet, som begge er noget senere, fra
1796 – 1806, er sinkerne skjult. Her er der måske tale om et modefænomen.
9.2.2 (Manglen på) det røde laksegl
En helt anden ting man kan undre sig lidt over er, at ingen af de tre signerede Pengel
møbler bærer det røde laksegl fra ”Det kongelige møbelmagasin”. Alle er de ellers fra
tidsperioden 1793 – 1806, og Pengel var medlem af magasinet lige så længe det
eksisterede, 1777 – 1815. Svaret her kan muligvis være så simpelt som, at det bare er
faldet af. Pengel kan have valgt at sælge uden for magasinet, men derfor kunne han jo
stadigvæk få lakseglet på som tegn på god kvalitet. Pengel var tilhænger af magasinet
og en af dem som kæmpede for at det skulle bevares, da det lukkede ned,50 derfor er det
underligt, hvis han har valgt ikke at få det på. En anden ting som underbygger denne
teori er, at der i dag faktisk kun kendes til tre møbler som bærer dette segl.51 Dette
kunne tyde på at de har let ved at falde af, på den anden side set har man, af samme
årsag, ingen anelse om, hvor mange møbler med lakseglet der overhovedet har
eksisteret. Et af de tre møbler, er et lille ovalt bord med intarsiaarbejde på bordpladen,
fra David Röntgens fabrik i Neuwied.52 Denne intarsia skulle ifølge Slomann, være fra
samme gruppe af intarsier, som den på Nationalmuseets toiletmøbel er fra.
Fig. 104 + 105. Bordplade med Röntgen intarsia og rest af lakseglet fra Det kongelige møbelmagasin
(Clemmensen, Signerede arbejder af Københavnske snedkere, s. 244-245)
Fig. 106. En prøve af magasinets laksegl blev leveret til Kommercekollegiet. Findes i dag på Rigsarkivet (Jepsen, 1991, s. 45)
Her havde det igen været interessant med en UV-undersøgelse, måske kunne man her
have sporet et laksegl.
50
Anton Jepsen, 1991, s. 121
Tove Clemmensen, Signerede arbejder af københavnske snedkere. Københavns snedkerlaug gennem
fire hundrede år 1554 – 1954, s. 242
52
Ibid., s. 242
51
54
9.3 Evaluering af anvendt arbejdsmetode
Metoden som har været anvendt i denne rapport, har været at udføre en teknologisk
undersøgelse på tre møbler med stor ydre lighed. Undersøgelsen skulle bestå af
udelukkende let tilgængelige oplysninger, det vil sige, uden hjælp fra nogen form for
udstyr og uden at gå ind og dissekere møblet. Det har været spændende at arbejde med
og flere interessante resultater har vist sig hen ad vejen. Set ud fra, at metoden netop
kun skulle bestå af let tilgængelige oplysninger og desuden har været indskrænket af
flere afgrænsninger, er det nu lykkedes ganske tilfredsstillende, at få et brugbart resultat
ud af den. Havde der været mere tid og flere penge, kunne man have suppleret med en
studierejse til Norge, og dermed have draget de to chatoller af Pengel mere med ind i
billedet.
Det har været godt at sætte sig ind i forholdene omkring Pengel og dermed danne sig et
billede af personen og hans egenskaber. Herved har det givet bedre forståelse af de store
variationer i hans møbeltekniske valg, og sammenhæng mellem hans møbler. Trods de
store forskelle er alle ”typiske” Pengel-møbler.
Manglen på referencer til andre snedkeres tekniske løsninger har været et problem. Hvis
de havde eksisteret, ville det have været muligt, at læse ”kilderne” med større sikkerhed
og være mere målrettet i undersøgelserne, da man så ville vide hvilke analysepunkter,
der især er meningsbærende. Det ville have haft gavnet undersøgelsen og forbedret
resultatet. Der blev heller ikke fundet nogen litterære referencer af lignende
undersøgelser, til at anvende som udgangspunkt.
Jeg kunne have lyst at foretage en lignende undersøgelse igen, denne gang så med lidt
bredere rammer, evt. med anvendelse af lav teknologisk udstyr, som UV-lys og
stereolup. UV-lyset særlig for at kigge på gamle og nye overfladebehandlinger,
stereoluppen for at kigge nærmere på træet som er anvendt. Ved anvendelse af dette
udstyr, er det stadig muligt at undersøge museumsmøbler, da de ikke kræver man går
ind og rør møblet. Det kunne være interessant at se hvor meget længere man ville
komme med det.
55
10 Resultat
Hypotesen som blev stillet i starten, at man ud fra en teknologisk undersøgelse af et
møbel, enten kan tilskrive eller afskrive dette til en bestemt snedkermester, er ud fra
denne lille undersøgelse blevet underbygget godt nok til, at den ikke skal forkastes. I
dette tilfælde passer den nemlig. Møblet fra Kunstindustrimuseet kunne ikke tilskrives
Pengel, her var simpelt hen for mange teknologiske forskelle. Samtidig blev det dog
klargjort, at selvom to møbler begge er signeret af samme mester, kan de have op til
flere teknologiske forskelle, og man skal her huske at tage med i betragtning, at det
højst sandsynligt ikke er mester selv, som har lavet det grove arbejde. Men lige præcis i
dette tilfælde, byder Pengels personlighed også på en meget stor variation i hans
tekniske løsninger.
At verificere en hypotese ud fra fire referencemøbler, ville nok være lidt vovet og
selvsikkert, og desuden mangler der en større reference til andre af tidens snedkere.
Men bare det at den ikke er blevet falsificeret, gør at man kan arbejde videre med den,
underkaste endnu flere møbler for samme undersøgelser og afhængigt af om de også
giver positive resultater, til sidst ende op med en række individuelle metodikker, man
kan gå ud fra og arbejde efter. På denne måde vokser referencematerialet også helt af
sig selv, og det vil blive lettere og lettere at få et godt og sikkert resultat frem.
Selv om denne undersøgelse har været begrænset på mange måder, viser den klart, at
der er et stort potentiale i anvendelsen af snedkerens teknik som kilde. Den viser også
værdien af anden baggrundsviden, når man skal forstå de tekniske analyser. Man kan
derfor konkludere, at hvis man i fremtiden skal arbejde videre med hypotesen, er det
ikke kun vigtigt at opbygge en teknologisk referencebase, men også meget værdifuldt at
tilknytte en videnbase om snedkermesterens kulturelle og personlige helhedssituationer.
56
11 Litteraturhenvisninger
Bridge, Mark: An Encyclopedia of Desks. Grange Books, London 1996.
ISBN 1-85627-877-8
Bruun Rasmussen Kunstauktioner, Internationale og danske antikviteter og
kunstindustri, 517, anden del, november 1988
Clemmensen, Tove: Signerede arbejder af Københavnske snedkere. Københavns
snedkerlaug gennem fire hundrede år 1554 – 1954
Clemmensen, Tove og Raabyemagle, Hanne: Brede Hovedbygning 1795 – 1806.
Nationalmuseet 1996
Engelstad, Eivind S.: Storgårder i Østfold. Aschehoug, Oslo 1959
Folkemuseets Aarsberetning i Fortid og Nutid VI. Dansk Histories Fællesforening,
København 1926 – 27
Gloag, John: A Short Dictionary of Furniture. London 1969
Haugsted, Ida: Den rene smag. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S 1999.
ISBN 87-17-06836-3
Hæslund, Ole: Europæisk møbelkunst. Lademann, København 1982.
ISBN 87-15-07600-8
Håndværkets bog, møbelsnedkeri. Lindfors Bogforlag, København 1937
Jepsen, Anton: Det kongelige Møbelmagasin og københavnersnedkerne.
Poul Kristensens Forlag, 1991. ISBN 87-7468-307-1
Jepsen, Anton: Signerede danske møbler. Thaning & Appel 1979. ISBN 87-413-6184-9.
Melton, James: Apollo. December 1961
Petersen, Chr. Waage: Danske møbler før 1848. Forum, København 1980.
ISBN 87-553-0910-0
Slomann, Vilhem: Nyklassisismen og de danske møbler. Kunstindustri museet i Oslo,
årbok 1931/1932
The Cabinet-Makers London Book of Prices. London, 1793, 2. udgave
Wanscher, Ole: Møbelkunsten. Thaning & Appel 1955
57
11.1 Utrykte og mundtlige kilder
Edinger, Vibe. Restaureringsteknikker på Nationalmuseet, møbelsektionen i Brede
([email protected])
Feilberg, Tom. Restaureringsteknikker på Rosenborg ([email protected])
Kunstindustrimuseets genstandsregister for 103/1949
Nationalmuseets genstandsbase for 222/1924
Nationalmuseets restaureringsrapport for 222/1924
Rosenborgs genstandsregister for E.a. 15-286
Rosenborgs konserveringsrapport for E.a.15-286
www.kb.dk/kultur/diamant/arragementer/udstillinger/Vaerdier_erhvervelser.htm
58
Appendiks
Forslag til restaurering/konservering af møblet fra
Kunstindustrimuseet
Da det er ca. 40 år siden, der sidst blev gjort noget ved møblet, vil en tilstandsrapport og
et restaurerings/konserveringsforslag for møblet, blive udført.
1 Tilstandsrapport
Generelt er tilstanden stabil og der er ingen grund til nogen akutte indgreb, dog ville
møblet have godt af en konservering, til forebyggelse af skader og nedbrydning.
1.1 Konstruktion
Konstruktionen er stabil, bagbenene på det nye understel er dog noget angrebne af
borebiller.
1.2 Finér
Enkelte steder med finérslip, men ikke noget med fare for at ryge af. Er finéren først
begyndt at slippe, vil det dog let brede sig med tiden. Enkelte steder på kassetterne
mangler der lidt ”snoet kant”.
1.3 Funktioner
Jalousien kører godt. Udtræksfunktionen i skuffen virker godt, men stopklods i venstre
side røget af, den ligger i skuffen. Låsemekanismen og fjeder til skuffekabinettet er ret
stram, men fungerer fint.
1.4 Overfladen
Overfladen er sekundær, sikkert af flere omgange da den veksler imellem at være blank
og mat. Noget snavset, især indvendigt.
1.5 Årsag til skaderne
Finérskader på møbler er oftest forårsagede af dagens centralvarme som udtørrer luften,
men også det faktum at luftfugtigheden faktisk har ændret sig gennem de sidste 150-200
år.53 Når træ beregnes for møbeltørt i dag, ligger fugtindholdet i træet på ca. 6-8 %,
dengang lå det på 12-13 %.
1.6 Tidligere indgreb
• Ny aftagelig underdel og på denne, en komplettering på venstre bagben af mahogni.
• Komplettering på låget i venstre kassette, yderste forreste hjørne.
• En del steder hvor der har været mindre finértab, er der nu fyldt i med hård voks.
Nogle steder er denne faldet ud igen.
• Hængslerne på lågene i kassetterne er sekundære og skruerne som sidder i, går
gennem låget. Rundt om hængslerne er der to huller på hver side, sandsynligvis efter
andre hængsler.
• Der er kommet nye beslag/greb til låg i kassetterne og nye knopper til de små skuffer i
skuffekabinettet.
• Finér lagt på plade, som holder skuffekabinettet oppe, for at holde det vandret.
Ekstra vægge langs begge sider, for at skjule jalousi er borttaget.
53
Mundtligt, Tom Feilberg
59
• Hejse/sænke systemet til skuffekabinettet er der blevet repareret en del på.
• Ny overfladebehandling
• System til at løfte skriveklappen har på et tidspunkt været gået i stykker, og der er
mærker efter at den har været lirket op med et værktøj. Nu er der en tynd snor igennem
to små huller i klappen, denne snor går også ned og tager fat i klapholderen, hvilket gør
at skriveklappen kun kan indstilles til de to laveste positioner.
2 Restaurering/konserveringsforslag
Formålet med restaureringen/konserveringen vil være at standse skaderne som
forefindes, det vil sige at rengøre møblet og sikre løse dele.
Men før der gøres noget i det hele taget, skal det stå klart hvor møblet skal placeres
bagefter, om det skal på magasin eller i udstilling. Behandlingen af møblet vil nemlig
blive derefter. Skal møblet på magasin, vil det udelukkende blive konserveret, det vil
sige, at skaderne vil blive udbedrede og forbyggede i at brede sig. Skal møblet i
udstilling, vil det både blive konserveret og restaureret. Det vil sige, ud over at udbedre
og forbygge skaderne, vil der også blive udført kompletteringer til møblet der hvor det
springer i øjnene på én, at der mangler noget.
2.1 Konstruktion
Selve konstruktionen skal der ikke gøres noget ved, men man kunne foretage en
stabilisering af de angrebne bagben med f.eks. en bivoks/dammarharpiks blanding 5:1,
injiceret ind.
2.2 Genlimninger
Finéren som har sluppet breder sig let, og derfor skal steder med finérslip fastlægges
med varm dyrelim, evt. harelim. Undgå for hårdt spænd da dette kan give spændinger i
finéren og risiko for lettere at springe op igen.
2.3 Kompletteringer
Skal møblet i udstilling kan der kompletteres med ”snoet kant” der hvor det mangler.
Steder hvor den tidligere placerede hårde voks er faldet ud, kan det vurderes om der skal
isættes en lus i stedet eller det bare skal lades være. Stopklodsen til skuffen skal limes
tilbage. Den tynde snor i skriveklappen kan evt. blive udskiftet til fordel for et andet
løftesystem, som f.eks. et grønt bånd, som på de små låg i den store skuffe. Dette ville
kunne fastgøres under klappen, hvor der i forvejen findes tre små huller, sikkert fra et
tidligere løftesystem.
2.4 Overfladen
Udvendig renses møblet med Centurio, indvendig med tør til let fugtig klud. Skal
møblet i udstilling kan man evt. trække farven frem med en omgang ikke tørrende olie,
f.eks. vaselineolie.
2.5 Anbefalet klima
Det anbefales at møblet er placeret i et forholdsvist konstant miljø, det vil sige stabil
temperatur og luftfugtighed. Optimalt ligger disse på ca. 18 ∞C og 50-60 % RH.
60
Bilag A.
Datering
Snedker
Tidl. ejere
I dag, inv.nr.
Mål (H x B x D) cm
• Blindtræ
• Sider, retning
• Bagklædning, retning
Påsætning
Værktøjsspor
• Bund, retning
Påsætning
Værktøjsspor
• Indvendig, behandlet
Værktøjsspor
Kunstindustri
Statsminister Ove HøeghGuldberg (1731 – 1808)
Kunstindustrimuseet,
103/1949
83,7 x 63,5 x 53,1
Mahogni
På tværs/liggende
På tværs/liggende
Ligger i en not, ligger glat
med siderne
På tværs/liggende
Ligger i en fals, skruet
Tandhøvl
Ja
Runde huller bagpå, i
siderne, lige under
kassetterne
Rosenborg
1793
J.J. Pengel
Håndskrevet etiket
Kong Frederik d.6. (1808
– 1939)
Rosenborg,
E.a.15-286 (1981/82)
83 x 71 x 54,3
Fyr
På tværs/liggende
På tværs/liggende
Ligger i en not, sømmet til
bunden, ligger 1 mm
indenfor siderne
Oprifter langs siderne
Nej
Brandstempel (ligner
Christian d. 8.)
National
1796 – 1806
J.J. Pengel
Trykt etiket
Godsejer og borgmester i
Varde (C. von Astrup)
Nationalmuseet,
222/1924
85 x 73 x 58
Eg
På tværs/liggende
På tværs/liggende
Ligger i en not., ligger 0-1
mm indenfor siderne
På tværs/liggende
Ligger i en fals, skruet
Tandhøvl
Nej
Savspor
Runde huller bagpå, i
siderne, lige under
kassetterne
Chatol, Brede
1796 – 1806
J.J. Pengel
Trykt etiket
Familien Appelt
Nationalmuseet,
3885/1949
203 x 100 x 55
Fyr og eg
På langs/stående
Bilag A.
• Skriveklap, dim. (cm)
Træsort
Skriveunderlag
Kanter finéret med
Sider finéret
Konstruktion
Værktøjsspor
Hængsler
• Klapholder
Træsort
Klaplængde (cm)
Konstruktion
Hakliste til klapholder
Hængsler
Kunstindustri
59,4 x 35,5 x 1,5
Mahogni
Grønt læder m. guldtryk
(nyt)
Guldregn(?) (på tværs af
længden), årer af snoet
kant
Stødforbindelse med
forstærkning af notliste
2 stk. (10 cm inde)
Rosenborg
65 x 34,1 x 1,6
Fyr
Grøn filt
Chatol, Brede
87 x 45,5 x 2
Fyr
Grøn filt
Ahorn (på tværs af
længden)
National
69 x 39,5 x 1,5
Fyr
Mørkt læder m. guldtryk
(nyt)
Citron (på langs af
længden)
Mahogni
Rammekonstr. Korte
sider tappet ind i lange
2 stk. (6,6 cm inde)
Mahogni lister (3-5 mm)
Rammekonstr.
Slidset sammen
2 stk. (11 cm inde)
Mahogni
Rammekonstr.
Mahogni
24,3
Blad og grat
Mahogni, limet på
bunden
2 små
Elm
18,5
Bladet
Går nede fra bunden og
5,5 cm op
2 små
Bøg
18,5
Slidset
Bøg, limet på siden, 8 cm
oppe
2 små
Rammen spejlskåret
Fyldning blandet
Rammen, både spejl og
plan. Fyldning plan
Mahogni (på tværs af
længden, gering)
-
Bilag A.
• Stor skuffe, dim.
Træsorter
Lås, nedfældet
Sammensætning fortil
Kunstindustri
59,8 x 10,3 x37,2
Mahogni
Bagtil
? – skjult af kantliste
Rosenborg
65 x 15 x 35,5
El
Midt
Sinket fordækt
Sammensætning bagtil
Sinket alm.
Sinket alm.
Opmærkning efter sinker
Afstand ml. sinker
(sløset/ensartet)
Vinkel på sinker
Stregmål
?
Stregmål
Ganske ensartet
1:8 (bagpå)
1:5
Forhold ml. antal sinker
og sidestykkets dim.:
9,3
4 x 1,6 = 1,5 (bagpå)
15
6 x 1,2 = 2,1
Ja
Nej
Det kniber lidt i bunden
National
64,5 x 16,4 x 37
Eg
Bagtil
Sinket, men skjult af
kantliste.
Sparet på sinkerne.
Bagstykke tappet ind i
sider
Stregmål, også til tapper
?
Chatol, Brede
87 x 14,5 x 51,2
Forstykke fyr, resten eg
Bagtil
Sinket, men skjult af
kantliste.
1:4…..kun målt på èn
sinke
?
1:4
Sinket alm.
Stregmål
Sløset
14
5 x 1 = 2,8
Skuffesidens højde____________
Antal sinker x skuffesidens bredde
Tætte sinker
Tapsinker bagtil høvlet
glat
Sider længere bagud end
bagstykke
Bund, på tværs/langs
Bund (notet/faset/under)
Går bund længere bagud
Vedhæftning til bagstk.
Slidlister
Profil på kanter
Behandlet indvendig
Tandhøvl-/savspor
Nej
Tværgående
Udenpåliggende, måske
notet i forstykke
Nej
Sømmet
Ja, nye
Nej
Ja
Tandhøvl på bagstykke
Tværgående
Notet og faset i kanter
Sømmet
Nej
Nej
Nej
Tandhøvl på siderne
Den ene – ja
-
Ja
Ja
Ja, 4 cm
Nej
Tværgående
Notet og faset lidt i
kanter
Ja, 4 cm
Sømmet
Nej
Ja
Nej
Tandhøvl på bunden
Tværgående
Notet
Nej
Sømmet
Ja, nye
Ja
Nej
Tandhøvl på bund og
bagstykke
Bilag A.
Konsekv. spej/planskåret
Skuffestop
Ja, på vej ud
Sider spejlskåret
Ja, på vej ud
Styrelister
• Stor skuffe (fortsat)
Vippelister
Skurt
Udtrækssystem
Nej
-
Nej
Top af servanten
Ja
Top af servanten
Ja
Nøglerør
Spor efter beslag
Slidspor på skuffebund,
fra før slidlister
Nøglerør
Nej
Liste som skuffen kører
på, på vej ind
Ja, fyr
Ja, på skurt
Nej
Top af servanten
Nej, men der har været
Ekstra liste bagerst på
bund
Nøglerør
Nej
Ja
Nej
Ja, fyr
Bilag A.
• Kassetter, dim. (cm)
Træsort
Konstruktion
Opmærkning af sinker
Vinkel på sinker
Forhold ml. antal sinker og
sidestykkets dim.
Træsort/retning i bund
Top på kassetten
• Indvendigt låg, konstr.
Låg hviler på
Behandlet indvendigt
Hængsler til låg
”Beslag”
Kunstindustri
2 x (52,9 x 31,3 x 5,5)
Mahogni
Sinket (vender tapsinkerne
bagud)
1:7-8
5,1
3 x 1,5 = 1,1
Mahogni, på langs
Ligger udenpå
Massivtræ på langs, finéret
Fals
Ja
To, 8 cm fra siden (har siddet
andre)
Metalbeslag, (for)sølv(et),
sekundært
Profil på kant af låg
Rosenborg
2 x (54,2 x 35,2 x 5,3)
Mahogni
Sinket
National
2 x (52,7 x 36,2 x 3,8)
Inderside, eg, resten el (birk?)
Sinket
Stregmål
1:4-5
5,3
3 x 1,7 = 1,0
Padouk/rosentræ, på langs
Ligger i fals
Massivtræ på langs, finéret
Fals
Olie eller olieholdigt træ (?)
Tre små, 5,3 cm fra siden
Stregmål
1:4
3,8
2 x 1,3 = 1,5
El (birk), på tværs
Ligger i fals
Massivtræ, rammekonstr., slidset
Hjørnestopler
Kassette, nej, - låg, ja
To små, 5,7 cm inde
Læderstrop (sekundært system)
Bånd, sidder i låget med 2 dyvler
Bilag A.
• Skuffekabinet,, dim. (cm)
Blindtræ
Finér
Finér samlet i hjørner
Konstruktion
Bagklædning, træsort
Antal skuffer
Antal åbne rum (brevhuller)
Behandlet i åbne rum
• Skillerum, træsort
Hvordan sidder de i
Mellem skuffer
Kunstindustri
20 x 59,5 x 12,5
Mahogni, profil på kanterne
Enebær, kun på toppen, bord af
guldregn (på tværs), årer af
snoet bånd
På gering
Top og sider sinket,
bund tappet ind i siderne
Mahogni, ligger i fals, glat med
siderne
6 (der har været 7)
3
Ja
Rosenborg
25,9 x 66,4 x 14,2
Fyr
Bejdset el
National
22 x 62,6 x 13,3
Fyr
Maserbirk, bord af citron/birk,
årer af buksbom og ibenholt
Lige over
Top og sider sinket,
bund tappet ind i siderne
El, ligger i fals,….cm inde,
sømmet til bunden
9
3
Nej
Lige over
Top og sider sinket,
bund tappet ind i siderne
Fyr, ligger i fals,….cm inde
Mahogni, rundet, lakeret
El, finéret, lakeret
Gratet
Skurter og glidelister
12
4
Nej, kun det første lille stykke
ind
El, kantlister, lakeret
Gratet
Skurter og glidelister
Skuffenr. på skurt og skuffebund
Plads til knopper
Skuffenr. på skurt og skuffebund
Plads til knopper
Massive stykker
Dobbelt bund i midterste rum
Ikke plads til knopper
Bilag A.
Kunstindustri
3 forskellige
Mahogni
Alm.
Stregmål
Ja
Rosenborg
2 forskellige
El
Alm.
Stregmål
Lidt sløset
National
2 forskellige
El
Alm.
Stregmål
Forholdsvis ensartet
Chatol, Brede
Mange
Birk (?) + fyr i forstykke
Alm.
Stregmål
Forholdsvis ensartet
1:7-8
5,7
3 x 0,4 = 4,8
Ja
Ja
På tværs
Udenpåliggende
1:4
5,4
5 x 0,35 = 3,1
Forholdsvist, ja
Ja
På tværs
Ligger inden i, i fals
1:4
4,8
4 x 0,35 = 3,4
Forholdsvist, ja
Nej, står uden for
På tværs
Udenpåliggende
Går bund længere bagud
Nej
Nej
Nej
Vedhæftning til bagstk.
Slidlister
Profil på kanter
Limet
Nej
Nej
Limet
Nej
Nej
Limet
Nej
Nej
Behandlet indvendig
Tandhøvl-/savspor
Konsekv. spej/planskåret
Skuffestop
Glidelister
Skurt
Knopper
Nej
Nej
Nej
Massive i mahogni
Metal, aftagelige
Nej
Nej
På to (tykke finér stykker)
Fyr, gratet
Fyr med kantliste, gratet
Drejet i elfenben
Nej
Tandhøvl flere steder
Nej
Nej
El, gratet
El med kantliste, gratet
Drejet i elfenben
1:4
4,7
4 x 0,4 = 2,9
Forholdsvist, ja
Ikke konnsekvent
På tværs
Udenpåliggende med fals
i forstykket på de
mindste. De større i not.
Nej på de små, ja på de
lidt større
Limet eller sømmet
Nej
Nej på se små, ja på de
lidt større
Nej
Tandhøvl
Nej
• Små skuffer, størrelser
Træsorter
Sinker
Opmærkning efter sinker
Afstand ml. sinker
(sløset/ensartet)
Vinkel på sinker
Forhold ml. antal sinker
og sidestykkets dim.
Tætte sinker
Tapsinker høvlet glat
Bund, på tværs/langs
Bund (notet/faset/under)
Bilag A.
• Skuffeindhold i stor skuffe
Antal synlige rum (- spejl)
Antal usynlige rum
Rum med låg
• Bokse, træsort, konstr.
Opmærkning efter sinker
Afstand ml. sinker
(sløset/ensartet)
Vinkel på sinker
Forhold ml. antal sinker og
sidestykkets dim.
Bund
• Låg
Låg, træsort, finér
Knopper
• Skillevægge, træsort, tykkelse
Sammensætning ind i hinanden
Profil på skillevægge
• Spejl
Spejlholder
Rum under spejl
Hakliste til spejlholder
Kunstindustri
Rosenborg
National
12
4
Nedsænkbare bokse med låg
Mahogni, sinket
Stregmål
Ensartet
16
1 (+ 8 skuffer)
Nedsænkbare bokse med låg
El, sinket
Lidt sløset
14
4
Nedsænkbare bokse med låg
Ahorn/birk sinket
Stregmål
Sløset
1:7-8
5,9
4 x 0,5 = 3,0
Udenpåliggende
Med sider, sinket, fals som går
ned over boks
Mahogni, en, guldregn
Grønne bånd
1:4
11
8 x 0,4 = 3,4
Udenpåliggende
Med sider, sinket, fals som går
ned over boks
El, mahogni
Drejet knopper i træ
1:4
10,4
6 x 0,6 = 2,9
Udenpåliggende
Kører i not
Mahogni, løse, 2 mm
Sidder løst ind i hinanden med
geringsvinkler
El med kanter af mahogni, 6 mm
Gratet op i sider og forstykke,
sidder fast i hinanden med
vinkelgeringer
På de to store om spejl, ellers ikk Ja
Rektangulær, slidset
Rektangulær, tappet
Kan indstilles i vinkel og køre
Kan indstilles i vinkel og køre
frem og tilbage. Samme som på frem og tilbage. Bladet
skriveklap
Ja, under spejlboks
Ja
Mahogni, samme som på
skriveklap
Skillevægge til spejl, sømmet
nedefra
Ahorn
Ringbeslag i messing
Bøg med kanter af ahorn, 5 mm
Gratet op i sider og forstykke.
Tappet ind i hinanden
Nej, kun på væggene om spejl
Ovalt
Kan indstilles i vinkel. Slidset.
Samme som på skriveklap
Ja
Bøg, samme som på skriveklap
Bilag B.
Billeder af de tre toilet/skrivemøbler
Fig. 1, 2, 3. Rosenborgs møbel forfra, fra siden, bagfra
Fig. 4, 5, 6. Nationalmuseets møbel forfra, fra siden, bagfra
Fig. 7, 8, 9. Kunstindustrimuseets møbel forfra, fra siden, bagfra
Bilag B.
Fig. 10, 11. Rosenborgs møbel, skråt
Fig. 12, 13. Nationalmuseets møbel, skråt
Fig. 14, 15. Kunstindustrimuseets møbel, skråt
Bilag B.
Fig. 16, 17. Rosenborgs møbel, oppe- og nedefra
Fig. 18, 19. Nationalmuseets møbel, oppe- og nedefra
Fig. 20, 21. Kunstindustrimuseets møbel, oppe- og nedefra
Bilag B.
Billeder af andre Pengel møbler og de to etiketter
Fig. 22. Nodeskab signeret af Pengel, 1790. Står på Musik Historisk Museum, København
Fig. 23. Detalje fra toppladen. Intarsia, sandsynligvis af Röntgen
Fig. 24. Etiket fra de to Pengel møbler på Nationalmuseet og
chatollet i Norge, fra 1796 – 1806
Fig. 25. Etiket fra Rosenborg møblet
Fig. 26. Chatol signeret af Pengel, stående på herregården
Rød ved Halden i Norge
Bilag B.
Billeder af andre harlekinmøbler
Fig. 27 + 28. ”Toilette à transformations. (Combined Toilet- and Writing-Table, attributed to JF. Oeben or JF. Leleu)”
(Wallace Collection Furniture Catalouge 1956, plate 100, F110)
Fig. 29. Harlekin Pembroke Table, Kombineret morgenmadsog skrivebord (James Melton, Apollo, 1961, s. 175)
Fig. 30. Kombineret biblioteksstige og skrivebord
(James Melton, Apollo, 1961, s. 176)
Fig. 31 + 32. Kombineret armstol og biblioteksstige (James Melton, Apollo, 1961, s. 177)