Multione: Multifunctional Mini Articulated Loaders Production

PRESSEMEDDELELSE
Multifunktionelle MultiOne
”Over 170 redskaber” – det har været angivelserne af, hvor mange redskaber italienske CFS har
leveret til deres knækstyrede minilæssere med teleskoparm. Men der er kommet flere på listen,
for med mange tusinde maskiner ude hos kunderne følger lokal opfindsomhed, når de enkelte
kunder har specielle opgaver, som skal løses. De bedste af dem og brugernes øvrige ønsker om
nye redskaber bliver videreudviklet i fabrikkens udviklingsafdeling og sat i serieproduktion.
Blandt de seneste nyheder er noget så forskelligt som
en plænelufter, en rotorharve, der kan udbygges med
en såmaskine, en palleløfter med sideforskydning og en
hegnsklipper – 4 meget forskellige redskabstyper, der
understreger, hvor forskellige arbejdsopgaver de blå
minilæssere løser. ”Det er efterhånden helt utroligt, hvor
store redskabsmuligheder vi kan tilbyde de forskellige
kundetyper, fortæller Tommy Kærgaard, produktspecialist
hos importøren HCP Nordic. ”Alle kunder har en skovl
til deres maskine, men så hører ligheden også op”,
siger han. De nye redskaber understreger udtalelsen,
for hvor plænelufteren mest er beregnet til golfbaner
og andre med behov for veldrænede græsplæner,
henvender rotorharven med eller uden såmaskinen sig
mere til anlægsgartnerne. Og hvor pallegaflen med
sideforskydning er ideel på mange byggepladser, er
hegnsklipperen mere beregnet til kunder på landet.
Yderligere information:
Tommy Kærgaard, HCP,
tlf. +45 2278 8870
MultiOne rotorharven er konstrueret, så den knuser planterester,
jordklumper og lignende og efterlader et flot, nivelleret og hvis
det ønskes komprimeret såbed, som sikrer optimal og jævn
fremspiring af f.eks. nye græsplæner.
Plænelufteren fås i 2 varianter. En der primært skærer riller/huller
i græsplænerne, så regnvandet hurtigt ledes ned i jorden, og så
gødning, topdressing og andre plejeforanstaltninger får optimal
effekt. Den anden version arbejder med robuste ”spir” på en
valse og er beregnet til svære jordtyper. Den trykker en række huller ned i plænen og sørger derved for maksimal dræningseffekt
og beluftning af plænerne, selvom de er etableret på svær lerjord.
Pallegaflen med sideforskydning vil tiltale mange kundetyper. For
uanset om der er behov for at “stikke” pallen med træpiller ind af
en vanskelig tilgængelig åbning, som man kun kan parkere parallelt med, eller skal løfte mursten op på et stillads, hvor pladsen er
trang, er det virkelig praktisk at have sideforskydningen til rådighed. Pallegaflerne kan forskydes til både venstre og højre for den
normale, midtstillede position.