ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789 , . - _”
abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå
BIOS
Grundbog B
Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom;
Anders V. Thomsen; Leif Schack
Dette er en pdf-fil med Bios Grundbog A
Filen er stillet til rådighed for elever med
læsevanskeligheder.
Filen må ikke videredistribueres
www.syntetisktale.dk
BIOS
GRUNDBOG B
BIOLOGISYSTEMET BIOS
LEIF SCHACK- NIELSEN
THOMAS BACH PIEKUT
RIKKE RISOM
ANDERS V.THOMSEN
Indhold
Skov · 6
Skoven er levested for mange spændende dyr og planter.
Og skoven producerer også træ.
Kyst og hav · 30
Danmark har lange strækninger med ofte lavvandede
kyster, og her lever dyr med vidt forskellig levevis.
Koralrev · 46
I de tropiske koralrev lever smukke fisk mellem fantastiske koraller. Men denne specielle naturtype er truet.
Mad og sundhed · 56
Du er, hvad du spiser! Kosten har stor betydning for,
om vi holder os sunde og raske.
Nydelsesmidler og rusmidler · 74
Nogle af dem er helt uskyldige, men andre fører til
afhængighed og måske alvorlig sygdom.
Bæredygtig udvikling · 88
Eksempler på bæredygtig udvikling fra bl.a. Afrika.
Genetik · 98
De arvelige egenskaber findes i stoffet DNA, der ligger
i cellernes kerner. Alt levende har DNA.
Bioteknologi · 112
Vi har altid udnyttet andre levende organismer på
forskellige måder. Det kan være både nyttigt og farligt.
Pelsdyravl · 130
Følg minkavlerens arbejde, der kræver både praktisk
og genetisk viden.
Virus og bakterier · 140
Det myldrer med bakterier og virus overalt omkring
os – men vi kan ikke se dem med det blotte øje.
Darwins rejse og opdagelser · 150
Charles Darwins rejse fik ham til at indse, at livet på
Jorden må være et resultat af millioner af års udvikling.
Systematik og arter · 164
Det er svært at overskue alle former for liv.
Systematik kan hjælpe med at få et overblik.
Stikord · 172
Litteratur · 174
Forord
Bios og logos
BIOS og LOGOS er gamle græske ord. BIOS betyder liv og
LOGOS betyder “lære”. Sammen kan de danne ordet biologi,
der betyder “læren om det levende”. I faget biologi lærer vi
altså om det levende, men også om det, der har indflydelse på
det levende, fx temperatur, sollys, ilt og forurening.
Ordet biologi brugte man dog ikke i det gamle Grækenland. Først i 1802 blev ordene BIOS og LOGOS sat sammen
og brugt som ordet biologi. Dengang talte man om 3 riger:
mineralriget, planteriget og dyreriget. Det var en berømt fransk
naturforsker, Jean Lamarck, der i 1802 foreslog, at dyre- og
planteriget skulle behandles for sig selv, da de var noget helt
specielt.
I dag taler vi ikke længere om mineralriget – i stedet regner
vi nu med 5 riger: planter, dyr, svampe, bakterier og protister.
De vil alle blive omtalt i Biologisystemet BIOS.
Biologi i skolen
I det gamle Grækenland var lærdom det højeste, man kunne
opnå som menneske. At være oplyst og lære noget om naturen
og samfundet var et privilegium, som kun få fik mulighed for.
I dag er det anderledes. I Danmark er der undervisningspligt
– og loven siger, at alle skal lære noget om biologi for at blive
bedre rustet til at tage stilling til mange af de emner, der rører
sig i samfundet.
Danske skoleelever skal have biologi i 7., 8. og 9. klasse.
Her skal undervisningen bygge videre på det, de har lært i
natur/teknik.
Det er også bestemt, hvilke overordnede emner undervisningen i biologi skal indeholde. Men emnerne kan ses fra mange synsvinkler, og man kan bruge mange forskellige eksempler
til at belyse et emne.
4
SMÅ DYR OG PLANTER
I Biologisystemet BIOS vil du møde mange af de traditionelle
emner inden for biologi, men ofte med eksempler som du ikke
ser så mange andre steder.
Du kan også selv være med til at præge din undervisning i
biologi, når du vælger arbejdsemner. Prøv at undgå meget
populære emner som fx regnskov og hvaler – der er masser af
andre muligheder. På den måde vil du virkelig opleve, hvor
stort og bredt et område biologien dækker.
Sådan bruges bogen
Øjenåbner
Hvert afsnit i Biologisystemet BIOS indledes med en “Øjenåbner”. Det kan være billeder, en historie eller andet, som I kan
diskutere i klassen og som giver en antydning af det emne, I
nu skal i gang med.
Der er også en boks med spørgsmål til emnet. Prøv, inden
I går i gang med afsnittet, at besvare spørgsmålene i boksen –
enten alene eller sammen i klassen. På den måde finder I ud
af, hvad I ved om emnet på forhånd, og hvad I måske gerne vil
vide mere om.
Nyttige begreber
Flere steder i bogen er der bokse med “Nyttige begreber”. Det
er ord og begreber, som findes i teksten. Når du læser teksten
og ikke lige kan huske, hvad et nyt ord betyder, kan du finde
det i den nærmeste boks.
Undersøgelser og aktiviteter
Hvis man skal lære noget om biologi, er det ikke nok at læse
i en bog. Biologi er et fag, hvor man undersøger og afprøver
en lang række ting – og ofte foregår undersøgelserne ude i
naturen. Det kan være svært selv at gå i gang med en undersøgelse eller en anden aktivitet, og derfor er der lavet en
masse kopiark til Biologisystemet BIOS. Din lærer kan hjælpe dig i gang med en undersøgelse eller en anden aktivitet
ved hjælp af disse kopiark. Men det kan jo også være, at du
selv har nogle idéer til, hvad du vil lave. Snak med din lærer
om, hvordan du kan kombinere kopiarkene med dine egne
idéer.
5
FORORD
Skov
Hvorfor har vi skov i Danmark?
Hvad bruger vi skoven til?
Hvilke træarter kender du?
Hvordan omsættes døde dyr og planter?
6
7
SKOV
Nyttige begreber
Flåde: et lands krigsskibe kaldes flåden.
Forurener: hvis man efterlader ting i naturen,
som ikke er der naturligt, forurener man.
Fødekæde: en række af dyr og planter, hvor
planten ædes af dyr, som ædes af andre dyr,
der igen ædes af andre dyr osv.
Fødenet: en model, hvor flere fødekæder
tænkes sammen til et kompliceret net.
Grundvandsspejl: hvis man graver ned i jorden, kommer man til et område, hvor jorden
er mættet med vand, og der opstår en sø i
hullet. Man er nu nede ved grundvandsspejlet.
Lystræ: et træ, som lader meget af solens lys
slippe ned mellem bladene til underskoven.
Rodceller: celler i planternes rødder.
Skyggetræ: et træ, hvor bladene opfanger
meget af solens lys og ikke lader meget lys
slippe ned til underskoven.
Trækrone: den øverste del af træet med
mange blade.
Underskov: den del af skoven, som findes
mellem skovbunden og trækronerne.
Ved: den del af træet, som findes fra kernen
og ud til barken kaldes ved.
Ånding: den proces, hvor celler omsætter
sukker ved hjælp af ilt. Affaldsstofferne er
kuldioxid og vand.
Skovene udvikles
Skovenes størrelse i Danmark ændrer sig. Fx var der i begyndelsen af 1800-tallet næsten ingen skov tilbage i landet – kun
ca. 4% af landet var dengang dækket af skov. Det skyldtes, at
man brugte træ til mange flere ting, end man gør i dag. Blandt
andet var hele Danmarks flåde bygget af træ. Flåden var meget
stor i 1700- og 1800tallet, faktisk var den Europas næststørste
flåde efter Englands.
Desuden var danskerne ikke gode til at passe på skoven. Der
blev fældet mere skov, end der blev plantet, og det var selvfølgelig en uholdbar situation. Man kan ikke bare blive ved med at
tage af skoven, uden at plante ny, for så forsvinder skoven.
I dag er 12% af Danmarks areal dækket af skov. Folketinget
vedtog i 1989, at Danmarks skovareal, skulle fordobles de
næste 100 år – en god politisk beslutning for alle, der kan lide
at færdes i skoven. Det er også godt for miljøet, da arealer med
skov forurener søer, åer og grundvand mindre end arealer med
landbrug og by. Men det er ikke sikkert, det bliver nået på 100
år. Det er dyrt for staten at opkøbe jorde til de nye skove, og for
de private skovejere er der ikke mange penge i at have skov.
Skovrejsning
I fremtiden kommer man til at se mere til danske træarter i skovene. Meget af den nye skov, der plantes i Danmark, består af
træarter, som naturligt har vokset i Danmark efter den sidste
istid. Det drejer sig om ask, bøg, eg, lind, skovfyr og vortebirk.
Alle arterne har vi stadig i vores skove, men der skal plantes flere af dem. Vi vil gerne have flere oprindelige træarter
fordi alle danske dyrearter er knyttet tæt sammen i fødekæder
og fødenet. En mår er fx afhængig af, at der er egern, den kan
æde. Egernet er også afhængigt af, at det kan finde noget at
æde. Og da egernet blandt andet æder nødder og frugter fra
bestemte træer, er det vigtigt, at de træer er der. Det nytter
ikke, at vi planter træer, som egernet ikke kan leve af. Så dør
både egernet og måren.
Det samme gælder næsten alle andre dyr i skoven. De er
afhængige af, at træerne kan virke som føde, skjulested, redebygningsplads eller fødesøgningssted.
8
SMÅ DYR OG PLANTER
SKOV
Eksempel på fødenet i skoven
Blåmejse
Ræv
Ringdue
Spurvehøg
Edderkop
Sommerfuglelarve
Bladlus
Kanin
Bille
Skovsnegl
Tårnfalk
Plante
Frø
Spidsmus
Regnorm
Danske træarter
De træarter, som har vokset naturligt i Danmark efter istiden,
er bl.a.:
Ask
Ask er et smukt træ, som har en lys stamme og en stor rund
krone. Asken har vokset i Danmark i ca. 8.000 år. Ask vokser
ofte, hvor der er rigeligt med vand i undergrunden – det vil sige
tæt ved søer, eller hvor der er et højtliggende grundvandsspejl.
Asken kendes om foråret let på de sorte knopper. Asketræ bruges blandt andet til møbler i den danske møbelindustri og til
skafter på haveredskaber som økser, skovle og river. Træet inde
under barken kaldes for ved. Askens ved er både stærkt og
meget smidigt. Asketræet er et lystræ ligesom egetræet.
9
SKOV
Ask
Bladene fra asketræet
er lette at kende.
De er meget store
og ligner mange
små blade, der sidder
sammen. Frugterne
sidder i klaser og kan
ofte hænge på de
nøgne træer hele
vinteren igennem.
Birk
Bladene fra birk er små
og har takker i kanten.
Frugterne er også
meget små.
De har vinger, så de
bedre kan spredes med
vinden.
Bøg
Bøgetræets blade er
glatte, men har små hår.
Hårene kan være med
til at mindske fordampning fra bladene.
Frugterne kaldes bog
og smager godt.
10
SMÅ DYR OG PLANTER
Eg
Egetræets blade er
bugtede ude i siden
og ligner ikke blade fra
andre træer. Frugterne
kaldes agern og ædes
både af mus og fugle
som fx skovskade.
Rødgran
Rødgran har ligesom
fyrretræer blade, der
er formet som nåle.
Frøene sidder i kogler,
som ofte bliver hakket
i stykker eller gnavet
af pattedyr og fugle.
Det er fx spætter og
egern, som æder frø fra
rødgran.
Skovfyr
Skovfyr har blade, der
er formet som nåle.
Bladene udgår sammen
to og to fra grenene.
Frøene sidder i kogler,
som åbner sig, når solen
skinner, og luftfugtigheden falder. Så er der
større chance for, at det
ikke regner, når frøene
skal spredes.
11
SKOV
SKOV
Birk
Danmarks største skove
I mange år var Rold Skov i Himmerland
den største og Gribskov i Nordsjælland den
næststørste.
I dag er billedet således:
Skovene syd for Silkeborg, Midtjylland:
85 km2
Rold Skov, Himmerland:
80 km2
Klosterhedens skovdistrikt,Vestjylland:
65 km2
Gribskov, Nordsjælland:
56 km2
Almindingen, Bornholm:
50 km2
Danmarks skove. I dag er ca. 12 % af landet dækket af skov. Det er planen, at der skal plantes mere
skov i Danmark over en periode på ca. 100 år.
Birketræer ses mange steder i Danmark, både i skove og haver.
En del mennesker er desværre allergiske over for birkepollen,
som spredes ud i luften om foråret.
Birketræ er populært som pejsebrænde, men møbler i birk
er også eftertragtede på grund af deres helt lyse farve. Birken
var dominerende i skovene for 9-12.000 år siden. Den var dermed et af de første træer, der voksede i Danmark, efter at isen
trak sig tilbage under sidste istid.
Bøg
Bøgen står flot, grøn og prægtig i vores skove. Mange mennesker glæder sig hvert år til dagene midt i maj, hvor bøgen
springer ud. Så starter sommeren for alvor.
Bøgen bliver 30-40 meter høj.
Bøgens frø er en slags nødder og kaldes bog. Bog ædes ofte
af mus, rådyr og egern i skoven. Men de bog, der ikke bliver
ædt, spirer det følgende forår til nye bøgetræer. Bøgen har kun
været i Danmark i 2.500 år. Den er dermed en af de nyeste
“danske træarter”.
Bøgen er et skyggetræ, hvilket vil sige, at den har en tæt
krone, som opfanger meget af sollyset. Derfor er det kun skyggetålende træer, fx ahorn, som kan vokse op under bøgetræerne. Bøg var sammen med eg de vigtigste træer i de danske
skove i jernalderen for 2-3.000 år siden. Det skyldtes, at de to
træers frugter gav føde til et vigtigt husdyr, nemlig svinet.
Svinene gik ikke i stalde som i dag – men ude i skoven. Her åd
de agern og bog fra træerne, og samtidig spredte de også træernes frugter, så nye træer kunne spire og blive til ny skov.
Bøgens maksimale alder er 3-400 år.
Veddet hos bøgen er hvidgult, tungt og hårdt. Det bruges
til møbler, gulve eller til brænde. Indtil 1920 blev 90% af de fældede bøgetræer brugt til brænde, mens det i dag kun er ca. 20%.
Eg
De ældste træer, vi har i Danmark, er egetræer. Nogle af dem,
har oplevet både vikingetiden, middelalderen, svenskekrigene
og verdenskrigene. Enkelte er over 1.000 år gamle. Egetræer
har groet i Danmark i de sidste 9.000 år. Frugterne er æggeformede nødder, som hedder agern.
12
SMÅ DYR OG PLANTER
SKOV
Pollendiagram fra forskellige perioder
Man kan se, hvilke træer
der har vokset i Danmark,
ved at studere pollen, som
man finder i mosetørv. Jo
længere nede i mosetørven
man finder pollen, des
ældre er de. På diagrammet
kan man fx se, at der
3.000 år f. Kr. var mange
pollen fra lindetræer. Det
tyder på, at der var mange
lindetræer dengang. Der
var mange flere lindetræer
end andre træer, og derfor
kaldes tiden for lindetiden.
Bøg
Græsser
Korn
El
Ask
Eg
Lind
Hassel
Fyr
Birk
500 f. Kr.
3.000 f. Kr.
Egetræet er et lystræ. Det betyder, at meget af sollyset slipper igennem træets krone og når ned til skovbunden. Derfor
er der mange planter, som kan vokse under egetræer.
Egetræet bruges til møbler og træskibe. Den store danske
krigsflåde i 1700- og 1800-tallet var bygget af eg. Til ét stort
krigsskib blev der brugt over 2.000 fuldvoksne egetræer.
Skovfyr
Fyrreskove forbindes af mange danskere med Sverige og
Norge. Men engang var der masser af fyrretræer i Danmark.
Fyrretræer vokser godt i sandet jord og ses derfor ofte tæt på
kysterne. For 8-9.000 år siden var skovfyr det almindeligste
træ i Danmark.
Træet bruges meget i møbelindustrien, bl.a. til borde, reoler
og senge. Fyrretræet er et lystræ.
13
6.000 f. Kr. 7.000 f. Kr.
8.000 f. Kr.
9.000 f. Kr.
Lystræ og skyggetræ
Der er stor forskel på, hvor meget lys der er
inde i en skov. Går man i en skov med skyggetræer, kommer der ikke meget lys ned til skovbunden. Det skyldes, at træerne danner nye
blade alle de steder, hvor de kan fange noget
lys.Til sidst er der meget få steder, hvor lyset
kan slippe ned til skovbunden. I en skov med
skyggetræer er der derfor kun få planter,
som vokser i skovbunden.
I en skov med lystræer er der meget mere
lys.Træerne opfanger ikke lyset så effektivt som
i en skyggeskov. Derfor er der mange planter i
skovbunden, og man kan også se mange unge
træer, som er ved at vokse sig store.
SKOV
Spætte
Egern
Mus
Man kan se, hvilket dyr der har søgt efter føde i
koglerne. Musene gnaver det meste væk. Spætter
hakker, så det hele ser flosset ud, mens en egernbehandlet kogle ser ud som en mellemting mellem
en spættebehandlet og en musebehandlet kogle.
Nyttige begreber
Forædlet: en plante eller et dyr er forædlet,
hvis man gennem avlsarbejde har forbedret
bestemte egenskaber.
Fotosyntese: dannelse af sukker og ilt ved
hjælp af energi fra solen. Fotosyntese foregår
bl.a. i træernes blade og nåle.
Sikar: de rør i træet, som transporterer sukkervand fra bladene til andre dele af træet fx
rødderne.
Urter: planter, som ikke er træagtige. Ofte
mindre planter i skovbunden.
Vedkar: de rør i træet, som transporterer vand
fra rødderne op gennem træet.
Årringe: når et træ skæres over, ses årringene
som lyse og mørke ringe fra kernen og ud
mod barken. Hvert år dannes en ny årring.
Rødgran
Rødgran er det mest almindelige træ i de danske skove. 5060% af skovarealet i Danmark er dækket af rødgran. Rødgran
vokser hurtigt og er allerede klar til fældning efter ca. 40 år.
Rødgran blev indført til Danmark omkring år 1730, da man
ønskede nogle træer, der hurtigt kunne vokse sig store. Der er
ofte mørkt i en granskov, fordi rødgran giver meget skygge.
Blomstringen finder sted i maj, men de smukke, røde hunblomster findes øverst i kronen og ses sjældent. På rødgran
springer hunblomsterne ud først. Derefter udvikles hanblomsterne, og granskoven kan være helt gul af pollen fra dem.
Søer og damme i skoven kan også være helt dækket af pollen.
De befrugtede hunblomster udvikles til grankogler. Frøene i
disse bliver til nye træer eller ender som føde for mus, egern og
spætter. Rødgran bruges mest til tømmer, juletræer, musikinstrumenter og papir.
Skoven dyrkes
Skal vi ikke ud i naturen? For en del mennesker i Danmark
betyder det en tur i skoven. Mange synes, at skoven er den rigtige natur. Det er her, man finder de vilde planter og dyr.
Skoven virker ikke så tæmmet og ensartet som en dyrket hvedemark eller en park i byen.
Alligevel er skovene i Danmark dyrket land ligesom vores
marker. Træerne er plantet eller sået under nøje kontrol af skovarbejdere, og træerne er også forædlede, ligesom de planter, vi
køber på planteskolen, og sætter i vores haver. En dag skal træerne høstes, og salget skal give indtægter til skovens ejere.
Transport af vand i træerne
Vand er nødvendigt for alt liv på Jorden. Træer får deres vand
fra jorden og suger det op gennem rødderne. Fra rødderne
skal vandet transporteres rundt til alle træets celler. Oppe i
bladene bliver vandet bl.a. brugt i fotosyntesen. Transporten
op gennem træet foregår gennem de rør, der kaldes vedkar.
Vedkarrene ligger i træets grene og stamme, hvor de udgør en
stor del af veddet. Ser man på ved i en lup, kan man se, at det
består af tusindvis af små huller. Hullerne er de kar, hvor van-
14
SMÅ DYR OG PLANTER
Bark
SKOV
Vårved
Forår
Høstved
Efterår
Sikar
Sikar og vedkar
Ude under træets bark transporteres sukker opløst i vand ned til
træets rødder. Det sker gennem de såkaldte sikar. I midten af træet
transporteres vand fra rødderne og op til bladene. Det sker i de
såkaldte vedkar.
det transporteres op gennem træet. Transporten foregår ved,
at der dannes et undertryk oppe i bladene. Det dannes, fordi
solens stråler varmer bladet op og får vandet i bladene til at
fordampe. Når vandet fordamper øverst oppe, bliver der
undertryk i vedkarrene, og der suges nyt vand ind fra rødderne.
Fotosyntesen foregår oppe i bladene, hvor der er lys. Her
dannes sukker, der skal ud til alle dele af træet. Sukkervand
transporteres gennem de sikar, der ligger lige under barken.
Der bliver hvert år dannet nye sikar, når træet vokser. Når
mennesker tapper sukkervand fra træer, gør de det ved at
skære sikarene over. Det sker, når man fx tapper saften fra
sikarene hos ahorntræer. Denne saft koges ind og bliver til
ahornsirup.
Spredning af frø
Sukkersaft tappes fra et ahorntræ. Sukkersaften
løber i sikarrene lige under barken. De skæres
over, og saften kan så opsamles og bruges til
fremstilling af sirup. Der skal 40 liter saft fra træet
til 1 liter sirup.
Fordampning fra blade
Fotosyntese
i blade
Sukkervand i sikar
Vand i vedkar
Vand
Mange af de træer, man ser i skoven, er plantet af skovarbejdere.
Men træerne sår også sig selv, når de spreder deres frø. Spredningen af træernes frø kan ske på mange måder.
En solsort, der har maven fyldt med modne hyldebær,
taber en fugleklat, mens den flyver. I klatten er der frø fra hyldebærrene. Frøene i fugleklatten spirer, og der vokser en hyldebusk op i skovbunden.
15
Grundvandsspejl
Træet henter sit vand i de porer i jorden, hvor der
er vand. Noget af vandet er kommet ned i jorden
med regnen, men nogle træer kan også have
rødder, der går ned til grundvandet, og derved har
træet en mere stabil vandforsyning.
SKOV
Egern, der gnaver i hasselnød. Hassel er et
almindeligt træ i skoven. Ikke alle nødderne bliver
taget af mennesker. Nogle bliver taget af dyrene,
mens andre bliver til nye hasseltræer.
Et egern graver om efteråret et lager af hasselnødder ned i
skovbunden. Det finder dem aldrig igen, eller egernet bliver
ædt af en mår. Nødderne spirer, og nye hasselbuske vokser op
i underskoven.
Når bærrene på et kirsebærtræ er modne, falder de ned og
ædes af fx en ræv. De spiredygtige kirsebærsten kommer ud
igen med rævens ekskrementer. Er der nok lys og gode forhold
i jordbunden, vokser nye kirsebærtræer op.
Frø fra vilde planter blæses ind i skoven af vinden. Andre frø
slæbes ind af menneskene og af deres maskiner. På den måde
bliver skoven efterhånden fyldt med mange vilde plantearter.
Når man går tur i skoven, ser man ofte træerne stå i fine
lige rækker. Men under dem og mellem dem har man en stor
variation af selvsåede træer og buske. Der er også urter, mosser og svampe. Alt dette giver føde og opholdssted til mange
forskellige dyr. Selvom skoven på mange måder er menneskets værk, kan man også med god ret opfatte skoven som et
sted med meget vild natur.
Skovbryn
Mange buske med frugter har dyrespredning. En
drossel æder frugterne for at få energi. Stenen,
som er plantens frø, kan komme gennem fuglens
fordøjelsessystem uden at miste evnen til at spire.
Fuglen taber en klat et sted, og hvis betingelserne
er gode, spirer en ny busk frem.
Skovbrynet er det område, hvor skoven støder op til det omgivende land. Her er der særlig stor variation af planter og dyr.
Der er mere lys end inde i skoven, og derfor kan der vokse
planter, som inde i skoven ville blive skygget ihjel.
Slåenbusken er meget lyskrævende og ses ofte i skovbryn,
som vender mod syd eller vest. Den danner et tæt krat, som
giver de øvrige træer læ for vinden. Den giver også skjul og
redesteder til småfugle. Slåen får blåduggede frugter, som er
god vinterføde for de vilde dyr fx fugle.
Hvor jorden er leret og kalkrig, ses hassel, tjørn, roser,
brombær og røn, og i de sandede dele af landet findes ofte
træer som tørst, røn, enebær, birk.
Inde i skoven tynder skovarbejderne ud blandt træerne.
Der bliver fjernet buske og småtræer, hvis de generer væksten
for de dyrkede træer, der til sin tid skal fældes og sælges. Men
i skovbrynet bliver skoven ikke passet og plejet så effektivt.
Skovfolkene ønsker ikke at lave huller i skovbrynet, så
lævirkningen bliver ødelagt. Her får selvsåede træer og buske
lov til at udvikle sig. Nogle skovbryn er da også ret gamle.
16
SMÅ DYR OG PLANTER
Temperatur
SKOV
Lysintensitet
40 °C
Inde i skoven
Uden for skoven
30 °C
Inde i skoven
Uden for skoven
20 °C
10 °C
0
6
12
18
24
Klokkeslet
0
6
12
18
24
Klokkeslet
Lys og temperatur
i skovbrynet og uden for skoven
Det ses, at lyset varierer mere i styrke i skovbrynet.
Her når lyset altså ned til bunden og giver gode
betingelser for vækst tæt på jorden. Inde i skoven
skygger træerne, og der er ofte få planter i skovbunden. På temperaturkurven ses, at skoven virker
som en dyne. Den gør klimaet mere stabilt.
Der vokser mange forskellige træer og buske i et
skovbryn. Derfor er der også mange dyr som
insekter, mus, edderkopper og fugle. De finder føde
her – men bliver også jaget.
Når der er mange forskellige planter, findes der også
mange forskellige slags dyr. Insekterne og deres larver er tilpasset livet på forskellige planter, og i skovbrynet er der også
mange arter af insekter. De tætte buske beskytter mod rovdyr,
og derfor er her også mange fugle og smågnavere. Der er også
gode redesteder for småfugle i skovbrynet.
17
SKOV
Træer og buske i skovbrynet
Hassel
Røn
Vortebirk
Brombær
Tjørn
Tørst
Skovens gamle grænser
Stendigerne er ca. 200 år gamle og viser, hvor
grænserne i skovene gik i gamle dage. I dag er de
fredet. Både firben og slanger holder til i digerne.
I 1805 var næsten al dansk skov ved at være forsvundet. Man
havde fældet for meget træ til huse, skibe og brænde. Desuden
havde græssende køer og svin ædt nye træer, der var på vej op.
Derfor indførte kongen “Fredskovs-forordningen”. Skovens
grænser skulle ligge fast, og for at forhindre dyrene i at gå ind
i skovene og æde de små nyspirede træer blev bønderne pålagt
at bygge stengærder rundt om skovene. Disse gærder står
mange steder endnu. Ofte ser man et stengærde inde i skoven,
og så véd man, hvor skovgrænsen lå omkring år 1805.
Stengærdene er yndede opholdssteder for skovfirben, snoge
og hugorme. Men også lækatten har ofte sin hule i et stengærde.
18
SMÅ DYR OG PLANTER
SKOV
De moderne skovmaskiner er meget effektive.
Denne maskine kan fælde og afgrene ca. 100
træer i timen. Og så er de lange stammer
endda skåret i mindre stykker klar til at blive
kørt væk.
Vi bruger skoven
Tømmer og julegran
Skoven er en arbejdsplads, og der skal tjenes penge på driften.
Et bøgetræ, som fældes, og som skal bruges til fremstilling af
møbler er ca. 120 år gammelt. Det blev altså plantet af vores
tip-tip-oldeforældres generation.
De træer, som plantes i dag, skal høstes i en fremtid, hvis
behov vi ikke kender. Rundt omkring i Danmark står stadig egeskove, som blev plantet omkring 1810. Det var kort tid efter, at
englænderne havde taget hele den danske krigsflåde. Disse
egetræer skulle bruges til bygning af krigsskibe. Men da et egetræ skal være næsten 200 år gammelt, før det er klar til at blive
fældet, er det først nu, at den nye krigsflåde kan bygges!
Nu har skovfolkene dog mulighed for at dyrke træer, hvor
fortjenesten hurtigere kommer hjem. Juletræer kan fældes
efter 5-15 år, og pyntegran til juleudsmykning kan klippes fra
ædelgranerne, efterhånden som det kan sælges. Disse to produkter har givet de danske skovejere gode indtægter de senere
år, mens det har været svært at tjene penge på tømmer.
Det danske skovbrug er stærkt mekaniseret, ikke mindst
for at undgå tunge byrder og løft for skovarbejderne. Man
sparer også menneskelig arbejdskraft og gør dermed driften
billigere.
19
Udsnit af skovkort fra Hareskoven nord for
København. På Mourits Bakke er bøgetræerne
over 150 år gamle og ca. 30 m høje. På den anden
side af vejen er de under halvt så gamle, men
alligevel ca. 20 m høje.Træerne vokser altså mest
i vejret i starten af deres liv.
SKOV
Nyttige begreber
Dyrespredning: når frø spredes ved hjælp af
dyr, kaldes det dyrespredning.
Frøuld: en hvid og meget let del af frøet, som
minder om bomuld. Frøuld gør, at frøet lettere
spredes med vinden.
Nedbrydning: en proces, hvor stoffer omdannes til mindre bestanddele. Når fx et træ dør,
nedbrydes det langsomt til mindre bestanddele
for til sidst at blive til jord.
Næringssalte: salte, som optages af planter.
I planterne virker de som næring. Kaldes også
næringsioner.
Omsætning: ændring af stoffer fra én form
til en anden. Se også Nedbrydning.
pH-værdi: surhedsgrad. pH-værdien fortæller,
hvor sur fx jorden er. Er den 3, er den sur.
Er den 7, er den neutral, og er den 9, er den
basisk. I en sur jord er omsætningen langsom.
Rodstængel: en underjordisk stængel, hvorfra
planten danner nye skud hvert år.
Surhedsgrad: se pH-værdi.
Tømmer: træstammer og tykke grene, som
bl.a. bruges til møbler, byggematerialer og
brænde.
Udkonkurreret: når en organisme, fx en plante,
fortrænges af en anden plante, der er bedre
tilpasset, bliver den udkonkurreret.
Vindspredning: når frø spredes ved hjælp af
vinden, kaldes det vindspredning.
Ædelgran: gruppe af nåletræer med flotte
blanke nåle. Ædelgraner er populære som
juletræer og pyntegrønt.
Skovbunden
Omsætning i jorden
Forholdene i skovbunden er utrolig vigtige for de træer og
andre planter, som skal gro her. Der skal vand og ilt ned til
rødderne. Vandet suges op i rødderne og bruges i alle celler
samt til fotosyntesen i bladene. Ilten bruges af rodcellerne,
når de ånder. Både vand og ilt er livsnødvendige for træerne
og de andre planter. I jorden skal der derfor være mange huller, som vandet og ilten kan komme ned i. Regnormene laver
med alle deres gangsystemer huller ned mellem rødderne.
Regnorme kan ikke lide sur jord. Det betyder, at der ikke
er ret mange regnorme i jord med en lav pH-værdi. Nogle
skove har jordbund med pH så lav som 3, og der er ingen regnorme. Først når pH-værdien kommer op over 5 (helst 6-8),
kommer der mange regnorme i jordbunden.
Bakterier er også mindre aktive eller helt væk, når pH-værdien falder. I jordbunden er bakterierne vigtige. De sørger
nemlig for omsætningen i jorden. De er med til at nedbryde
døde plante- og dyrerester til næringssalte, som de levende
planter kan optage. Regnormene deltager også aktivt i nedbrydningen af fx nedfaldne blade, som de æder. En hurtig og
god omsætning i jorden hænger derfor nøje sammen med surhedsgraden. Høj pH-værdi (7-9) giver en god jord for planterne, mens en sur jord (pH på 3-5) giver en dårlig jord med få tilgængelige næringssalte for planterne. Her er det ofte kun
svampe, der kan overleve og sørge for nedbrydningen, og det
går meget langsomt.
pH i jord
0
3,0-5,0
Sur jord
pH-værdien i jorden er meget vigtig for nedbrydningen. Er pH lav, er jorden sur, og nedbrydningen
går langsomt.Ved pH 7 og op til 9 er der gode
betingelser for bakterier, og derfor nedbrydes
blade og døde dyr hurtigt.
Langsom nedbrydning
Få bakterier og
regnorme i jorden
20
7 7,5-9,0
Neutral
14
Basisk jord
Hurtig nedbrydning
Mange bakterier
og regnorme i jorden
SMÅ DYR OG PLANTER
SKOV
I skovbunden lever der utrolig mange bakterier, mikroorganismer og små dyr. De er alle en del af livet i skovbunden.
Bakterierne nedbryder blade og døde dyr, ligesom mange af
de andre mikroorganismer. Små rovdyr som mosskorpioner
og edderkopper er en del af skovens dyreliv, og de er spændende at studere i stereolup, hvis man fanger dem.
Planter i skovbunden
I skovbunden findes der mange forskellige planter. Mange af
dem er kun fremme om foråret og tidligt om sommeren. En
del planter bliver kun ét år gamle, mens andre overvintrer
nede under jorden, til det bliver forår igen. Anemonerne er
nogle af de skovplanter, som lever nede under jorden om vin-
Fod på smådyrene
JULI
Når du sætter et fodaftryk i skovbunden,
træder du i gennemsnit på følgende dyr:
Blad falder af
OKTOBER
JUNI
Næringsstoffer
optages i bøg
Blad falder af
APRIL
Blad
nedbrydes
1
tusindben
1
mosskorpion
3
regnorme
5
biller
6
edderkopper
14
bænkebidere
1.200
springhaler
Desuden træder du på over 2 millioner encellede
dyr og flere milliarder bakterier.
Blad nedbrydes
Næringsstoffer
optages i anemone
Anemone i kredsløb med bøgetræ
Anemonerne blomstrer i april, inden bøgen springer ud midt i maj.
I april er der derfor meget lys i skovbunden. Det lys skal anemonerne
bruge. Først i maj visner anemonerne og nedbrydes. Der frigives
næringssalte, når anemonerne nedbrydes. Dem kan bøgetræet bruge,
når det skal vokse om sommeren.
21
SKOV
I april dækkes skovbunden mange steder af hvide
anemoner. Det får mange mennesker ud i skoven,
fordi det er et sikkert tegn på forårets komme.
teren. Men det er kun som en stængel, der ligger 5-10 cm
under jorden. En sådan stængel kaldes for en jordstængel. Fra
den skyder der nye anemoner op hvert forår.
Anemonerne har tilpasset sig, så de kommer frem og
blomstrer meget tidligt. For at få lys nok er de fremme allerede i april. Det er inden bøgetræerne springer ud og tager lyset.
I april er der ikke mange insekter fremme endnu. Det betyder,
at der kun er få til at bestøve anemonens blomster. Til gengæld har de få insekter, der er fremme, næsten kun anemoner
at bestøve – så det er dér, de søger hen. Når anemonen er
bestøvet, visner den hurtigt. De små anemoner omsættes derefter af nedbrydere i skoven. De næringssalte, som anemonerne omsættes til, kan bruges af bøgetræerne nu, hvor de skal til
at springe ud.
Anemonernes frø nedbrydes ikke. De udvikles, indtil de næste
år kan spire op til nye planter. Skulle det ske, at anemonen ikke
blev bestøvet, betyder det ikke så meget. Anemonerne er flerårige og rodstænglen sætter nye blomster året efter.
Dunet steffensurt
Dunet steffensurt med blade, blomster og frø.
Frøene har små kroge, som hænger fast i dyrenes
pels. Når dyret senere klør sig eller ruller sig, tabes
frøet. Frøet er nu spredt til et andet sted. Det kaldes for dyrespredning.
Dunet steffensurt har en flerårig stængel under jorden ligesom
anemonerne, og den udvikler også frø hvert år. Frøene overvintrer i skovbunden, inden de vokser op som nye planter året
efter. Dunet steffensurt har nogle sjove frø, som kaldes “præstelus”. De sidder ofte fast på strømper, sko eller bukser, når man
har været i skoven om efteråret. På frøene sidder nogle små
kroge, der sætter sig fast på dyr, som kommer forbi. Det er en
form for dyrespredning. Dyrespredning vil sige, at planters frø
spredes ved, at dyr transporterer dem til et andet sted. Dyrene
taber frøene, og hvis forholdene er gode, kan frøene spire.
For planter gælder det om at sprede frøene så meget som
muligt, da forholdene, hvor de vokser, kan ændres. Hvis planter ikke har spredt sig inden en forandring i forholdene, kan
de risikere at uddø. En ødelæggende forandring kan fx være
en skovrydning. Det kan ske enten ved brand, eller ved at
mennesker fælder skoven. I begge tilfælde vil forholdene være
meget anderledes bagefter. Træerne er væk, og der vil nu være
som på åbent land med meget lys om dagen. Det giver varme
dage og kolde nætter. Her er andre planter som fx græsser
bedre tilpasset end dunet steffensurt. Derfor vil dunet stef-
22
SMÅ DYR OG PLANTER
SKOV
fensurt blive udkonkurreret i området. Hvis ikke den har
spredt sig til andre skove, inden forholdene ændres, er den i
fare for at uddø.
Gederams
Gederams er en stor og køn plante. Den dækker mange steder
store områder med flotte rødviolette blomsterstande. Planten
vokser, hvor der kommer lys ned til skovbunden og ses derfor
meget ofte, hvor en storm har væltet noget af skoven, eller
hvor skovarbejderne har været ude med motorsaven for at
fælde træer.
Gederams vokser på åbne steder, hvor der er mulighed for,
at der kommer lidt vind. Den spreder sine frø ved vindens
hjælp. Det kaldes for vindspredning. På de bittesmå frø sidder
der frøuld. Det er en lille tot, som minder om bomuld. Den
sidder øverst på frøet ligesom den hvide fnok “faldskærmen”
på mælkebøtters frø. Frøene fra gederams kan svæve langt
med vinden. Gederams kan blive op til 2 m høj og blomstrer i
juli og august.
Skovens dyreliv
Skovens levesteder
Skoven rummer mange forskelligartede levesteder, fx skovbunden med dens lag af døde blade og nåle. Her er der et fugtigt og stabilt klima. De døde plantedele er næring for mange
dyr. Dyrene er ofte sarte væsner, som ikke tåler udtørring eller
det barske klima på åbent land. Mange af dyrene er så små, at
der skal lup til for at se dem. Ja, mange kan endda kun ses i
mikroskop.
Et andet levested er underskovens tætte bevoksning af unge
træer og buske, som giver læ og gode skjulesteder for dyrene. På
træernes stammer og grene lever mange slags snegle og insekter,
og træernes kroner giver føde og redemuligheder for mange dyr.
Døde grene og væltede træstammer er levesteder for fx
bænkebidere, tusindben og ørentviste.
Regnorme
I skovbunden lever der regnorme. Der findes ca. 20 forskellige
arter af regnorme i Danmark.
23
Gederams’ frø er meget små, og de har en lille
paraply af frøuld, som gør, at de let føres bort med
vinden. Det kaldes for vindspredning.
SKOV
Nyttige begreber
Dræning: man dræner jorden for at få vandet
væk. Jorden bliver derved mere tør.
Hermafrodit: et dyr, som både kan være
han og hun – dyret kan både udvikle æg og
sædceller.
Jorderosion: slid af jord på grund af vand,
vind eller is.
Sædgemme: et sted i kroppen, hvor sæden
opbevares.
Regnormens føde
Regnormen trækker blade hen til et af sine
huller. Bladet vædes med spyt, så bakterierne får
nemt ved at nedbryde bladet. Så æder regnormen
både det nedbrudte blad og bakterierne.
På den måde får regnormen energi.
De fleste regnorme kan bedst lide neutral eller basisk jord.
Regnormene er meget afhængige af vand. Væsken i deres krop
fordamper hurtigt ud gennem huden, så de let tørrer ud.
Derfor ser vi kun regnorme oven på jorden efter regnvejr. Så
er der nemlig fugtigt nok til, at de kan søge føde på jorden.
Spor viser, at de kan krybe længere end 20-30 meter på en nat.
Regnorme kommer op om natten efter regn. Når det
begynder at blive dag, forsvinder de ned i jorden igen. De tåler
ikke solens stråler ret længe, og de er et nemt bytte for fugle.
De regnorme, vi ser om morgenen efter et regnvejr, er ofte orme,
som ikke kunne finde et sted at krybe ned i jorden igen. De
svækkes af sol og udtørring.
Regnorme kan gå i dvale. Hvis der bliver tørt om sommeren,
graver de sig ned og laver et kugleformet kammer. Det fores med
et slimlag, som holder på fugtigheden. Herinde ruller ormen sig
sammen og bliver liggende i dvale, indtil det har regnet igen.
Gangsystemer og bevægelse
Regnorme har to sæt muskler i kroppen. Et sæt langsgående
muskler, der kan trække kroppen sammen, så ormen bliver
kort og tyk, og et sæt ringformede muskler som klemmer
ormen sammen, så den bliver lang og tynd.
Regnorme kan krybe af sted ved hjælp muskelbevægelser
og nogle bagudrettede børster. Overalt på regnormens krop er
der små børster. De stritter bagud og bevirker, at regnormen
ikke glider baglæns, når den kryber. Under jorden laver den
gange ved enten at mase sig gennem den løse jord eller ved at
æde jorden foran sig.
Store regnorme kan lave gange, der når 4 meter ned i jorden. Regnormene laver de dybe gange, når de skal i dvale ved
tørke og i den kolde vinter. Andre regnormegange ligger mere
vandret i jordbunden. De mange ormegange giver god dræning af jorden. Det vil sige, at regnvand hurtigt siver ned i jorden. På den måde er regnorme med til at forhindre jorderosion. Jorderosion vil sige, at vand eller vind fjerner den øverste
del af jordlaget. Gangene er også en fordel for livet i jorden.
Gennem gangene kan der komme ilt ned til både planternes
rødder og til de små dyr, der lever i jorden. Planterne udnytter
gangene som lette veje for deres nye rødder, så rødderne kan
vokse ned i de fugtige jordlag og hente vand.
24
SMÅ DYR OG PLANTER
SKOV
Regnormens fordøjelse
Regnormen har lige bag
munden spytkirtler til
at producere spyt, der starter
fordøjelsen. I forrådsmaven
ligger føden, indtil den kommer
ned i muskelmaven, hvor
kraftige muskler maler den.
I tarmen starter optagelsen
af føden.Til sidst kommer
ekskrementerne ud af gattet.
Mund
Kalkkirtler
Muskelmave med mineralkorn
Forrådsmave
Muskuløst svælg med spytkirtler
Tarm
Gat
Formering
Regnorme er hermafroditter. Det vil sige, at en regnorm både
er han og hun. Den har testikler, som producerer sæd, og
æggestokke, som producerer æg. Men regnormene parrer sig
og befrugter hinandens æg. Ved parringen lægger ormene sig
ved siden af hinanden, og forenderne vender hver sin vej.
Ormene holder fast i hinanden med nogle specielle børster, og
de danner et slimrør, som omgiver dem. Nu overfører regnormene sæd til hinanden. Sæden gemmes i små hulrum, sædgemmer, indtil regnormene skal lægge æg. På et tidspunkt bliver æggene så befrugtet af sæden.
Føde
Regnorme æder ikke gerne helt frisk nedfaldne blade. De foretrækker halvrådne blade, der er bidt i stykker af andre dyr.
Regnorme har ingen tænder, men de har spytkirtler. Spyttet
blødgør føden, så den er lettere at æde.
Regnorme fordøjer de bakterier og svampe, som sidder på
bladene. Regnormenes tarm er delt i flere afsnit. Først kommer der en forrådsmave, hvor føden opholder sig et stykke tid.
Så glider føden videre til en tyggemave. Her er der kraftige
muskler, som maler føden i mindre stykker. De sand- og jordpartikler, som findes i føden, hjælper til med at findele den.
Så glider føden videre ned i tarmen, og her sker optagelsen af
næringsstofferne.
25
Regnorme, der parrer sig. En regnorm har både
sædceller og ægceller. Men den befrugter ikke sine
egne æg med sin egen sæd. Det ville der ikke
komme stærke unger ud af. Derfor parrer den sig
med en anden regnorm.
SKOV
Regnormen har mange fjender. Her er det en
solsort, der netop har fanget en regnorm.
Men det kunne også være en husskade, en allike,
en grævling, en spidsmus eller en krage, der åd
regnormen.
Kulstoffets kredsløb
Når pigen ånder ud, er der ca. 4% CO2
i hendes udåndingsluft. Denne kuldioxid bruger
planten til at lave fotosyntese. Restproduktet
er ilt, som planten sender ud. Ilten kan pigen
bruge, når hun ånder ind, dvs. i sin respiration.
O2
CO2
Fjender
I skoven kan findes op til 150-300 regnorme pr. kvadratmeter,
og de kan hver veje 10-80 g.
Grævlingen æder mange regnorme. Om sommeren kan
den få dækket mere end halvdelen af sit fødebehov gennem
regnorme. Spidsmus, tudser og pindsvin æder også regnorme.
Fugle, rovbiller, løbebiller og skolopendere hører ligeledes til
regnormenes fjender. Selv ræven er regnormejæger. Forskere
har set, hvordan hunræven om natten lærer sine hvalpe at
fange regnorme. Hun finder ormene og giver dem til hvalpene.
De prøver at gribe ormene med forpoterne, men det er ikke
nemt at holde fast på en glat og smidig orm med poterne.
Først, når moderen viser dem, hvordan de skal gribes med
munden, får hvalpene det lært.
Kredsløb
I naturen er der ikke affald. Alt nedbrydes af organismer og
genopbygges igen af andre levende organismer. Derfor taler
man om kredsløb. Vand, kulstof og nitrogen indgår alle i
kredsløb, som er vigtige i naturen.
Nedbrydning
Når planter og dyr dør, bliver det materiale, de består af, nedbrudt. Man siger somme tider, at de bliver til jord, og det er
ikke helt galt.
26
SMÅ DYR OG PLANTER
Når et dyr dør, ender det som et ådsel i skovbunden. Det
bliver ædt af andre dyr. Det er ofte dyr som orme, larver og biller. Disse dyr skaffer sig energi ved at æde døde dyr. Det
samme gør fx bakterier og mider. Der er stor konkurrence om
at få del i nedbrydningen af det døde dyr. Bakterierne går også
straks i gang med at æde det døde dyr. Det er bakterierne, der
bevirker, at dyret går i forrådnelse. Så når kød rådner, er det
bakterier, der er i gang med at nedbryde det.
For alle organismerne drejer det sig om at skaffe sig energi til deres egne livsprocesser. Det er også derfor, vi selv spiser
døde dyr. Vi tilbereder dem dog gerne først.
Det hele ender med at komme ud som ekskrementer.
Ekskrementerne fra dyrene fortæres yderligere af bakterier, og
når al energien er optaget, er der kun uorganiske næringsstoffer tilbage fx nitrat og fosfat. De optages af de planter, som
står tæt ved, og de er nødvendige for planternes vækst. Så selvom det døde dyr ikke er blevet til jord, er næringsstoffer en
vigtig del af jorden.
På samme måde sker der en nedbrydning, når planter dør.
Et træ, der vælter i skoven, bliver hurtigt opdaget af biller, larver og orme, som æder af træet. Samtidig går svampe og bakterier i gang med at nedbryde det døde træ. De kan ikke angribe det levende træ, fordi det er beskyttet af sit immunforsvar.
Efterhånden, som træet bliver nedbrudt, forsvinder det lige så
stille i skovbunden. Til sidst bliver det en del af jorden. Men
selv om træet forsvinder fra skovbunden, er der ikke nogen
stoffer, som er forsvundet. De findes bare andre steder i kredsløbet. Når de døde planter og dyr er nedbrudt, er de ikke blevet
til jord, men til en del af det stofkredsløb, som findes i skoven.
SKOV
Nyttige begreber
Ekskrementer: dyrs afføring.
Energi: det, som skal til for at få en reaktion til
at forløbe. Arbejde kræver fx energi.
Forædling: når man forædler dyr eller planter,
udvælger man dem, som har de bedste egenskaber. Dem avler man videre på.
Frugt: en plantes frø. Alle frø er frugter. Frugter
kan fx være bær, skulper og nødder.
Frøspredere: dyr, som spreder træernes
frugter. Frugterne sætter sig fx i pelsen, eller de
spredes ved, at dyrene tager dem med som
føde.
Immunforsvar: organismers forsvar mod
sygdom.
Livsprocesser: de vigtige processer som
foregår i cellerne, fx åndingsprocessen eller
fotosyntesen.
Nedbrydning: når dyr og planter dør, nedbrydes de af andre dyr, svampe og bakterier.
Når de er blevet til næringssalte, siger man,
at de er helt nedbrudt.
Organismer: alle levende dyr, planter, svampe,
protister og bakterier er organismer.
Protister: man inddeler alt levende i 5 riger.
Det er dyre-, plante-, svampe- og bakterieriget
samt riget af protister. Protister er en restgruppe
fra de andre riger og indeholder bl.a. tang og
nogle encellede organismer.
Selvforyngelse: når nye træer i skoven sås
naturligt, kaldes det selvforyngelse. Modsat
skov der er plantet af skovarbejdere.
Stress: fysisk og psykisk belastning, som bl.a. kan
øge produktionen af binyrebarkhormoner og
give højere blodtryk.
Jagt
Jagt er en vigtig indtægtskilde for mange skovejere. Der er
gode priser på at leje jagtretten ud. I Danmark må en del dyr
jages i efterårsmånederne frem til nytår. Om vinteren passer
jægeren sit jagtområde ved fx at lægge korn ud til fasaner, og
hjortevildtet fodres med hø, hvis sneen dækker dets sædvanlige
ædepladser.
Fodringen og plantning af planter specielt for dyrene kaldes
for vildtpleje.
27
Ådsel: dødt dyr.
SKOV
Skovens kredsløb
Skoven er et stort økosystem. Energien kommer fra solen og indlejres i planterne
ved fotosyntese. Herfra kommer energien videre til dyrene, når de æder af planterne.
Gennem fødekæderne omsættes energien fra de dyr, som ædes, til bl.a. vækst
i de dyr, der æder dem. Men en del af energien bliver også til varme.
I skoven færdes også mange mennesker. Nogle dyrker sport i skoven,
andre arbejder der, og nogle lufter hund eller ser på fugle.
Træer udnytter CO2
og producerer O2
som affaldsprodukt
CO2
Nedbør
Træer spiller en væsentlig rolle
i det globale vandkredsløb
O2
Træer er væsentlige for den
biologiske mangfoldighed
Træer omsætter
solenergi til
organisk materiale
(fotosyntese)
Fordampning
Træer er væsentlige for
næringsstofkredsløbet
Blade
Fordampning
Forrådnelse
Træernes rødder binder
jorden og mindsker erosion
28
SMÅ DYR OG PLANTER
SKOV
To jægere har nedlagt et rådyr. Der er så mange
rådyr i Danmark, at det er vigtigt for bestandens
sundhed, at jægerne tynder ud i den.
Regler for færdsel
i offentlige skove
Uddrag af Miljø- og Energiministeriets
bekendtgørelse nr. 842 af 4. september 2000
om offentlighedens adgang til at færdes og
opholde sig i naturen. (En bekendtgørelse er
en uddybning af en lov).
Andre interesser
Men også andre end jægere har interesse i skovene. Nogle vil
plukke hindbær eller brombær, andre vil kigge på fugle eller
gå på jagt efter spiselige svampe. Idrætsklubber arrangerer
motionsløb og orienteringsløb i skovene, og mountainbikere
nyder at cykle i skovens ujævne terræn. Andre vil bare gå en
tur i skoven og nyde lidt fred og ro.
Rovfugle og hjorte tåler dog meget dårligt forstyrrelser
nær deres opholdssteder. Rådyrene søger i dagtimerne ind til
de steder af skoven, hvor mennesker normalt ikke kommer.
Her hviler de og tygger drøv. Kommer en flok orienteringsløbere eller mountainbikere alligevel farende igennem, kan det
stresse dyrene voldsomt. Det gælder ikke mindst om vinteren,
hvor hjortene har svært ved at finde føde og skjulesteder.
Ligeledes er de store rovfugle som musvåger, duehøge og havørne meget sårbare over for forstyrrelser ved reden. Føler de sig
utrygge, forlader de reden og opgiver at yngle det år. Danske
undersøgelser viser, at en hjort er stresset 45 minutter efter en
forstyrrelse. Derfor er der god grund til at respektere de regler,
der er for færdsel i vore skove. Reglerne kan du se i boksen til
højre.
29
§8
Færdsel til fods er tilladt såvel på skovenes veje
og stier som uden for disse.
Stk. 2
Det er dog ikke tilladt at færdes og opholde
sig i
• indhegnede bevoksninger og klitter,
• rørbevoksninger og
• planteskoler, arealer med landbrugsafgrøder,
haver og gårdspladser.
Stk. 3
Ophold inden for 50 m fra beboede bygninger
er ikke tilladt.
§9
Cykling er kun tilladt på veje og stier.
§ 10
Kælkning og skiløb er kun tilladt uden for de
områder, der er omfattet af § 8, stk. 2.
§ 11
Ridning er kun tilladt
• på asfalterede veje, stenlagte veje og på
grusveje over 2,5 m,
• på andre veje og stier, hvor ejeren har tilkendegivet, at ridning er tilladt, og
• i skovbunden, dog ikke i områder, der er
omfattet af § 8, stk. 2, samt i kulturer og
unge bevoksninger, herunder selvforyngelser,
og på gravhøje og andre fortidsminder.
Kyst og hav
Hvor i Danmark finder du disse kysttyper?
Hvor mange danske fisk fra havet kender du?
Hvor i de danske farvande er der mest salt i vandet?
Hvad har vandmænd og brandmænd tilfælles?
Hvordan opstår iltsvind?
30
31
KYST OG HAV
Nyttige begreber
Afvanding: betyder at regnvand ledes væk fra
landområder via fx åer.
Afsnøring: når en del af kroppen adskilles fra
resten af kroppen. Søstjerner kan fx afsnøre en
arm.
Blomsterplante: en plante, der blomstrer og
sætter frø.
Byssus: stof, som muslinger udskiller. Stoffet
stivner til seje tråde.
Evolution: et andet ord for livets udvikling.
Fotosyntese: dannelse af sukker og ilt ved
hjælp af energi fra solen. Fotosyntese foregår
hos planter og alger.
Gælle: organ, der kan optage ilt fra vandet. Fisk
og muslinger har fx gæller.
Hvirveldyr: gruppe af dyr med en rygrad.
Krebsdyr: gruppe af dyr med kraftig skal og
gæller. Langt de fleste krebsdyr lever i vand.
Krabber, rejer og tanglopper er krebsdyr.
Makroalger: store alger, der også kaldes tang.
Mundarme: de “arme”, der udgår fra midten af
en vandmand.
Nældecelle: en celle, der kan udsende en tråd
med modhager og gift.
Opskyl: rester af dyr og planter skyllet op på
stranden.
Polyp: fase i vandmandens livscyklus. Sidder fast
på fx sten eller tang.
Promille: betyder tusindedel.
Saltindhold: vandets indhold af salt, som måles
i promille.
Sugefødder: bevægelige sugekopper på undersiden af armene hos søstjerne.
Øregople: andet navn for vandmand.
Ånderør: rør, som fx muslinger bruger til at
suge vand med ilt ind til gællerne.
Omgivet af vand
Danmark er omgivet af vand, og de fleste mennesker kan
komme ud til kysten på under en time. Danmarks kyster ser
meget forskellige ud. Jyllands vestkyst har brede sandstrande
og klitter, i modsætning til Kattegats mere stenede strande
uden ret mange klitter. Kyster ved Storebælt og Lillebælt kan
veksle meget mellem sandstrande og strande med sten. Ved de
sydligste kyster langs Østersøen kan der optræde både sandstrande og kyster med sten eller mudderbund. På Bornholm
er den dominerende kysttype klippekyst og kun ved Dueodde
findes en egentlig sandstrand.
I vores fjorde er kysten helt anderledes. Her er bunden ofte
mudret, og der vokser tagrør langs med kysten og ofte et stykke ud i vandet. Fjorde findes over hele landet, fx Roskilde
fjord eller Mariager fjord.
Saltindhold
Hvis man går en tur langs kysten, ser man altid opskyl.
Opskyl er rester af dyr og planter, og det vil være meget forskelligt, alt efter hvor i landet man befinder sig. Det skyldes,
at det ikke er de samme dyr og planter, der findes i hele
Danmark. Dyr og planter i havet er ofte tilpasset mængden af
salt i vandet, og da saltindholdet varierer meget langs de danske kyster, vil de dyr og planter, vi ser, også være forskellige.
Der findes omkring 40 arter af muslinger i det nordlige
Kattegat, mens der i den svenske og finske del af Østersøen
kun findes 4 arter. Det lave saltindhold i dele af Østersøen
betyder også, at dyr og planter, som vi normalt finder i ferskvand, kan trives her. Der gælder fx arter som hvid åkande og
gedde.
De indre danske farvande kan opfattes som en sluse
mellem Nordsøen og Østersøen. Der ledes store mængder
ferskvand ud i Østersøen. Det kommer fra afvandingen af de
store landområder omkring Østersøen. Ferskvandet kommer
fra floder og åer, der løber ud i Østersøen. I den inderste del af
Østersøen ved Den Botniske Bugt er vandet næsten helt ferskt
med et saltindhold på under 5 promille. Det svarer til en halv
procent.
32
SMÅ DYR OG PLANTER
KYST OG HAV
Store landområder tilfører ferskvand til Østersøen.
Landområderne afvandes, og ferskvandet føres
med åer og floder ud i Østersøen. Det er denne
enorme tilførsel af ferskvand, der medfører den
lave saltholdighed i Østersøen. I den inderste del
ved Den Botniske Bugt, er saltindholdet så lavt, at
ferskvandsarter som gedde og åkander kan trives.
Ved Skagen, hvor de indre danske farvande mødes med
Nordsøen, er vandet meget salt. Vand i Nordsøen har et saltindhold på 34 promille. Vand med lavt saltindhold er lettere
end vand med højt saltindhold. Samtidig er koldt vand tungere end varmt vand. Disse to ting betyder, at vandet fra
Nordsøen ikke umiddelbart blandes med vandet fra
Østersøen. Det tunge, kolde saltholdige vand fra Nordsøen vil
løbe langs bunden, mens det varme, og mere ferske vand fra
Østersøen vil være i overfladen.
Tidevandet driver vandet ind og ud af Østersøen gennem
de indre danske farvande. Tidevandet skifter ca. hver 6. time.
På et døgn er der altså to gange højvande og to gange lavvande. Tidevandet medvirker til, at Nordsøens og Østersøens vand
blandes.
33
Saltindholdet i vandet falder, efterhånden som
man bevæger sig fra Nordsøen gennem de indre
danske farvande til Østersøen. Indholdet af salt i
vandet har stor betydning for, hvilke dyr og
planter der kan leve i vandet.
KYST OG HAV
Forskellige tangarter
Der er stor forskel på disse tangarters farver.
De er tilpasset til at vokse på forskellige vanddybder.
Blæretangs flydeblærer ses tydeligt. De holder tangen oprejst i vandet,
så den ikke ligger hen ad bunden, men rejser sig op
i vandet mod sollyset.
Søsalat
Blodrød ribbeblad
Blæretang
Savtang
Sukkertang
34
SMÅ DYR OG PLANTER
Havets planter
KYST OG HAV
Fotosyntese
Planter, der vokser i havet, er enten alger eller blomsterplanter. Store alger kaldes også for tang. Tang kan kun vokse på
steder, hvor den kan sidde fast, fx på sten, klipper eller andre
alger. Der skal samtidig være lys nok til, at planten kan lave
fotosyntese. I Danmark vokser tang som regel kun ned til ca.
20 meters dybde, længere nede er der ikke lys nok. Tang hæfter sig fast til underlaget med en slags sugeskive. Man kan tit
finde tang, der sidder fast på sten skyllet op på stranden, og
her kan sugeskiven tydeligt ses.
En plante skal bruge sollys, vand, ilt, kuldioxid
og uorganiske næringsstoffer for at kunne leve.
Det gælder både for planter, der vokser på
land og i vand.
Planterne bruger energien i solens lys til at
danne sukker og ilt. Sukkeret sammensættes af
vand og kuldioxid, som planten optager.
Planterne bruger sukker til at leve af. Ilten
optages af andre levende organismer som fx
mennesker. Den proces, hvor planterne danner
sukker og ilt ved hjælp af solens energi, kaldes
for fotosyntese.
Forskellige typer tang
Tang kan opdeles i grupperne blågrønalger, brunalger, rødalger og grønalger. Man kan dog ikke altid bestemme, hvilken
gruppe en tang hører til ved kun at se på farven. Kun for grønalger gælder det, at de altid er grønne. Algernes farve hænger
sammen med, på hvilken dybde de vokser. Sollys består af en
blanding af lys med forskellige bølgelængder. Hver bølgelængde har sin farve. Når sollys fx rammer tang, vil noget af
lyset blive optaget i tangen og brugt som energikilde i fotosyntesen. Resten af lyset bliver tilbagekastet. Det lys, der tilbagekastes, bestemmer hvilken farve tangen har.
Alle planter, der laver fotosyntese, indeholder det grønne
farvestof klorofyl. Klorofyl er nødvendigt for, at planterne kan
lave fotosyntese. Tang med røde og brune farver indeholder
også klorofyl, men der ligger et ekstra lag farvestof ovenpå,
som får planterne til at fremstå i andre farver.
Ålegræs
Der findes en del blomsterplanter i danske farvande, men
mest kendt er nok ålegræs. Ålegræs har i modsætning til tang
rødder og vokser derfor udelukkende på steder, hvor der er
blød bund. Ålegræs blomstrer og sætter frø ligesom almindelige planter på land. Ålegræs har brug for meget sollys. Planten
vokser derfor kun på det lave vand. Ålegræsset optager uorganiske næringssalte fra bunden og kan dermed være med til at
fjerne ophobede næringssalte. Desuden vil plantens rødder
være med til at holde fast på bunden, så bunden ikke rives op
og blandes med vandet ved en storm.
35
Ålegræs er ikke en tang, men en blomsterplante.
Planten har rødder og kan derfor optage næringsstoffer fra bunden. Bladene kan blive op til 120 cm
lange, og om efteråret skyller store mængder
af blade op på land. Før i tiden brugte man de
tørrede, opskyllede blade til tangtage, som fx
kendes fra Læsø.
KYST OG HAV
Dyrene på lavt vand
Dyrene på lavt vand lever enten nede i bunden, på bunden, på
tang og sten eller fritsvømmende i vandet.
Nedgravede dyr
Havbunden er et vigtigt levested for mange dyr, fx muslinger
og sandorm.
Muslinger lever nedgravet i havbunden eller på havbunden.
Muslinger lever af plankton. De suger vand ind i gællerne gennem et ånderør og pumper vandet ud igennem et andet rør.
Gæller bruges hos langt de fleste muslinger til både at optage
ilt fra vandet og som et filter, der tilbageholder muslingernes
mikroskopiske føde.
Havbund med nedgravede hjertemuslinger og
sandmuslinger. På havbundens sten sidder blåmuslinger fast. Der er stor forskel på, hvor langt nede
de forskellige muslinger sidder i sandet. Længst
nede sidder sandmuslingen med sit lange ånderør.
Almindelig sandmusling
Almindelig sandmusling lever nedgravet i sandbunden. Den
har et todelt ånderør. Gennem den ene del suger den vand ned
i gællerne, og gennem den anden del pumper den vandet ud
igen. På enden af ånderøret sidder der sanseceller, som kan
opfatte lys. Hvis en skygge, fx fra en fjende, bevæger sig hen
over muslingen, vil den hurtigt trække sit ånderør til sig. Den
op til 14 cm lange sandmusling findes langs alle de danske
kyster.
Almindelig hjertemusling
Almindelig hjertemusling lever ligesom sandmuslingen nedgravet i sandbunden, og den filtrerer også vandet gennem et
todelt ånderør. Hjertemuslingen har en fod. Foden kan den
bruge til at grave sig ned i sandbunden med eller flytte sig i
hurtige spring, hvis forholdene bliver for dårlige, eller hvis
den skal flygte. Hjertemuslingen findes langs de fleste af vores
kyster.
Hjertemuslingen bruger sin fod til at grave sig ned i
sandet eller til at bevæge sig hen over havbunden.
Sandorm
Sandormen kendes af de fleste lystfiskere, da den bruges som
madding. Men også mennesker, der ikke fisker, kender sandormen. Alle har set dens efterladenskaber på havbunden, når
de har været ude at bade. Sandormen lever nedgravet i sandbunden, hvor den sidder i et L-formet rør. Voksne sandorme
36
SMÅ DYR OG PLANTER
KYST OG HAV
kan være ca. 20 cm under havbunden, mens mindre sandorme
sidder tættere på overfladen. Sandormen lever af organiske
materialer i sandet. Efterhånden, som sandormen æder sandet
foran sig, vil der danne sig en lille hulning i sandet over sandormen. Når sandet har været igennem sandormen, og det organiske materiale er ædt, bliver sandet afleveret på overfladen af
havbunden som sandpølser. Sandormen findes langs de fleste
af vores kyster.
Dyr på bunden
På havbunden, i tang eller på sten lever dyr som fx strandkrabbe, blåmusling, rejer og søpung.
Blåmusling
Blåmuslingen lever på sten og andre steder, hvor den kan
sætte sig fast. Som mange andre muslinger har den en fod og
kan bevæge sig langsomt rundt. Når den sætter sig fast,
udskiller den et stof, der kaldes byssus. Byssus stivner til seje
tråde, der kan hæfte muslingen fast til fx sten.
Blåmuslingen lever som andre muslinger af at filtrere vandet for mikroskopiske partikler, fx planteplankton. Blåmuslingen er spiselig, og er en af de få muslinger, der fiskes i Danmark. Blåmuslingen kan tåle store svingninger i saltholdighed og findes derfor langs alle vores kyster og helt ind i den
inderste del af Østersøen.
Sandormen sidder nedgravet i sandbunden.
Mange har måske prøvet selv at grave eller pumpe
sandorm, inden de skulle ud at fiske. Sandormen
er nemlig god madding, hvis man skal fiske fladfisk.
Der er mennesker, der lever af at grave sandorm,
der så efterfølgende bliver solgt i butikker med
lystfiskerudstyr eller fra automater rundt omkring
på havnene.
Blåmuslinger sidder ofte tæt sammen og dækker
store områder på steder, hvor forholdene for blåmuslingerne er gode. Det vil sige steder med stærk
strøm og megen næring. Her kan de sidde i lag, der
er flere meter tykke. Blåmuslingen bliver ædt af bl.a.
søstjerner og edderfugle. En voksen edderfugl kan
æde ca. 500 gram blåmuslinger om dagen.
37
KYST OG HAV
Strandkrabbe
Krebsdyr
Alle krebsdyr har en hale. Hos krabberne er
halen bukket op under dyret og beskytter
kønsorganerne og hos hunnen også æggene.
Man kan se forskel på de to køn ved at se
på halens form. Hos hannen er den aflang og
trekantet, hos hunnen mere bred og rund.
Krabber og rejer er krebsdyr, der lever i havet. Der findes også
krebsdyr i ferskvand, fx vandbænkebideren. På land lever
bænkebideren, som også er et krebsdyr.
Han
Hun
Sandreje og roskildereje
De to rejer er tilpasset forskellige levesteder.
Sandrejen, der også kaldes hestereje, er med
sin fladtrykte kropsform og farve tilpasset livet
på sandbunden. Roskilderejen er tilpasset livet
i tangbuske, hvilket kan ses på dens farver.
Sandreje
Strandkrabbe
Strandkrabben lever på havbunden og i tang. Den er altædende og mest aktiv om natten. Ligesom andre krebsdyr har
strandkrabben ikke noget indre skelet, men en hård skal uden
på kroppen. Efterhånden som strandkrabben vokser, skal den
skifte skal. Det sker ved, at den danner en ny skal under den
gamle. Når den nye skal er færdig, kravler krabben ud af sin
gamle skal, der efterlades på havbunden. Den nye skal er blød,
og når krabben sluger vand og derved bliver større, udvides
den nye skal. Herefter gemmer krabben sig, indtil den nye skal
er blevet hård. Mens skallen er blød, er krabben meget sårbar
over for angreb fra fjender som fx torsk.
Strandkrabben ånder ved hjælp af gæller. Alle krebsdyr
lægger æg, og hos mange krebsdyr, fx rejer og krabber, bærer
hunnen rundt på æggene for at beskytte dem. Hos strandkrabben kan hunnen folde sin hale ud fra kroppen og gemme
æggene under halen. Om sommeren kan man tit fange krabber, hvor hunnerne bærer rundt på æg. Strandkrabben findes
i alle danske farvande.
Rejer
Sandrejen lever på sandbunden, mens roskilderejen lever i og
omkring tangbuske. Rejer lever af smådyr og plantemateriale.
Sandrejer bliver ikke røde ved kogning og spises ikke i
Danmark, men både i Tyskland og England. Roskilderejen, der
også kaldes for fjordreje, spises og fiskes mange steder i
Danmark. Den bliver rød ved kogning. De fleste roskilderejer
holder til i vige, fjorde og andre steder, hvor de er beskyttet mod
vejr og vind. Både roskilde- og sandreje findes i hele landet.
Søstjerne
Roskildereje
Søstjerner er beslægtede med fx slangestjerner og søpindsvin.
Den almindelige søstjerne er udbredt langs alle vores kyster,
men udbredelsen stopper ved Bornholm. Søstjernen har
oftest fem arme, men der kan findes eksemplarer med færre
38
SMÅ DYR OG PLANTER
KYST OG HAV
Søstjerne
Søstjernens mange små
sugefødder er bevægelige.
Søstjernen bruger dem til
at holde sig fast og bevæge
sig med.
eller flere arme. På oversiden af armene har søstjernen små
kalkpigge og mellem dem små tænger, som kan holde fjender
væk. De kan ikke ses med det blotte øje, men er tydelige i en
stereolup. På undersiden af armene er der en masse små bevægelige sugekopper, som kaldes for sugefødder. Sugefødderne
bruger søstjernen til at holde sig fast og bevæge sig med. Det
kan ske, at en søstjerne mister en eller flere arme, men så vil
en ny efterhånden vokse ud. Søstjernen kan selv afsnøre sine
arme, så de falder af, hvis den bliver angrebet af fjender som fx
strandkrabben.
Søstjerner lever af både levende og døde dyr fx fisk. Den
vigtigste fødekilde for søstjerner er dog blåmuslinger. Ved at
suge sig fast med en arm på hver side af blåmuslingen kan
søstjernen trække skallerne så meget fra hinanden, at den kan
få maven ind i muslingen. Søstjernens mund sidder midt på
undersiden af dyret. Søstjernen kan vende sin mave ud af
munden og ned i en musling. Her fortæres muslingen, og
bagefter trækkes maven tilbage ind i kroppen.
Der er kalkpigge på
oversiden af søstjernen.
Den tilhører den dyregruppe, som kaldes
pighuder.
De små tænger på
oversiden af søstjernen
bruges som forsvar
mod fjender.
Søpung
I toppen af dyret udskilles slim, der vandrer
ned over filteret. De fødeemner, der tilbageholdes i filteret, opsamles i slimen, som
efterhånden bevæger sig ned til munden.
Rør, hvor vand
suges ind
Rør, hvor vand
pumpes ud
Endetarm
Tarm
Filter
Mundåbning
Søpung
Søpunge lever på beskyttede steder i fjorde og vige, men også
langs åbne kyster. En søpung ligner nærmest en slimet pose
med to huller. Ligesom muslinger skaffer søpunge sig føde
39
Mave
KYST OG HAV
Udviklingen fra larve til voksen fisk
Udviklingen af en fladfisk. Når æggene klækkes,
ligner ungerne almindelige fisk. Men i løbet af
deres udvikling lægger de sig ned på den ene side.
Det ene øje vandrer op på oversiden af fisken.
ved at filtrere vandet for mikroskopiske partikler som planteplankton og smådyr. Vandet suges ind gennem røret på toppen af dyret. Herefter passerer det gennem et filter og bliver
pumpet ud af røret, der vender ud til siden. Ved at pumpe vandet ud til siden, undgår søpungen at suge vand ind, som den
lige har filtreret.
Søpunge sidder fast på tang og sten og kan ikke flytte sig.
Søpunge er hermafroditter, altså både han og hun. Æggene
udskilles gennem røret, hvorfra vandet pumpes ud af dyret.
Æggene klækker til små larver, der føres rundt med strømmen.
Fladfisk
Fladfisk
Rødspætte
Skrubbe
Fladfiskene, rødspætte, skrubbe og ising, holder alle til på
bunden langs de danske kyster. Alle tre arter er tilpasset livet
på bunden. De er flade og kan let skjule sig på bunden, enten
ved at grave sig et stykke ned i bunden eller ved at have farver,
der camouflerer dem godt. De lever af orme, krebsdyr og muslinger.
Når fladfisk klækkes, ligner de almindelige fisk. Men i
løbet af deres udvikling vokser det ene øje over mod det andet,
og fisken lægger sig på siden.
Fladfiskene kan enten lægge sig på højre eller venstre side.
Rødspætter lægger sig altid på højre side, man siger, de er højrevendte. Hos skrubber er 2/3 højrevendte, mens 1/3 er venstrevendte.
Det kan være svært at se forskel på de tre arter. Men som
hovedregel gælder, at rødspætten er glat, hvis man føler både
frem og tilbage på fisken. Skrubben er ru begge veje, og isingen er ru den ene vej og glat den anden. Skrubben lever langt
op i Østersøen, mens forekomsten af rødspætte og ising stopper omkring Øland.
Tangnål
Ising
Almindelig tangnål lever blandt tang og ålegræs. Dens
aflange form og grønlige farve gør, at den ligner ålegræs, så
den er godt camoufleret. Tangnålen er i familie med søhestene. Hos tangnålen er det hannen, der passer æg og unger.
Hannen er udstyret med en rugepose, hvor en eller flere hunner lægger deres æg. Herefter befrugter hannen æggene, og de
40
SMÅ DYR OG PLANTER
bliver i rugeposen, indtil de klækker. Almindelig tangnål lever
af smådyr og findes i hele landet.
Fritsvømmende dyr
Fritsvømmende dyr er dyr, der lever hele deres liv i vandet. De
ligger altså ikke på bunden eller sidder skjult i tangbuske.
Vandmand og brandmand
Vandmanden er beslægtet med brandmand og søanemoner.
Almindelig vandmand, eller øregople, som den også kaldes,
findes langs alle vores kyster. Vandmanden har nældeceller,
hvilket vi ikke umiddelbart lægger mærke til, når vi rører ved
en vandmand. Nældecellerne sidder på de tråde, der hænger
ned fra randen af vandmanden. Nældeceller kan udsende gift.
Vandmanden bruger nældeceller til at lamme eller dræbe byttedyr med. Er det derimod en brandmand, vi rører ved, er vi
ikke i tvivl. Her bliver vi brændt. Når vi rører ved en vandmand, bliver vi også brændt, men giften i nældecellerne er
ikke kraftig nok til, at vi kan mærke den. Giften slår til gengæld de smådyr, som vandmanden lever af, ihjel.
KYST OG HAV
Tangnåle
Hos tangnålene er
det hannerne, der
passer på æggene.
Tangnålehanner har
en pose på bugen,
hvor hunnerne
lægger deres æg.
Herefter passer
hannen på æggene
og ungerne.
I posen udskilles
en næringsslim, der
udgør ungernes
føde den første tid
efter, at æggene er
klækket.
Tangnåle er
i familie med
søheste.
Vandmand
Sanseorganerne på kanten af klokken kan opfange lys. Det hjælper
vandmanden med at holde sig i den rigtige vanddybde, hvor der også
er plante- og dyreplankton. Planteplankton findes kun i den øverste
del af vandmasserne, hvor der er sollys nok til, at det kan
udføre fototsyntese.
Klokkens overside
Kønsorganer
Sanseorgan
Klokkens underside
De mange tråde, der sidder langs randen af en
vandmand, er tæt besat med nældeceller. Hvis en
nældecelle rammes, skydes der først hul i byttedyret, hvorefter en hul tråd med gift skydes ind
i hullet. Giften vil lamme eller dræbe dyret.
Mundarme
41
KYST OG HAV
Vandmandens livscyklus
Vandmandens larver, der bliver spredt omkring
af havstrømmene, sætter sig fast på sten eller
tang. Her omdannes larven til en polyp.
Polyppen ligner en lille vase. Polyppen deler sig
senere flere gange på tværs, så den nærmest
ligner en stabel tallerkener lagt oven på hinanden.
I virkeligheden er det små vandmænd, der ligger
oven på hinanden. I starten af foråret afstødes
de små vandmænd. Hver polyp kan afstøde
10-15 små vandmænd på ca. 5 mm i diameter.
En ny generation er startet. Disse små vandmænd
vokser hurtigt og bliver til de store vandmænd,
vi ser langs kysterne sidst på sommeren.
De fire mundarme, der udgår fra midten af vandmanden,
bruges til at samle den føde, der sidder på trådene med nældeceller. Derefter føres føden op til munden. Munden sidder
placeret midt på undersiden af dyret.
De fire runde ringe, der kan ses på oversiden af vandmanden, er kønsorganerne. Hannens er hvide, hunnens rødlige.
Når æggene klækkes, kan larverne ses på hunnens mundarme,
som bliver rødgule. Sidst på sommeren dør vandmændene.
Marsvinet
Marsvinet er en lille hval. Marsvinet er udbredt langs de fleste
af vores kyster, men bliver mere sjældent, efterhånden som
man bevæger sig op i Østersøen. Marsvinet er fuldstændigt tilpasset livet i havet. Hvaler er pattedyr, og de føder deres unger
i havet. Sæler, som også er pattedyr, føder deres unger på land.
Om vinteren har marsvinet et tykt spæklag, der isolerer
dyret. Ofte er sigtbarheden i de danske farvande dårlig, og
under 20-25 meters dybde er der slet ikke noget lys. Så benytter marsvinet sig af en form for ekkolod for at finde føde. Den
lille hval udsender lyde med en meget høj frekvens på op til
140.000 Hz. Lyde med meget lave frekvenser bevæger sig læng-
42
SMÅ DYR OG PLANTER
ere gennem vandet end lyde med høje frekvenser. Hvis lydene,
som marsvinet udsender, rammer en fisk, vil lydbølgerne blive
kastet tilbage mod marsvinet. Marsvinet har sin hørenerve
fæstnet til underkæben og kan på den måde opfange lydbølgerne i vandet. Sådan kan marsvinet finde og fange de fisk,
det lever af.
Metoden har dog den ulempe, at marsvinet ikke kan opdage et fiskenet i vandet, da fiskenet ikke kaster et ekko tilbage.
Mange marsvin drukner derfor hvert år i fiskegarn. Der forskes
KYST OG HAV
Nyttige begreber
Bølgelængde: afstanden mellem to på hinanden
følgende bølgetoppe.
Ekkolod: instrument, der ved hjælp af lydbølger
kan måle afstanden til bunden af havet eller til
en stime fisk.
Frekvens: antal svingninger pr. sekund. Måles i
hertz – Hz.
Hjemmehørende art: en art af dyr eller planter, der har levet længe på stedet og ikke er
udsat eller indvandret.
Iltsvind: tilstand, hvor der er så lidt ilt i vandet,
at fisk og bunddyr kvæles.
Indvandret art: en art, der ikke er hjemmehørende. Den kan komme af sig selv fx ved vandring eller ved menneskers hjælp.
Liglagen: hvidt lag af bakterier på havbunden.
Liglagen optræder ved iltsvind.
Opblomstring: når alger formerer sig hurtigt,
kaldes det opblomstring.
Pattedyr: dyr, der føder levende unger, som
dier hos moren.
Pinger: apparat, der kan udsende lyde, så hvaler skræmmes væk fra fiskegarn.
Planteplankton: meget små planter.
Planteplankton lever frit i vandet, og kan ses
med mikroskop eller lup.
Uorganiske næringsstoffer: uorganiske
næringsstoffer som N, K og P er nødvendige
for, at planter kan vokse.
Marsvinets farver er med til at camouflere dyret. Den
mørke farve på hvalens overside gør den svær at se
fra oven. Den lyse farve på bugen gør den svær at se
fra neden. De to farver mødes ikke i en lige streg hen
over siden på dyret. Denne lidt utydelige overgang
camouflerer marsvinet, når det ses fra siden.
43
KYST OG HAV
Spættet sæl
i at finde en løsning, som gør, at marsvinene kan opdage garnene, inden de svømmer ind i dem. En løsning kunne være at
udstyre garnene med en såkaldt akustisk pinger. Det er et lille
plastikrør, der kan udsende lyde, som marsvinet kan høre og
blive skræmt af. Nogle pingere er så smarte, at de kun udsender skræmmelyde, hvis de opfanger lyde fra marsvin.
Sæler
Gråsæl
Sæler er pattedyr. Der findes to arter af sæler i Danmark, gråsæl og spættet sæl. Spættet sæl er mest almindelig, og den lever
langs alle vore kyster. Gråsælen er mere sjælden, men findes
blandt andet i Kattegat og i Østersøen. Sæler er ikke fuldstændig tilpasset livet i havet. De skal i modsætning til hvaler
på land for at føde deres unger. Ungerne opholder sig også på
land den første tid efter fødslen. Sæler finder deres føde, der
mest består af fisk og krebsdyr, ved hjælp af synet og de meget
følsomme knurhår på snuden.
Pels
Hoved af spættet sæl og gråsæl. De to arter kan
kendes fra hinanden på hovedets facon. Hos gråsæl
er hovedet større, snuden er længere, og hovedets
facon minder lidt om en isbjørn.
Pels er et kendetegn for pattedyr. Men hvorfor er det så ikke
alle pattedyr, der har pels? Hvaler har fx ikke nogen pels, men
ved fødslen har de en meget fin pels på kroppen. Den forsvinder dog hurtigt, men er et bevis på, at hvaler tilhører pattedyrene. Hvalerne har gennem evolutionen mistet pelsen, da
den ikke længere havde noget formål for dyrene. Hvad er så
grunden til, at sælerne stadig har deres pels? De lever da i
havet ligesom hvalerne. Pelsen kan ikke være der for at beskytte dem mod kulde fra vandet, for sæler har et tykt spæklag.
Desuden isolerer pels dårligt i vand. Grunden til, at sæler har
pels, er, at den beskytter huden, når de færdes på land for at
hvile sig eller føde deres unger.
Indvandring af nye arter
Det sker, at nye arter af havdyr indvandrer til Danmark. Nogle
arter kommer hertil med havstrømme. De vil dog sjældent slå
sig ned i havet omkring Danmark, da deres livsbetingelser
ikke opfyldes.
Når skibe sejler uden last, bliver de nødt til at fylde vand i
nogle store tanke i skibet. Vandets vægt gør skibet stabilt.
44
SMÅ DYR OG PLANTER
Dette vand kaldes for ballastvand. En del nye arter er fx kommet til vores farvande med ballastvand fra skibe. Det gælder
fx amerikansk knivmuslig og uldhåndskrabbe, der nu findes i
danske farvande. Andre arter er selv vandret hertil fx multen,
som er en fisk, der er ved at slå sig ned i Danmark, fordi vi har
haft mange varme vintre.
Nye arter kan også komme hertil, når “fremmede” dyr sættes ud i naturen. Regnbueørreden kommer oprindeligt fra
Nordamerika, men holdes i mange danske dambrug. Herfra
sker der jævnligt udslip, hvor regnbueørreden vandrer ud i å
og hav.
KYST OG HAV
Uldhåndskrabbe
Regnbueørred
Multe
Flere nye arter
Hvis klimaet ændrer sig, vil det få stor betydning for de arter,
vi ser i havet. Hvis temperaturen stiger, vil nye arter komme
til, og arter, der foretrækker køligere vand, vil udvandre.
Klimaet har altid ændret sig over tid, men meget tyder på, at
menneskets aktiviteter på Jorden, fx afbrænding af kul, får klimaet til at ændre sig meget hurtigt.
Amerikansk knivmusling
Iltsvind
Ligesom i ferskvand har forurening med uorganiske næringsstoffer stor betydning i havet. Uorganiske næringsstoffer fra
landbrug og rensningsanlæg føres med vandløbene ud i havet.
Her giver de opblomstring af alger i vandet. Algerne skal nemlig bruge uorganiske næringsstoffer for at formere sig og
vokse. Når næringsstofferne i vandet er opbrugt, vil algerne
dø og synke til bunds. Nedbrydningen af algerne på bunden
kræver ilt. Ilten kan kun komme fra vandet.
Hvis der skal nedbrydes mange døde alger, vil ilten
omkring bunden slippe op, og der opstår iltsvind. Dyr, der
ikke kan flytte sig hurtigt, vil dø. Det gælder fx muslinger,
søstjerner og krabber. Hvis området med iltsvind er stort, kan
fiskene heller ikke undslippe. Når ilten ved bunden er brugt
op, vil bakterier, der kan nedbryde alger uden brug af ilt, overtage den videre nedbrydning. Disse bakterier ligger som et
tykt hvidt lag oven på bunden, og dette lag kaldes et liglagen.
Der har desværre været iltsvind i de danske farvande de sidste
mange år.
45
Havbund med iltsvind. Det hvide liglagen, der
består af bakterier, som kan nedbryde organisk
materiale uden brug af ilt, dækker bunden. I en
havbund som denne vil der ikke være meget liv
tilbage. Dyrene er enten flygtet eller døde.
Koralrev
Er koraller dyr eller planter?
Hvor i verden findes der koralrev?
Kan dyr skifte køn?
Kan snegle være truede af udryddelse?
46
Kære far og mor!
Vi er lige kommet til en ø, der hedder
Sulawesi. Det er en af de store øer i
Indonesien.Vi er taget op til nordenden,
hvor nogle af verdens flotteste koralrev ligger.
Her bor vi i en hytte lige ud til stranden.
Man kan bare gå ud i vandet med sit
snorkleudstyr på, lægge sig ned og svømme
lidt – så er man midt på koralrevet!
Det flotteste er fiskene, som svømmer
rundt i store stimer. Nogle af dem er helt
fantastisk farvestrålende, og vi kan svømme
meget tæt på dem. Når man svømmer lidt
længere ud, kommer man pludselig til et sted,
hvor havbunden, som er fyldt med koraller,
går stejlt ned. Det føles næsten som at flyve
ud over en stejl skrænt, og det giver et sug
i maven. Her svømmer alle mulige fisk
med mærkelige former og farver.
I går stødte Ole på en havslange. De er
meget giftige, men angriber ikke mennesker.
Desværre nåede jeg ikke at se den, men i
stedet så jeg en haj, som var omkring 1,5 m
lang. Jeg blev lidt forskrækket, selvom jeg
godt ved, at hajerne her ikke er farlige.
Så jeg spjættede lidt ekstra med benene
og kom til at skære mig på en koral. Mange
af dem er meget ru og skarpe. Heldigvis
var såret ikke så slemt.
Ole og jeg bliver her lige nogle dage
endnu. Det er mere spændende, end vi havde
regnet med, så vi ændrer lidt på turens
program.
Kærlig hilsen
Jens
KORALREV
Nyttige begreber
Genetisk ens: indeholder ens gener.
Gyde: lægge æg.
Havstrøm: en vandstrøm i havet.
Klon: en genetisk kopi, dvs. med præcis de
samme arvelige egenskaber.
Knopskydning: ukønnet formering ved at et
dyr deler sig i to.
Koloni: en gruppe af dyr eller planter af samme
art, som lever sammen.
Kontinent: stort fastland, fx Afrika.
Organisme: et levende væsen. Det kan være
en plante, et dyr, en bakterie, en såkaldt protist
eller en svamp.
Plankton: meget små dyr og alger. Plankton
lever frit i vandet og kan ses med mikroskop
eller lup.
Tarmhule: et hulrum, hvor fordøjelsen af
føden foregår.
Koralrev
Der vokser koraller overalt i verdens have. Men de tropiske
koralrev kræver særlige forhold for at trives. Vandet må aldrig
blive koldere end 20°C. Det skal være salt og klart, og der skal
være strøm omkring revet. Disse forhold findes i troperne
langs kontinenternes østkyster, hvor de varme havstrømme
løber.
Hvis man dykker på et koralrev, kommer man ned i en
smuk og helt ny verden. Koraller har mange former og farver.
Nogle ligner hjerner, mens andre ser ud som hjortegevirer
eller fjer. Blandt korallerne lever et utal af organismer – søpølser, søstjerner, snegle med og uden hus, muslinger samt
fisk i alle tænkelige former og farver. Koralrevet er næsten
som en oase i et ellers øde hav.
Koralrev er bygget af kalk fra bittesmå koraldyr. Koralrevet
vokser meget langsomt, højst 5 cm om året. Derfor er de store
koralrev, som fx Great Barrier Reef i Australien, mange millioner år gamle.
Et typisk farvestrålende koralrev med masser af
fisk. Dette koralrev findes i Rødehavet.
48
SMÅ DYR OG PLANTER
Koraldyr
KORALREV
Gennemskåret koraldyr
Koraldyr tilhører dyregruppen nældedyr. Gruppen har fået
navnet nældedyr, fordi alle dyr i gruppen har nældeceller. Det
gælder også for koraldyr. Nældecellerne sidder på koraldyrenes fangarme og bruges til at lamme byttedyr. Nogle koraller
har så kraftige nældeceller, at mennesker kan blive brændt.
Koraldyr er meget primitive dyr. De har intet hoved eller
hjerne og intet egentligt tarmsystem. De består groft sagt af to
dele, selve kroppen, der har form som en sæk, og fangarmene,
der sidder som en krone på kroppen. Fangarmene er koraldyrets eneste bevægelige dele og tjener derfor flere formål, hvor
indfangning af føde er langt den vigtigste. Dyrets mund sidder ved overgangen mellem fangarmene og kroppen. Under
munden i dyrets krop findes tarmhulen, der er opdelt i mange
små rum. De forøger den samlede overflade, og derfor kan
dyret lettere optage føde.
Koraller kan have mange forskellige farver, men næsten
alle har et grønligt skær. Det skyldes, at der inden i koraldyret
Fangarme
Mund
Svælg
Tarmhule
Andre nældedyr
Alle arter af vandmænd er nældedyr. Mange
véd, at et møde med brandmandens fangarme
kan være en smertefuld oplevelse. Men vores
almindelige vandmand har også nældeceller (se
også s. 41). Giften er bare ikke stærk nok til, at
mennesker kan mærke den.Vandmænd bruger
ligesom koraldyrene nældecellerne til fangst af
byttedyr, som mest består af vandlopper og
andet dyreplankton.
Den almindelige danske vandmand er et nældedyr.
Somme tider optræder den i store mængder i
vore farvande.
49
KORALREV
Nyttige begreber
Aktivere: gøre virksom.
Dominere: være fremtrædende på andres
bekostning.
Mimicry: beskyttelseslighed, dvs. at et dyrs farver og former ligner andre dyr.
Nervegift: en gift, der lammer nerverne, så de
ikke kan fungere.
Organisme: et levende væsen. Det kan være
en plante, et dyr, en bakterie, en såkaldt protist
eller en svamp.
Parasit: en snylter. Et dyr eller en plante, som
ernærer sig af et eller andet i et andet dyr eller
en anden plante.
Specialiseret: at være særlig god til bestemte
ting.
Symbiose: et samliv mellem to organismer.
Nogle gange har begge organismer nytte af
samlivet, i andre former for symbiose udnytter
den ene organisme den anden.
Territorium: et området, som dyr forsvarer
mod andre dyr af samme art.
lever små alger. Koraldyr og alger lever i en form for symbiose.
Symbiose betyder, at de to organismer lever sammen. Algerne
får beskyttelse ved at leve inde i koraldyret. Om dagen opsamler algerne energi ved fotosyntese og skaffer derved sukkerstoffer til koraldyret. Koraldyret fanger også selv føde, men
fortrinsvis om natten. Tropiske koralrev findes i næringsfattige havområder, og uden samlivet med algen ville koraldyret
ikke kunne skaffe næring nok til at opretholde livet.
Koraldyrs liv
Koraldyr kan formere sig både kønnet og ukønnet. Den kønnede formering starter med, at æg og sæd gydes ud i vandet.
Det befrugtede æg udvikles til en larve, der den første tid
svømmer frit rundt i vandet, hvorefter den sætter sig fast på
bunden. Her udvikler den sig efterhånden til et voksent koraldyr og begynder at danne den kalkskål, den sidder fast i.
Herefter begynder koraldyret at formere sig ukønnet ved
knopskydning. Dyret kan simpelthen dele sig i to, som derefter igen kan dele sig. På den måde opstår der efterhånden en
koloni af genetisk ens koraldyr. Dyr og planter, der er genetisk
ens, kaldes kloner. Efter delingen hænger dyrene stadig sam-
Danske koraldyr
I Danmark findes flere arter af koraldyr:
Søanemoner og sønelliker er meget store
koraldyr. De lever ikke sammen i kolonier, og
de danner ikke noget kalkskelet. De er udstyret
med en slags fod, der gør dem i stand til at
bevæge sig. Deres farver er anderledes end de
tropiske koraller, fordi de ikke lever i symbiose
med alger. Danske koraldyr lever modsat deres
tropiske slægtninge oftest på dybt vand. Af og
til findes de på havnemoler og stenrev, hvor
strømmen er stærk og derfor fører meget
plante- og dyreplankton med til koraldyrene.
Den almindelige søanemone fra Danmark er et
koraldyr. Den kaldes også for sønellike, selvom den
ikke er en plante.
50
SMÅ DYR OG PLANTER
KORALREV
men med en smal kanal, hvorigennem de bl.a. kan dele føde
med hinanden. Alle dyrene i kolonien bygger videre på kalkunderlaget, og efterhånden opstår det, vi kender som koraller.
Koraller kan have mange forskellige former, alt efter hvilken
art af koraldyr, kolonien består af.
Koralrevets fisk
De tropiske koralrev er de steder i havet, hvor der findes flest
fisk. Der kan være 100-200 forskellige slags fisk på en enkelt
hektar (10.000 kvadratmeter), og de er meget forskellige. Koralrevsfisk er som regel meget farvestrålende med alle mulige
mønstre og former.
Mange af fiskene svømmer rundt i stimer. Stimerne kan
bestå af fisk af samme art eller af flere forskellige arter. De
fleste færdes over store områder på revet, men der er også
mange fisk, som har territorier på koralrevet. Nogle kan have
et territorium på måske 10 m omkring sig, som de kun forsvarer over for andre fisk af samme art som dem selv. Andre har
et meget lille territorium, som de forsvarer over for alle, endda
dykkere.
Pudsefisk
Nogle af de mest mærkelige fisk på koralrevet er pudsefiskene. Pudsefiskene har specialiseret sig i at rense andre fisk. De
svømmer rundt om store fisk og tager de parasitter og alger,
som sidder på fiskenes skæl og gæller, og de kan endda svømme ind i munden på de store fisk og rense deres tænder for
rester af føde! Selvom de store fisk ofte er rovfisk, som let
kunne æde en pudsefisk, sker der ikke pudsefiskene noget. De
store fisk er tilsyneladende klar over, at pudsefiskene er nyttige for dem.
Nogle steder er der ligefrem “pudsestationer”, hvor pudsefiskene holder til. Når en fisk gerne vil have en pudsefisk til at
hjælpe sig, svømmer den hen til “pudsestationen” og bliver
renset.
En bestemt art af slimfisk udnytter, at større fisk lader
pudsefiskene komme på nært hold. Den ligner i form og farve
en pudsefisk, så den kan let komme hen til andre fisk uden at
blive ædt eller jaget bort. Men slimfisken renser ikke de andre
51
Der findes flere tusinde forskellige slags koraller
med forskellige former og farver. Mange af dem
ligner dog korallen på det øverste billede.
Nedenunder ses en hjernekoral. Den har fået sit
navn på grund af det karakteristiske udseende.
En pudsefisk, som er i gang med at rense en
muræne på koralrevet ved øgruppen Maldiverne
i Det Indiske Ocean.
KORALREV
Mimicry
Mimicry (udtales mimikri) er et engelsk ord,
som ofte benyttes i biologien i stedet for det
danske ord bekyttelseslighed.
Mimicry er det forhold, hvor en dyreart har
udviklet form og farve, som ligner en anden
art. Den anden art kan være giftig, stikkende,
ildesmagende eller nyttig for visse dyr. Mimicry
beskytter en art mod at blive ædt af rovdyr,
fordi de tror, at arten med mimicry har andre
egenskaber end den i virkeligheden har.
Et kendt eksempel på mimicry fra vores
hverdag er svirrefluer (som også kaldes blomsterfluer). De har gule og sorte striber på
kroppen ligesom hvepse, men stikker overhovedet ikke. Men fugle tror, at svirrefluer er stikkende hvepse, og æder dem derfor ikke. Også
mange mennesker bliver snydt, og tror, at man
skal undgå de helt fredelige svirrefluer.
Hveps
Svirreflue
fisk. I stedet udnytter den situationen og bider et stykke kød
ud af den store fisk.
Slimfisken udnytter altså, at den ligner et helt andet dyr,
og den er ikke det eneste eksempel på dette i dyreverdenen.
Også andre dyr udnytter, at de ligner nogle bestemte dyrearter, som enten er kendt for at være nyttige eller farlige. Denne
form for efterligning kaldes for mimicry eller beskyttelseslighed.
Farlige fisk
Nogle af fiskene på koralrevet er farlige for andre fisk og
endda også for mennesker. Men mennesker skal være meget
uheldige, hvis de bliver angrebet af en fisk. Hajer er fisk, men
de hajer, der lever på koralrevene, er som regel ikke særlig
store og angriber kun mindre fisk. De ålelignende muræner,
som ligger i skjul i huller og revner, angriber normalt heller
ikke mennesker. Kun hvis de føler sig truede, kan de finde på
at bide.
Men man kan være uheldig at blive stukket af en af de giftige fisk, som er almindelige på koralrevene. De mest kendte
af dem er dragefiskene, hvis krop næsten er helt omgivet af
strittende finner og pigge. Nogle af piggene i rygfinnen er
meget giftige og bruges til at lamme byttet, når dragefisken er
på jagt. Et menneske, der bliver stukket af en dragefisk, kan
blive alvorligt syg.
Den mest giftige af koralrevets fisk er stenfisken, som ligger halvt nedgravet i sandet mellem korallerne. Den har også
giftige pigge i rygfinnen. De afgiver en meget kraftig nervegift, og der er eksempler på, at mennesker, som har trådt på en
stenfisk, er døde et par timer efter.
God beskyttelse
Klovnfiskene er nogle af de mest kendte fisk fra koralrevene.
De beskytter sig mod at blive ædt af andre fisk på en helt speciel måde. Klovnfiskene holder til mellem de giftige arme på
søanemoner. Giften i søanemonens arme er så kraftig, at de
fleste fisk ville dø, hvis de forsøgte at angribe en klovnfisk, der
opholder sig mellem søanemonens arme.
Men hvorfor dør klovnfisken ikke selv af giften? Indtil for
nylig mente man, at klovnfisken efterhånden lod sig dække af
52
SMÅ DYR OG PLANTER
1
KORALREV
2
3
slim fra søanemonen, så søanemonen ikke kunne kende forskel på klovnfisken og sig selv og derfor ikke fyrede sine nældeceller med gift af. Men nu véd man, at det faktisk er klovnfisken selv, der danner en beskyttende slim, så søanemonens
nældeceller ikke aktiveres.
Kønsskifte
Langt de fleste af de koralrevsfisk, man har undersøgt, kan
skifte køn. De kan begynde med at være hun og derefter blive
han eller omvendt. Som regel er det dog kun hunner, der bliver til hanner.
Men hvilken betydning har det? Som regel sker det, fordi
der af en eller anden grund mangler en dominerende han. Så
længe der er en dominerende og farvestrålende han i en stime
fisk, undertrykker han de mindre farvede hunner. Hvis den
dominerende han forsvinder, skifter den dominerende hun
køn, får hannens flotte farver og bliver nu den dominerende
fisk i stimen.
53
1. Muræner er ålelignende fisk, der gemmer sig
om dagen. De kommer først frem for at finde
føde, når det bliver mørkt. Derfor ser man dem
ikke særlig ofte, når man dykker på koralrev.
2. Dragefisken angriber byttedyr med de lange
pigge på rygfinnerne. Giftkirtler langs siden af
piggene afgiver gift, som kan lamme eller dræbe
byttet.
3. En klovnfisk kan tåle at opholde sig mellem
søanemonernes giftige arme.
KORALREV
Nyttige begreber
Naturlig balance: en ligevægt, som er opstået
uden påvirkning af mennesker.
Partikel: en meget lille del.
Sediment: stof, som er aflejret på Jordens overflade, bundfald.
Svømmeblære: blære i fisk, som sætter fisken i
stand til at flyde i vandet.
Trusler mod koralrev
Mange steder er koralrevene truede af forskellige årsager.
Nogle steder bleges koralrevene i store områder, fordi algerne,
som koraldyrene lever i symbiose med, forsvinder. Noget
tyder på, at det sker i forbindelse med temperaturforandringer i havet, og man frygter derfor, at mange koralrev vil blege
og dø. Men man er endnu ikke klar over, om blegning er et
fænomen, der altid er foregået, og derfor blot et led i naturens
svingninger, eller om blegningen skyldes menneskeskabt
opvarmning af atmosfæren. Men blegning kan komme til at
true flere koralrev i verden.
Revene mudres til
En af de største trusler mod koralrev er sedimenter. Det vil
sige, at der svæver fine partikler af mudder og sand rundt i
vandet. Partiklerne bevirker, at der ikke når tilstrækkeligt med
lys ned til algerne i korallerne, så begge organismer dør. Det
kan også ske, at korallerne får for meget sediment i sig, og at
det blokerer for optagelsen af føde. Det kan svække koraldyrene så meget, at de dør.
Hvis floderne, som løber ud i havet, begynder at føre mere
sediment med sig, kan der opstå problemer for koralrevene i
nærheden. Det kan skyldes, at mennesker begynder at fælde
skovene inde i landet, eller at områder bliver græsset for hårdt.
Så er der ikke længere så mange planter, som holder fast på jorden, og regnen vasker den ud i floderne. Man siger, at jorden
eroderes bort, og det kan gå ud over et koralrev langt borte.
Revene sprænges i stykker
På dette luftfoto kan man se mudderet i en flod,
der løber ud i havet nær et koralrev.
Der er også andre trusler mod koralrevene. Nogle steder
sprænger man koralrevene med dynamit for at fange fisk.
Fiskene bliver bedøvet eller slået ihjel af sprængningen, og
nogle af dem flyder op til overfladen, hvor de kan samles op.
Men det er en meget dårlig fiskemetode. Mange af fiskene
synker nemlig til bunds, fordi de har fået sprængt svømmeblæren. Samtidig ødelægger man korallerne ved sprængningen. En sprængning, der varer en brøkdel af et sekund, kan
ødelægge årtiers vækst af koraller.
Man sprænger eller hugger også koralrev i stykker af andre
54
SMÅ DYR OG PLANTER
1
KORALREV
2
årsager. Nogle steder bruges koraller som byggemateriale til
huse, og det er også almindeligt, at man bruger knuste koraller som vejmateriale.
3
Turisterne slider
En helt speciel trussel mod koralrevene er turister. Nogle steder kommer der så mange turister for at opleve de flotte rev,
at revene slides. Turisterne og bådene, som sejler dem ud til
revene, knækker korallerne, nogle gange med vilje, andre
gange blot ved uheld. Det betyder måske ikke så meget på steder, hvor der kun er få besøgende. Men på koralrev, hvor der
hver dag året rundt kommer mennesker, betyder det, at revet
slides ned. Nogle steder er store områder af revene endda blevet helt ødelagt af slid.
Indsamling af dyr
Sneglehuse er populære souvenirs, og der findes også mange
mennesker, som ligefrem samler på sneglehuse. Mange af de
snegle, som lever på koralrevene, har meget flotte skaller og er
derfor blevet indsamlet i store mængder. Nogle af de mere
sjældne arter er nu så truede af udryddelse, at man har forbudt indsamling og handel med dem. Men det er ofte fattige
folk i udviklingslande, som indsamler sneglene og sælger dem
videre. For dem betyder forbuddet, at de tjener færre penge –
og måske har de endda slet ikke hørt om forbuddet.
55
1. En fisker laver en sprængning med dynamit på et
koralrev. Alle fisk, som er i nærheden bliver slået ihjel
eller bedøves af sprængningen, og fiskeren kan derfor
samle mange fisk op.
2.Turister, som dykker og snorkler på koralrev, kan
efterhånden slide meget på korallerne. Men hvis man
ikke rører ved koralrevene, sker der stort set ingen
skader.
3. En kvinde på Madagaskar, som sælger sneglehuse til
turister. Sneglehusene er indsamlet på et nærliggende
koralrev.
Mad
og sundhed
Hvordan kender man forskel på sukker, fedt og protein?
Hvad er sund mad?
Hvad er beriget mad?
Hvor meget sukker bør man spise om dagen?
Hvilke fødevarer er der meget sukker i?
Hvilke sygdomme kan skyldes dårlige kostvaner?
56
MAD OG SUNDHED
Nyttige begreber
Fedt: en gruppe af stoffer med et højt indhold
af energi. Dyr lagrer ofte energi som fedt.
Energi: mennesker har brug for energi, for at
kroppen kan fungere og udføre arbejde. Energi
er evnen til at udføre arbejde.
Fysisk: den del af kroppen, der bl.a. har med
bevægelse at gøre.
Hungersnød: områder, hvor der ikke er mad
nok til folk, er ramt af hungersnød. Det sker
ofte, hvis høsten er slået fejl.
Mineral: en kemisk forbindelse eller et grundstof som fx kalkspat eller jern.
Sukkerstoffer: en benævnelse for de mange
typer af sukker som findes. Sukkerstoffer er
kulhydrater. Se s. 59-60.
Vitaminer: vitaminer er små organiske molekyler, der er nødvendige for vækst og helbred.
Se energien på varerne
På varerne i supermarkedet kan man se, hvor
meget energi der er i dem. Der angives ofte på
madvarerne, hvor meget energi der er i 100 g
af varen. Fx er der i 100 gram spegepølse ca.
1.500 KJ. Man skal altså ikke spise meget spegepølse for at dække sit daglige energibehov.
Det er fordi, der er meget fedt i spegepølse,
og fordi fedt indeholder meget energi. Op til
80 % af energien i spegepølse kan komme fra
fedt. Det kan derfor give god mening, når man
siger: ”Spis brød til”.
Hvad er sund kost?
Man kan ikke dele mad op i sunde fødevarer og i usunde fødevarer. Det er mere kompliceret. Vi har brug for at spise en alsidig og varieret kost. På den måde er vi sikre på at få alle de
næringsstoffer, mineraler og vitaminer, der er nødvendige.
Man ved, at de fleste mennesker i vores del af verden spiser
for meget fedt og for meget sukker. Til gengæld spiser vi færre
grøntsager og mindre groft brød, end for 50 år siden. De gode
kostråd til folk i den rige del af verden lyder derfor: Spis grønt,
spis groft og spis mindre fedt og sukker.
I den fattige del af verden er problemerne anderledes. Her
består størstedelen af kosten af ris, majs og andre kulhydratrige produkter eventuelt suppleret med forskellige frugter og
grøntsager. Her får mange mennesker for få proteiner, og
deres mad indeholder for lidt energi. Her vil gode kostråd
lyde: Spis flere proteiner, gerne fra kød. Der er ingen tvivl om,
at de fattigste folk i verden gerne ville rette sig efter disse kostråd, men de har ikke råd til det.
Energibehov
Mad består af tre hovedbestanddele: kulhydrater, proteiner og
fedtstoffer. Alle tre grupper er nødvendige, for at man får de
næringsstoffer, man skal have. Alle tre grupper indeholder
energi, men der er ca. dobbelt så meget energi i fedt som i de
to andre. Tilsammen giver de den energi og de byggematerialer, som cellerne skal bruge til at fungere og dele sig. Men man
skal også have en meget lille mængde vitaminer og mineraler.
Man skal have energi for at kunne holde varmen, for at
kunne bevæge sig og for at kunne tænke. Energi måles i joule,
men da man har brug for mange tusinde joule, bruger man ofte
udtrykket kilojoule (1 kilojoule = 1.000 joule). Kilojoule forkortes KJ. En voksen mand skal dagligt have 12.000 KJ, og en voksen kvinde skal dagligt have 9.000 KJ. For 11-14-årige er behovet 9.900 KJ for drenge og 8.400 KJ for piger. Hvis man dyrker
meget motion, skal man have mere energi, og cykelryttere, der
kører Tour de France, skal fx have over 30.000 KJ om dagen. En
hurtig løbetur på 20 minutter om dagen øger behovet med ca.
2.000 KJ.
58
SMÅ DYR OG PLANTER
MAD OG SUNDHED
En cykelrytter, der kører de store løb, skal have
meget energi ind med maden. Han forbrænder ca.
30.000 kJ om dagen.
På varedeklarationen står der, hvor meget
energi der er i varen. I denne spegepølse er der
rigtig meget energi – og det kommer næsten
alt sammen fra fedt.
Kulhydrater
Kulhydrater er kroppens vigtigste energikilde. 50-60 % af den
mad, vi spiser, bør udgøres af kulhydrater. Spiser man 3-400
gram kulhydrat, får man dækket sit daglige behov. Der er
meget kulhydrat i brød, pasta, ris, kartofler og frugter. Kulhydrater består af grundstofferne oxygen (O), hydrogen (H)
og kulstof (C). Der findes mange forskellige slags kulhydrater.
Druesukker og frugtsukker hører til dem, som hurtigt kan
optages i kroppen. De giver energi, så snart man har spist
dem. De kan faktisk optages allerede på vej ned i maven gennem slimhinderne i munden og svælget. Det er fordi, de
kemisk set er meget små og enkle i deres opbygning. Men selv
om vi optager mange kulhydrater, består kun 1 % af kroppens
vægt af kulhydrater.
Hvidt sukker
Almindeligt hvidt sukker består af lidt større molekyler. Især
sukkerrør og sukkerroer har et meget højt indhold af sukker
– som dog først bliver hvidt, når det forarbejdes. I Danmark
producerer man meget sukker og har mange marker med sukkerroer, især på Lolland og Falster. Hvidt sukker findes i utallige madvarer fx slik, is, marmelade, kager, kiks, kakaomælk,
sodavand og ketchup.
Sukker kan omdannes til fedt i kroppen. Det sker, når krop-
59
En model af glukose, C6H12O6.
Det er dette molekyle, der dannes ved fotosyntese.
Det kaldes også druesukker.
MAD OG SUNDHED
Nyttige begreber
Enzym: enzymer er en særlig slags proteiner,
der virker som kemisk værktøj. Enzymer
hjælper med at spalte stoffer fx i mad eller
med at sammensætte stoffer.
Gæringstank: en stor beholder, hvor bakterier
eller svampeceller nedbryder kulhydrater uden
brug af ilt.
Jod: atom med grundstofsymbolet I. Jod kan
udvindes fra tang og indgår hos mennesket i
opbygningen af bestemte proteiner.
Kirurgi: teknik, brugt af læger, hvor man med
knive og andre redskaber opererer mennesker.
Organiske stoffer: stoffer, opbygget af flere
kulstofatomer med hydrogen- og oxygenmolekyler på. Fedt, kulhydrat, protein og alkohol er
eksempler på organiske stoffer.
Pigment: farvestof, som findes i hud, hår/pels
og øjne.
Psyke: det, som vedrører ens tanker og
følelser.
pen har optaget så meget energi, at noget af det skal benyttes
som energidepot. Kroppens største energidepot er vores fedtlag. Der kan være op til flere kg fedt fordelt rundt på kroppen.
Men fedtlaget skyldes ofte, at man har spist eller drukket for
meget med sukker i.
Pasta, ris, brød og kartofler
Stivelse er et meget stort kulhydrat. Stivelse indeholder flere
tusinde sukkermolekyler, og det tager tid for kroppen at
nedbryde og fordøje det. Det er enzymer i mund, mave og
tarme, der skal fordøje stivelsen. Enzymer er en slags værktøj,
som hjælper kemiske reaktioner med at foregå. Enzymerne
spalter stivelse til mindre molekyler, som kroppen bedre kan
optage.
Stivelse i madvarer giver en lang mæthedsfornemmelse,
fordi det tager tid for enzymerne at spalte stivelse. Desuden
frigives energien fra stivelsen i det tempo, man har brug for
den. Derfor er det godt, at spise stivelse frem for druesukker
og hvidt sukker. Der er meget stivelse i pasta, ris, brød og kartofler.
Kostfibre
Selv om stivelse er store molekyler, findes der endnu større
molekyler i maden. De er også kulhydrater, hvor molekylerne
er tæt bundet sammen. Vi har ikke de enzymer, der skal til for
“Spis groft” lyder et kostråd. Det vil sige
plantekost med mange kostfibre. Kostfibre er de
cellevægge, som er i planteceller. Der er flest fibre
i rå grøntsager og frugter, da fibrene ødelægges
ved kogning.
60
SMÅ DYR OG PLANTER
at spalte dem, og dermed kan de ikke optages i kroppen.
Kulhydraterne hedder kostfibre og findes i plantekost, især i
frugt, grønt og frøskaller.
Der er to grunde til, at vi bør spise kostfibre. For det første
er de med til at holde maven i orden. Kostfibrene binder
meget af vandet i tarmene og giver en sund afføring. For det
andet bliver man mæt af kostfibre, uden at de giver ekstra
energi. Fiberrig mad kan altså hjælpe en med at holde vægten.
Producenter af fx cornflakes reklamerer ofte med, at deres
produkt er sundt og indeholder mange kostfibre. Ofte er der
dog tilsat sukker for at få maden til at smage bedre. Hvis det
er tilfældet, er det ikke sundt længere.
Fedt
Samtlige celler i kroppen har brug for fedt. Fedt skal bruges
til at opbygge cellernes membraner. Cellemembranen er den
membran, der sidder omkring alle cellerne i vores krop.
Alligevel er der mennesker, som prøver at spise kost helt uden
fedt. Det er dog heldigvis næsten umuligt, da meget af det, vi
spiser – selv salat – er opbygget af celler med fedt i cellemembranerne. Fedt er altså en vigtig del af kosten.
Men prisen på fedt er dalet kraftigt. Derfor er den fede
mad, som i gamle dage var dyr, nu blevet billig. Dengang var
det vigtigt at få meget energi, fordi man havde hårdt fysisk
MAD OG SUNDHED
Hvor kommer energien
i maden fra?
De fleste kulhydrater, som vi spiser, er dannet
i planter ved fotosyntese. Fedt kan dannes
på to måder. Enten ved at planterne bygger
kulhydrater om til fedt, eller ved at dyr opbygger
fedt fra kulhydrater.
Proteiner er også dannet i planter eller dyr.
Energien får planterne fra solen, og planterne
bygger energien ind i organiske stoffer som kulhydrater, protein og fedt. Når dyr æder planter,
omsættes meget af energien til dyrenes varmeproduktion og til bevægelse.
Plastic af kartofler
Plastic laves ofte af produkter fra olie. Men olie
er blevet dyrt, og derfor er bilfabrikken Toyota
nu begyndt at fremstille plastic af stivelse fra
kartofler. Den kartoffeltype, man bruger, anvendes normalt som dyrefoder. Enzymer nedbryder
stivelsen til sukker, som derefter kommer i en
gæringstank. Her varmes produktet op og
omdannes til plastic.
I dag kommer der flere og flere plasticdele
i biler. Hvis disse dele er fremstillet ud fra
produkter, der kan nedbrydes i naturen, vil de
være mere miljøvenlige.
Hvor lidt og hvor meget?
Hvornår synes du, at man er usund?
61
MAD OG SUNDHED
For meget fedt
Mange mennesker i de vestlige lande er alt for
tykke. Det giver en lang række problemer, fordi
man kan blive syg af at være for tyk.
Sygdomme som diabetes 2 er ofte forårsaget
af overvægt. Sygdommen blev tidligere kaldt
gammelmands-sukkersyge. Men det måtte man
ændre, fordi man nu også ser unge med denne
sygdom – ja, børn ned i 10 års-alderen har
klare tegn på diabetes 2. Også problemer med
forhøjet blodtryk og blodpropper skyldes ofte
fedme.
arbejde fx i landbruget og på fabrikker med arbejdsuger på
60-70 timer. I dag sidder mange mennesker stille på arbejdet
og bruger meget mindre energi. Den energi, vi får for meget,
sætter sig som fedtdepoter. Vi får især fedt i kosten fra ost,
fløde og mælk samt kød, leverpostej, spegepølse, pålægssalater og fast-food.
Fedt er nyttigt
Fedtdepoter er af stor betydning under langvarig sygdom,
hvor lysten til at spise kan forsvinde helt. Det skyldes, at fedt
indeholder meget energi, og at kroppen har et stort energibehov under sygdom. Fedt er også af stor betydning for vores
nerveceller, idet nervetrådene er beklædt med et fedtlag, myelin. Myelin kan sammenlignes med isoleringen om en elektrisk ledning. I kroppen er isoleringen blot lavet af fedt og
ikke af plast.
Forskel på kvinder og mænd
Kvinder har helt naturligt en højere fedtprocent end mænd,
og de har også flere fedtceller i kroppen. Det er hensigtsmæssigt, fordi det er kvinder, som skal føde børn. Både graviditeten og den efterfølgende amning er meget energikrævende.
Kvindens energibehov kan under graviditeten stige op til 25%,
samtidig med at hun under graviditeten kan have kvalme og
miste lysten til at spise.
Gennem menneskets udvikling har det muligvis været
sådan, at de kvinder, som ikke havde fedt og dermed energireserver nok, var ude at stand til at give børnene mælk nok.
Derfor døde deres børn af kulde og fødemangel, hvorimod de
kvinder, som havde energidepoter nok, fik børn, der voksede
op og bar slægten videre. Det er naturligt, at have fedtdepoter,
selv om nogle ønsker dem reduceret ved motion, sundere kost
eller ved kirurgi.
Fedts opbygning
Fedtstoffer er store molekyler, der består af grundstofferne oxygen (O), hydrogen (H) og kulstof (C). Man skelner mellem, om
fedtet er mættet, monoumættet eller flerumættet. Det er bindingerne mellem kulstofatomerne i fedtsyrerne, der bestemmer, om fedtstoffet er umættet, monoumættet eller flerumættet.
62
SMÅ DYR OG PLANTER
MAD OG SUNDHED
BMI
BMI er en forkortelse af Body Mass Index.
BMI er et udtryk for, hvor meget man vejer i
forhold til sin højde. Man tager vægten i kg
og dividerer med højden i anden.
BMI = vægt / højde2
Alder
Det mættede fedt er ikke særlig sundt og findes især i fedt kød
og mælkeprodukter. De mono- og flerumættede er sundere og
findes især i fisk og planteolier samt nødder, frø og avocado.
Flere overvægtige
Antallet af overvægtige og fede stiger. En undersøgelse bragt i
“Ugeskrift for læger” i 2005 konkluderer, at københavnske
skolebørn er blevet federe. Undersøgelsen har set på de målinger, skolelægerne har lavet af vægt og højde fra 1947 og frem
til i dag. Siden 1947 er overvægt blandt 6-8-årige piger øget
med 8 gange og fedme med 20 gange. Blandt 14-16-årige piger
er overvægt øget 2 gange og fedme med 6 gange. Blandt 6-8årige drenge er overvægt øget 11 gange og fedme med 115
gange! Blandt 14-16-årige drenge er overvægt øget 13 gange
og fedme 39 gange.
Antallet af overvægtige stiger især efter 1975. Med overvægt hos voksne menes en BMI mellem 25 og 30, mens fede
har en BMI på 30 eller derover. Se også tabellen til højre.
63
Drenge
Piger
2
18,4
18,0
3
17,9
17,6
4
17,6
17,3
5
17,4
17,2
6
17,6
17,3
7
17,9
17,8
8
18,4
18,3
9
19,1
19,1
10
19,8
19,9
11
20,6
20,7
12
21,2
21,7
13
21,9
22,6
14
22,6
23,3
15
23,3
23,9
16
23,9
24,4
17
24,5
24,7
18
25,0
25,0
I tabellen kan man se, hvilket BMI man
ca. bør have, når man fx er 14 år gammel.
Nogle mennesker er dog fra naturens side
bygget kraftigere eller spinklere end andre.
Regneeksempler:
Dreng 10 år
Højde: 1,53 m Vægt: 55 kg
BMI = 55/1,532 = 23,5 Overvægtig
Dreng 12 år
Højde: 1,62 m Vægt: 54 kg
BMI = 54/1,622 = 20,6 Ikke overvægtig
MAD OG SUNDHED
Overvægt blandt
drenge og piger
25%
Der har været en
meget kraftig stigning af
overvægtige og fede
mennesker de sidste
ca. 50 år. Skal den
udvikling vendes, skal vi
motionere mere og
spise sundere.
20%
25%
Overvægtige drenge 6-8 år
Overvægtige piger 6-8 år
20%
15%
15%
10%
10%
5%
5%
1940
1950
1960
1970
1980
1990
Fedt på grill
En typisk grillbar bruger over 10 kg fritureolie
om ugen. Al den olie er trængt ind i forårsrullerne, pommes fritterne, blæksprutteringene,
de dybstegte rejer og alle de andre ting, folk
køber. Det er altså med andre ord ikke sundt
at spise al den fast-food. Meget bedre er det
ikke med de mange pizzaer, folk køber.
Frokostpizza for kun 30 kr. Her kan næsten
alle være med. Men det er ikke en frokost, der
indeholder det, man har brug for. Der er for
meget fedt i, og den friske frugt, som vi bør
spise, kan ikke erstattes af tomater og dåsegrøntsager, som er på de billige pizzaer.
64
2000
2010
1940
Overvægtige drenge 14-16 år
Overvægtige piger 14-16 år
1950
1960
1970
1980
1990
2000
2010
SMÅ DYR OG PLANTER
Protein
MAD OG SUNDHED
Nyttige begreber
Proteiner kaldes cellernes byggesten. Proteiner er opbygget af
de samme grundstoffer som sukker og fedt: oxygen (O),
hydrogen (H) og kulstof (C). Men alle proteiner indeholder
også nitrogen (N), og nogle indeholder desuden fosfor (P) og
svovl (S). Det er proteiner, der udfører alle de vigtige processer
i cellen. Det er fx dem, der omdanner sukker til kuldioxid og
vand i cellens forbrænding. Det er også proteiner, der aflæser
cellens DNA, og det er dem, som sørger for transporten af
stoffer (fx sukker) ind og ud af cellen.
Mangler man protein i kosten, får kroppen ikke de byggematerialer, den skal bruge, og man kan få mangelsygdomme.
Det er også derfor, at man som nødhjælp ofte starter med at
sende proteinkiks, især til områder med hungersnød. Når
underernærede børns maver er opspilede, er det fordi de
mangler en aminosyre, som findes i protein. De har brug for
hurtig hjælp.
Cytoplasma: den del af cellen, som ligger uden
om kernen. Kaldes også celleslim.
Et protein dannes
Myelin: fedtlag omkring nervernes udløbere.
Myelin hjælper med til, at nerveimpulsen går
hurtigere.
Proteiner er opbygget af lange kæder af aminosyrer. Der findes
20 forskellige aminosyrer. Et protein indeholder mellem 100
og flere tusinde aminosyrer. Kroppen danner selv de proteiner,
den har brug for, ude i cellerne. Det gør den ved at sammensætte aminosyrer efter en kode, som ligger på DNA-strengen.
Faktisk er DNA-strengen blot én lang kode for en masse proteiner. Dannelsen af proteiner sker fx på denne måde:
Kroppen skal danne det protein, der skal optage sukker fra
blodet og transportere det ind i cellerne. Proteinet er et enzym,
som hedder insulin. Det dannes i bugspytkirtlen, som sidder
tæt på leveren. Når man har drukket en sodavand med sukker
i, sker der følgende:
1. Cellerne i bugspytkirtlen registrerer, at der er for meget
sukker i blodet.
2. Et protein inde i cellekernen åbner DNA-strengen dér,
hvor koden for insulin ligger.
3. Der laves en kopi af DNA-strengen.
4. Kopien kaldes en b-RNA, og den transporteres ud af cellens kerne og ud i cellens cytoplasma.
65
DNA: i alle vores celler findes en cellekerne.
Inde i cellekernen ligger alle generne på en
lang streng. Denne streng kaldes DNA.
Ensidig kost: en kost, som ikke er varieret, kalder man ensidig.
Fede fisk: fisk med stort indhold af fedtstoffer
fx makrel, sild og ål.
Grundstof: den mindste del at et stof.
Grundstofferne ordnes i det periodiske system.
Hungersnød: områder, hvor der ikke er mad
nok til folk, er ramt af hungersnød. Det sker
ofte, hvis høsten er slået fejl.
Koagulere: når blodet størkner, siger man, det
koagulerer.
Mangelsygdomme: sygdomme opstået, fordi
man fx mangler vigtige vitaminer eller mineraler.
Natteblindhed: når man ser dårligere i mørke,
end mennesker gør normalt, er man natteblind.
Nerveimpuls: Når en nerve aktiverer en muskel eller en anden nerve, sender den en impuls
af sted. Den kaldes en nerveimpuls.
Nødhjælp: Hjælp der sendes fra rige til fattige
lande.
Ribosom: små mørke korn i celleslimen.
Ribosomerne fremstiller proteiner.
Vitaminer: vitaminer er små organiske molekyler, der er nødvendige for vækst og helbred.
MAD OG SUNDHED
5. Kopien føres hen til et såkaldt ribosom. Et ribosom er en
slags proteinfabrik.
6. I ribosomet sættes der flere og flere aminosyrer sammen,
indtil proteinet (insulin) er færdigt.
7. Insulinet transporteres ud i blodet, hvor det nu sørger for,
at sukkeret i blodet kan komme ind i cellerne, fx muskelcellerne, og forbrændes.
8. Efterhånden, som sukkeret er helt væk fra blodet, føler
man trang til mere sukker og må drikke eller spise igen.
(Se tegneserie, der viser proteinsyntesen, s. 104)
Molekylemodel
af aminosyren glycin,
C2H5NO2.
Den er en af de
20 aminosyrer, som vores
proteiner er bygget af.
Essentielle aminosyrer
Alle kroppens proteiner er opbygget af aminosyrer. Faktisk er de alle opbygget af kun 20 forskellige aminosyrer. De 8 af dem kan kroppen
ikke selv danne. De må alle tilføres med kosten
og kaldes essentielle aminosyrer.
Kroppen bruger proteiner
Der dannes milliarder af proteiner i kroppen hver dag.
Processen kræver energi, og energien får vi ved at spise mad. I
maden er der også proteiner, men de nedbrydes i maven til
aminosyrer. Aminosyrerne optages i tarmen og bringes med
blodet ud til cellerne. I cellerne bliver de sat sammen til de proteiner, som kroppen kan bruge. Proteinerne, der skal dannes i
cellerne, er meget forskellige. Hvert protein har sin egen kode.
Koden ligger inde i DNA-molekylet, som må aflæses, hver
gang kroppen skal danne et nye protein. Det kunne fx være
insulin, der skal bruges, efter man har drukket sodavand med
sukker i.
Protein i plantekost
Kroppens affald
Når proteiner forbrændes, er affaldsstoffet
urinstof. Det bringes med blodet til nyrerne,
som udskiller urin til blæren. Derfra tisses det
ud. Affaldsstofferne fra fedt og kulhydrater er
vand og kuldioxid. Det udskilles som sved eller
udåndes.
Det specielle ved protein er, at det indeholder grundstoffet
nitrogen (N). Nitrogen er svært at få fat i for planterne, da
det hverken findes i vand eller kuldioxid, som planterne
optager meget af. Nitrogen findes dog overalt, da luften
indeholder 78% nitrogen. Nitrogen i luften kaldes også for
kvælstof (N2). Kun nogle planter kan optage kvælstof, og de
må endda have hjælp. På deres rødder sidder der små knolde med bakterier. Det er bakterierne, der kan optage nitrogen, og de kan derefter give det videre til planterne. Til gengæld giver planterne bakterierne sukker, så de kan få energi
(Se også Biologisystemet BIOS, Grundbog A, side 63). Det
er fx planter som kløver, bønner, lucerne og ærter, der har
dette samarbejde med bakterier. Derfor er nogle af disse
planter vigtige for vegetarer, der ikke får protein gennem
kød.
66
SMÅ DYR OG PLANTER
Vitaminer
I vores mad, er der også vitaminer. Vitaminer er livsnødvendige, og kroppen kan ikke selv opbygge de vitaminer, den skal
bruge. Derfor skal de optages fra kosten. Det er meget små
mængder, man skal have. Under 1 g om dagen af nogle vitaminer, andre under 0,001 g pr. dag. Men får man dem ikke,
opstår der mangelsygdomme eller misdannelser.
D-vitamin er fx nødvendigt for knogleudviklingen, og alle
spædbørn skal have tilskud af D-vitamin, allerede fra de er 14
dage gamle, og indtil de er et år. Derefter skal de have mad
med D-vitamin. Der er fx D-vitamin i mælkeprodukter og fede
fisk. Får man ikke nok D-vitamin, udvikles knoglerne ikke
ordentligt. Det skyldes, at D-vitamin fremmer optagelsen af
kalcium, som er en væsentligt del af knoglernes kalk (CaCO3).
Et andet eksempel på vitaminers funktion er sygdommen
anæmi. Anæmi er en sygelig mangel på røde blodlegemer. En
årsag til sygdommen kan være manglen på B-12 vitamin, som
er vigtig for modningen af de røde blodlegemer.
67
MAD OG SUNDHED
Vegetarer må spise meget varieret for at få dækket
kroppens mange behov. Især bønner er en vigtig
del af vegetarernes kost, da bønner indeholder
mange proteiner. Dem får andre mennesker især
fra kød.
Æg har det hele
Proteiner findes der meget af i æg. Æggehviden
består næsten udelukkende af proteiner og
vand. Derfor kaldte man i gamle dage proteiner
for æggehvidestoffer.
Da man hele tiden skal danne nye proteiner,
er det vigtigt, at man får protein nok med
maden. Mange vegetarer spiser æg for at få
proteiner nok.
MAD OG SUNDHED
Nyttige begreber
De vigtigste vandopløselige vitaminer
Astma: sygdom, som gør, at man har svært at
trække vejret. Astma skyldes ofte allergi.
Basal: betyder grundlæggende. Fx er der
grundlæggende behov, der skal opfyldes, før
man kan bekymre sig om sine øvrige behov.
Behovspyramide: en model, hvor man beskriver, hvilke behov mennesker har.
Vitaminets
betydning
Vitaminet
findes i
For lidt af
vitaminet giver
B2
Indgår i enzymer,
der medvirker
ved kulhydratog fedtstofskiftet
Kød, grøntsager,
mælk,
kornprodukter
Øjen- og
hudproblemer
B6
Medvirker
ved aminosyrestofskiftet
Lever, kød, fisk,
fjerkræ, æg,
fuldkorn, bønner
Betændelsestilstande i huden
ved øjne, næse
og mund
Folinsyre
Har betydning for
opbygning af
DNA og RNA
samt produktion
af røde og hvide
blodlegemer
Lever, grøntsager,
fuldkorn, mælk,
fisk
Dannelse af
abnormt
store røde
blodlegemer
B12
Nødvendigt for
dannelse af røde
blodlegemer
Lever, kød, æg,
fisk, fjerkræ, mælk
Alvorlig
blodmangel
Biotin
Betydning for
aminosyre- og
fedtstofskiftet
og dannelse af
DNA
Lever, æg, nødder,
champignon
Træthed,
depressioner,
muskelsmerter
C
Fremmer mange
stofskifteprocesser,
specielt dannelsen
af kollagen i
bindevæv
Citrusfrugter,
tomater, kål,
kartofler,
grøntsager
Løse tænder og
dårlig sårheling
samt blodmangel
Beriget mad: mad, hvor der er tilsat vitaminer,
mineraler eller medicin.
Bløder: person, der er ramt af blødersygdom.
Det er en sygdom, hvor blodet ikke størkner,
når man får et sår.
FN: De Forenede Nationer. En sammenslutning
af verdens lande.
Jod: atom med grundstofsymbolet I. Jod kan
udvindes fra tang og indgår hos mennesket i
opbygningen af bestemte proteiner.
Pigmenter: farvestoffer i huden.
Skjoldbruskkirtel: kirtel, der producerer hormoner. Den sidder foran på halsen.
Stress: fysisk og psykisk belastning, som bl.a.
kan øge produktionen af binyrebarkhormoner
og give højere blodtryk.
WHO: World Health Organisation =
Verdenssundshedsorganisationen. FN’s store
organisation for sundhed.
De vigtigste fedtopløselige vitaminer
A
Indgår i syntesen
af synspigment, er
af betydning for
slimhinder, knogler og tænder
Lever, mælk, fisk,
smør, grøntsager,
frugter
Natteblindhed
D
Fremmer optagelse af kalcium
og fosfor, fremmer udvikling af
tænder og knogler
Mælk, æg, fede fisk,
opstår i huden
ved påvirkning af
UV-lys
Knoglemisdannelser, knogleblødhed, svage muskler
E
Stabiliserer cellemembraner
Planteolier, frugt
og grøntsager
Blodmangel og
muskelsvind
K
Nødvendigt
for at blodet
størkner
Grøntsager,
æg, svinelever,
tomater
Forsinker
blodets størkning
68
SMÅ DYR OG PLANTER
MAD OG SUNDHED
Andre eksempler på vitaminer er K-vitamin, der medvirker
til, at blodet kan koagulere, og A-vitamin, der indgår i øjnenes
pigmenter. Hvis man mangler A-vitamin, kan man miste
evnen til at se i tusmørke – man bliver natteblind.
Nyt vitamin opdaget
I 2003 opdagede en japansk gruppe af forskere et nyt vitamin
i pattedyr. Det var 55 år siden, at man sidst havde fundet et
nyt vitamin. Vitaminet er det 14. vitamin, man har opdaget,
og det hedder PQQ. Det er fundet hos mus, og hvis musene
ikke får nok PQQ, får de mangelsygdomme. Det kan være dårlig pels, nedsat vækst og nedsat frugtbarhed. Forskerne mener
også, at mennesket skal bruge vitaminet, fordi vitaminer ofte
er fælles for alle pattedyr.
Mineraler
Kroppen har også brug for mineraler. Mineraler er i modsætning til vitaminer uorganiske. Det vil sige, at de ikke er opbygget af levende organismer, som fx kulhydrater, fedt og vitaminer er. Organiske molekyler er opbygget af et kulstofskelet
som fx glukose C6H12O6, der dannes ved fotosyntese. Man kan
altså ikke finde glukose og vitaminer ved at undersøge jordens bestanddele. Det kan man derimod med mineraler. Dem
er der masser af i jorden. Eksempler på mineraler er kalcium,
jern, fosfor, mangan, selen, jod, kalium, svovl og kobber. I jorden findes de sjældent i ren form, men som en del af en
kemisk forbindelse, fx CaCO3 (kalk).
Mineraler er, ligesom vitaminer, vigtige dele i cellernes
opbygning og funktion. Kalium er fx meget vigtig for nervecellens impulser og for muskelcellernes sammentrækning.
Kalcium er vigtig i knogler og tænder.
Mange mennesker vælger at spise en vitaminpille med
mineraler i hver dag. Det kan være en fornuftig løsning, hvis
man ikke spiser varieret. Alle vitaminer og mineraler er uundværlige i små mængder – men de er alle giftige i for store
mængder. For meget jern skader fx leveren, og det er jernforgiftning, lægerne især er bange for, hvis en person har spist for
mange vitaminpiller.
69
Syge sømænd
Sømænd på vej på polarekspedition. De får
udleveret lime-juice for at undgå at få skørbug.
Juicen indeholder mange C-vitaminer.
I gamle dage vidste sømænd, at de blev
syge, hvis de ikke havde frugt med om bord
og fik spist det. De vidste ikke hvorfor, men
det véd man i dag. Frugt indeholder meget
C-vitamin, og får man ikke C-vitaminer nok,
udvikler man sygdommen skørbug. Har man
fået skørbug, løsner tænderne sig, og sår
heler ikke.
MAD OG SUNDHED
Beriget mad
Mad og drikke, der er beriget. Det vil sige, at
der er kommet ekstra vitaminer eller mineraler i.
Men er det en god idé?
I Danmark har man tilsat vitaminer og mineraler til maden
siden 1950’erne. På det tidspunkt var mangelsygdomme, som
følge af fattigdom og ensidig kost, almindelige. Madvarer lavet
på fabrikker gjorde ikke danskerne sundere. Inspireret af,
hvad man gjorde i lande som USA og England, indførte myndighederne en lov om, at man skulle tilsætte vitaminer og
mineraler til bl.a. mel og margarine. Tyve år senere ophævede
de danske myndigheder dette krav.
I dag er mangelsygdomme heldigvis sjældne. Men en undersøgelse viste, at befolkningen manglede grundstoffet jod.
Derfor blev det fra sommeren 2000 et krav, at salt skulle tilsættes jod. Mangel på jod kan give sygelig forstørrelse af skjoldbruskkirtlen, og det ses som en stor knude fortil på halsen.
Du vælger
Denne kvinde lider af Gravessygdom, der kan
skyldes mangel på jod. Det har medført, at hun har
fået en sygelig forstørrelse af sin skjoldbruskkirtel,
og har meget udstående øjne. Sygdommen er her
så alvorlig, at hendes syn er truet. Behandling vil
være jodtabletter samt operation eller kraftigt
hormontilskud. Skjoldbruskkirtlen vejer normalt
under 20-25 g og producerer hormoner, der indeholder jod. De regulerer vores vækst og stofskifte.
Det er sjældent, at det er myndighederne, der vil have maden
beriget. I dag er det mere almindeligt, at producenter vil tilsætte ekstra vitaminer til maden. De prøver måske at sælge
den som ekstra sund. Domstolen i EU har afgjort, at alle stoffer må tilsættes kosten, med mindre man kan dokumentere,
at de er til skade for sundheden. Det er stik imod dansk praksis, hvor stoffer kun har været tilsat, hvis der var et ernæringsmæssigt behov. I 2004 fik den første producent i Danmark tilladelse af myndighederne til at sælge en beriget juice. Juicen er
tilsat ekstra vitaminer. I Ernæringsrådet mener man, at vi spiser forkert og for meget. Vi spiser fx mad med for meget fedt
– og for meget af det. Beriget mad løser ikke problemerne med
vores madvaner. Vi har brug for at spise mere frugt og grønt
samt flere fisk og mindre mættet fedt.
I udlandet har man længe solgt berigede fødevarer. Her
kan man købe mad, som siges at forebygge sygdomme, fordi
der er tilsat forskellige vitaminer og evt. medicin. I Danmark
kæmper man imod denne udvikling, fordi man mener, at en
alsidig kost er bedre end en ensidig kost tilsat diverse stoffer.
Men udviklingen er svær at standse, og det er op til den
bevidste forbruger selv at bestemme, hvad han vil putte i
munden.
70
SMÅ DYR OG PLANTER
MAD OG SUNDHED
Behovspyramide
Dette er en behovspyramide.
Nederst kan man se de basale
(grundlæggende) behov. De skal være
opfyldt, for at man kan holde sig i live.
Ovenover ses behov, der giver ro
og tryghed fx venner og familie.
Øverst ses de behov, som giver
udfordringer og et rigt liv
fx hobbies.
At skabe
og udfolde sig
Arbejde
At opleve noget spændende
Et rigt og spændende liv
Tøj og bolig
Familie
Nære venner
Kærlighed
Tryghed og kærlighed
Søvn
Sex
Mad og vand
Grundlæggende behov
71
MAD OG SUNDHED
Mad er politik
Tidligere har man i Danmark ikke tilladt tilsætning af næringsstoffer til fødevarer. Man måtte
kun berige maden, hvis man kunne konstatere,
at der var stoffer, som store dele af befolkningen manglede.
En dom fra EU i 2003 har dog tvunget
Danmark til at ændre praksis. De nye regler
forlanger, at myndighederne skal vurdere tilsætningsstofferne i hvert enkelt produkt. En sådan
vurdering fra 2004 førte fx til, at Kelloggs fík
afslag på at tilsætte vitaminer til 18 almindelige
morgenmadsprodukter på grund af risikoen
for, at nogle mennesker vil få for mange vitaminer eller mineraler.
Hvad er Ernæringsrådet?
Ernæringsrådet er nedsat af staten og skal
styrke ernæringsområdet ved:
• at indsamle viden og fremlægge dokumentation om ernæringsspørgsmål og sammenhænge mellem kost og sundhed/sygdom.
• at skabe overblik over og rådgive om den
ernæringsmæssige forskning.
• at rådgive offentligheden, myndigheder,
fødevareindustri m.fl. om ernæringsmæssige
forhold.
Hvad har vi brug for?
Det er ret let at få øje på menneskers basale behov. Man skal
have mad, væske, klæder, bolig, søvn og sex. Man kan godt
overleve uden sex, men så er der ingen mennesker om ca. 100
år. Artens videreførelse er dermed et basalt behov.
Når de basale behov er opfyldt, bliver det mindre klart,
hvad man så har behov for. Men tryghed og kærlighed er også
meget væsentlige behov. Uden tryghed og kærlighed kommer
man ofte til at lide af stress, hvilket kan medføre sygdom.
Når også disse behov er opfyldt, må man vurdere, om man
har et godt liv, og hvad et godt liv er. Biologer og psykologer
har opstillet behovspyramider og fundet ting, som kan berige ens liv. Eksempelvis er muligheden for at kunne udfolde
sig et behov, som mange mennesker ønsker opfyldt. Der skal
være tid til lærdom, sport, snak, rejser, teater, sang m.m.
Nogle unge kan ikke lide at gå i skole, men når de bliver ældre
søger mange på skolebænken igen for at lære fag som engelsk, IT, astronomi og biologi. Det forøger simpelthen deres
livskvalitet.
Fravær af sygdom
Mennesker, der er alvorligt syge, har ofte svært ved at få
opfyldt andet end de basale behov og måske ikke engang dem
alle. Man kan ofte miste modet, når muligheden for at udfolde sig bliver mindre. Derfor bruger man i Danmark mange
penge på at behandle sygdom så godt, det er muligt. Mange
mennesker lever i dag med en alvorlig sygdom, uden at de er
mærket af det. Blødere kan få medicin, og folk med sukkersyge
kan også hjælpes til et normalt liv, ligesom allergi og astma
kan afhjælpes.
Men fravær af sygdom er ikke ensbetydende med et godt
liv. Raske mennesker kan være ensomme eller blive drillet og
holdt ude. Begge dele kan sænke livskvaliteten voldsomt, da vi
har et stort behov for at have det godt sammen med andre
mennesker. Derfor er det vigtigt at alle véd, hvor ondt det gør
at blive holdt ude, og at alle hjælper til, at det ikke sker.
Følgerne af ensomhed kan blive trøstespisning, rygning, stress,
selvmordstanker m.m.
72
SMÅ DYR OG PLANTER
MAD OG SUNDHED
De mange nye kemikalier
Miljøet kan også blive ramt af sygdom. Man har fremstillet
over 15.000 kemikalier siden 2. verdenskrig. Disse kemikalier
er ude i naturen, og man kender kun lidt til deres virkning på
mennesker.
Nye undersøgelser viser, at spædbørn optager kemikalier
gennem huden – kemikalier fra cremer, plastic, vand og madvarer. Kemikalierne optages gennem huden og gennem slimhinder i munden og i svælget. Hvor syg man kan blive af alle
disse kemikalier, må fremtiden vise. Faktum er, at nogle sygdomme er på fremmarch. Hvert tredje barn i Vesteuropa har
tegn på astma. Meget tyder på, at passiv rygning, giftigt legetøj og luftforurening bærer en del af skylden. Man véd også, at
små børn er meget mere udsatte end voksne.
FN’s sundhedsorganisation WHO har lavet flere undersøgelser om sygdom og sundhed. WHO siger, at en tredjedel af
sygdommene på Jorden skyldes påvirkninger fra miljøet. 40%
af disse sygdomme rammer børn under fem år, selvom de kun
udgør 12% af verdens befolkning. Derfor er deres sygdomsbyrde meget større end resten af befolkningens. Og i børnenes
første leveår er de endnu mere udsatte.
Dette bekræftes af en ny undersøgelse, som viser, at der
kunne findes over 75 kunstige kemikalier i spædbørns blod.
Kemikalierne kom fra børnenes legetøj, fra modermælken og
fra de cremer, børnene blev smurt ind i.
Mennesker, der er glade og har venner, er ofte
sunde. Bliver man drillet, kan det føre til et liv med
ringe livskvalitet.
Der er stadig problemer med kemikalier fra
forskellige produkter. Kemikalier i fx cremer, legetøj
og madvarer kan være yderst sundhedsskadelige.
73
Nydelsesmidler
og rusmidler
SMÅ DYR OG PLANTER
Hvad er et nydelsesmiddel?
Hvad er et rusmiddel?
Har kakao en opkvikkende virkning?
Bliver man fysisk afhængig af at ryge hash?
Er ecstasy udvundet fra en plante?
74
Tre unge i koma efter indtagelse af ecstasy
Fire unge mellem 14 og 21 år, blev i nat indlagt på Hvidovre Hospital, efter at de var faldet om
på et diskotek i den indre by. En af de unge kunne her til morgen udskrives, efter at være blevet
behandlet natten igennem. De tre andre gik i løbet af natten i koma.
Overlæge Gunnar Pedersen udtaler, at de unge har indtaget en endnu ukendt type af ecstasypiller.
Da sammensætningen af disse piller ikke er kendt, bliver behandlingen yderligere vanskeliggjort.
De unge havde festet hele natten på det overfyldte diskotek og havde ikke indtaget tilstrækkeligt
med vand i løbet af aftenen. En cocktail af ecstasy, væskemangel og et varmt diskotek er livsfarlig.
Gunnar Pedersen opfordrer derfor til yderligere oplysning om rusmidler i skoler og hjem.
Sådan kunne en historie fra dagpressen have lydt i løbet af de sidste par år, hvor ecstasy er blevet
et af de mest udbredte stoffer i diskoteksmiljøer og andre steder, hvor unge færdes.
75
NYDELSESMIDLER OG RUSMIDLER
Nyttige begreber
Adrenalin: et af kroppens hormoner. Adrenalin
kaldes også kroppens kamphormon, da det fx
udskilles, hvis man skal forsvare sig mod en
fare.
Blodtryk: det tryk, hjertet pumper blodet ud i
arterierne med.
Centralnervesystemet: fællesbetegnelse for
hjernen og rygmarven.
Hormon: et stof, der styrer en funktion i kroppen.
Impotens: når mænd ikke kan få rejsning.
Kolonialisme: at en stat besidder landområder
i fx en anden verdensdel.
Kulilte: et stof, der dannes ved forbrænding.
Fx indeholder udstødningsgas kulilte. Kulilte har
den kemiske formel CO.
Promille: betyder tusindedel.
Reaktionstid: den tid, der går fra en sansecelle
sender et signal, til en reaktion udføres.
Slagvolumen: den mængde blod, hjertet pumper ud i hovedpulsåren pr. slag. Er i hvile ca.
70 ml.
Stedsegrøn: har blade (nåle) året rundt.
THC: forkortelse for tetrahydrocannabinol.
Det stof, der påvirker kroppen ved indtagelse
af produkter udvundet fra hampplanten.
Topskud: planters vækstpunkt.
Hvad er nydelsesmidler,
og hvad er rusmidler?
Nydelses- og rusmidler er et vidt begreb. Nydelsesmidler kan fx
være kaffe, te, kakao, og tobak. Rusmidler kan være alkohol, hash,
ecstasy, amfetamin, kokain, heroin og opium. Nogle gange kaldes
rusmidler også narkotiske stoffer eller bare stoffer.
Koffein
Koffein findes fx i kaffe, te, kakao og cola. Koffein er et naturstof, der findes i en lang række planter bl.a. kaffe-, te-, kakaoog kolaplanter. Koffein forekommer i de ovennævnte drikke,
men også i chokolade og mange typer energidrik. Koffein kan
også fremstilles kunstigt, primært til brug i medicin.
Koffein har længe været kendt som et opkvikkende middel, der også kan øge sportspræstationer. Koffein øger blandt
andet blodtrykket, frigivelse af adrenalin, musklernes evne til
at trække sig sammen samt hjertets pumpeevne. Alle disse
virkninger i kroppen gør, at koffein virker opkvikkende. Koffein har været på dopinglisten over forbudte stoffer. Det har
medført diskvalifikation ved sportsstævner, hvis koncentrationen i en urinprøve var over 12 mikrogram pr. liter. Det svarer til indholdet i 6 kopper kaffe. I 2004 blev stoffet fjernet fra
dopinglisten, da den præstationsfremmende virkning er
meget lille i forhold til den indtagne mængde. 1 kop kaffe indeholder ca. 80 mg koffein, 1 kop te indeholder 37 mg og 1/2
liter cola indeholder 60 mg koffein.
Kakao
Kakao udvindes af frøene fra kakaotræet. Frøene kaldes kakaobønner. Kakaotræet stammer oprindeligt fra Mellem- og
Sydamerika. Udbredelsen af kakaobønnerne skyldes kolonialismen, der udbredte kendskabet til kakao over hele verden. I
1660 serverede man kakao offentligt i Holland, og i 1674 blev
den første kop kakao serveret i et af Londons kaffehuse.
Kakaotræet hedder Theobroma cacao på latin. Det latinske
navn er opbygget af ordet theos, der betyder gud og bromos,
der betyder føde, altså gudernes føde. Navnet er opstået, fordi
kakaotræet havde en stor religiøs betydning hos de amerikan-
76
SMÅ DYR OG PLANTERNYDELSESMIDLER OG RUSMIDLER
ske mayaindianere. De fleste kakaotræer findes i et bælte
mellem 10° nord og 10° syd for ækvator, hvor de vokser i regnskoven. Hvis kakaotræet får lov til at vokse vildt, kan det blive
op til 14 meter højt. Træets frugter kan høstes to gange om
året. Frugten er gul og 15-25 cm lang. Når den modnes, bliver
den rød. Inde i frugten ligger kakaobønnerne. Kakaobønnerne
er i virkeligheden træets frø, der kan spire til nye kakaotræer.
1
Te
Te kommer fra den stedsegrønne tebusk, der vokser i troperne. Hvis teplanten ikke beskæres, bliver den til et træ på 20-30
meter. Tebusken vokser bedst i sur jord i tropisk klima og i en
højde op til 2.500 meter over havets overflade. Den te, vi
køber, består ofte af en blanding af blade fra tebusken tilsat fx
tørrede blomster fra forskellige planter.
Tehøsten foregår ved, at man hele tiden plukker topskuddene, der består af to blade. Når topskuddene konstant plukkes, tvinges tebusken til at sætte nye topskud, der så kan høstes igen to uger efter. Desuden formes tebusken og holdes i en
højde på 80-90 cm. Jo yngre og blødere bladene er, jo bedre
kvalitet får teen.
Te dyrkes i lande som Japan, Indien, Indonesien, Kina, Sri
Lanka, Kenya, Tanzania og Rusland.
2
1. Kakaotræ med frugter. Frugterne kan blive
op til 15-25 cm lange.
2. Kakaobønner klar til videreforarbejdning.
Af kakaobønnerne kan der fx fremstilles kakao
der bruges til fremstilling af chokolade eller
til kakaodrik.
Teplukkere i gang med at høste teblade.
Tebuskene vokser ofte på steder, hvor det kun er
muligt at færdes til fods. Og da det samtidig kun er
topskuddet, der skal høstes, kan det ikke lade sig
gøre at bruge en maskine.
77
NYDELSESMIDLER OG RUSMIDLER
Kaffe
Kaffebuskens bær bliver røde, når de er modne.
Håndplukket kaffe er den fineste kvalitet, fordi
de umodne bær ikke tages med i høsten.
Fysisk afhængighed
Fysisk afhængighed skyldes, at hjernen og
kroppen har vænnet sig til et bestemt stof og
derfor “kræver” at få tilført stoffet med jævne
mellemrum. Hvis ikke kroppen får stoffet,
opstår der mangelsymptomer, som også kaldes
abstinenser. Abstinenser kan fx være svedeture,
kulderystninger, kvalme og opkastninger.
Psykisk afhængighed
Psykisk afhængighed skyldes, at man savner
virkningen af et bestemt stof og derfor føler en
mere eller mindre voldsom trang efter stoffet.
Man bliver rastløs, urolig og irritabel, hvis man
ikke får stoffet. Man vil desuden hele tiden
tænke på at indtage stoffet.
Næst efter vand er kaffe den mest udbredte drik i verden. Det
siger lidt om, hvor populær kaffe er. Kaffe laves af bærrene fra
kaffebusken. Oprindeligt stammer kaffebusken fra Etiopien.
Kaffeplanten vokser i tropisk klima og er en sart plante. Den
kræver forholdsvis høje temperaturer året rundt, ingen nattefrost, kun lidt sol, meget næring og vand fordelt, så rødderne
aldrig tørrer ud. De bedste marker til kaffedyrkning ligger i
højder på 500-2.000 meter over havets overflade. Hvis kaffebusken vokser vildt, kan den blive op til 10 meter høj. Når
kaffe dyrkes, beskæres planten, så den får en højde på 3-4
meter. Så bliver det nemmere at høste bærrene.
Der findes 60 forskellige sorter af kaffe, men tre hovedsorter:
arabica, der især dyrkes i de latinamerikanske lande, robusta,
der mest dyrkes i Indonesien og Afrika og liberica, der kun
dyrkes i Vestafrika.
Kolatræet
Kolatræet er hjemmehørende i de vest- og centralafrikanske
regnskove. Træet dyrkes i plantager, mest i Nigeria. I regnskoven bliver det op til 20 meter højt. Kolatræets frø kaldes kolanødder og har et højt indhold af koffein.
Efter blomstringen danner kolatræet nogle lange bælgfrugter. Hver bælgfrugt indeholder op til 10 kolanødder.
Tidligere brugtes kolanødderne i fremstillingen af læskedrikke som fx cola. I dag kommer læskedrikkenes koffein fra kunstigt fremstillet koffein eller som et restprodukt fra fremstillingen af koffeinfri kaffe.
I Vestafrika er kolanødderne stadigvæk et værdsat nydelsesmiddel. Mens nødderne er umodne, er de bitre, men efterhånden som de modner, bliver de søde. Nødderne tygges ca.
en time, hvorefter man spytter dem ud.
Tobak
Tobak laves af bladene fra tobaksplanten. Tobak dyrkes nu
mange steder i verden, men menes at komme fra Amerika,
hvorfra Columbus bragte planten med sig tilbage til Europa.
Bladene fra tobaksplanten tørres og ryges herefter på forskellige måder. Røgen fra tobak indeholder mere end 4.000 for-
78
SMÅ DYR OG PLANTERNYDELSESMIDLER OG RUSMIDLER
skellige stoffer. Mange af stofferne er skadelige ved fx at være
kræftfremkaldende eller ved at ødelægge vævet i lungerne.
Indholdet i røgen kan opdeles i fire grupper: nikotin, kulilte,
tjære og irriterende stoffer.
Nikotin
Nikotin er en gift, som beskytter tobaksplanten mod insektangreb. Det er nikotin, der skaber den fysiske afhængighed.
Når tobakken ryges, fordamper nikotinen og kommer ned i
lungerne sammen med røgen. Her optages nikotinen i blodet,
og det føres rundt i kroppen. Nikotin har en række virkninger på kroppen:
• Pulsen og hjertets slagvolumen øges.
• Blodet påvirkes, så der er større risiko for åreforkalkning og
blodpropper.
• Der udskilles mere syre i mavesækken, og slimlaget i mavesækken formindskes.
• Øget koncentration af hormonet adrenalin i blodet. Dette
øger stofskiftet med ca. 10%.
• Nedsat koncentration af insulin. Dette medfører øget koncentration af sukker i blodet.
Kulilte
Kulilte kan meget let binde sig til de røde blodlegemer. Det
bevirker til gengæld, at der ikke bindes så meget ilt. Derfor har
Tobaksplanter. De store blade høstes og tørres.
Efter tørring bliver bladene skåret op, men andre
blade bruges hele, som fx dækblade til cigarfremstilling. Under 2. verdenskrig blev der flere steder
dyrket tobak i Danmark. Et af stederne var på
Langeland. Her findes stadig en tobakslade med et
lille museum, der fortæller om tobaksdyrkning i
Danmark.
Passiv rygning er årsag til mange sygdomme.
Den røg, passive rygere indånder, er farligere end
den røg, rygeren indånder. Det skyldes, at røgen
kommer fra selve gløden på cigaretten, og derved
kommer fra en forbrænding ved lav temperatur,
hvor der dannes flere skadelige stoffer. Røgen er
heller ikke filtreret gennem cigaretten eller et filter
på cigaretten.
79
NYDELSESMIDLER OG RUSMIDLER
Rygning gør dig syg
rygere generelt en dårlig kondition, da kondition måles som
kroppens evne til at optage ilt.
Mange sygdomme skyldes helt eller delvist
rygning.
Tjære
Lungekræft
Lungekræft er kræft i lungernes celler.
Efterhånden som cellerne bliver angrebet af
kræft, kan de ikke optage ilt. Lungekræft vil
derfor medføre en dårligere og dårligere
iltoptagelse. Desuden kan kræften brede sig
fra lungerne til resten af kroppen.
Tjære er de partikler, som tobaksrøgen indeholder. De sætter
sig på de små fimrehår i luftrøret og i lungerne. Tjæren i
tobaksrøg indeholder mindst 40 forskellige kræftfremkaldende stoffer.
Rygerlunger
Rygerlunger er ikke en enkelt sygdom, men
en fællesbetegnelse for en række sygdomme i
lungerne, blandt andet kronisk bronkitis. Folk
med rygerlunger har svært ved at trække
vejret, og der kommer meget slim i luftvejene.
Med tiden kan cellerne i lungerne dø, så man
får svært ved at optage ilt.
En del af de øvrige stoffer i røgen virker irriterende på lunger
og luftveje. Hvis luftvejene bliver irriteret, vil der dannes mere
slim. Det kun kan komme op af luftvejene ved, at man hoster.
Blodprop i hjertet
En blodprop i hjertet er en prop i en af de
blodårer, der fører ilt til hjertet. Disse blodårer
kaldes også for kranspulsårer. Der dannes en
prop i en kranspulsåre på grund af åreforkalkning.Ved åreforkalkning bliver blodårerne
forsnævrede, fordi der sætter sig kalk og fedt
på væggen af blodåren. Åreforkalkning er en
livsstilssygdom, der bl.a. skyldes rygning, overvægt og for lidt motion.
Nedsat frugtbarhed
Rygning er skyld i nedsat frugtbarhed, både
hos mænd og kvinder. Rygning er skadelig for
fosteret under graviditet, primært fordi fosteret
får mindre ilt end hos ikke-rygere. Men de
mange skadelige stoffer i røgen påvirker også
fosteret.
Irriterende stoffer
Alkohol
Alkohol findes i mange forskellige drikke som fx øl, vin og
spiritus. Men også nedfalden frugt, der får lov til at ligge
under frugttræet vil indeholde alkohol.
Gæring
Alkohol dannes ved gæring af forskellige sukkerstoffer i fx
vindruer, kartofler eller korn. Gæringen skyldes gærceller.
Gærceller er små encellede organismer, der lever af at nedbryde sukker. Det affaldsstof, som gærcellerne udskiller, når de
nedbryder sukker, er alkohol. Kemisk ser processen således ud
sukker (C6H12O6) → alkohol (CH3CH2OH) + kuldioxid (CO2).
Det er også gærcellers arbejde, vi benytter os af, når vi bager
brød. Her er det ikke alkohol, vi er ude efter, men kuldioxid,
der får brødet til at hæve.
Alkohol er en gift for levende organismer, og også for gærcellerne. Det kan lyde mærkeligt, at gærcellerne producerer en
gift, der kan slå dem selv ihjel. Men gærcellerne kan mærke,
hvornår koncentrationen af alkohol er ved at være farlig for
dem. Så stopper de med at nedbryde sukker, og dermed også
for udskillelsen af alkohol. Det er derfor begrænset, hvor høj
alkoholprocent, man kan opnå ved gæring.
Vin og øl er produkter, der er fremstillet udelukkende ved
gæring. Hvis alkoholprocenten skal være højere end i øl og
vin, dvs. ca. 14%, skal den gærede væske destilleres. En destil-
80
SMÅ DYR OG PLANTERNYDELSESMIDLER OG RUSMIDLER
lation foregår ved, at den gærede væske opvarmes til ca. 78°C,
hvor alkoholen fordamper. Den fordampede alkohol opsamles og afkøles, hvorefter den fortætter sig til væske. Man kan
ved denne proces opnå næsten ren alkohol.
Alkohols virkning
Når alkohol kommer ned i maven, optages den hurtigt i blodet fra mavesækken og tolvfingertarmen. Alkoholen fordeles
ved hjælp af blodet til hele kroppen. I hjernen påvirker alkoholen hjernecellerne, og vores humør, adfærd og bevægelser
ændres. Kroppens reaktionstid bliver længere.
Alkohol påvirker også mange af kroppens hormoner.
Koncentrationen af testosteron, det mandlige kønshormon,
nedsættes, hvilket fx kan medføre impotens. Koncentrationerne af stresshormonerne øges, hvilket kan medføre en øget
aggressivitet. Det er bl.a. derfor, alkohol ofte er skyld i slagsmål og vold.
Bakterier, der vokser i petriskål: I bunden af petriskålen ligger en gelé, som indeholder de næringsstoffer, bakterier skal bruge for at formere sig.
En fortyndet opløsning af det, man ønsker at undersøge, spredes ud over geléen, hvorefter petriskålen
placeres i et varmeskab ved en temperatur, der
fremmer bakteriernes formering. Efter nogle dage
kan man så se pletter i petriskålen. De små pletter
er kolonier af bakterier.
Alkohols nedbrydning
Alkohol nedbrydes i leveren. Nedbrydningen sker med en
konstant hastighed, ca. 115 mg alkohol pr. kilo legemsvægt pr.
time. Det vil sige, at en person der vejer 70 kg, nedbryder ca. 8
gram alkohol pr. time. Den hastighed, som alkoholen nedbrydes med, er altså ikke afhængig af, om man er mand eller
kvinde.
En genstand indeholder 12 gram alkohol. Der er én genstand i en øl (33 cl), et glas vin (12 cl) eller et glas spiritus (4 cl).
Ved langs tids alkoholmisbrug, hvor leveren hver dag skal
nedbryde store mængder alkohol, arbejder levercellerne så
meget, at de til sidst dør. Denne tilstand kaldes for skrumpelever. Til sidst er der så få leverceller tilbage, at leveren ikke
kan rense blodet tilstrækkeligt, og tilstanden er nu blevet
dødelig.
Mænd og kvinder
Når alkohol optages i kroppen, blandes alkoholen op i det
vand, som kroppen indeholder. Mænds krop indeholder 68%
vand, mens kvinders krop kun indeholder 55% vand. Kvinder
vil altså få en højere promille end mænd ved indtagelse af
samme mængde alkohol.
81
Destillationsanlæg til produktion af whisky i
Skotland. De smukke destillationsanlæg er typisk
lavet af kobber og kan være meget gamle.
NYDELSESMIDLER OG RUSMIDLER
Alkoholskader
Indtagelse af store mængder alkohol gennem længere tid har
mange skadelige virkninger på kroppen. Alkohol skaber
afhængighed, og udover at den giver skrumpelever, påvirkes
nervebaner overalt i kroppen. Det bevirker, at man kan få lammelser eller ufrivillige bevægelser af kroppen. Nervecellerne i
hjernen påvirkes også med hjerneskader og psykiske lidelser
til følge.
Hvis en kvinde drikker alkohol under graviditeten, kan
fosteret tage skade. Det vokser ikke, som det skal, bliver misdannet eller får hjerneskader. Man ved ikke helt, hvor meget
alkohol en gravid kan drikke, før fosteret tager skade.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mænd ikke drikker mere
end 21 genstande om ugen, og at kvinder ikke drikker mere
end 14 genstande om ugen. Gravide kvinder bør kun drikke få
eller ingen genstande.
Kvinders krop indeholder, i modsætning til mænds,
kun 55% vand. Det skyldes, at kvinder fra naturens
side har en større fedtprocent end mænd. Den
øgede fedtprocent hos kvinder kan skyldes, at
kvindekroppen skal være klar til at modstå den
øgede belastning ved en graviditet.
Alkoholpromille
Rusmidler
Hash
Hash udvindes fra hampplanten, der findes over store dele af
verden. Planten udskiller en slags harpiks, der fordeles ud over
de øverste blade og blomster og beskytter planten mod udtørring. I denne harpiks findes stoffet THC, som er det aktive stof
i hash, og de andre euforiserende produkter, der fremstilles ud
Promille betyder tusindedele, 1/1.000.
Alkoholpromillen fortæller altså, hvor mange
tusinde dele alkohol blodet indeholder. Hvis en
person har en promille på 1,1, betyder det, at
1.000 gram blod indeholder 1,1 g alkohol.
Beregning af promille:
• Mænd :
12 x antal genstande / 0,68 x vægt i kilo
• Kvinder:
12 x antal genstande / 0,55 x vægt i kilo
I Danmark er det forbudt at køre bil med en
alkoholpromille større end 0,5. En promille
over 3 er dødelig.
I Danmark må hampplanter kun dyrkes
med særlig tilladelse.
82
SMÅ DYR OG PLANTERNYDELSESMIDLER OG RUSMIDLER
fra hampplanten. Ud over de euforiserende produkter anvendes hampplanten også til fremstilling af tov, tøj og papir.
De rusmidler, der fremstilles af hampplanten, er:
• bhang, som er tørrede blade og blomster, der mest bruges
som te.
• marihuana eller pot, som er tørrede blade og blomster, der
ryges.
• ganja eller skunk, som er små topblade og topskud, der spises eller ryges.
• hash, som er den rene harpiks blandet med forskellige plantedele og presset sammen.
• hasholie, som er koncentreret harpiks.
Virkning på kroppen
Det aktive stof, THC, fra hampplanten optages let i blodet
enten fra tyndtarmen, hvis man har spist et produkt med
hash i, eller fra lungerne, hvis man har røget hash. THC kan
ikke blandes med vand, ligesom olie ikke kan blandes med
vand. THC kan til gengæld godt opløses i fedt og fordeles derfor i fedtvævet rundt i kroppen. Der skal meget små doser
THC til for at påvirke hjernen. Indlæringsevnen, evnen til at
koordinere bevægelser og følelseslivet påvirkes. Virkningen
kan bedst beskrives som sløvende.
THC nedbrydes i leveren, men kun meget langsomt. Da
THC desuden bindes i fedtvævet, vil stoffet være i kroppen i
lang tid efter indtagelsen. Kroppen vil være påvirket i 24 timer
efter indtagelsen, men stoffet kan måles i en urinprøve to
måneder efter indtagelsen.
Hash skaber psykisk afhængighed ved lang tids brug.
Opium, morfin og heroin
Opium, morfin og heroin udvindes af frøkapslerne fra
opiumsvalmuen. Når man ridser i frøkapslen, udskilles plantesaft, der tørrer ind til en klæbrig masse. Den klæbrige masse,
råopium, skrabes af frøkapslerne og omdannes på forskellig
måde til morfin og heroin.
Morfin bruges til smertebehandling i sundhedsvæsenet,
mens heroin bruges af narkomaner. Heroin findes i to udgaver. Almindelig heroin, som er et hvidt pulver, der enten snif-
83
Nyttige begreber
Abstinenser: fysisk eller psykisk ubehag, når
man ophører med noget, man er vænnet til.
Apatisk: at være sløv og ufølsom
Centralnervesystemet: fællesbetegnelse for
hjerne og rygmarv.
Euforiserende: stoffer, der kan fremkalde en tilstand af velvære, kaldes euforiserende stoffer.
Hyperaktiv: en tilstand, hvor man er ekstremt
aktiv og fx ikke kan sidde stille i længere tid.
Skizofreni: alvorlig psykisk sygdom.
Snifning: når ting sniffes, suges stoffet ind gennem næsen. Her kommer stoffet i kontakt med
slimhinderne i næsen og kan igennem slimhinderne optages i blodet.
Illegale marked: en betegnelse for et marked
for ulovlige ting som fx narkotika eller hælervarer.
Bivirkninger: andre virkninger end dem, et
stof skal give. Kendes fx fra medicin hvor et
stof ofte give en række virkninger ud over
dem, stoffet skal give.
Det siger loven
Det er forbudt at indføre, udføre, sælge, købe,
udlevere, modtage, fremstille og besidde bl.a.
hash, opium, morfin, heroin, kokain, amfetamin
og ecstasy.
Det er forbudt at køre cykel, knallert, bil
osv., når man er påvirket af rusmidler, og det
gælder også hashrus.
Det er forbudt at dyrke hamp uden særlig
tilladelse.
NYDELSESMIDLER OG RUSMIDLER
Opiumsbonde i gang med at skrabe råopium af
frøkapsler fra opiumsvalmuer. Opiumsvalmuer
dyrkes mange steder i verden bl.a. i Afghanistan
og Pakistan.
fes eller sprøjtes direkte i blodbanen. Rygeheroin som er et
brunt groft pulver, der smelter bedre end hvid heroin og derfor ryges. Rygeheroin er lige så farlig som hvid heroin.
Virkning i kroppen
Ligesom THC er heroin kun opløselig i fedt. Hvis stoffet spises, vil det blive ødelagt i fordøjelsessystemet. Derfor tages
heroin enten ved at sprøjte det direkte i en blodåre eller ved at
ryge det.
Stoffet påvirker centralnervesystemet, så dette sløves. Efter
indtagelse oplever man et kraftigt “sus” på nogle minutter.
Herefter følger en fase, hvor man føler sig “høj”. Denne fase
varer fra 20-30 min. I sidste fase, der varer 2-4 timer, bliver
man apatisk og sløv.
Heroin er stærkt fysisk og psykisk vanedannende, og efter
sidste fase indtræder abstinenserne, hvor alting kun drejer sig
om at indtage heroin en gang til. Afhængigheden kan komme
meget hurtigt, allerede efter at man har taget stoffet få gange.
Kokain, amfetamin og ecstasy
Hash, opium, heroin og morfin har alle en sløvende virkning.
Stofferne amfetamin, kokain og ecstasy tilhører derimod en
84
SMÅ DYR OG PLANTERNYDELSESMIDLER OG RUSMIDLER
helt anden gruppe stoffer, der virker opkvikkende på centralnervesystemet. Amfetamin og ecstasy er kunstigt fremstillet,
mens kokain findes i naturen. Fælles for alle tre stoffer er, at
de skaber en voldsom psykisk afhængighed.
Virkning i kroppen
Alle tre stoffer virker ved at stimulere centralnervesystemet.
Man bliver mere vågen, hyperaktiv. Rusen efterfølges af en
fase med følelsen af at være “høj”. Herefter følger en fase, hvor
man føler sig rastløs, irritabel, angst og depressiv. I denne fase
kan det være fristende at tage stoffet igen for at komme væk
fra de ubehagelige følelser. Et misbrug er i gang.
Kokain
Kokain har været kendt og brugt af indianerne i Sydamerika i
mange tusinde år. Kokain stammer fra kokabusken, der vokser vildt i lande som Columbia og Peru. Indianerne tygger bladene fra busken, men bladene kan også bruges til fremstilling
af koka-te, som man fx kan få serveret på fly i Peru.
Det aktive stof i planten kan også udvindes kemisk, og på
den måde fremstilles stoffet kokain. Kokain har et meget lavt
smeltepunkt og kan derfor ikke ryges, men indsprøjtes eller
sniffes. Det kan dog behandles kemisk og derved blive til stoffet crack, der har et højere smeltepunkt og derfor ryges.
Amfetamin
Amfetamin, der også kaldes speed, er et kunstigt fremstillet
rusmiddel. Det minder meget om kokain, men amfetamin
har en meget længere virkning i kroppen. Stoffet blev første
gang fremstillet i 1880 og har været brugt i behandlingen af
så forskellige sygdomme som skizofreni og søsyge. Man
holdt op med at bruge stoffet, da man opdagede den kraftige afhængighed, som stoffet skabte. Den tyske hær brugte
amfetamin under 2. Verdenskrig, da stoffet virker sultstillende og holder en vågen. Ligesom kokain har amfetamin et lavt
smeltepunkt og indtages derfor gennem indsprøjtning eller
ved snifning.
Man har opdaget, at amfetamin også findes i naturen.
Planten khat, der vokser i Afrika, indeholder amfetamin. Khat
tygges af mange mennesker, især i Somalia. Khat er også
85
Der gøres et stort stykke arbejde for at forhindre,
at der kommer narkotika ind i Danmark fx gennem
lufthavne. Narkohunde er specialtrænede hunde,
der kan opfange selv den svageste lugt af narkotika.
Hundes lugtesans er meget veludviklet, og derfor
kan hunde bruges til at søge efter narkotika.
NYDELSESMIDLER OG RUSMIDLER
begyndt at dukke op i Europa i takt med, at flygtninge fra
Somalia er kommet til Europa.
Ecstasy
Tyske soldater fra 2. Verdenskrig ved fronten
i Rusland. Nogle soldater tog amfetamin for at
holde sig vågne og dæmpe sulten.
Ecstasypiller kan have et meget forskelligt udsende.
To piller med det samme udsende og mærke har
ikke altid de samme indholdsstoffer, hvilket gør, at
man ikke véd, hvad man indtager.
Ecstasy er ligesom amfetamin kunstigt fremstillet. Det blev
fremstillet første gang i 1914, men blev aldrig rigtig brugt.
Først i 1970 blev stoffet genopdaget og brugt til behandling
af psykiske sygdomme. Ecstasy blev nu mere kendt og blev
spredt til det illegale marked. Da man blev opmærksom på
stoffets bivirkninger, stoppede man med at bruge det til
behandling af psykiske sygdomme.
Ecstasy er et hvidt pulver, der som regel er presset sammen
til piller i forskellige farver og med forskellige mønstre. Ecstasy
har som kokain og amfetamin mange bivirkninger blandt
andet søvnbesvær, angstanfald, dårlig koncentration og forfølgelsesforestillinger.
I diskoteksmiljøer, hvor der ofte er varmt, hvor der danses
meget, og man på grund af påvirkningen af stoffet glemmer
at drikke vand og holde pause i dansen, kan der optræde
alvorlige komplikationer med overophedning af kroppen. I de
værste tilfælde medfører det døden. Det er derfor meget vigtigt, at personer, der indtager ecstasy, husker at drikke meget
vand, at vandet er koldt, at de opsøger kølige omgivelser og
holder pause i dansen.
Der er ofte blandet mange forskellige stoffer i ecstasypillerne. Man ved altså ikke, hvilke stoffer man bliver påvirket af,
86
SMÅ DYR OG PLANTERNYDELSESMIDLER OG RUSMIDLER
når man indtager ecstasy. Undersøgelser viser, at to piller med
samme logo og farve, ofte ikke indeholder de samme stoffer.
De mange forskellige indholdsstoffer i pillerne kan gøre det
meget vanskeligt for lægerne at hjælpe personer, der er kraftigt påvirket af ecstasy. Lægerne véd simpelthen ikke altid,
hvad det er for nogle stoffer, personen har taget.
Snifning
Med jævne mellemrum hører man om misbrug af forskellige
typer lim, maling, benzin, opløsningsmidler og lightergas.
Fælles for disse stoffer er, at dampe sniffes og derved kommer
i kontakt med kroppens nervesystem. Her forvolder de stor
skade. Fedtvævet i hjernen tager skade, med hjerneskade som
følge. Kroppens andre organer, som lever og nyrer, tager også
skade. Stofferne påvirker desuden centralnervesystemet og
kan lamme vejrtrækningen med døden til følge.
Mange steder i verden lever gadebørn under forfærdelige livsvilkår. Mange af gadebørnene i fx
Sydamerika får en kort flugt fra virkeligheden ved
at sniffe lim. Opløsningsmidlerne i limen vil dog
hurtigt give børnene hjerneskade og til sidst medføre døden.
Unges forestilling om jævnaldrendes unges forbrug af cigaretter, hash og andre rusmidler
Andel af unge, der ryger, drikker og bruger rusmidler
Unge har overdrevne forestillinger om jævnaldrendes
forbrug af nydelsesmidler og stoffer.
Disse resultater stammer fra fra en undersøgelse af
unge i Ringsted 2004/2005.
Det tror de unge om vennerne
Det tror de unge om jævnaldrende i Ringsted
Det tror de unge i Ringsted om jævnaldrende i København
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Ryger dagligt
Drikker sig fulde
mindst en gang
om måneden
Har prøvet hash
87
Har prøvet
amfetamin
Har prøvet
kokain
Har prøvet
ecstasy
Bæredygtig
udvikling
88
Hvordan er landbrug i troperne anderledes end i Danmark?
Hvad forstås ved ordene bæredygtig udvikling?
Er vores form for landbrug bæredygtigt?
Hvilke andre muligheder end kunstgødning har man for at gøre jorden frugtbar?
Vi er på besøg hos doktor Steven. Han bor i Kenya 30 km nord for
Victoriasøen. Han er ikke læge, men har en kortere medicinsk uddannelse.
Han bor sammen med kone og børn på sin farm. Den er på 1 1/2 hektar
bakket land. Da han for 15 år siden købte jorden, plantede han træer.
Nu har han masser af tømmer.Træerne bliver skåret op til planker. Han
dyrker majs, grøntsager og frugt på sin farm. På en del af jorden dyrkes en
art elefantgræs, som høstes og bruges som foder til 4-5 køer og deres kalve.
Dr. Steven har også tre søer og en orne, og han holder desuden kaniner,
ænder, gæs og marsvin. Han har bier, og for nylig fik han 100 kg honning
fra sine bistader. De store dyr står i en stald, og ekskrementer fra
mennesker og dyr kommes i et hjemmebygget biogas-anlæg. Gassen bruges
til madlavning på gasapparater og til belysning i gaslamper. Efter at gassen
er udvundet fra ekskrementerne, bruges resten som gødning på markerne.
Da vi bliver vist rundt, opdager dr. Steven et lille nyplantet træ, som
er knækket. Han bøjer sig over det og er ked af det. “Når børnene skærer
i sådan et lille træ, skærer de i mig”, siger han.
På farmen har dr. Steven også en klinik. Foran klinikken sidder nogle
kvinder og børn og venter på, at han åbner. En kirke i USA støtter ham,
så han kan behandle de fattigste gratis.
Inden vi tager afsked med dr. Steven, byder han på te.
Den afrikanske te smager dejligt, er stærk, indeholder masser af sukker
og mælk og er smagt til med kardemomme.
89
BÆREDYGTIG UDVIKLING
Nyttige begreber
Biogas: gasser, der dannes, når bakterier
nedbryder organisk stof. Biogas kan brænde.
Landbrug kan ødelægge jordbunden
Brak: agerjorden dyrkes ikke, evt. for at
genvinde nærinsstoffer.
Der er brug for fødevarer til et stigende antal mennesker. I troperne ødelægges jordbunden let. Når jordbunden er ødelagt,
kan den ikke bruges som landbrugsjord. Jorden kan fx skylles
væk under kraftige regnskyl eller bages til en stenagtig skorpe
af solens varme, hvis jorden ligger brak i længere tid.
Ekskrementer: urin og afføring fra dyr og
mennesker.
Svedjelandbrug
Elefantgræs: græsarter med høje og kraftige
stængler og blade.
Oprindeligt dyrkede man jorden som svedjebrug i regnskoven. Svedjebrug betyder, at træerne blev fældet og brændt af i
et mindre område. Man såede og plantede i jorden, som var
blevet gødet af asken fra træerne. Efter få års dyrkning var jorden udpint, og man forlod stedet og begyndte på ny et andet
sted. Denne måde at drive landbrug på kræver, at man har
masser af skov i forhold til befolkningens størrelse. Der skal
gå mindst 20 år mellem hver gang, skoven afbrændes og dyrkes. Ellers når jorden ikke at blive dækket af ny skov og genopbygge sine depoter af næringsstoffer.
Biogasanlæg: teknisk anlæg, hvor der udvikles
biogas af organisk stof.
Erosion: nedslidning af jord og klipper på
grund af vand, vind eller is.
Hektar: 10.000 m2. 100 m x 100 m.
Kunstgødning: gødning, som fremstilles på
fabrikker eller udvindes i miner.
Skovagerbrug: agerbrug, hvor markafgrøderne
delvis er dækket af trækroner.
Sprøjtemidler: giftstoffer, som sprøjtes på
marken for at slå skadedyr ihjel, eller for at
forhindre plantesygdomme.
Svedjebrug: agerbrug, hvor man sår og planter
på nylig fældet og afbrændt skov.
Udpine: at udnytte jorden så meget, at
næringsstofferne bliver brugt op.
Der skal findes nye metoder
Man er selvfølgelig også nødt til at dyrke jorden i områder,
hvor der ikke vokser skov. Her dyrkes jorden hele tiden, og der
De tropiske områder
De tropiske områder ligger i et bælte omkring
Ækvator. Gennemsnitstemperaturen for den
koldeste måned kommer aldrig under 15º C.
I de tropiske, områder, som ligger nærmest
Ækvator, falder der store mængder regn.
Skoven brændes af i Elfensbenskysten i det vestlige
Afrika. Denne skov ligger nær en nationalpark, som
er tilholdssted for mange dyr og planter.
90
SMÅ DYR OG PLANTER
er ikke mulighed for at opbygge depoter af næringsstoffer.
Der bliver flere og flere mennesker på jorden. Især i de
lande, der ligger i de tropiske områder, stiger befolkningstætheden. Der skal produceres mere mad, og jorden skal kunne
tåle at blive dyrket hvert år. Den må ikke blive udpint eller
ødelægges af erosion. Man er også nødt til at indse, at de fleste landmænd i troperne ikke har råd til at købe kunstgødning
eller sprøjtemidler. Derfor skal landbruget kunne give udbytte uden disse hjælpemidler. Så der er brug for at finde andre
og mere skånsomme dyrkningsmetoder. En af disse metoder
er skovagerbrug.
Skovagerbrug
Skovagerbrug tager udgangspunkt i gamle dyrkningsformer,
hvor man dyrker flere forskellige slags afgrøder på det samme
areal.
Man kan dyrke planter i flere “etager”. Øverste “etage” består
af træernes kroner. Træerne leverer træ til tømmer og til brænde.
Træerne kan fx være frugttræer, og man kan udnytte bladene
som foder til dyrene. Man kan også plante træer, der ligesom
kløver, binder luftens kvælstof i rødderne og på den måde gør
jorden mere frugtbar (se Biologisystemet BIOS, Grundbog A
s. 62 og 63).
BÆREDYGTIG UDVIKLING
Nyttige begreber
Bakterieknolde: rodknolde på planters rødder,
som indeholder kvælstofsamlende bakterier.
Erosion: nedslidning af jord og klipper på
grund af vand, vind eller is.
Hirse: en afgrøde i græsfamilien. Hirse males
bl.a. til mel og koges til grød.
Kassava: en afgrøde, hvor man udnytter den
store rodknold. Roden rives fint og koges bl.a.
til grød.
Kvælstofbindere: planter, som i deres bakterieknolde kan binde luftens kvælstof, fx ærter,
lucerne og kløver.
Løvfældende: træer, som taber bladene og står
nøgne i en tør eller kold periode.
Ærteblomstrede: plantefamilie. Hertil hører
bl.a. ærter, bønner og kløver.
Yams: en afgrøde, hvor man udnytter rodknolde,
som koges til en grød.
Yamsplanten kræver meget vand, for at kunne gro.
Det er de store rodknolde, som er spiselige.
91
BÆREDYGTIG UDVIKLING
Skovagerbrug i etager
Akacietræ: tømmer, løv til foder, brænde til madlavning
Bananpalme
Bønner
Majs
Kål
Mange landmænd i troperne har kun et lille
jordareal. Derfor gælder det om at få så meget
ud af det som muligt. Når man dyrker planter
i flere etager, kan man få forskellige afgrøder.
Solens lys er så kraftigt i troperne, at der godt
kan gro planter under træerne, bare de ikke
skygger for voldsomt.
Når landmanden dyrker flere forskellige
afgrøder, lider han ikke så stort tab, hvis en af
afgrøderne skulle blive ødelagt af sygdom eller
insektangreb.
Under træerne kan der dyrkes buske og mindre træer, som
fx producerer mangofrugter, appelsiner og bananer. I bunden
er der grøntsager som kassava, yams, bønner, kål og korn som
majs og hirse.
Husdyrene i skovagerbruget
De fleste steder i troperne går geder, får og kvæg løse. De
finder deres føde langs vejene og på udyrkede arealer. De vogtes af børnene i familien.
Men i de områder, hvor man har skovagerbrug, holdes
dyrene i en stald og i en lille fold. Føden bliver bragt til dem.
Det kræver mere arbejde, men til gengæld kan man opsamle
dyrenes ekskrementer og bruge dem som gødning til de dyrkede planter.
For at skaffe føde til dyrene sår man et mindre areal til
med en slags elefantgræs, som hurtigt vokser op igen, når
man har høstet det.
92
SMÅ DYR OG PLANTER
BÆREDYGTIG UDVIKLING
I damme på landbruget kan man avle ferskvandsfisk. I Afrika
avler man arter af tilapia-fisk, som er en delikatesse. Fiskene
kan fodres med grøntaffald fra landbruget.
Kvælstofbindere gøder de andre planter
Kløver og andre ærteblomstrede arter er kvælstofbindere i
vores landbrug. De kan ved hjælp af bakterier i knolde på rødderne binde luftens kvælstof, så det kan udnyttes af planterne
(se også s. 63 i Biologisystemet BIOS, grundbog A).
I troperne er der på samme måde planter, der kan binde
kvælstof til rødderne. Når de plantes mellem rækker af majs,
trives majsen bedre, fordi planternes kvælstofsamlende rødder gøder majsen.
Mange afrikanske børn kommer ikke i skole, fordi
de skal arbejde. Denne dreng vogter familiens kvæg.
Et nyttigt træ
I de tropiske halvtørre områder findes en bestemt art akacietræ, der kaldes æbleringsacacie. Navnet skyldes, at træets krumme bælge godt kan ligne en tørret æblering. Æbleringsakacien
Disse tilapia fra Victoriasøen i Østafrika er lækre
spisefisk. Afrikanerne tørrer dem ofte i solen. Så
kan de holde sig i lang tid, og de kan transporteres
og sælges langt væk fra fangststedet.
Æbleringsakacie, der gror i et halvtørt område
i Namibia i det sydlige Afrika.
93
BÆREDYGTIG UDVIKLING
I Kenya laver man forsøg med at plante ærteblomstrede afgrøder mellem majsrækkerne. De
ærteblomstrede planters rødder optager kvælstof
fra luften. Majsen optager noget af dette kvælstof,
og den dyre kunstgødning kan undværes.
Æbleringsakacie
Under æbleringsakacien kan man dyrke fx hirse,
en kornart, som bruges til grød og til ølbrygning,
eller man kan dyrke søde kartofler, som spises
kogte eller stegte.
Æbleringsakacie
Blomstrende gren
med blade
Hirse
Søde kartofler
Bælg med frø
Grundvandsspejl
94
SMÅ DYR OG PLANTER
kan klare sig i tørre områder, hvor det kan være svært at få
andre træer til at gro. Dens rødder går meget dybt ned, så den
kan udnytte vandet og de uorganiske næringsstoffer her. Den
har bakterieknolde på rødderne, så den kan udnytte kvælstof
fra luften, ligesom kløver, og derved gøder den jorden, den
vokser i.
Æblerings-acacien er løvfældende, og den står med grønne
blade i tørketiden, den tid, hvor det kan være svært at finde
grøntfoder til dyrene. I regntiden taber den bladene. Så skygger den ikke for de planter, der vokser under den. Dens blade,
frø og bælge indeholder meget protein. Derfor er blade og
frugter et godt foder til dyr. Man kan også udnytte træet som
brænde og bygningstømmer, og barken har medicinske egenskaber. Desuden binder træets rødder jorden og forhindrer
erosion.
Bæredygtig udvikling
Mennesker har altid måttet udnytte naturen for at overleve.
Hvis ikke vi dyrker jorden, holder husdyr, fisker og fælder træ
i skoven, har vi ingen muligheder for at klare os. Menneskets
aktiviteter påvirker selvfølgelig naturen. I det meste af den tid,
der har levet mennesker på Jorden, har påvirkningen ikke
været særlig kraftig, fordi der har været forholdsvis få mennesker. Men i nogle områder, begyndte menneskene efterhånden at samle sig, og her blev påvirkningen kraftigere. Især i
1900-tallet steg antallet af mennesker på Jorden voldsomt, så
voldsomt at naturen mange steder blev helt forandret eller
ødelagt. Ressourcerne i naturen forsvandt mere eller mindre.
Det kunne fx være ressourcer som jord, der kan opdyrkes, eller
ordentligt tømmer.
Derfor begyndte man at diskutere, hvad man skulle gøre
for at sikre naturens ressourcer for kommende generationer.
Det resulterede i mange forskellige forsøg på at beskytte naturen fx gennem fredninger af områder og dyr og genopretning
af ødelagt natur. Det bevirkede også, at man lavede forsøg på
at udnytte naturen på en mere skånsom måde, fx ved at lave
økologisk landbrug (se Biologisystemet BIOS, Grundbog A, s. 43).
Et resultat af diskussionerne var også, at man i 1987 nåede
frem til et nyt begreb – bæredygtig udvikling.
95
BÆREDYGTIG UDVIKLING
Nyttige begreber
Brakvand: blanding af saltvand og ferskvand
med lille saltindhold.
Dambrug: sted, hvor man opdrætter fisk.
Ressource: hjælpemiddel eller energikilde.
Jordens befolkning i tal
Tallene er i de fleste tilfælde anslåede
År 1
250.000.000
År 1650
500.000.000
År 1800
900.000.000
År 1900
1.500.000.000
År 1990
5.300.000.000
År 2025
8.500.000.000
BÆREDYGTIG UDVIKLING
Bæredygtig udvikling vil sige, at vi bruger Jordens ressourcer på en måde, så der er balance mellem udnyttelse og
beskyttelse. På den måde ødelægger vi ikke vores livsgrundlag. Begrebet er siden hen blevet brugt, når politikere verden
over har skullet bestemme, hvordan udviklingen skal være.
Det gælder både inden for landbrug, fiskeri, skovbrug og
industri. Men bæredygtig udvikling vedrører også det enkelte menneske, og den måde vi lever på i vores dagligdag. Vi
skal altså leve på en måde, hvor vi ikke forbruger mere end
nødvendigt.
Et forsøg på at skabe
en bæredygtig udvikling
Jordens befolkning stiger hele tiden. Hvis der skal
være mad til alle i fremtiden, må vi sikre, at udviklingen foregår på en bæredygtig måde.
Pelikaner lever af fisk. Somme tider kan man se en
flok, hvor fuglene samarbejder om fiskeriet.
I et meget udviklet samfund som Danmark er samfundsforholdene komplicerede. Derfor er der utrolig mange ting, som
skal være med til at skabe en bæredygtig udvikling. Så er det
lettere at se på et eksempel fra et mere ukompliceret samfund,
hvor man forsøger at sikre ressourcerne for fremtiden.
Pulicatsøen er den næststørste brakvandssø i Indien. Den
er 461 km2 stor og ligger i den sydøstlige del af landet ud til
Det Indiske Ocean. Der bor omkring 50.000 mennesker rundt
om søen og på øer ude i den. De fleste af dem lever af fiskeri i
søen, hvor de ud over fisk fanger rejer og krabber. I mange år
har fiskeriet været i balance med naturen. Det vil sige, at man
ikke fangede mere, end bestandene af fisk og krebsdyr kunne
tåle. Søen har et rigt fugleliv med blandt andet mange pelikaner.
Fiskerne tager ud på søen i åbne både, og deres fiskeredskaber består af net, som lægges ud omkring fiskestimerne.
Der har efterhånden udviklet sig en slags samarbejde mellem
fiskere og pelikaner. Fiskerne holder øje med, hvor pelikanerne samles for at fiske og tager så derhen, fordi det er steder
med mange fisk. Når fiskerne trækker nettene sammen om
fiskene, kommer pelikanerne helt tæt på og æder af fangsten
i fiskernes net.
Det betragter fiskerne som noget naturligt. Inderne har en
ældgammel tradition for at have respekt for naturen. Derfor
er det naturligt, at fuglene også får del i den fangst, de selv har
være med til at udpege.
96
SMÅ DYR OG PLANTER
BÆREDYGTIG UDVIKLING
Balancen i søen trues
Men hele denne balance mellem mennesker og natur er nu
truet. Den største trussel kommer fra sand og ler, som løber
med vandløb ud i søen. Skovene i nærheden af søen er blevet
fældet, og derfor vaskes jorden væk fra de bare områder, som
bliver tilbage. Sand og ler føres med vandløb til Pulicatsøen
og lægger sig på søens bund. Her ødelægger det de områder,
hvor fisk og krebsdyr yngler.
Man har også fældet skove med mangrovetræer langs
søens bredder. Det er vigtige og godt beskyttede yngleområder for mange dyr, der lever i og ved vand. Sandet og leret
truer med at fylde søens forbindelse med havet op, så der ikke
længere kommer frisk vand med ilt og næringsstoffer ind i
søen. Dambrug med fisk og rejer langs søens bredder forurener vandet med rester af foder, og man tager fiskeynglen fra
søen for at opdrætte dem i bassinerne.
Mangrovetræer vokser mange steder langs kyster i
troperne.
Pulicatsøen skal beskyttes
97
D. Patnam •
Andra
Pradesh
INDIEN
•
Yellur
Bengalsk
Bugt
•
Pulicatsøen
Milur
•
•
Pernadu
Sriharikota
Island
NH
.5
•
Shar centre
Bengalske
Bugt
Sullurpet
Venadu•
Irkam
•
Pulicatsøen
Tamil Nadu
na i
hen
tC
Mo
Der er mange trusler mod Pulicatsøen. Derfor er der nu
videnskabsfolk fra Indien, som i samarbejde med folk fra
Europa har taget fat på at fortælle, hvad der kan gøres. Det
har betydet, at flere frivillige organisationer har bygget skoler
for at uddanne befolkningen. På den måde bliver befolkningen bedre rustet til at protestere mod en udvikling, der ikke er
bæredygtig.
For at forbedre søens miljø er man begyndt at plante
mangrovetræer, blandt andet med skoleklassers hjælp. På den
måde deltager børnene i det praktiske arbejde både for at
hjælpe, men også for at få en forståelse for mangrovens betydning for miljøet. Man har også lavet en forening af fugleinteresserede for at gøre de lokale opmærksomme på, at fuglelivet
skal beskyttes.
Et rigt og varieret dyreliv i Pulicatsøen kan også give muligheder for turisme i området, turisme som kan give erhvervsmuligheder for den lokale befolkning.
Med alle disse aktiviteter håber man at kunne vise myndigheder på både landsplan og lokalplan, at de skal sikre Pulicatsøen, så den kan udnyttes bæredygtigt.
Genetik
Hvordan opstod det første liv?
Hvorfor kaldes DNA for livets kode?
Kan man arve store muskler, hvis ens far er body-builder?
Hvorfor er det bedst, at undgå at dyr, der er beslægtede,
fx søskende, får unger med hinanden?
98
99
GENETIK
Nyttige begreber
Arvelige egenskaber: bestemte egenskaber
og træk, der nedarves fra forældre. Kan fx være
øjenfarve eller hårfarve.
Budbringer-RNA: RNA-stykker, som indeholder koden på bestemte proteiner. BudbringerRNA er kopier af DNA og bringer koden ud
til ribosomerne. Kaldes også B-RNA.
Cellekerne: den del af cellen, hvor DNAstrengen ligger.
DNA: i alle vores celler findes en cellekerne.
Inde i cellekernen ligger alle generne på en
lang streng. Denne streng kaldes DNA.
Enzym: stof, der hjælper en kemisk reaktion i
gang eller forøger hastigheden på reaktionen.
Gen: gener findes som små stykker i DNAstrengen. Hvert gen bærer koden til et
bestemt protein.
Kromosomer: en bestemt struktur, som DNA
har under celledelingen. Indeholder det arvelige materiale.
En plantecelle er ved at dele sig. Kromosomerne
ses midt i cellen. Cellen stammer fra en hyacint.
Den er behandlet med et farvestof, som binder sig
til kromosomerne, derfor er de så tydelige.
Koden til de arvelige egenskaber
findes i cellekernen
Inde i cellens kerne findes nogle store strukturer. De kaldes
for kromosomer og indeholder koden til de arvelige egenskaber. Kromosomerne er bygget op af DNA. DNA er lange spiralsnoede strenge, som er bundet sammen af sukker.
Kromosomerne er lette at farve med forskellige kemikalier, så
man kan se dem i et mikroskop.
Kromosomerne fordobles, når cellerne deler sig
Da mikroskopet blev opfundet (læs s. 146 i Biologisystemet
BIOS, Grundbog A) kunne man se, at planter, dyr og alt andet
levende, består af celler. Celler er ganske små og er omgivet af
en cellemembran. I cellen findes bl.a. en cellekerne. Inde i cellekernen kan man se noget mærkeligt. Lige før en celle skal til
at dele sig, kommer der nogle trådagtige former til syne. De
kaldes for kromosomer. Man kan også se, at kromosomernes
antal fordobles, lige inden cellen deler sig.
Når cellen har delt sig, har de to nye celler hver et sæt kromosomer. Bagefter forsvinder kromosomerne igen. Man diskuterede tidligere ivrigt, hvad disse kromosomer gør godt for.
I dag véd man, at kromosomerne indeholder de arvelige egenskaber, og at deres form ændrer sig. De er så tynde det meste
af tiden, at man ikke kan se dem, selv ikke i et mikroskop. Kun
når cellen skal til at dele sig, rulles de så kraftigt op, at man
kan se dem i mikroskopet.
Kromosomerne indeholder gener
Kromosomerne indeholder koderne for alle vores arvelige
egenskaber. Her findes fx koderne for menneskers hudfarve,
bøgeblades form og giraffers lange hals. Disse koder kaldes
for gener. Vores kromosomer indeholder gener for, hvordan vi
ser ud, og hvordan vores krop fungerer.
Kromosomerne indeholder også gener for, hvilken mennesketype vi kan blive, om vi er den rolige og afdæmpede type,
eller mere flyvske og opfarende.
Genernes kode dannes af fire stoffer
Kromosomerne er lange DNA-strenge, der rummer koderne
100
SMÅ DYR OG PLANTER
for de arvelige egenskaber. De enkelte DNA-strenge kan man
ikke se i mikroskopet. De er alt for tynde.
DNA består af fire stoffer, der ved hjælp af sukkermolekyler
er bundet sammen til lange kæder. De fire stoffer hedder adenin, guanin, thymin og cytosin. Vi bruger normalt forbogstaverne i de fire stoffer som forkortelser: altså A for adenin, G for
guanin, T for thymin og C for cytosin. Det er de fire stoffer, som
koderne er bygget op af.
Dobbeltspiralen
Når vi ser nærmere på et kromosom, kan vi sammenligne det
med en stige, der er snoet. Stigen er et billede på DNA og har
form som to spiraler, der snor sig om hinanden, en dobbeltspiral.
Foruden DNA indeholder kromosomet også nogle andre
molekyler. De fungerer som en slags skelet i kromosomet.
DNA er rullet op omkring disse molekyler.
G
GENETIK
Nyttige begreber
Aminosyre: proteiner er bygget op af aminosyrer. Der findes ca. 20 forskellige aminosyrer.
Dobbeltspiral: to spiraler snoet om hinanden.
Essentiel aminosyre: en aminosyre, som
kroppen ikke selv kan bygge op. Derfor må vi
have den gennem føden.
Protein: proteiner er vigtige stoffer, når der
opbygges nye celler. Proteiner indtages via
føden og opbygges også i kroppen.
Ribosom: lille mørkt korn i celleslimen.
Ribosomer fremstiller proteiner.
RNA: enkeltstrenget molekyle, som indgår i
processen med opbygningen af proteiner.
Transport-RNA: RNA-stykke, som indeholder
koden til et enkelt aminosyre.Transport-RNA
finder aminosyren i celleslimen og bringer det
hen til ribosomet.
DNA-molekylet
A
A = Adenin
T
T = Thymin
T
A
C
G = Guanin
C = Cytosin
G
G
C
G
G
T
A
G
A
DNA-molekylet er bygget som en snoet trappe.
Trappetrinnene er dannet af to stoffer, som er bundet
sammen midt på trappetrinnet.Trappetrinnene er
dannet af fire stoffer, adenin, thymin, guanin og
cytosin. Adenin sidder altid overfor thymin, og guanin
sidder overfor cytosin. På tegningen er stofferne
markeret med hver sin farve og med deres
forbogstav.
T
C
101
GENETIK
Et kromosons opbygning
Kromosomerne inde i cellekernen består af
DNA, som er snoet kraftigt op.Tegningen viser
bl.a. et kromosom, hvis DNA rettes ud, så man
kan se DNA-strengen. Foruden selve DNA’et
findes der nogle proteiner, som kaldes
histoner. Histonerne danner en slags
skelet, som DNA’et er snoet
rundt omkring.
Kromosom
Celle
Histoner
Cellekerne
DNA
Stofferne sidder i par
G
A
A
C
T
C
T
T
G
A
Trappetrinnene på DNA-stigen dannes af de fire stoffer: adenin, cytosin, guanin og thymin. De fire stoffer A, C, G og T
sidder således, at to stoffer danner par og udgør et trappetrin
på DNA-stigen.
Men de sidder ikke tilfældigt. Hvis der er adenin på den
ene side af DNA-trappen, sidder der altid thymin overfor.
Sidder der guanin på den ene side af DNA-trappen, er der
altid cytosin overfor.
Et stykke DNA
Hvordan skal koden læses?
Stofferne guanin, cytosin, adenin og thymin ser
ikke sådan ud i virkeligheden. Man tegner og
farver dem sådan, så man kan se forskel på de
fire stoffer og for at markere, at guanin kun kan
sidde sammen med cytosin, og thymin kun kan
sidde sammen med adenin.
Rækkefølgen af par på DNA-strengen giver koden for de proteiner, vores celler danner.
Proteiner er sat sammen af forkellige aminosyrer. På DNAstrengen sidder stofferne adenin, guanin, thymin og cytosin i
forskellig rækkefølge efter hinanden. Når cellen skal lave et
protein efter DNA-koden, giver tre af stofferne på stribe
102
SMÅ DYR OG PLANTER
GENETIK
DNA-koden aflæses
Aminosyrer
Et stykke DNA er gået fra hinanden, næsten som man åbner en lynlås.
Kun den ene side af DNA-strengen skal aflæses, her er det venstre
side.Tre stoffer på rad giver koden for en bestemt aminosyre, fx koder
adenin, guanin, adenin for aminosyren serin. Nederst ser man den aminosyrekæde, som DNA-stykket koder for. Den er en del af et protein.
I et menneske findes der 20 forskellige aminosyrer. Alle de hundredtusinder af forskellige
slags proteiner, der findes i vores krop, er sat
sammen af disse 20 aminosyrer. De fleste
proteiner består af mange hundrede aminosyrer.Vores krop kan selv fremstille de 12 af
aminosyrerne, mens vi skal have de øvrige
8 gennem maden. Disse 8 kaldes for essentielle
aminosyrer.
A
Koder for aminosyren
Serin
T
C
G
Koder for aminosyren
Lysin
Koder for aminosyren
Prolin
Koder for aminosyren
Histidin
Koder for aminosyren
Serin
Koder for aminosyren
Glysin
A
T
T
A
T
A
C
G
G
C
G
C
G
C
C
G
T
A
A
T
A
T
G
A
C
C
G
C
A
G
T
T
Aminosyrekæde
Serin
Lysin
Prolin
Histidin
Serin
Glysin
koden for en bestemt slags aminosyre. Ud fra en bestemt del
af DNA-strengen kan der nu dannes en kode for en bestemt
rækkefølge af aminosyrer, et protein. En lange kæde af aminosyrer udgør et bestemt protein.
Dannelse af proteiner
DNA findes inde i cellekernen. Det næste afsnit fortæller om,
hvordan DNA-koderne kommer ud af cellekernen, om hvor
koderne bliver aflæst, og om hvor proteinet bliver sat sammen.
103
GENETIK
Fra DNA til færdigt protein
DNA
DNA
DNA
B-RNA
B-RNA
Ribosom
Cellekerne
Ribosom
1. Et stykke DNA inde i cellekernen rulles
ud. Det deles, som om det var en lynlås.
Ribosom
2. Der laves en kopi af det stykke DNA,
som indeholder koden for proteinet.
Denne kopi kaldes budbringer-RNA
(B-RNA).
3. Budbringer-RNA bevæger sig ud af cellekernen. Herude ligger ribosomer, som
producerer proteiner.
T-RNA med aminosyre
T-RNA med aminosyre
B-RNA
B-RNA
B-RNA
Ribosom
Ribosom
Aminosyrerække
Ribosom
Færdigt protein
Aminosyre
T-RNA uden aminosyre
4. Budbringer-RNA bevæger sig hen til et
ribosom og hæfter sig til det. Ribosomet
læser koden på budbringer-RNA og samler aminosyrerne til det færdige protein.
T-RNA uden aminosyre
5. Når ribosomerne skal lave protein, har
de brug for mange forskellige aminosyrer.
Aminosyrerne hentes i celleslimen og
transporteres hen til ribosomerne af
transport-RNA (T-RNA).Transport-RNA
er også forsynet med en kode, så det kan
finde den rigtige aminosyre.
104
6. Når ribosomet har læst koden på budbringer-RNA og har sat aminosyrerne
sammen i den rigtige rækkefølge, er proteinet færdigt. Nu folder proteinkæden sig
op og får en figur, som er helt speciel for
netop dette protein.
SMÅ DYR OG PLANTER
Forskellige arvelige egenskaber
GENETIK
Enzymer er proteiner
Arvelige egenskaber kan fx være pelsfarven hos kaniner eller
bladenes form på et egetræ.
Med arvelige egenskaber menes der fx også blodtype hos
mennesket eller gode evner inden for matematik eller musik.
Nogle arvelige egenskaber, som hudfarve og øjenfarve, er
meget tydelige. Andre arvelige egenskaber kræver udvikling
og øvelse, før de kan udfolde sig, fx evner inden for matematik eller musik. En hund kan være født med gode evner for
jagt, men hvis den ikke bliver oplært som jagthund, vil evnerne ikke komme til udtryk.
Det er vigtigt, at proteinet får den rigtige figur.
Hvis det er forkert foldet, virker det ikke,
som det skal. Nogle af proteinerne er enzymer.
Enzymer skal samle eller skille andre stoffer ad.
Enzymerne passer sammen med disse stoffer,
som en nøgle i en lås. Hvis enzymet har den
forkerte figur, virker det ikke.
Nyttige begreber
Dominerende: et dominerende gen bestemmer
over det vigende gen i et par.
Når en celle deler sig
Når en celle deler sig og bliver til to nye celler, får hver af de
nye celler et sæt ens kromosomer. Derfor starter delingen
med, at der inde i cellekernen bliver lavet en kopi af kromosomerne. Når der er to sæt ens kromosomer, trækkes de til hver
sin side af cellen. Bagefter deler cellen sig til to celler, som er
kopier af den oprindelige celle. Sådan en celledeling kaldes for
mitose (læs s. 144 i Biologisystemet BIOS, Grundbog A). Langt
de fleste celler dannes ved mitose. Fx dannes der hele tiden
nye celler i vores hud, så den fornyes. Bakterier formerer sig
også ved mitose. Mitosen er altså en proces, der har stor
betydning for alle organismers liv.
Mennesket har 46 kromosomer, guldfisken har 34
I en menneskecelle er der 46 kromosomer. Det gælder næsten
alle kroppens celler, altså så forskellige celler som en nervecelle, en hudcelle og en knoglecelle. Kun i ægceller og sædceller
er kromosomtallet anderledes, nemlig det halve. Det betyder,
at når en ægcelle med 23 kromosomer ved befrugtningen
smelter sammen med en sædcelle med 23 kromosomer, dannes der en befrugtet ægcelle med i alt 46 kromosomer. Det er
netop det antal, et menneske skal have. Den befrugtede ægcelle deler sig nu ved mitose. Nogle celler udvikler sig til knogleceller, andre celler udvikles til muskelceller eller nerveceller,
indtil der er udviklet et helt nyt menneske.
Hver dyre- og planteart har sit bestemte kromosomtal (se
boksen 106).
105
Mitose: almindelig celledeling, hvor en celle
deler sig og bliver til to celler, magen til modercellen.
Mutation: en tilfældig ændring i cellens DNA.
Organisme: et levende væsen. Det kan være
en plante, et dyr, en bakterie eller en svamp.
Radioaktiv stråling: stråler, der kan trænge gennem levende væv. Radioaktiv stråling udsendes
af radioaktive materialer som uran og plutonium.
Ultraviolet stråling: meget kortbølget lys,
som kan trænge ind i huden og gøre skade på
DNA.
Vigende: et vigende gen kommer ikke til
udtryk, hvis det findes sammen med et dominerende gen i et par.
GENETIK
Gener fra både far og mor
De 23 kromosomer fra ægcellen og de 23
kromosomer fra sædcellen passer sammen
parvis. Det er gener for den samme egenskab,
der sidder over for hinanden på et kromosompar. Det vil sige, at man har fået to gener for
den samme egenskab, ét fra sin far og ét fra sin
mor. Man kan fx have fået et gen for lyst hår
fra sin mor og et gen for mørkt hår fra sin far.
Så vil ens hår blive mellemblondt.
Ægcelle
Sædcelle
Vi har to sæt kromosomer
Som nævnt i boksen her på siden har alle plante- og dyrearter
et lige antal kromosomer i deres celler. Halvdelen af kromosomerne er kommet fra faderen, den anden halvdel er kommet fra moderen. Kromosomerne passer sammen to og to,
sådan at generne for de samme egenskaber ligger på de
samme steder på et sæt kromosomer.
Hvilke egenskaber får ungerne?
Når en organisme får gener fra begge forældre, har den to af
hvert gen – de danner et genpar. Nogle gener er dominerende,
andre er vigende. Et dominerende gen bestemmer over det
vigende i et par.
For eksempel bestemmes fårs pelsfarve af et genpar. Genet
for lys pelsfarve dominerer over genet for mørk pelsfarve. Hvis
Befrugtet
ægcelle
Kromosomtal
hos forskellige organismer
•
•
•
•
•
•
•
•
Menneske 46
Hund 78
Kat 38
Hest 64
Ko 60
Svin 40
Ræv 34
Rotte 42
•
•
•
•
•
•
•
•
Mus 40
Spolorm hos hest 2
Bananflue 8
Rødkløver 14
Tomat 24
Anemone 16
Rug 14
Hvede 42
Alle organismer har et lige antal kromosomer,
således at de kan deles i æg- og sædceller.
Selvom rug og rødkløver har lige mange
kromosomer, er de ikke ens. Det afgørende er,
hvilke DNA-koder der er på kromosomerne.
Menneskets kromosomer
Kromosomerne er ikke lige store og har ikke lige mange gener.
Man kan med bestemte kemikalier farve kromosomerne, så man kan se
de karakteristiske bånd. Hvert nummer kromosom har sit bestemte
båndmønster.
106
SMÅ DYR OG PLANTER
GENETIK
Dominerende og vigende gener
L
L eller L m
m m
Et lyst fårs gener
for pelsfarve
Et mørkt fårs gener
for pelsfarve
Et mørkt og et lyst får
avler 4 lam sammen, alle
lam bliver lyse.
m m
L m
L m
L m
L m
Et nærbillede af et kromosom fra et menneske.
Kromosomet er ved at dele sig, derfor er det x-formet.
L
L
Et mørkt og et lyst får
avler 4 lam sammen, halvdelen bliver lyse og halvdelen bliver mørke.
m m
L m
L m
m m
m m
L
m
107
Et par lam, som sagtens kan være søskende.
Det mørke lam har arvet et gen for mørk pelsfarve fra
både sin far og mor.
GENETIK
Krydsning af
mørk og lys mink
Generne for pelsfarve hos de to forældremink
kommer begge to til udtryk hos ungerne.
De bliver både lyse og mørke. Pelsen er lys på
bugen og på siderne, men mørk i en stribe
ned ad ryggen og over skuldrene. Farven
kaldes “black–cross”. I dette tilfælde dominerer
det ene gen ikke over det andet.
m m
l
m
l
m
l
m
l
m
l
l
et mørkt får med to gener for mørk farve og et lyst får med to
gener for lys farve parres, vil ungerne blive lyse, fordi genet for
lys pelsfarve dominerer over genet for mørk pelsfarve.
Hvordan man avler “black cross”-farvede mink
Minktypen til venstre på billedet kaldes “black
cross”. Den har et gen for lys pelsfarve og et gen
for mørk pelsfarve. Begge generne kommer til
udtryk, og minken har både lyse og mørke hår.
Det er ikke altid, at det ene gen i et genpar dominerer over det
andet. Hos mink findes der en farvetype, som hedder ”black
cross”. Denne mink er lys i pelsen med en mørk tegning ned
langs ryggen og over skuldrene.
Når man krydser en lys mink med to gener for den lyse
farve lys/lys med en mink med to gener for mørk pelsfarve
mørk/mørk, ser ungerne ikke ud som nogen af forældrene. De
har generne mørk/lys for pelsfarve, og de er lyse på hals, bryst
og bug. De har både lyse og mørke hår langs siderne, og de har
en mørkt farvet tegning ned langs ryggen. Begge gener for
pelsfarve kommer altså til udtryk.
Hvis et menneske har et gen for glat hår og et gen for kruset hår, kommer begge generne også til udtryk. Mennesket får
bløde krøller.
Ændringer i DNA
Nogle gange sker der en ændring i DNA i en cellekerne. Et af
108
SMÅ DYR OG PLANTER
trappetrinnene i DNA-stigen kan være forandret, eller det kan
være faldet ud.
Sådan en forandring kaldes en mutation. En mutation kan
bestå af en ændring i et enkelt par adenin/thymin eller guanin/adenin. Men en mutation kan også være en ændring af en
større del af et kromosom. Mutationer kan opstå tilfældigt,
men de kan også skyldes ultraviolette stråler fra solen, radioaktiv stråling eller påvirkning af forskellige kemiske stoffer.
GENETIK
Pigens far har kruset hår, og moderens hår er næsten
glat. Datterens hår er blødt krøllet, en mellemting
mellem faderens og moderens hårtype.
En mutation
Der er sket en ændring i DNA. Et par af
stofferne er faldet ud. Denne ændring kan
betyde, at det protein, som dette DNA koder
for, bliver forandret.
Skadelige mutationer
DNA indeholder koden for de proteiner, der bliver sat sammen af cellens ribosomer. Ændringer i DNA kan derfor betyde, at proteinerne bliver sat sammen på en forkert måde.
De fleste gange er en mutation skadelig. Fx kan en mutation få en celle til at blive til en kræftcelle, eller en mutation
kan bevirke, at et barn bliver født med misdannelser fx for
mange fingre.
109
DNA før mutation
DNA efter mutation
GENETIK
Gavnlige mutationer
Nyttige begreber
Cystisk fibrose: en arvelig sygdom i lungerne
og kroppens kirtler. Sygdommen skyldes et
vigende gen i kromosom nr. 7.
D-vitamin: et vitamin, der er nødvendigt for
kalkoptagelsen og dermed for dannelsen af
knoglerne. Dannes i huden, når solen skinner
på den. Der er også D-vitamin i mælk og ost.
Hæmoglobin: det røde farvestof, som findes i
de røde blodlegemer. Hæmoglobin binder iltmolekylerne til de røde blodlegemer.
Ilt: Ilt er nødvendig for alle levende organismer.
Ilt er nødvendig ved forbrændingen i organismen.
Kirtler: organer, der producerer et stof. Det
kan være spyt, mavesaft, fedt eller hormoner.
Kuldioxid: en luftart, som dannes ved forbrændingen i kroppen. Hos dyr og mennesker er
kuldioxid et affaldsstof.
Lungetransplantation: det vil sige, at et menneske med syge lunger får lungerne udskiftet
med lunger fra et hjernedødt menneske.
Spontan: en pludselig hændelse, som man ikke
kender årsagen til.
Thalassæmi: en arvelig sygdom, som bevirker
at de røde blodlegemer bliver dårligere til at
transportere ilt.
Nogle få gange kan mutationer være en fordel. Den menneskeart, vi tilhører, kom fra Afrika for ca. 100.000 år siden. Man
mener, at menneskene oprindeligt alle havde mørk hudfarve
for at være beskyttet mod den stærke sol. Da vores forfædre
bosatte sig mod nord, fik de mindre sol og kunne komme til
at mangle D-vitamin. D-vitamin dannes nemlig i huden, når
solen skinner på den. Ved en mutation blev nogle mennesker
lyshudede. Deres hud var mere gennemtrængelig for solens
stråler, og disse mennesker dannede mere D-vitamin. De klarede sig bedre end de mørkhudede mennesker, og bl.a. derfor
blev vi lyshudede i Norden.
Til gengæld er de mørkhudede mennesker bedre beskyttet
mod hudkræft, som man kan få af solens lys. Omkring ækvator er det en fordel at være mørkhudet.
En mutation opstår
Mutationer kan opstå spontant, uden at vi ved hvordan. Man
kan også fremkalde mutationer ad kunstig vej, fx ved radioaktiv stråling og kemiske stoffer.
Når man undersøger nye stoffer for, om de er kræftfremkaldende, undersøger man deres virkning på bakterier og mus.
Bakterier deler sig så hurtigt, at man i løbet af kort tid vil opdage, om der er sket mutationer. Hvis et afprøvet stof kan fremkalde mutationer på bakterier, er der en stor risiko for, at det
også vil kunne lave mutationer i andre celler, fx i menneskeceller. Mus yngler også forholdsvis hurtigt, og de er derfor velegnede til at vise, om der opstår mutationer på ungerne.
Mutationer kan være arvelige
De sygdomme, som skyldes fejl i DNA, kan være arvelige. En af
dem er thalassæmi. Det er en sygdom, der bevirker, at man ikke
kan danne normalt hæmoglobin til blodet. Hæmoglobin er det
stof, der farver de røde blodlegemer, og som sætter dem i stand
til at transportere ilt og kuldioxid. Når man har thallasæmi, får
man altså problemer med at få ilt nok og bliver meget træt.
Thalassæmi-genet er dominerende. Det vil sige, at hvis
man har et rask gen fra den ene af forældrene og et gen for
thalassæmi fra den anden, får man sygdommen.
Andre arvelige sygdomme stammer fra gener, der er vigende.
110
SMÅ DYR OG PLANTER
GENETIK
Det gælder sygdommen cystisk fibrose, som blandt andet
bevirker, at kirtlerne, der producerer slim i lungerne, danner
sejt slim. Man får svært ved at trække vejret, og lungevævet bliver efterhånden ødelagt. I Danmark har 4-5% af befolkningen
genet for cystisk fibrose. Genet blev fundet i 1989. Det er et
stort gen, der sidder på kromosompar nr. 7.
Da det raske gen dominerer over genet for cystisk fibrose,
skal man have genet fra begge sine forældre for at blive syg. I
Danmark fødes ca. 1 ud af hver 4.000 med cystisk fibrose. Før
i tiden døde de fleste af sygdommen, før de blev 20 år. I dag
kan bedre behandlingsmetoder og en eventuel lungetransplantation give patienterne et bedre og længere liv.
Et billede af et menneskes kromosomer.
Kromosomerne er farvet med en speciel teknik.
Der er sat numre på kromosomparrene, og det
er på kromosom nr. 7, at genet for cystisk fibrose
sidder. Den hvide pil på det nederste billede
viser, hvor genet er.
111
Bioteknologi
Hvad er bioteknologi?
Hvad er gensplejsning?
Hvilken form for bioteknologi bruger man på et bryggeri?
Hvorfor skal der en særlig tilladelse til at dyrke gensplejsede planter?
Hvad er en DNA-profil?
Hvordan kan DNA-profiler hjælpe læger, politi og arkæologer?
112
Den falske Anastasia
Efter den russiske revolution i 1917
forsvandt den russiske zar-familie.
Den bestod af zar Nikolaj d. II, zarina
Alexandra og deres fem børn Olga,
Tatjana, Maria, Anastasia og Aleksej.
Man mente, at alle var blevet dræbt af
kommunisterne, men man kunne ikke
få at vide, hvad der var sket med dem.
Snart begyndte der at versere rygter
om, at et af børnene var reddet.
Ca. 25 år senere påstod en kvinde,
Anna Anderson, der levede i USA,
at hun var zarens datter Anastasia.
Hun førte flere retssager for at få lov
til at arve zarens værdier uden for
Sovjetunionen. Men hun blev aldrig
anerkendt som Anastasia.
I 1998 fandt man en grav med
rester af 9 mennesker ved Jekaterinburg
i Rusland. Den lokale befolkning mente,
at det var zar-familien og nogle af dens
ansatte, der var begravet her.
Det lykkedes at lave DNA-profiler
ud fra resterne af de døde. Man fandt
levende slægtninge til zar-familien og fik
deres DNA-profiler til sammenligning.
DNA-profilerne viste, at man havde
fundet zaren, zarens kone og tre af
deres døtre. De fire andre i graven var
zarens læge og tre af zarens tjenere.
Man fandt ikke resterne af de to sidste
børn.
Anna Anderson var død, men på et
hospital havde man opbevaret et stykke
af hendes tarm, som var blevet fjernet
under en operation. En DNA-profil
herfra viste, at Anna Anderson ikke
kunne være zarens og zarinaens datter.
BIOTEKNOLOGI
Nyttige begreber
Celle: alt levende er opbygget af celler. Alle
celler er omgivet af en membran, og inderst
i kernen ligger gener i en lang streng, der
hedder DNA-strengen.
Cellekerne: den del af cellen, hvor DNAstrengen ligger.
Dafnie: lille krebsdyr, der kan ses i stereolup.
Drægtighedstid: den tid, der går fra befrugtning til fødsel.
Gen: gener findes som små stykker i DNAstrengen. Hvert gen bærer koden til et
bestemt protein.
Klon: en genetisk kopi, dvs. med præcis de
samme arvelige egenskaber.
Rugeko: en ko, der er drægtig med en anden
kos foster.
Ægcelle: den hunlige kønscelle. Hvis ægcellen
befrugtes, udvikler den sig til et nyt individ.
Vi har altid brugt bioteknologi
Bioteknologi er betegnelsen for den teknik, vi bruger, når vi
benytter os af planter, mikroorganismer eller dyr til at udvikle produkter. Det kan være gensplejsede bakterier, der fremstiller medicin, eller det kan være gensplejsede planter, der
kan tåle sprøjtegifte. Man benytter sig også af bioteknologi,
når man tager celleprøver fra et foster og undersøger, om det
har arvelige sygdomme.
En gammel kendt form for bioteknologi er fremstilling af
yoghurt ved hjælp af mælkesyrebakterier. Når man bager brød
ved hjælp af gærceller, er det også en form for bioteknologi. Vi
har fra tidernes morgen benyttet os af levende organismer, når
vi fremstillede nyttige produkter. Men i dag behersker vi nye
teknikker som fx kloning.
Kloning
Kloning er ukønnet formering. Der sker fx kloning, når planter danner nye planter ved hjælp af rodskud eller udløbere.
Alle de små nye planter er magen til moderplanten. Mange
planter danner kloner helt naturligt, fx danner kvikgræs og
skvalderkål nemt kloner i vores haver ved hjælp af underjordiske stængler.
Der er ikke mange dyr, der kan lave kloner naturligt. Dog
kan koraldyr danne kloner, og vandrende pinde, dafnier og
bladlus kan også formere sig, uden at hunnernes æg bliver
befrugtet. I dag kan vi med nye teknikker klone mange arter
af planter og dyr.
Kloner af planter
Mennesket har klonet planter lige så længe, vi har haft landbrug. Man kloner, når man tager udløbere fra en særlig god
jordbærplante og laver nye små planter. Man kloner også, når
man tager kartofler fra en kartoffelplante og lægger dem i jorden, så de danner nye kartoffelplanter.
Når man kloner, får man nogle nye planter, der er genetisk
helt magen til moderplanten. Det er de, fordi de en er en del
af moderplanten. Men hvis planter stammer fra frø, er der
sket en blanding af kromosomer fra fader- og moderplanten.
114
SMÅ DYR OG PLANTER
1
BIOTEKNOLOGI
2
3
Ægcellen i frøet indeholder kromosomer fra moderplanten,
og sædcellen fra pollenkornet indeholder kromosomer fra
faderplanten.
Kloner af dyr
Nogle dyr kan også danne kloner, fx dafnier og bladlus. Hunnerne får om sommeren unger, uden at blive befrugtet af
hanner. Alle ungerne er genetisk lig deres mor.
Pattedyr kan ikke få unger uden befrugtning, og hver unge
er en genetisk blanding af forældrene. Kun når der fødes enæggede tvillinger, har to individer ens gener. (se Biologisystemet Bios, Grundbog A, s. 119)
Kloner i laboratoriet
Pattedyr kan ikke naturligt formere sig ved kloning, men i dag
kan man med en særlig teknik lave kloner af dyr, fx mus,
kvæg, katte, heste, får og svin. Hvis man har et dyr med gode
egenskaber, fx en ko, der giver meget og god mælk, ønsker
man sig måske flere dyr helt magen til denne ko.
Når man kloner, tager man fx celler fra koens yver. Desuden
skaffer man et antal befrugtede ægceller fra andre køer.
115
1. Hver enkelt kartoffelknold kan danne en ny
kartoffelplante. Denne plante vil genetisk være en
kopi af moderplanten.
2. Jordbærplante, der laver kloner. Den store
jordbærplante til højre i billedet har sendt udløbere
ud i alle retninger.Til venstre for spaden ses en
enkelt af de nye planter.
3. En koloni af bladlus på et rosenblad.
Alle bladlusene er hunner og kan få unger uden
befrugtning. Derfor kan bladlus under gode
forhold formere sig med rasende fart.
BIOTEKNOLOGI
Kloning af køer
Ægceller
Yverceller
Ægceller
Yverceller
1. Man ønsker sig flere køer, der er magen
til denne malkeko. Den er måske både
sund og stærk og giver en god mælk.
Man tager nogle af koens celler ud. Det
kunne være celler fra yveret.
2. På laboratoriet har man nogle ægceller,
som godt kan være fra andre køer.
De befrugtes i en skål med tyresæd.
3. Nu fjerner man kernerne fra de
befrugtede æg, så de er tomme. Man
tager også kernerne ud af yvercellerne
fra den ko, man vil klone.
4. Kernene fra yvercellerne sprøjtes
med tynde hule glasrør ind i de tomme
ægceller.
5. Ægcellerne med kerner fra yvercellerne sættes ind i livmoderen på nogle køer, som
godt kan være meget forskellige, ét æg i hver ko. Når tiden er inde, føder køerne kalve,
som har de samme arvelige egenskaber, som koen man kloner.
Ægcellernes kerner bliver udskiftet med kernerne fra den værdifulde kos yverceller.
Så bliver hvert æg med de nye cellekerner lagt op i livmoderen på en rugeko. Efter normal drægtighedstid føder rugekoen en kviekalv genetisk magen til den værdifulde ko, man
har klonet.
Fremtidens muligheder
I Danmark er det forbudt at klone mennesker. Kloning på dyr
er endnu på forsøgsstadiet. Der er problemer med at få sunde
og levedygtige dyr ud af kloningen. Men man ved ikke helt,
hvad der går galt. Teknikkerne og resultaterne bliver hele tiden
116
SMÅ DYR OG PLANTER
bedre, og snart kan man måske få klonet sit elskede kæledyr,
som jo kun har en begrænset levetid. Man kan måske også i
fremtiden klone uddøde dyr som mammut, sabeltiger og
dinosaur.
BIOTEKNOLOGI
Nyttige begreber
Bivirkning: en utilsigtet virkning af fx medicin.
Enzym: stof, der hjælper en kemisk reaktion
i gang eller forøger hastigheden på reaktionen.
Fosfat: molekyler der består af fosfor og ilt.
Skrives også PO4.
Gensplejsning
Man kan sætte nye gener ind i både planters og dyrs cellekerner. Den teknik kalder man gensplejsning. Man tager nogle
gener fra én organisme og putter dem ind i DNA i en anden
organisme. Man flytter altså gener fra et levende væsen til et
andet. Man kan fx tage et gen, der naturligt beskytter en
petunia-plante mod sprøjtegiften Roundup og flytte det til en
sukkerroe-plante. Så kan sukkerroe-planten tåle at blive
sprøjtet med Roundup uden at tage skade.
Gensplejsning: indsættelse af et individs gener
i et andet individs DNA.
Hormon: et stof, der styrer en funktion
i kroppen.
Hypofyse: et ærte-stort organ, der sidder
under hjernen, og som laver hormoner.
Insulin: hormon, der er nødvendigt for at
cellerne kan optage sukker fra blodet.
Mutation: en tilfældig ændring i cellens DNA.
Penicillin: medicin, der slår bakterier ihjel.
Bakterier bytter ofte gener
Plasmid: DNA-stykke i bakterier.
Gener kan bytte plads. Bakterier udveksler af og til gener med
hinanden. Det sker ikke bare mellem bakterier af samme art,
men også mellem bakterier af forskellige arter. På den måde
kan en mutation, der gør bakterier modstandsdygtige over for
penicillin, spredes til andre arter af bakterier.
Pollen: kaldes også for blomsterstøv. Pollen
er de hanlige kønsceller hos blomster. Inde i de
små pollenkorn ligger der sædceller, som skal
befrugte hunblomstens ægcelle.
Roundup: sprøjtegift, der slår næsten alle
planter ihjel.
Sprøjtegifte: midler, der slår ukrudt ihjel eller
dræber svampe eller insekter.
Sukkersyge: sygdom, hvor kroppens celler ikke
kan optage sukker fra blodet. Kan behandles
med insulin.
Syrer og baser: Syrer er bestemte kemiske
stoffer med en pH på under 7. Baser har pH
på over 7.
Væksthormon: hormon, der stimulerer
væksten.
Bakterier, som udveksler DNA. Mellem bakterierne
ses tynde kanaler, som DNA-et overføres gennem.
Bakterierne her er kolera-bakterier. Kolera er en
farlig sygdom, som giver voldsom diarré.
117
BIOTEKNOLOGI
En bakterie
En bakterie har ikke nogen cellekerne. Det meste
af dens DNA findes, som et stort ringformet kromosom. Det ses øverst i bakterien. Bakterien kan
også have mindre mængder DNA i form af små
DNA-ringe. De kaldes plasmider. Man ser et plasmid
nederst i bakterien.
Bakterier kan af og til udveksle plasmider med hinanden. De lægger sig tæt op af hinanden, og der
skabes forbindelse over cellemembranerne. Så kan
et plasmid vandre fra en bakterie til en anden.
Bakterie
Gensplejning på bakterier
Bakterier har ikke nogen cellekerne. Deres DNA findes i form
af nogle ringformede DNA-kæder.
Når man gensplejser en bakterie, indsætter man et stykke
DNA (et gen) fra en anden organisme i bakteriens DNA. Hvis
man vil have bakterien til at fremstille menneskeligt væksthormon, indsætter man det menneskelige gen, som koder for
væksthormon.
Med specielle enzymer klipper man bakteriens DNA over,
og ved hjælp af andre enzymer sætter man genet for væksthormon ind i bakteriens DNA. Nu vil bakterien være i stand
til at producere væksthormon, som kan bruges i behandling
mod dværgvækst.
Ringformet DNA
Gensplejsning på bakterier
Plasmid
Bakterier gensplejses med genet for væksthormon fra mennesker og
kan derefter producere væksthormon.
Tegning 74
1. DNA fra et menneske. Her
sidder genet for væksthormon.
2. Væksthormonet er klippet ud
med specielle enzymer.
3. Bakterie, hvor plasmid-DNA
er åbnet, også med specielle
enzymer.
4. Væksthormonet sættes ind
i bakterien. Bakterien deler sig.
De producerer nu menneskeligt
væksthormon.
118
SMÅ DYR OG PLANTER
BIOTEKNOLOGI
En produktionstank på en kemisk fabrik. I tanken
er der næringsvæske, hvor gensplejsede gærceller
eller bakterier kan trives.
En sukkersyge-patient giver sig selv en dosis insulin
med en insulin-pen. Forskere er ved at udvikle en
metode, så sukkersyge kan inhalere insulin gennem
lungerne. Så bliver de fri for at stikke sig gennem
huden.
Tidligere brugte man væksthormon udvundet af døde
menneskers hypofyser til behandling af dværgvækst. I dag kan
man i en tank på 500 liter med gensplejsede bakterier producere ligeså meget væksthormon, som man får fra 35.000 døde
mennesker.
Det er lettest at gensplejse bakterier, men det er også lykkedes at indsætte fremmede gener i svampe, planter og dyr.
Gærceller producerer insulin
Insulin bruges til behandling af sukkersyge. Før i tiden
udvandt man insulin af bugspytkirtler fra svin og kvæg, der
var blevet slagtet. Nu produceres insulin af gensplejsede gærceller. Gær er en encellet svamp. Man har indsat genet for det
menneskelige insulin i gærcellen. Derfor er den insulin, der
laves, helt magen til den insulin, som menneskets bugspytkirtel laver. Denne insulin giver færre bivirkninger end insulin
fra dyr.
119
Enzymer er vigtige i industrien
Industrien bruger mange slags enzymer, der er
fremstillet af gensplejsede organismer. Her er
nogle eksempler:
• Ved fremstilling af stof (tekstil) erstatter
enzymerne syrer og baser, som er skadelige
for miljøet.
• Ved fremstilling af papir erstatter enzymerne
klor, som er giftigt for alt levende. Desuden
kan man bruge mindre vand, som er en vigtig ressource.
• Ved tøjvask kan enzymerne erstatte fosfater,
som forurener vandmiljøet. Man kan også
vaske tøjet ved en lavere temperatur, når
man tilsætter enzymer. På den måde sparer
man energi.
BIOTEKNOLOGI
Gensplejsning af planter
Nyttige begreber
Blødersygdom: sygdom, der gør, at blodet ikke
størkner, når der kommer et sår.
Modstandsdygtig: en organisme, som kan tåle
sprøjtegift, er modstandsdygtig.
Organdonor: det menneske eller dyr, som
leverer organer til transplantation.
Sprøjtegifte: midler, der slår ukrudt ihjel eller
dræber svampe eller insekter.
Svulst: en knude i vævet. Kan skyldes forskellige
sygdomme.
Virus: virus lever og formerer sig inde i dyrs
og planters celler og gør dyr og planter syge.
Økologisk landbrug: landbrug, hvor man
ikke bruger kunstgødning, sprøjtegifte eller gensplejsede planter.
I landbruget kan det være en fordel at anvende gensplejsede
planter. Det kan være planter, som er modstandsdygtige over
for sprøjtegifte eller er giftige for skadelige insekter.
Når man skal gensplejse planter, foregår det i flere trin.
Normalt kræver det hjælp fra en bakterie, som skal overføre
det nye gen til plantens kromosomer i cellekernen. Det er så
heldigt, at der i naturen findes en jordbakterie, som er specialist i at overføre sine gener til planter.
Jordbakterien får planten til at danne svulster, som bakterien kan leve af. Bakteriens gener sidder på et såkaldt plasmid.
Plamidet transporteres ind i plantens cellekerne. Her indsættes et stykke af plasmidet i plantens DNA. Det er det stykke,
som indeholder koden til at lave svulster. Nu vil planten gå i
gang med at lave en svulst til gavn for jordbakterien. Denne
bakterieart, som er naturens egen gensplejser, kan man bruge
til at transportere andre gener ind i planteceller.
Rodhalsgalleangreb på raps
2. Jordbakterie. Den har et plasmid med et gen, der
får planter til danne svulster. De kaldes også galler.
1. Rapsplante, der vokser i jord med
jordbakterier, der kan fremkalde
plantesygdommen rodhalsgalle.
Bakterierne trænger ind i planten.
3. Jordbakterien indsætter sit gen i en rapsplantes
celler. Rapscellerne med det nye gen deler sig og
bliver til mange.
120
4. Den inficerede rapsplante danner
en galle, som jordbakterierne kan
leve i. De får bl. a. næring fra rapsplanten.
SMÅ DYR OG PLANTER
BIOTEKNOLOGI
Gensplejsning på planter ved hjælp af jordbakterier
Her vil man gensplejse en
plante, så den er beskyttet
mod, at insekter gnaver
i den eller suger dens saft.
Det kunne være en
bomuldsplante.
Den bliver gensplejset
med et gen, der får den til
at danne insektgift.
Jordbakterie
Indsat gen
Indsat gen
Tegning 76
Plantecelle
1. Genet for insektgift sættes ind i en jordbakteries plasmid. Den gensplejsede bakterie
sættes sammen med celler fra bomuldsplanter.
2. Jordbakterien overfører sit plasmid med det
indsatte gen for insektgift til plantecellen.
3. Plantecellen deler sig i en skål med næringsvæske.
4. Hver celle udvikler sig til en ny bomuldsplante. Hvis gensplejsningen er lykkedes, er
planten modstandsdygtig over for insektangreb.
Planter bliver modstandsdygtige
I Danmark er der fremstillet flere typer gensplejsede sukkerroer. En type har fået indsat et gen, der gør den modstandsdygtig over for plantegiften Roundup, som normalt slår alle
planter ihjel. Genet stammer oprindeligt fra haveplanten
petunia.
På marker med disse sukkerroer kan man fjerne ukrudt
ved at sprøjte med Roundup, uden at sukkerroerne dør. Man
har også gensplejset raps, kartofler, tomater, tobak og sojabønner med dette gen, så de kan tåle Roundup.
En anden type sukkerroe har fået indsat et gen, der gør den
modstandsdygtig over for en bestemt virussygdom. Derfor
behøver man ikke længere at sprøjte den mod sygdommen.
Indenfor produktion af majs og bomuld er der problemer
med insekter, der æder planterne. Her har man fundet en særlig bakterie, der danner et stof, som er giftigt for insekter. Men
121
Petunia er en smuk have- og krukkeplante. Der er
fremavlet mange forskellige sorter med blomster i
mange farver.
BIOTEKNOLOGI
dette giftstof er dog ufarligt for andre dyr og mennesker.
Genet for giftstoffet har man splejset ind i majs- og bomuldsplanter. Derved bliver planterne giftige for insekterne, som
dør, når de æder af planterne. På den måde behøver man ikke
længere at sprøjte planterne. Man sparer både arbejde og
penge, når man ikke skal sprøjte, og desuden skåner man miljøet for giftstoffer.
Er det farligt?
Hvad sker der, hvis de gensplejsede planter spreder sig i naturen? Kan vi overskue følgerne af de nye teknikker? Der er
mange spørgsmål, som man ikke har svar på. Man kan måske
godt holde styr på de planter, man har på markerne. De bliver,
hvor de er. Men de nye gener findes også i planternes pollen,
og det kan ikke styres. Gensplejsede roer blomstrer først, når
planterne er to år gamle. Men de tages op af jorden allerede
første år, altså før de blomstrer, fordi det er selve roen, man
udnytter. Sukkerroens pollen kan kun befrugte planten
Krydsning mellem raps og agerkål
1. Gensplejset rapsplante.
Den er modstandsdygtig over for
Roundup.
2. Agerkål er en vildtvoksende plante,
som hører til samme familie som
raps, nemlig korsblomstfamilien. De
er så tæt beslægtede med hinanden,
at de kan krydses, og deres afkom
kan formere sig.
3
1
2
3. Bi, som bærer pollen fra raps til
agerkål.
4. En krydsning mellem gensplejset
raps og agerkål. Den er muligvis
modstandsdygtig over for Roundup.
4
122
SMÅ DYR OG PLANTER
strandbede i den danske natur. Den vokser helt ude ved kysten og vil normalt ikke blive befrugtet, fordi sukkerroeplanten ikke får lov til at blomstre.
Med gensplejset raps er det en anden sag. Den blomstrer
allerede det første år, og dens pollen kan befrugte vild agerkål,
som er et almindeligt ukrudt. Rapsplanterne bestøves af
insekter, især bier. Bierne kan bære det gensplejsede pollen
langt væk, også til rapsmarker, hvor man ikke vil have gensplejset frø. Det gælder fx økologiske landbrug, hvor man ikke
må dyrke gensplejsede produkter.
Hvis modstandsdygtighed mod Roundup bliver almindelig hos agerkål, kan der blive problemer med at slå ukrudtet
ihjel med dette middel. I dag skal man i Danmark have tilladelse til at dyrke gensplejsede planter udendørs. Men man
laver forsøg med dem for at få mere at vide om, hvilke følger
gensplejsning har for dyr og planter.
BIOTEKNOLOGI
Nyttige begreber
Afstøde: hvis kroppen opfatter et transplanteret organ som fremmed, vil det ødelægge det.
Det kaldes for afstødning.
Fugleinfluenza: virus, der angriber fugle. Den
kan smitte fra fugl til menneske.
Hjernedød: hos en hjernedød fungerer den
lille del af hjernen, der styrer kredsløb og åndedræt, mens resten af hjernen er død.
Immunsystem: dyr eller planters forsvar mod
sygdomme.
Sukkersyge: sygdom, hvor kroppens celler ikke
kan optage sukker fra blodet. Kan behandles
med insulin.
Gensplejsning af dyr og mennesker
Man gensplejser planter for at give dem nye egenskaber. Man
kan også gensplejse dyr for at give dem nogle egenskaber, de
ikke har i forvejen. Man kan fx gensplejse et får med et gen fra
mennesket, så fåret udskiller et bestemt enzym i mælken.
Dette enzym udvindes af mælken og bruges som medicin til
mennesker, der har blødersygdom. De mangler enzymet, som
er nødvendigt for at blodet fra et sår kan størkne.
Når man skal gensplejse et dyr, skal man gøre det, når
dyret kun består af én celle, altså den befrugtede ægcelle.
Ellers kan man ikke være sikker på, at det gensplejsede gen
findes i alle dyrets celler.
Hvordan får man genet ind i cellen?
Virus kan overføre sine egne gener til et dyrs eller menneskes
cellekerne. Det er på den måde, virus formerer sig. Virus
består kun af gener, som er pakket ind i en slags hylster. Man
kan bruge virus til at transportere gener. Først ødelægger man
den del af virus-genet, som kan fremkalde sygdom. Derefter
splejser man det ønskede gen ind i virus-genet og lader virussen angribe cellen. Når virussen overfører sine gener til værtscellens kerne, følger det splejsede gen med.
123
Strandbeden er meget tæt beslægtet med vores
dyrkede sukkerroer. Så tæt at pollen fra sukkerroer kan
befrugte frøene på strandbeden.
BIOTEKNOLOGI
Virus, der bruges til gensplejsning
1. Man fjerner den
del af virus, som
fremkalder sygdom,
og sætter det gen,
man ønsker at splejse,
ind i virusser.
Det ønskede gen
sættes ind
Sygdomsfremkaldende
gen tages ud
3. Virus overfører sit
gen til cellen.
Kerne
2. Virus med det
splejsede gen angriber
en celle fra et dyr
eller menneske.
Cellens eget
kromoson
4. Det indsatte gen
sætter sig på et
kromosom, og herfra
kan det i heldige
tilfælde fungere.
Plasmid
Celle
Gensplejsning ved injektion
Gen, der overføres til en celle med en kanyle
Det gen, man ønsker at sætte ind i en celle, splejses
først ind i et bakterie-plasmid. Bagefter sprøjtes
plasmiderne ind i cellerne.
Man kan også sprøjte det nye gen ind i en celle med en
kanyle. Dette kaldes gensplejsning med injektion. Injektion
betyder, at man prikker hul på cellekernen med en tynd nål og
sprøjter genet ind i cellekernen. Det nye gen kan godt fungere i cellen, men det følger ikke altid med, når cellen deler sig.
Derfor forsvinder virkningen af gensplejsningen, når cellen
dør eller deler sig.
Hvorfor gensplejser man dyr?
Man har lavet flere slags gensplejsede dyr, men mest mus.
Nogle mus er blevet gensplejset, så de har sukkersyge. Man
bruger dem til at afprøve nye behandlingsformer og ny medicin mod sukkersyge. Andre mus er blevet gensplejset, så de
hurtigt udvikler kræft ved påvirkning af bestemte stoffer. De
bruges til at afprøve nye kemiske stoffer. Hvis stofferne får
musene til at udvikle kræft, vil der sandsynligvis være en risiko for, at stofferne også fremkalder kræft hos mennesker, blot
efter længere tids påvirkning.
124
SMÅ DYR OG PLANTER
BIOTEKNOLOGI
Dyr som reservedelslager for mennesker
Svins organer, fx hjerte og lever, har næsten samme størrelse
som menneskets. Mange af organerne virker også på samme
måde. Hvis man opererer et svinehjerte ind i et menneske, vil
det meget hurtigt afstødes. Menneskets immunsystem vil
opfatte det som et fremmedlegeme og bekæmpe det.
Men hvis man gensplejser svin med gener fra mennesker,
vil vores krop måske ikke bekæmpe organer fra disse svin. Så
kunne man avle svin som organdonorer, og man ville ikke
være afhængig af organer fra fx hjernedøde mennesker.
Man arbejder på sagen, men der er store betænkeligheder.
Måske vil svinets sygdomme så kunne overføres til mennesker. Vi har erfaring for, at hvis en sygdom springer fra én
dyreart til en anden, bliver den ofte meget farligere og somme
tider dødbringende. Det gælder HIV-virus, som blev overført
fra aber i Afrika til mennesker. Aberne bliver ikke syge af HIVvirus, men hos mennesket giver det aids. Når fugleinfluenza
overføres fra fugle til mennesker, dør mange af de angrebne
mennesker. SARS-epidemien i Østasien først i dette årtusind
slog også mange mennesker ihjel. Man mener, at SARS-virus
blev overført fra en vild katteart til mennesker i Kina.
SARS er en ondartet type lungebetændelse, som
først viste sig i Kina i begyndelsen af dette årtusind.
En stor del af de ramte dør af sygdommen.
Her ses kinesiske kvinder i Beijing, som beskytter
sig med masker efter udbrud af SARS.
Nyttige begreber
Cystisk fibrose: en arvelig sygdom i lungerne
og kroppens kirtler. Sygdommen skyldes et
vigende gen i kromosom nr. 7.
Delingsfasen: den periode, hvor en celle deler
sig i to nye celler.
DNA-teknik: teknik, hvor man udnytter sin
viden om DNA.
DNA-teknikker
Der findes flere forskellige DNA-teknikker. En af dem bruger
man til at identificere mennesker. Man siger, at man finder et
menneskes DNA-profil. Ved en anden teknik tager man celler
ud fra fostre og undersøger kromosomerne i fosterets celler
for arvelige sygdomme. Andre DNA-teknikker er taget i brug
for at afhjælpe sygdomme, der er opstået på grund af fejl i
generne.
DNA-profiler afslører den skyldige
DNA-profiler fremstilles af DNA fra menneskevæv. Det kan
være fra blod, hår, spyt eller sæd. Hvert menneske har sin egen
DNA-profil.
Sandsynligheden for, at to mennesker har samme DNAprofil, er meget lille, undtagen når der er tale om enæggede
tvillinger. Man har beregnet sandsynligheden til 1:1.000.000.
125
Enzymfejl: der mangler et enzym, eller det fungerer ikke, som det skal.
Fosterdiagnostik: at finde ud af om et foster
er sygt, og hvilken sygdom, det lider af.
Identificere: at finde et menneskes navn og
identitet.
Infektioner: smitsomme sygdomme.
Menneskevæv: dele af menneskekroppen, fx
knogler og muskler.
Moderkage: organ i livmoderen, der søger for
udveksling af næringsstoffer og affaldsstoffer
mellem moderen og fosteret.
Moderkageprøve: en lille klump af moderkagen, som indeholder celler fra fosteret.
Provokeret abort: kunstigt fremkaldt abort.
T-celler: en slags hvide blodlegemer, der deltager i kroppens forsvar mod sygdomme.
BIOTEKNOLOGI
DNA-profil af far
DNA-profil af mor
DNA-profil af deres barn
1
1
1
2
2
2
3
3
3
4
4
4
5
5
5
6
6
6
7
7
7
8
8
8
9
9
9
10
10
10
DNA-profiler af en mor, en far
og deres barn
Man ser kun en lille del af DNA-profilerne.
Stregerne på billerne viser stykker af DNA.
Man kan se på barnets DNA-profil, at det har
arvet noget DNA fra sin far og andet fra sin
mor.
Man bruger DNA-profiler som beviser i retssager. Hvis der
kan findes menneskevæv fra den skyldige, kan man lave en
DNA-profil og sammenligne den med DNA-profilen fra en
mistænkt. Metoden er i dag rutine i det danske retsvæsen.
Hvem er de døde?
Metoden bruges også til at identificere afdøde, fx efter store
ulykker med mange dræbte. Den første store ulykke, hvor
DNA-profiler blev brugt, skete i august 1996. Et russisk fly
med 128 passagerer og 13 besætningsmedlemmer fløj ind i et
bjerg på Svalbard. Alle 141 omkom. Man kunne ikke bruge
tandkort til at identificere ligene, fordi man i Rusland ikke
har registreret alle mennesker hos tandlægerne. Man besluttede så at lave DNA-profiler på de 257 legemsrester, man
havde fundet. Man fandt de forventede 141 forskellige DNAprofiler. Ved at sammenligne profilerne med DNA-profiler fra
nære slægtninge, kunne man identificere 139 af ofrene.
Fosterdiagnostik
Lægerne kan også bruge vores viden om gener. Årsagen til
alvorlige sygdomme er ofte fejl i kromosomerne. En del af
disse fejl kan man se, når man undersøger kromosomerne. Vi
kan endnu ikke kurere på kromosomerne, men vi kan finde
126
SMÅ DYR OG PLANTER
BIOTEKNOLOGI
fejlen, mens fosteret er lille. Man kan så vælge at lade graviditeten ende som en provokeret abort. Hvis man tager celler ud
fra et ufødt foster og undersøger dem for sygdomme, kaldes
det fosterdiagnostik.
Moderkageprøve
Når man skal undersøge et fosters kromosomer, må man have
nogle celler fra fosteret. Det kan man få fra moderkagen, som
er bygget op af celler både fra moder og foster. Fostercellerne
dyrkes i en næringsvæske, så de deler sig. Man fotograferer
kromosomerne i delingsfasen, hvor de er tydelige at se.
Adskillige sygdomme kan ses som ændringer på kromosomerne, eventuelt efter at man har farvet dem med særlige
kemikalier. Det gælder fx Downs syndrom (mongolisme) og
cystisk fibrose.
Moderkageprøven kan tages 6-7 uger henne i graviditeten.
Hvis man finder ud af, at fosteret er sygt, kan moderen vælge
at få en abort, inden hun er ret langt henne i graviditeten.
I stedet for en moderkageprøve kan man foretage
en fostervandsprøve. Gennem en kanyle, som
stikkes gennem moderens bugvæg og livmoderens
væg, udtages lidt mindre end en halv deciliter
fostervand. I fostervandet findes celler fra fosteret,
og de renses fra og undersøges for genetiske
sygdomme.
Downs syndrom
Downs syndrom skyldes et ekstra kromosom. Der er tre kromosomer af nr. 21, i stedet for normalt to. Sygdommen giver
nedsat intelligens, og der er ofte fejl i hjerte og nyrer hos mennesker med Downs syndrom.
En pige med Downs syndrom. Mennesker med
Downs syndrom har visse fællestræk, som en lille
fold ved øjet, flad næse og rundt hoved.Trods
nedsat intelligens klarer mange personer med
Downs syndrom enkle former for arbejdsopgaver.
127
BIOTEKNOLOGI
Kromosomerne fra en person med Downs
syndrom. Som det ses, er der tre kromosomer
af nr. 21. Det vil sige, at der er 47 kromosomer
i stedet for 46. Her er der tale om en dreng.
Det kan man se på de to nederste kromosomer
til højre i billedet. Det store kromosom er et
X-kromosom, det lille et Y-kromosom.
Cystisk fibrose
Cystisk fibrose skyldes en enzymfejl, der gør slimen i lungerne og bugspytkirtlen ekstra sej. Derfor ødelægges vævet i disse
organer efterhånden. Man ved, at årsagen er en fejl på kromosom nr. 7. Hvis man tager en moderkageprøve, kan man se,
om fejlen findes på begge fosterets nr. 7 kromosomer. Så vil
barnet blive sygt. Hvis fejlen kun findes på det ene kromosom
nr. 7, vil barnet ikke få sygdommen.
Cystisk fibrose er en medfødt arvelig sygdom. Den skyldes
en fejl i den DNA-kode, som koder for slimen i lungerne og
bugspytkirtlen. Slimen indeholder normalt et enzym, som
gør den tyndtflydende og nedsætter overfladespændingen. På
den måde bliver det lettere at trække vejret. Mennesker med
cystisk fibrose kan ikke danne det blødgørende enzym. I
Danmark har én ud af 4.000 sygdommen. Man regner med, at
én ud af 35 danskere er bærere af genfejlen, dvs. de har genfejlen på det ene af deres kromosom nr. 7.
Genterapi
Nu, da man kan gensplejse, er det store ønske, at man kan reparere på generne. Tænk at kunne udskifte syge gener med raske!
128
SMÅ DYR OG PLANTER
Det kan man godt, men i praksis har der alligevel vist sig
store vanskeligheder. Det er svært, at få det raske gen på plads
det rigtige sted i kromosomet, så genet også virker.
Et menneske består af mange milliarder celler. Hvis man
skal gøre syge mennesker raske, kan det ikke nytte, at man
kun udskifter det syge gen i nogle få celler. Hvis det er en
lungesygdom, der skal kureres, skal generne repareres i alle
celler i lungerne, og det er endnu ikke muligt.
Et vellykket eksempel er behandlingen af en fire-årig pige,
som led af en genfejl, der gjorde, at hendes immunforsvar ikke
virkede.
Hun blev hele tiden syg af alle mulige smitsomme sygdomme. En speciel type hvide blodlegemer, T-celler, fungerede ikke hos pigen. De døde, eller de blev ikke aktive, når der
var brug for dem.
Man tog, via en blodprøve, nogle T-celler fra pigen. Ved
hjælp af en virus-transportør overførtes det raske gen til T-cellerne, og de blev sprøjtet tilbage i pigens blodårer. Efter syv
behandlinger med 6-8 ugers mellemrum havde pigen dobbelt
så mange raske T-celler og fik det bedre og bedre. Senere
kunne hun følge en normal skolegang.
Problemet med denne type behandling er, at den skal gentages med få måneders mellemrum, fordi kroppen ikke selv
danner raske T-celler, men skal have dem tilført.
Bioteknologi i fremtiden
Man bliver stadig dygtigere til at anvende bioteknologi i
industrien og i landbruget. Man kan også ved hjælp af bioteknologi finde flere og flere sygdomme hos ufødte fostre.
Men der er etiske problemer i forbindelse med abort af fostre,
som måske fødes med en fejl på generne.
Hvornår er en genfejl for ubetydelig til, at det bør ende
som en abort? Er det rimeligt, at et barn, hvis højde bliver lidt
under gennemsnittet, og hvis intelligens måske bliver lidt
lavere end hos gennemsnittet, ender som en abort?
Endnu er der ikke mange eksempler på, at man har kunnet
helbrede syge mennesker ved hjælp af genterapi. Der forskes
meget inden for dette område, og der er store forventninger
til, at man en dag kan helbrede sygdomme som fx kræft ved
hjælp af genterapi.
129
BIOTEKNOLOGI
Pelsdyravl
130
Stemningen i auktionshallen er hektisk.
Opkøbere fra Hong Kong, USA, Argentina, ja
fra hele verden sidder i den store hal i
Glostrup og byder på minkskind.Auktionarius
får hjælp af sine “spottere”. Det er folk, som
sidder omkring ham på podiet og hjælper
ham med at holde øje med budene fra køberne i hallen. Her sælges ca. halvdelen af de
minkskind, der bliver produceret i hele verden. Danmark er verdens største producent
af minkskind, ca. 12 millioner skind produceres årligt her i landet. Det er ikke alle minkavlere, der har minkavl som eneste erhverv.
Nogle af dem er nødt til at have andet arbejde ved siden af.
Hvad er pelsdyravl?
Hvilke problemer kan der være med dyrevelfærden i pelsdyravl?
Hvorfor er dyrepels et luksusprodukt?
Hvilke miljøproblemer kan pelsdyravl være skyld i?
Er en minkpels bedre end en uldfrakke?
131
PELSDYRAVL
Nyttige begreber
Adræt: smidig og hurtig.
Avl: man avler dyr og planter, når man lader
dem formere sig.
Bestand: en gruppe af dyr eller planter, der
lever samme sted.
Brink: vandløbets sider og skrænter.
Kirtler: kirtler er organer, der producerer et
stof. Det kan være spyt, mavesaft, fedt eller
hormoner.
Mårdyr: et dyr af mårfamilien, fx en grævling,
en mink eller en skovmår.
Territorium: et område, som dyr forsvarer
mod andre dyr af samme art.
Arvelige egenskaber: bestemte egenskaber
eller træk, der nedarves fra forældre, Det kan
fx være øjenfarve eller hårfarve.
Mink som produktionsdyr
En frakke af dyrepels har altid været menneskets bedste
beskyttelse mod blæst og kulde. Før i tiden måtte man skaffe
sig materialet til frakken ved at fange pelsdyr i naturen.
Midt i 1800-tallet blev de første forsøg med minkavl gjort.
I dag bliver de fleste pelse fremstillet af dyr, som er avlet i
fangenskab. Den vilde mink er mørkebrun, men i årenes løb
er der opstået variationer i pelsfarven hos mink i fangenskab,
og nogle af dem har man valgt ud. Så nu findes der mink med
forskellige hvide, sølvgrå, rødlige, brune og sorte farver.
Man avler også ræve, bisamrotter og chinchillaer som pelsdyr, men minken er langt den vigtigste.
Der er en række forhold, som gør minken velegnet som
produktionsdyr. Pelsen har en fin kvalitet. Den er blank, blød
og tæt og også vandafvisende. Selvom den vilde mink holder til
i nærheden af vand og kan lide at svømme, kan minken klare
sig i fangenskab uden muligheder for at komme i vandet.
En minkpels er varm, men den har også
andre funktioner. Den signalerer status.
132
SMÅ DYR OG PLANTER
PELSDYRAVL
“Black-cross” hedder denne type mink. Den har
en mørk stribe fra hovedet ned langs ryggen og et
mørkt tværbånd over skuldrene.
Denne type mink kaldes for blå mink.
Minken er et rovdyr
De mink, som findes i danske farme, stammer fra USA og
Canada, hvor deres forfædre har levet vildt i tusinder af år. En
normal mink vejer 400-1.500 g. Den er 28-43 cm lang, hvis
halen ikke regnes med..
Minken er et rovdyr. I det fri lever den hovedsagelig af fisk,
frøer, mus og rotter. Den kan dog også æde slanger, fugle,
krebs og insekter. Den jager i skumringen og om natten.
Derfor har minken en meget veludviklet lugtesans og et godt
syn. Mellem tæerne har minken svømmehud, og den er en god
svømmer. Svømmehuden generer ikke minken på land, hvor
den er en lynhurtig og adræt jæger.
Minken har territorium
Minken hører til mårfamilien, og hører ikke oprindeligt
hjemme i den danske natur. I Danmark lever der naturligt
andre dyr fra mårfamilien. Det er grævling, ilder, brud, odder,
lækat, husmår og skovmår. De er rovdyr og danner et territorium, hvor de jager. Territoriet ligger omkring deres bo.
133
En minkfod
En for- eller bagfod af en mink. Som man kan
se, har minken svømmehud mellem tæerne.
Det generer den ikke, når den er på land, men
svømmehuden gør den til en effektiv svømmer.
PELSDYRAVL
Nyttige begreber
Arvelige egenskaber: bestemte egenskaber
eller træk, der nedarves fra forældre. Det kan
fx være øjenfarve eller hårfarve.
Avlsmink: en mink, som minkavleren vil have
unger fra.
Dækhår: det øverste lag af pelsen. Ofte er
dækhårene stivere og mere vandafvisende end
de øvrige hår.
Genetik: den del af biologien, der handler om
de arvelige egenskaber.
Minken afsætter kraftige duftstoffer ved hjælp af nogle
små kirtler, der sidder på hals og bryst. Det fortæller andre
mink: “Her bor jeg – og du er ikke velkommen”. Vilde mink
må nogle gange slås for at opretholde deres territorium, da
unge mink også vil have et godt territorium. Et godt territorium omfatter vandløb, hvor minken kan bygge hule i brinken,
samt søer og enge hvor den kan jage.
Når parringstiden begynder sidst i februar, vandrer hannerne væk fra deres eget territorium og ind i hunnernes for at
parre sig.
Mutation: en tilfældig ændring i cellens DNA.
Danmark er et godt land for minkavl
Pelse: at flå pelsen af dyret.
Minkens foder fremstilles af affald fra fiskeindustrien og fjerkræslagterier. Danmark har meget fiskeri, og der bliver slagtet
mange kyllinger, så foderet er nemt og billigt at skaffe.
Det danske klima passer minken godt. Danmark ligger på
samme breddegrad som minkens naturlige levested, årstiderne har samme længde, og lysmængden er den samme som i
det sydlige Canada. Derfor udvikler minkens pels sig, så den
bliver meget smuk.
Stress: fysisk og psykisk belastning, som bl.a.
kan øge produktionen af visse hormoner og
give højere blodtryk.
Uldhår: den del af pelsen, som ligger tættest
ved huden. Uldhårene er ofte gode til at isolere
mod kulde og varme.
Årets gang hos minkavleren
Mange steder i Danmark er der minkfarme. De er lette at
kende udefra på de tætte grå hegn, som omgiver dem.
Hos familien Andersen holder de mink. Ole Andersen har
selv bygget hegnet rundt om alle burene, så dyrene ikke slipper væk. Hegnet går 60 cm ned i jorden og er ca. 2 m højt. Det
forhindrer minkene i at grave sig ud, og ræve i at grave sig ind.
Desuden forhindrer det minkene i at blive stressede. Det bliver de let af synsindtryk og lyde udefra. Stressede mink kan fx
finde på at bide deres unger ihjel.
Minkhun med unger i sin rede i en åbrink. Hun kan
også have sin rede med unger andre steder, fx
under en havnebro eller under et træskur.
Minkens unger
Ole har 600 tæver. Tæver er navnet på hunnerne ligesom hos
hunde. Hver tæve får imellem 2 og 12 unger pr. kuld. Ungerne
bliver født fra sidst i april til midt i maj. En minkhun har kun
5-6 patter. Hun sørger for, at fordele ungernes dietid, så de
alle får lige meget mælk. De nyfødte unger vejer kun 10 gram
og er helt afhængige af deres mor.
134
SMÅ DYR OG PLANTER
I den tid, hvor ungerne vokser meget, skal moderen fodres
5 gange om dagen. Hun har brug for meget energi til sin mælkeproduktion og det store arbejde med at passe ungerne. Ole
Andersen får i denne tid leveret foder hver dag, og der er travlt
på minkfarmen.
Når ungerne er en måned gamle, kan de så småt æde selv.
Så lægger Ole noget fortyndet mad på toppen af buret. Det
drypper ligeså stille ned til ungerne. Ungerne tager hurtigt på
i vægt, og når de er 8-10 uger gamle, fjernes de fra moderen.
Allerede sidst i august er ungerne næsten udvoksede. De
bor nu to og to sammen i burene. Der er stille på Ole
Andersens minkfarm i denne tid. Minkene fordres 1-2 gange
om dagen, og der er tid til at vedligeholde udstyret på farmen.
PELSDYRAVL
1
2
Vinterpelsen er den flotteste
I september/oktober skifter minkene deres sommerpels ud
med vinterpels. Det er ændringer i lyset og temperaturen, der
får minkene til at skifte pels. Nu er det vigtigt, at dyrene får
alle de vitaminer og mineraler, de har brug for, da det er vinterpelsen, minkavleren skal sælge.
I november, bliver der meget travlt igen. Nu skal Ole
Andersen udvælge de dyr, som skal pelses, og dem der skal
bruges til avl. For at kunne lave dette valg ordentligt kigger
3
1. Inde bag hegnet ligger hallerne i lange rækker.
Her under tagene står minkenes bure. Burene er
åbne, så dyrene får masser af frisk luft.
Minkpelsen
Minkpelsen består af en tæt underuld, som isolerer godt. Dækhårene
er blanke, glatte og vandafvisende. De forhindrer vandet i at nå ned til
minkens underuld og til huden. Nogle dækhår er korte, andre er lange.
135
2. Fotografen har åbnet låget på redekassen, så
man kan se minkhunnen og ungerne.
3. Minkenes foder består af fisk og rester fra slagtede kyllinger. Kødet og knoglerne males til en grød,
som lægges i klatter ovenpå minkenes bure.
PELSDYRAVL
1
han på pelskvaliteten og dyrets størrelse. Minkene med den
bedste pels og den højeste vægt bruges i næste års avl.
Skindets kvalitet bedømmes ud fra flere ting. Der skal
være mange uldhår i pelsen. Det kalder avleren for en tæt
underuld. Men uldhårene må ikke kunne ses for dækhårene,
som overalt skal være flotte og tætte. Desuden skal skindet
være flot i farven og dejlig blødt at røre ved. Det giver de
smukkeste pelsfrakker. Det er dækhårene, som bestemmer
farven på pelsen.
Minkene pelses
2
1. Minkavleren bedømmer minkenes skind. Minken
bliver sat ind i et lille tremmebur, hvor bunden kan
hæves. Så klemmes minken op imod burets top,
og minkavleren kan undersøge pelsen nærmere
uden at blive bidt af dyret.
2. Det er et stort arbejde at pelse minkene. Det
skal gøres omhyggeligt. Snittene, der åbner skindet, skal ligge rigtigt, og skindet må ikke tage skade
under pelsningen.
De dyr, som skal pelses, slås ihjel. Dette gør Ole Andersen ved
at sætte minkene ned i en kasse. Udstødningsgas fra en motor
sendes ind i kassen, og efter nogle minutter er minkene døde.
Derefter bliver dyrene tromlet. Det gøres ved at lægge 60-70
dyr ind i en stor cylinderformet tromle, der drejer rundt. Her
kommer de værste urenheder som madrester og afføring væk
fra pelsen. Derefter klippes trædepuderne af, og der laves et
snit fra det ene bagben over bugen til det andet bagben.
Ole kan nu trække skindet af. Det kræver kræfter, men er
ikke blodigt. Når det er gjort, vender skindet med vrangen
udad.
Alt det fedt, som minken har under skindet til at holde
varmen, skrabes nu af i en skrabemaskine. Derefter tromles
skindet i en anden tromle for at få det sidste fedt væk. Nu vendes skindet, så pelsen vender udad. Skindet tromles til sidst i
ren savsmuld, hvorefter det hænges på en skindryster. Her
rystes savsmuldet og det sidste snavs af.
Efter alt dette skal skindene tannes. Det vil sige, at de bliver spændt ud på et stykke træ for at få den rette form. Nu er
de næsten klar til salg. De mangler kun at komme i en tørrekasse. Når de har hængt der i 3-4 dage, sendes de på auktion.
Kun avlsminkene overvintrer
De dyr, som skal have unger næste år, overvintrer på minkfarmen. I starten af marts, når foråret kommer, bliver de parringslystne. En han får normalt lov til at parre sig med seks hunner,
og når han har klaret det, bliver han slået ihjel og pelset.
Det næste års kuld er nu på vej, og Ole håber på at få mange
minkhvalpe, og at hans dyr ikke bliver syge.
136
SMÅ DYR OG PLANTER
Disse skind er er klar
til salg på en auktion.
Minkavleren skal vide noget om genetik
Minkpelsens farve og struktur afhænger af de arvelige egenskaber – generne. Selvfølgelig er det også vigtigt for pelsens
kvalitet, at minkene får det rigtige foder, og at de bliver passet
godt. Men pelsens udseende og dermed dens pris afhænger
meget af, hvilke arvelige egenskaber minken har. Derfor er det
vigtigt, at Ole Andersen ved noget om, hvordan forskellige
egenskaber nedarves. Viden om arvelige egenskaber kaldes
genetik. Læs i denne bog s. 98-111 om genetik.
De forskellige pelsfarver skyldes mutationer
Mink i fangenskab findes i mange forskellige farvetoner lige
fra rent hvid til kulsort. Den vilde mink er brun, men fordi der
opstår mutationer hos minkene, findes der nu mink i mange
farver.
I naturen ville en mink, der på grund af en mutation blev
født med hvid pels, ikke kunne klare sig så godt. Men bliver
en sådan mink født i fangenskab, vil minkavleren måske sætte
pris på farven, og lade den hvide mink få unger.
137
PELSDYRAVL
PELSDYRAVL
Avl med hvide og brune mink
B B
B
h
B
B
h
h
h
h
h
B
h
B
h
En brun hun får unger med en hvid han. Selv om alle
ungerne bliver brune, har de et gen for lys pelsfarve fra
deres far.
h
B
h
h
h
B
h
h
h
En af ungerne fra tegningen til venstre er blevet en kønsmoden
tæve og parres med en hvid minkhan. Nogle af ungerne bliver
hvide, nemlig de unger, der får et gen for lys pelsfarve fra både
deres far og deres mor.
Den brune pels dominerer over den hvide
Ole Andersen bruger sin viden om genetik, når han vil avle
bestemte farvetyper af mink. Hvide minkpelse er ofte dyrere
end brune minkpelse. Derfor kan Ole ønske at avle hvide dyr.
Det letteste ville selvfølgelig være at købe nogle hvide avlsdyr.
De har to gener for hvid pels – ét gen for hvid pels fra moderen og ét gen for hvid pels fra faderen. Hvis man parrer hvide
avlsmink med hinanden, vil alle ungerne blive hvide.
Men hvide mink er dyre, og måske har Ole Andersen gode
brune mink, som han gerne vil bruge i avlen.
Han køber så nogle hvide hanner. De hvide hanner parres
med brune hunner, som han har i forvejen. Alle ungerne bliver brune, fordi genet for brun pels er dominerende. Men ungerne har et gen for hvid pels.
Ungerne får nu lov til at vokse op, og næste forår parres de
unge brune hunner med hvide hanner. Halvdelen af deres
unger vil blive hvide, mens den anden halvdel vil blive brune.
138
SMÅ DYR OG PLANTER
Undslupne mink
Minken trives så godt i Danmark, at også mink, som ved et
uheld er sluppet ud fra en minkfarm, klarer sig. Selv om minken har været holdt i fangenskab i mange generationer, har den
alle det vilde dyrs egenskaber. Den er ikke blevet et tamt husdyr.
Mink er fremragende jægere både i vand og på land. Mange
steder i Danmark har vi i dag vildtlevende bestande af mink,
som stammer fra undslupne dyr. Mink, som slipper ud i den
danske natur, lever især nær søer, vandløb og kyster.
Vores oprindelige rovdyr ilder og odder er også knyttet til
vand. Men minken kan måske udkonkurrere disse to arter ved
at æde deres føde. Desuden frygter man, at minkens effektivitet som jæger kan gå ud over de fugle, som yngler i nærheden
af vand. Minken tømmer fuglerederne for æg og unger.
Flere steder i Danmarks fuglerige vådområder, fx ved
Vejlerne i Nordjylland, har man registreret undslupne mink,
som tømmer fuglereder.
139
PELSDYRAVL
Undslupne mink må fanges og skydes året rundt.
De er uønskede i den danske natur.
Virus
og bakterier
140
Kopper er en af de værste sygdomme. Sygdommen har gennem
tiden slået millioner ihjel og skabt lidelser for endnu flere. Kopper
optrådte ofte som en epidemi, hvor mange blev smittet. De smittede fik feber og bagefter udslæt med blærer over hele kroppen.
Mellem 10% og 25% af de smittede døde. De overlevende fik grimme ar efter blærerne.
I slutningen af 1700-tallet lykkedes det at fremstille en vaccine mod
kopper, og allerede i 1810 blev vaccination lovbefalet i Danmark.
Siden foregik der et stort vaccinationsarbejde over hele verden. Det
bevirkede, at man i 1977 kunne stoppe med at vaccinere i Danmark,
og i 1980 blev sygdommen kopper officielt erklæret udryddet i hele
verden.
Kopper skyldes en virus.
Pest er også en sygdom, der har krævet mange menneskeliv. Under
den store pestepidemi i Europa omkring 1350 døde en fjerdedel af
befolkningen. Sygdommen viser sig som feber og bylder, og omkring
halvdelen af de smittede dør. I dag kan pest behandles med antibiotika, og man kan også vaccinere imod den. Men den optræder stadig i mindre omfang rundt omkring i verden. Pest spredes ved, at
mennesker bliver bidt af lopper fra rotter.
Pest skyldes en bakterie.
To af de sygdomme, der gennem tiderne har krævet fleste menneskeliv, skyldes altså virus og bakterier. Masser af andre sygdomme
stammer også fra virus og bakterier. Men virus og bakterier har ikke
bare negative virkninger. De gør også stor nytte i en lang række
sammenhænge.
Hvorfor bliver man forkølet?
Hvordan kan man undgå at blive syg af bakterier?
Hvordan kan bakterier gøre nytte?
Er der liv i virus?
141
VIRUS OG BAKTERIER
Nyttige begreber
Arvemateriale: DNA-molekyler i cellerne.
Her ligger kromosomerne, der indeholder de
arvelige egenskaber.
Enzym: enzymer er en særlig slags proteiner,
der virker som kemisk værktøj. Enzymer hjælper med at spalte stoffer eller med at
sammensætte stoffer.
Kappe: lag af protein yderst på virus.
Molekyle: den mindste enhed af et stof.
RNA: enkeltstrenget molekyle, som indgår i
processen med opbygningen af proteiner.
Stofskifte: opbygning og nedbrydning af stoffer
i levende organismer.
Virus – liv eller ej?
Når vi bliver forkølede eller får influenza, skyldes det en virus.
Der er virus overalt omkring os, men virus er ikke noget, som
vi kan se. En virus er ikke større end 20-300 milliontedel millimeter i diameter, så man skal bruge et elektronmikroskop
for at se en virus.
Man kan ikke med bestemthed sige, om virus er en form
for liv eller bare et stort molekyle. En virus er nemlig ikke en
celle. Den kan kun vokse og formere sig, når den opholder sig
inde i en bakterie, en svamp, et dyr eller en plante. Den udnytter cellens enzymer til at kopiere sit arvemateriale. Hvis en
virus findes uden for en celle, er den livløs og har ikke noget
stofskifte. Derfor kaldes den somme tider for en viruspartikel,
som tegn på at den ikke er levende.
Virus består af en kappe af protein, som omgiver en slags
kerne, der består af enten DNA eller RNA. RNAet eller DNAet
indeholder virussens arvelige egenskaber.
Virus blev opdaget i slutningen af 1800-tallet. Eller rettere,
man opdagede kun virkningerne af virus, for på den tid havde
man ikke elektronmikroskoper, så man kunne endnu ikke se
virus. Det var først langt senere, at man fandt ud af, hvordan
virus ser ud.
Der findes formentlig mange tusinde forskellige virusser,
men man ved ikke, hvordan dette væld af former er opstået.
Virus fremkalder sygdomme
En ebola-virus. Denne er forstørret omkring
23.000 gange. Ebola-virus har forårsaget alvorlige
sygdomsudbrud i tropisk Afrika siden 1976.
Virus har stor betydning på grund af de sygdomme, de fremkalder. Som regel forårsager en bestemt slags virus kun sygdom hos en enkelt eller nogle få beslægtede dyre- eller plantearter. Sygdommene kan være meget forskellige, lige fra en
uskyldig forkølelse til den alvorlige sygdom aids. Man kan
vaccinere mod nogle af disse sygdomme, men der findes også
en lang række virussygdomme, som man ikke kan forebygge.
Antibiotika virker ikke på virus. I boksen på næste side kan
man se nogle af de sygdomme hos mennesker, som skyldes
virus.
Virus kan også gøre planter syge. Her kan man ofte se, at
planternes blade får lysegrønne områder, men sygdommen
kan også vise sig ved, at bladene krøller sammen. Sygdommene
142
SMÅ DYR OG PLANTER
har stor betydning i landbruget og kan halvere udbyttet af fx
roer og kartofler.
En helt speciel gruppe af virus angriber kun bakterier. De
kaldes bakteriofager, “dem der æder bakterier”. Bakteriofager
trænger ind i bakterier og formerer sig lynhurtigt. Derefter
går bakterierne i opløsning, så der frigives en mængde nye
bakteriofager. Bakteriofager er nogle af de bedst undersøgte
virusser, men mange af de øvrige slags virusser kender vi forbløffende lidt til.
Bakteriofager bruges blandt andet til at overføre nye gener
til bakterier, når man laver gensplejsning. Bakteriofager kan
også bruges til at bestemme, hvilken art bakterie, man har
med at gøre, fordi de som regel kun angriber en enkelt eller
ganske få arter af bakterier.
VIRUS OG BAKTERIER
Hvad hedder det?
Her i bogen skriver vi:
En virus – når vi taler om en enkelt virus
Flere virusser – når vi taler om flere.
Men andre steder skriver man: et virus og flere
vira eller flere virus.
Man har lov til at bruge alle betegnelserne.
Bakterier
Bakterier er meget små organismer, altså levende væsener. De
består kun af en enkelt celle. I modsætning til celler hos dyr og
planter har de ikke nogen kerne, og de mangler også nogle af
de dele, der ellers findes i celler. Bakterier tilhører riget Pro-
Nogle sygdomme hos mennesker
fremkaldt af virus
•
•
•
•
•
•
•
Aids
Forkølelse
Gul feber
Herpes
Hundegalskab
Influenza
Kopper
•
•
•
•
•
Leverbetændelse
Mave-tarminfektioner
Mæslinger
Polio
Røde hunde
Nyttige begreber
Fossil: forstenede rester af dyr eller planter
fra forhistorisk tid.
Gunstig: god.
Livsbetingelse: betingelse for at noget kan
overleve.
Tilpasse: passe bedst muligt til sine omgivelser.
Bakterier (gule) på næseslimhinden (lyserød) hos et
menneske. Forstørret ca. 3.900 gange.
143
VIRUS OG BAKTERIER
Nyttige begreber
Cellemembran: en hinde, der omgiver cellen.
Cellevæg: plante- og bakterieceller er omgivet
af en cellevæg.
Cytoplasma: celleslim.
DNA-molekyle: i alle vores celler findes en
cellekerne. Inde i cellekernen ligger alle gener
i en lang streng. Denne streng er et langt
molekyle, der kaldes DNA.
Flagel: svingtråd.
Genetisk materiale: arvemateriale. Arvematerialet består af DNA-molekyler i cellekernerne.
Det indeholder de arvelige egenskaber.
Infektion: smitte.
Koloni: gruppe af organismer, der lever sammen.
Membran: hinde.
Organel: en del af en celle med særlig funktion,
fx mitokondrie, grønkorn og ribosom.
Protein: proteiner er vigtige stoffer, når der
opbygges nye celler. Proteiner indtages via
føden og opbygges også i kroppen.
Resistent: modstandsdygtig.
Ribosom: lille mørkt korn i celleslimen.
Ribosomer fremstiller proteiner.
Slimkapsel: et lag af slim.
Ukønnet formering: formering uden befrugtning.
karyota, hvis navn netop betyder, “uden kerne” (se side 169).
Bakterier måler 0,2-2 tusindedele millimeter og er altså så
små, at man ikke kan se dem med det blotte øje. Derimod kan
man se dem i et almindeligt mikroskop. Men skal man se
detaljer inde i dem, er det nødvendigt at anvende et elektronmikroskop.
Man regner med, at det første liv på Jorden var bakterier,
og at de udviklede sig for omkring 3,8 milliarder år siden. De
ældste fossiler, man kender, er organismer, som ligner bakterier meget. Bakterier har været kendt siden 1600-tallet, hvor
Antoni van Leeuwenhoek så dem i et af de mikroskoper, som
han havde konstrueret (se Biologisystemet BIOS, Grundbog A,
s. 146-147).
Bakterier findes overalt i helt utrolige mængder, både på
land, i luften, i ferskvand og i havet. Der er mængder af bakterier i jorden, uden på os selv og inden i os, på dyr og planter,
på is og helt nede på dybhavets bund 10.000 meter under
havets overflade. En enkelt lille klump jord indeholder milliarder af bakterier, og i en spytklat fra mennesker er der også
mængder af bakterier.
Bakterier trives som regel bedst under fugtige forhold, og
hvor der er lunt. Men forskellige bakterier kan tilpasse sig vidt
forskellige livsbetingelser. En del af dem kan gå over i et særligt hvilestadium – en spore – hvis forholdene bliver for ugunstige. Bakteriesporer tåler meget lave eller høje temperaturer
og også total udtørring i flere år. En bakteriespore viser ikke
tegn på liv. Men når betingelserne igen bliver gunstige, vokser
sporen atter op til en bakterie.
Bakteriecellen
Den enkelte celle, som en bakterie består af, har som nævnt
ingen cellekerne. Den har heller ingen organeller, bortset fra
ribosomer. Bakteriecellen er omgivet af en cellemembran og
en cellevæg, og uden på disse ligger ofte en slimkapsel.
Bakteriecellen er dækket af en række små hår, som hjælper
bakterien med at klæbe sig fast til noget. Desuden har en del
bakterier en lang svingtråd, en flagel. Flagellen bruges, når
bakterien skal bevæge sig. Bakteriens genetiske materiale ligger som frie DNA-molekyler inde i cytoplasmaet. Her findes
også bakteriens ribosomer, hvor der dannes proteiner.
144
SMÅ DYR OG PLANTER
Forskellige slags bakterier
VIRUS OG BAKTERIER
Forskellige slags bakterier
Man kender mere end 10.000 arter af bakterier, og de kan inddeles på forskellige måder. Det kan være praktisk at kende lidt
til disse inddelinger, fordi nogle af ordene fra inddelingerne
ofte bruges, når man læser eller hører om bakterier.
Bakterier med flageller
Når man inddeler bakterier på udseendet, kan de opdeles i:
• Kokker – som er kugleformede.
• Stave – som er stavformede.
• Vibrioner – som er kommaformede.
• Spirochæter – som er skrueformede.
• Spiriller – som er spiralformede.
Man kan også opdele bakterierne alt efter, om de behøver ilt
eller ej:
• Bakterier, som behøver ilt udefra for at leve.
• Bakterier, som ikke behøver ilt udefra for at leve.
De sidstnævnte bakterier får dog ilt, når de nedbryder forskellige stoffer.
I mere end 100 år har man også opdelt bakterierne efter, om de
bliver farvede eller ej af et bestemt farvestof. Denne farvning og
opdeling blev opfundet af den danske læge Christian Gram.
• Grampositive bakterier – som bliver farvede.
• Gramnegative bakterier – som ikke bliver farvede.
Farvning af bakterier anvendes, når man skal finde ud af, hvilken form for bakterier, mennesker eller dyr er blevet smittet
med.
Formering
Bakterier findes ofte i store kolonier og formerer sig meget
hurtigt. Formeringen er ukønnet og foregår ved, at bakteriecellen deler sig i to. Nogle bakterier kan dele sig hvert tyvende
minut. Det vil sige, at der bliver:
• 2 efter 20 minutter
• 4 efter 40 minutter
• 8 efter en time
• 64 efter to timer
• 68.719.476.736 efter 12 timer
• 4.722.366.482.869.650.000.000 efter 1 døgn.
145
Stavformede bakterier
Spiralformet spiril
Skrueformet
spirochæt
Kommaformet vibrion
Kugleformede kokker
VIRUS OG BAKTERIER
Salmonella-bakterier, som er i færd med at
udveksle genetisk materiale, DNA. Overførslen
af DNA sker gennem “armen”, som forbinder
to af bakterierne.
Nyttige begreber
Forsvarsmekanisme: en reaktion for at undgå
noget ubehageligt eller skadeligt.
Gensplejsning: indsættelse af et individs gener
i et andet individs DNA.
Nedbrydning: en proces, hvor stoffer omdannes
til mindre bestanddele.
Nytteplante: en plante, som mennesket
udnytter, især til at spise.
Tallene fortæller noget om, hvor hurtigt bakterier kan formere sig, og hvorfor en infektion med sygdomsfremkaldende
bakterier hurtigt kan fremkalde en kraftig virkning.
Somme tider kan to bakterier lægge sig ved siden af hinanden for at udveksle stykker af deres DNA, det genetiske
materiale (se også s. 117). Det betyder, at bakterier meget hurtigt kan ændre deres genetiske sammensætning. På den måde
kan der hurtigt opstå bakterier, der fx er resistente mod
bestemte former for lægemidler.
Nyttige bakterier
Forskellige bakterier lever af vidt forskellige ting. Nogle af
dem æder andre organismer. Andre producerer selv deres føde.
Bakterier har stor betydning for nedbrydning i naturen.
Uden bakterier ville fx blade fra træer ikke nedbrydes til
næringssalte, som planter kan optage gennem rødderne.
En mængde andre processer er også afhængige af bakterier.
Mange ærteplanter har stor nytte af bakterier. De har bakterier
146
SMÅ DYR OG PLANTER
VIRUS OG BAKTERIER
1
i deres rodknolde, og disse bakterier opsamler kvælstof fra
luften og gør den tilgængelig som næring for planten. Bakterier er derfor en vigtig del af naturens kredsløb.
Mennesker har også glæde af bakterier. Det er bakterier, der
gør det muligt at omdanne mælk til yoghurt. Det er også bakterier, som spiller en væsentlig rolle i fremstilling af ost.
I dag anvender man også bakterier til fremstilling af enzymer. Nogle af disse bakterier er gensplejsede. Det vil sige, at de
har fået sat et bestemt gen ind, så de kan producere et ganske
bestemt enzym. Der skal store mængder af bakterier til for at
fremstille store mængder enzymer, men det er ikke noget problem, fordi bakterier er så hurtige til at formere sig.
Eksempelvis fremstiller man væksthormon til behandling af
dværgvækst ved hjælp af gensplejsede bakterier (se s. 119). Vi
bruger også bakterier til rensning af spildevand. Når man
foretager en såkaldt biologisk rensning af spildevand, betyder
det, at man lader bakterier nedbryde affaldsstofferne i vandet.
Det sker på alle vores rensningsanlæg.
147
2
1. Ost fremstilles ved, at man sætter såkaldt osteløbe
– et enzym – og en kultur af mælkesyre-bakterier
til pasteuriseret (varmebehandlet) mælk.
2. Rodknolde på bønneplante. Bakterier inde i knoldene opsamler kvælstof, som planten kan udnytte.
VIRUS OG BAKTERIER
Skadelige bakterier
Anlæg til rensning af spildevand. En meget vigtig
del af rensningen sker ved, at bakterier nedbryder
stoffer i vandet, blandt andet afføring og urin.
Bakterier kan også være skadelige. Nogle bakterier producerer
giftstoffer eller nedbryder celler og væv. På den måde kan de
gøre stor skade eller endda bevirke, at planter, dyr eller mennesker dør. Bakterier, som snylter på en vært, fx et dyr eller en
plante, kaldes for parasitter. En del alvorlige sygdomme hos
mennesker, skyldes bakterier. Men mange af dem kan vi efterhånden bekæmpe med vaccination, eller vi kan undgå dem
ved at holde en god hygiejne, så vi ikke får dem i os.
Vi kan få overført bakterierne på forskellige måder. Det
mest almindelige er, at vi kommer i kontakt med noget eller
nogen, som har bakterierne, fx ved at vi rører ved andre mennesker. Men bakterier kan også overføres gennem den luft, vi
indånder, eller gennem den mad vi spiser. Mange af de sygdomsfremkaldende bakterier er omgivet af en slimkapsel.
Denne kapsel beskytter bakterierne mod kroppens forsvarsmekanismer, især mavesyren og de hvide blodlegemer. På den
måde får bakterierne mulighed for at formere sig, uden at
148
SMÅ DYR OG PLANTER
VIRUS OG BAKTERIER
Det er vigtigt med stor renlighed under madlavning,
hvis man skal undgå bakteriesygdomme.
Grøntsager, som skal spises rå, skal fx altid holdes
adskilt fra råt kød.
Nogle sygdomme hos mennesker
fremkaldt af bakterier
•
•
•
•
•
•
•
•
kroppen kan gøre noget ved det, og derfor bliver vi syge af den
store mængde bakterier.
En infektion af bakterier bliver ofte bekæmpet med antibiotika. Det er stoffer, der er giftige for bakterier. Det mest
kendte af disse antibiotika er penicillin. Det er et stof, der
stammer fra en mugsvamp. Man bruger som regel helt
bestemte former for antibiotika til hver enkelt slags bakterie.
Men der findes også såkaldte bredspektrede antibiotika, der
slår flere slags bakterier ihjel.
Planter kan også angribes af bakteriesygdomme, og det
kan få stor betydning for udbyttet af nytteplanter. I Danmark
er det dog stort set lykkedes at udrydde og bekæmpe de vigtigste af disse plantesygdomme, der blandt andet kan ramme
kartofler og ærter.
149
Blodforgiftning
Borreliose
Difteri
Hjernehindebetændelse
Kighoste
Kolera
Lungebetændelse
Meningitis
•
•
•
•
•
•
•
Pest
Skarlagensfeber
Spedalskhed
Stivkrampe
Syfilis
Tuberkulose
Tyfus
Kartoffel, som er begyndt at rådne på grund
af bakteriesygdom og derefter lettere er blevet
angrebet af snegle.
Hvem var Darwin?
Hvad menes der med evolution?
Hvad er et fossil, og hvad viser fossiler?
Hvordan opstår nye arter?
Hvad menes der med
“den bedst egnede overlever”?
EUROPA
NORDAMERIKA
INDIEN
AFRIKA
GALAPAGOS
SYDAMERIKA
150
Darwins
rejse og
opdagelser
KINA
AUSTRALIEN
NEW ZEALAND
151
DARWINS REJSE OG OPDAGELSER
Darwin som ung.
Evolutionsteorien
Charles Darwin var manden, der ændrede verdens syn på det
levende. Darwin opdagede, at livet har udviklet sig gennem
mange millioner år, og at mennesket også er et resultat af lang
udvikling. Darwin er med andre ord grundlæggeren af evolutionsteorien, teorien om livets udvikling. Før Darwin kom
med sin teori, mente man, at alle dyr mennesker og planter var
skabt af Gud. Man mente også, at livet ikke havde forandret sig
og ikke ville forandre sig fremover.
Men hvem var Darwin, og hvordan fandt han ud af, at livet
hele tiden udvikler sig?
Charles Darwin
Nyttige begreber
Art: en afgrænset gruppe af dyr. Dyr af samme
art kan få unger med hinanden, og ungerne er
i stand til at formere sig.
Beslægtet: det, at dyr eller planter har udviklet
sig forskelligt, men stadig minder om hinanden.
Slægtskab: forbindelse mellem individer på
grund af fælles nedstamning.
Fossil: forstenede rester af dyr eller planter fra
forhistorisk tid.
Gast: en person, der hjælper til på et skib.
Geologi: alt, hvad der har med Jorden og dens
dannelse at gøre.
Gruppe: dyr er inddelt i forskellige grupper. Fx
hører gruppen af finker under gruppen af spurvefugle.
Nektar: sukkerholdig saft i blomster, som
mange insekter suger op.
Zoologi: alt, hvad der har med dyr at gøre.
Darwin blev født 12. februar 1809 i England. 16 år gammel
begyndte han at læse til læge på universitetet, fordi hans far
ønskede det. Darwin var dog ikke interesseret i lægevidenskab
og måtte holde op. Han blev derefter præst. Darwin var meget
interesseret i dyr og planter og fulgte undervisningen i biologi ved siden af præstestudiet.
Hans biologilærer Henslow blev tilbudt at rejse Jorden
rundt på et ekspeditionsskib. Henslow havde dog ikke mulighed for at rejse og foreslog derfor, at Darwin skulle tage af
sted. Men Darwin måtte ikke rejse for sin far. Faderen kunne
ikke lide, at sønnen altid ville lave noget andet, end det han
skulle. Faderen blev dog overtalt, og fra 1831-1836 var Darwin
på ekspedition med skibet H.M.S. Beagle. Under den lange tur
indsamlede han dyr og planter fra hele verden. Han samlede
også knogler fra uddøde dyr. Darwin skrev i ugeblade om sine
mange oplevelser, og folk hjemme i England læste hans beretninger med stor interesse.
Fra 1836-1859 ordnede og bearbejdede Darwin sine mange
notater og indsamlede ting fra rejsen. Resultatet blev, at han i
1859 udgav den bog, der gjorde ham verdensberømt. Bogen hed
“Arternes oprindelse” og den beskrev livets udvikling. Darwin
var altså mere end 20 år om at skrive sin bog om evolutionsteorien. Han vidste, at nogle ville blive meget vrede. De fleste mennesker troede nemlig, at Jorden og alt levende var skabt af Gud,
og ikke havde ændret sig siden skabelsen. Darwins teori blev da
152
SMÅ DYR OG PLANTERDARWINS REJSE OG OPDAGELSER
også kritiseret, men han forsvarede den til sin død i 1882, og i
dag ved vi, at Darwin havde ret. Livet udvikler sig hele tiden.
Bakterier, planter, dyr og andre organismer er et resultat af
mange millioner års evolution, og livets udvikling fortsætter.
Darwins rejse
Den 27. december 1831 afgik skibet H.M.S. Beagle for at sejle
Jorden rundt. Formålet med rejsen var egentlig at lave søkort
over havet ud for Sydamerika. Men det var ikke det, rejsen blev
kendt for. Ombord var den kun 22-årige Darwin, der var med
for at indsamle dyr og planter. Det var almindeligt dengang,
at have en naturforsker med på ekspeditioner for at lave indsamlinger til museer og andre naturhistoriske samlinger.
Kaptajnen var den unge Robert FitzRoy, som havde stor
erfaring med at sejle på verdenshavene. Han var en hård negl
– ikke mindst mod gasterne på skibet. De blev straffet med
piskeslag på dækket, hvis de gjorde noget galt. Livet ombord
viste sig hurtigt fra den barske side med sygdomme og problemer blandt gasterne på det lille skib. Darwin og FitzRoy
kom for det meste godt ud af det med hinanden, men var dybt
uenige om mange ting, bl.a. deres syn på mennesker. Kaptajnen så ned på indfødte folk, mens Darwin betragtede andre
mennesker som ligeværdige.
I løbet af få uger var skibet nået til Amerikas kyster, og
hver gang skibet lagde til, var Darwin ude i naturen for at indsamle dyr og planter. De blev alle taget med ombord og
beskrevet nøje. Kaptajnen mente snart, at hans skib var
omdannet til en jungle, men han satte pris på Darwins ildhu
og store arbejde. De mange fund gav også anledning til underholdende samtaler mellem FitzRoy og Darwin – og det var
netop for underholdningens skyld, at FitzRoy havde ønsket at
få en ung videnskabsmand med.
Nogle spændende opdagelser på rejsen
Darwin havde læst mange bøger om Jordens store mysterier fx
teorier om, hvordan bjerge var dannet, hvordan livet var
opstået, og hvordan vulkaner var opbygget. Under rejsen
modtog han nye bøger om geologi og zoologi, som han læste
153
Darwins berømte bog
I 1859 udgav Darwin bogen “Arternes oprindelse”. Den meget lange originale titel er:
“On the Origin of Species by Means of
Natural Selection, or the Preservation of
Favoured Races in the Struggle for Life”.
I dansk oversættelse forkortet til: “Arternes
oprindelse gennem naturlig selektion”. Bogen
udkom i 1.000 eksemplarer og var udsolgt
allerede den første dag.
Skibet H.M.S. Beagle, som Darwin sejlede med.
Der var omkring 70 mand ombord, og skibets
opgave var egentlig at kortlægge det farlige farvand
ud for Chile. Her er skibet nær Ildlandet, som ligger
ved sydspidsen af Sydamerika.
DARWINS REJSE OG OPDAGELSER
med stor interesse. Darwin begyndte dog at stille spørgsmålstegn ved mange af teorierne. De passede ikke med det, han så
med sine egne øjne.
Dengang troede man, at Jorden ikke ændrede sig. Men på
vulkanøen São Tiago, der er en af Kap Verde-øerne ud for
Afrika, lagde Darwin mærke til et hvidt lag, der løb tværs gennem en klippeskrænt 15 m over havets overflade. Ved at undersøge laget nærmere, fandt Darwin både koraller og muslingeskaller i laget. Dette lag havde engang været havbund! Øen
måtte altså have hævet sig langsomt op fra havets bund.
Kunne det passe, at jordlag kunne hæve sig?
Senere på rejsen lå Darwin ved en by på Sydamerikas kyst
og hvilede sig, da han selv oplevede et voldsomt jordskælv.
Det var den 20. februar 1835, da Chile blev ramt af århundredets værste jordskælv. Huse blev ødelagt, og rystelserne fik
vandet til at lave bølger så store, at skibene i havnen blev
slynget op på kysten. Beagle lå heldigvis for anker ude på
havet og blev ikke ødelagt. Det mest interessante ved jordskælvet var, at Darwin tydeligt kunne se på klipperne, at de
havde hævet sig en halv til en hel meter. De muslinger og snegle, som før jordskælvet havde siddet lige under vandlinien, sad
Nyttige begreber
Fossil: forstenede rester af dyr eller planter fra
forhistorisk tid.
Kontinent: Større sammenhængende landmasse som for eksempel Nordamerika eller
Australien.
Pangea: for 200 millioner år siden lå alle kontinenterne samlet. Dette store kontinent kaldes
Pangea.
Spurvefugle: en stor gruppe af fugle, som
blandt andet omfatter spurve, finker og stære.
Kontinentalplader, som forskubber sig, giver jordskælv
Jordskorpen består af 7 store og flere små plader. Pladerne forskyder sig af og til i forhold til hinanden.
Derved udløses store kræfter med jordskælv og vulkanudbrud til følge.
Epicenter
Jordskælvsbølger
Hypocenter
Forkastning
154
SMÅ DYR OG PLANTERDARWINS REJSE OG OPDAGELSER
nu pludselig over. Det var så tydeligt, at Darwin straks indså,
at mange af de bøger, han havde læst, var forkerte. Der var
ikke tvivl om, at Jorden forandrer sig.
Jorden ændrer sig
For 200 mio. år siden
Flere opdagelser
Senere samme år begav Darwin sig på en månedlang ekspedition ind i Andesbjergene. I tre kilometers højde fandt han fossile muslinger. Han begyndte at forstå, hvilken enorm kraft,
der havde skabt disse kæmpemæssige bjerge. Landskaberne
var skabt ved en gigantisk vulkansk aktivitet. Mens nogle
landmasser havde hævet sig, var andre landmasser måske sunket. Darwin havde som så mange andre tænkt over, at Afrika
og Sydamerika “passer sammen”, når man ser på et landkort.
Måske havde de engang været ét stort land.
For 135 mio. år siden
Fossiler af uddøde dyr
På et tidspunkt foretog Darwin en ekspedition på flere uger
ud fra byen Montevideo i Uruguay og ind i landet. På denne
og andre ekspeditioner gjorde han nogle sensationelle fund.
Han fandt fossiler af et dovendyr på størrelse med et næsehorn og rester af dragelignende dyr med panser og kølleagtige haler. I dag ved vi, at de dragelignende dyr var skjolddyr, som er uddøde. Darwin begyndte at tvivle på den
almindelige mening om, at dyrene ikke havde ændret sig
gennem Jordens historie. Det var også underligt, at man ikke
fandt fossile rester af nulevende arter. Darwin begyndte at
tænke. Måske havde de dyr, som levede nu, ikke altid været
der!
For 65 mio. år siden, da dinosauerne uddøde
I dag
Knogler fra uddøde kæmpebæltedyr
På en af sine ekspeditioner i Sydamerika gjorde Darwin et helt
enestående fund. I en grotte fandt han fossile rester af et
kæmpebæltedyr. Man vidste allerede på Darwins tid, at dette
dyr ikke fandtes i levende live. Dyret måtte altså have levet for
længe siden. Det, som undrede Darwin endnu mere var, at
dyret lignede de noget mindre bæltedyr, som stadig levede i
området. Det så ud som om, de to arter var beslægtede.
155
Jorden har ændret sig meget de sidste 200 mio.
år. Den ændrer sig stadig, men det går meget
langsomt. Præcise målinger fra satelitter viser også
bevægelse af kontinenterne.
DARWINS REJSE OG OPDAGELSER
Darwin skriver hjem om sine tanker
Et bæltedyr, som det ser ud i dag. Før i tiden levede der kæmpebæltedyr. Darwin fandt skeletter fra
disse i en grotte. Fundet var helt enestående, og
man vidste allerede på Darwins tid, at der ikke
levede så store bæltedyr. Det måtte altså have
levet tidligere. Og det så ud som om fortidens og
nutidens bæltedyr var beslægtede.
Efterhånden voksede Darwins samlinger på Beagle. Det lille
skib var fyldt op med dyr, planter, fossiler og klippestykker.
Darwin besluttede derfor at sende mange af sine fund hjem til
England. Allerede dengang var der en livlig handel over
Atlanten, og samlingerne kom hjem med forskellige købmænds skibe. Darwin vedlagde et brev til sin biologilærer
Henslow, hvor han forsigtigt gjorde rede for sine nye idéer om
Jordens og livets udvikling. Henslow blev meget begejstret og
holdt forelæsninger om Darwins fund og idéer.
De vakte stor opsigt, og Darwin var, uden selv at vide det,
blevet lidt af en berømthed hjemme i England. Teorien om, at
livet udviklede sig, havde han ellers kun fortalt til få. Den ville
sikkert skabe kaos og bestyrtelse, fordi folk stadig troede, at
Jorden og livet var skabt af Gud.
Fuglene på Galápagos
Mod slutningen af rejsen ankom Darwin til Galápagosøerne.
Dengang var denne øgruppe ikke særlig kendt og blev kun
besøgt af en hvalfangerbåd i ny og næ.
Darwin var kun på Galápagos fra 15. september til 22.
oktober 1835, men det han så her, skulle komme til at underbygge hans udviklingsteori.
PINTA
DARWIN
GENOVESA
WOLF
MARCHENA
SYDAMERIKA
SANTIAGO
FERNANDINA
BALTRA
RÁBIDA
PINZÓN
N
SANTA FÉ
ISABELA
0
SAN CRISTÓBAL
30
km
SANTA MARIA
156
ESPAÑOLA
SMÅ DYR OG PLANTERDARWINS REJSE OG OPDAGELSER
1
2
3
Hans første indtryk var dog ikke positivt. Øerne bestod af
bare vulkanklipper. Der var kvælende varmt, og der stank af
rådden tang. Darwin beskrev Galápagos som “en slags forhave
til helvede”. Efter et par dage fik han dog øjnene op for det
helt usædvanlige dyre- og planteliv. Det var helt anderledes og
usædvanlig smukt. Han så både elefantskildpadde, havleguan
og de meget specielle småfugle – finkerne.
Elefantskildpadden var fejlagtigt blevet kaldt galápagos
(havskildpadde på spansk) af de første spanske besøgende,
deraf navnet på øerne. Darwin opdagede, at denne skildpadde
tilhørte en art, der ikke var kendt fra andre steder i verden.
Havleguanerne svømmede i havet og levede af alger i modsætning til deres sydamerikanske slægtninge, der er rovdyr.
De dyr, som fik størst betydning for Darwins teori, var dog de
små finker. Finker er en gruppe af spurvefugle.
Efter sin hjemkomst til England opdagede Darwin ud fra
sine notater og indsamlede fugleskind, at finkerne er en lille
smule forskellige fra ø til ø, og at de varierer i farve og næbstørrelse. Finkernes næbform afhænger af, hvilken føde de æder.
De, der æder store, hårde frø, og lever på én ø, har meget kraftige næb. Andre finker på en anden ø har lært sig at bruge
kaktuspigge til at få larver ud fra revner, mens andre igen, på
en tredje ø, bruger næbbet til at suge nektar fra blomster. I
hvert tilfælde er næbbet formet, så det er tilpasset fuglens
føde. Darwin skrev senere: “Man forledes næsten til at tro, at
øgruppen fra en oprindelig, sparsom fuglefauna har udvalgt
157
4
1. Elefantskildpadden.
2.Tyknæbbet finke har gennem evolutionen udviklet et meget kraftigt næb.
3. Kaktusfinken har udviklet en helt speciel måde at
skaffe føde på. Den bruger pigge fra kaktusplanter
til at spidde insekter, som den derefter æder.
4. Nektarfinken her et meget fint næb og er specialiseret i at finde nektar i planternes blomster.
DARWINS REJSE OG OPDAGELSER
sig en enkelt art og tilpasset den de forskellige forhold”. Øer
udvælger selvfølgelig ikke fugle. Men Darwins evne til at iagttage og tænke over det, han så, gjorde, at han kunne udvikle
en helt ny teori.
Darwin vender hjem
Turisterne på Galápagos-øerne kan komme meget
tæt på dyrene. Dyrene er ikke bange, da de ikke
har naturlige fjender. Øerne er i dag nationalpark
og er et meget attraktivt turistområde.
Dyrene på Galápagos-øerne
Galápagos-øerne er en øgruppe, som ligger
meget isoleret i Stillehavet. Det vil sige, at der
er meget langt til andre øer og til fastlandet.
Geologiske undersøgelser har vist, at øgruppen
skød op fra havbunden ved vulkanudbrud for
ca. 100 millioner år siden. Livet er siden kommet til øerne med havstrømme og med
vinden, ligesom fugle har kunnet flyve til øerne.
Der er ca. 20 store øer og 100 små øer i
øgruppen, og det hele er i dag nationalpark på
grund af det helt særlige dyre- og planteliv.
Det koster over 500 kr. at gå i land på
Galápagos-øerne, og pengene går til at beskytte naturen.
Et år efter besøget på Galapágos-øerne var Darwin hjemme i
England. Den planlagte rejsetid på to år var blevet til fem, og
Darwin var nu 27 år gammel. Den uerfarne mand, som gik
ombord, var nu en erfaren videnskabsmand. Hans teorier hvilede ikke på løse tanker og traditioner, som det ellers var
almindeligt dengang.
Darwins samlinger blev anbragt på forskellige museer i
London for at blive undersøgt af eksperter. Darwin blev optaget i mange af de videnskabelige selskaber og endte hurtigt i
det fineste – The Royal Society. Han var med stormskridt rykket ind på den naturvidenskabelige scene, og i videnskabelige
kredse diskuterede man nu livets udvikling. Når livet udvikler
sig, kalder man det evolution.
Darwins berømte bog
Der gik over 20 år, inden Darwin fik skrevet en bog med sine
idéer. I 1858 modtog han pludselig et brev fra en mand, der
hed Alfred Russel Wallace. Han havde rejst rundt i både
Sydamerika og Asien og gjort en masse iagttagelser, der mindede om Darwins. Det interessante var, at han forklarede sine
fund på samme måde som Darwin og dermed havde udtænkt
den samme teori om evolution. Desværre for Wallace var hans
skib med alle beviserne sunket i en storm. Men Darwin vidste
nu, at andre nemt kunne blive ophavsmand til teorien om
evolution, hvis han ikke fik sin bog ud.
Flere og flere videnskabsfolk fandt beviser på, at teorien var
rigtig. Derfor samlede Darwin sine mange noter og fik bogen
udgivet i 1859. Bogen vakte stort opsigt, og alle 1.000 bøger
blev udsolgt på bare én dag. Der måtte derfor straks trykkes
flere. Nogle læsere blev forargede, mens andre kunne se det
spændende i teorien. Alle måtte dog respektere, at Darwins
teori var godt underbygget. Teorien holdt og er i dag den eneste
teori om livets udvikling, som er seriøst dokumenteret.
158
SMÅ DYR OG PLANTERDARWINS REJSE OG OPDAGELSER
Evolutionsteorien
Nyttige begreber
Darwins teori om, hvordan livet udvikler sig, kaldes evolutionsteorien. Den forklarer, hvordan livet udvikler sig. For at
forstå teorien, er der en række begreber, man skal lære. Det er
begreber som fødselsoverskud, naturlig selektion, naturlig
variation og artsdannelse.
Fødselsoverskud
Dyr føder mange flere unger, end der er føde til. Dyrene lever
i konkurrence om føden. De kan også konkurrere om meget
andet. Fx kan fugle konkurrere om redehuller eller om træer
med god beskyttelse af reder, myrer kan konkurrere om solbeskinnede pladser til at etablere nye myretuer og bævere om
vandløb med gode muligheder for at bygge dæmninger.
De bedst egnede overlever
Den mest kendte sætning fra evolutionsteorien er “Survival of
the fittest”. Ofte oversættes denne sætning til “De stærkeste
overlever”. Hos mange dyr er det ofte en styrkeprøve, der
afgør, hvem der kommer til at parre sig. Det vil sige, at det kun
Camouflage: når dyr ligner deres omgivelser,
siger man, at de er camouflerede.
Fødselsoverskud: der fødes flere individer, end
der er føde til.
Kunstig selektion: når mennesker vælger dyr
og planter ud for at fremavle bestemte egenskaber.
Naturlig selektion: når de bedst egnede overlever, sker der ofte en ændring af dyr og planters egenskaber, så de efter mange millioner år
ser anderledes ud. Dette kalder man “naturlig
selektion”.
Artsdannelse: når en art skiller sig ud i flere
arter, sker der en artsdannelse. Det sker over
meget lang tid.
Naturlig variation: alle individer i en søskendeflok eller i et kuld er forskellige. Det kalder
man “den naturlige variation”.
Kampen om overlevelse er hård og ubarmhjertig
i dyreriget. Hanner må ofte kæmpe for deres
territorier og for at få adgang til hunner.
Her er det to krondyr i kamp i Dyrehaven nord
for København.
159
DARWINS REJSE OG OPDAGELSER
1
2
er den stærkeste han, der parrer sig med hunnerne. På den
måde er det egenskaberne fra den stærkeste han, fx styrke, der
gives videre til ungerne.
En anden måde at give sine egenskaber videre til ungerne
består i at tiltrække hunner. Danske forskere har undersøgt,
hvilke landsvaler der var bedst til at tiltrække hunner. Ved at
klæbe længere halefjer på svalerne, har de påvist, at hunnerne
tiltrækkes af de hanner, der har længst halefjer.
Hos dyr er det vigtigt, at hanner kan tiltrække hunner, og
omvendt. God camouflage kan sikre, at dyr ikke bliver ædt af
rovdyr og dermed overlever. Hos giraffen er det ofte de dyr,
som kan nå højst op i træerne, der får fat i bladene. Her drejer det sig altså om at være højst. Det er altså ikke kun hannernes styrke, men flere andre ting, der afgør, hvem der overlever og får afkom. Derfor skal sætningen “Survival of the fittest” oversættes til “De bedst egnede overlever”. Begrebet “fitness” stammer fra biologi, og betyder at være egnet til overlevelse.
Den naturlige variation
I et kuld med kattekillinger er det let at se, at alle ungerne er
forskellige. Det er også let at se hos hunde og andre store dyr.
Men det gælder for alle dyr indenfor samme art, at individerne er forskellige. Forskellen skyldes, at alle hunnernes æg og
3
1. En landsvale med de meget flotte halefjer.
Undersøgelser har vist, at hunnerne foretrækker
de hanner, der har længst halefjer.
2. En knæler, som er godt camoufleret. Den er
grøn og har ben, der ligner kvistene fra de planter,
den lever på. Fordelen er, at den ikke ses
af rovdyr, og at den ikke ses af de dyr, den æder.
3. Selv om de tre hvalpe har samme forældre, er
de ikke ens. Dette kaldes “den naturlige variation”.
Forskellen skyldes, at de æg og sædceller, de
udviklede sig fra, var forskellige.
160
SMÅ DYR OG PLANTERDARWINS REJSE OG OPDAGELSER
hannernes sædceller er genetisk forskellige. Det er også derfor,
vi ikke er helt magen til vores søskende. Hos mennesket er
fødekonkurrencen de fleste steder sat ud af kraft – for mad er
der nok af. Vi har dog et alvorligt problem med fordelingen af
mad her på Jorden.
Hvis alle flueæg blev til fluer!
Hvis alle flueæg blev til fluer, der overlevede,
ville fluerne på 9 år dække hele Danmark i et
lag på 300 meters tykkelse.
Den naturlige selektion
Man kan spørge, hvordan dyrene fx bliver stærkere, højere,
bedre camoufleret eller får længere halefjer. Hvis man vil forstå, hvordan giraffens hals er blevet så lang, må man se på
giraffens føde og mulighed for at nå den. En giraf lever af
blade, men konkurrerer med andre giraffer og dyr, der også
lever af blade. Da der jo ikke er føde nok til alle, må nogle dø
af sult. Det, at nogle klarer sig og andre bukker under, kalder
man selektion. De dårligst egnede, fx de laveste giraffer, bliver
selekteret bort. Deres arvelige egenskaber, fx mindre højde,
bliver altså ikke ført videre.
Vigtige punkter i teorier om livets udvikling
Darwins teori er blevet studeret nøje, siden den kom frem. Der
forskes stadig i dyr, planter og celler og ny viden kommer hele
tiden frem. Med moderne teknikker kan vi bedre forske i gener,
og vi ved derfor mere i dag. Moderne forskning i geologi, har
Giraffer ændrer sig
Til venstre: En gruppe giraffer for
mange år siden. Mange af girafferne
havde kort hals.
Dem med kort hals fik ikke føde
nok, mens dem med lang hals overlevede og fik unger.
Til højre: Efter mange generationer
har alle giraffer længere hals
end de oprindelige.
161
Ikke alle frø bliver til planter
Planter producerer også langt flere frø, end der
kommer nye planter. Et birketræ kan fx producere over 100.000 frø på et år, ligesom et
bøgetræ kan stå helt fuld af bog. Det er kun
meget få af træernes frø, som bliver til store
træer. Dem, der er bedst til at vokse hurtigt og
komme op i lyset, vinder konkurrencen. De
skygger de andre træer væk og er dermed de
bedst egnede.
DARWINS REJSE OG OPDAGELSER
Hesten udvikling
55 mio. år siden
30 mio. år siden
15 mio. år siden
Nutid
5 mio. år siden
I dag er hesten et stort dyr, der går på én tå og
lever på åbne græsstepper. Men man véd fra knoglefund, at heste har været meget mindre, end de er i
dag. Man kan også se, at heste engang var skovdyr,
som gik på tre tæer. De mindede i bygning om de
nulevende tapirer.
Hestens udvikling skyldtes, at klimaet ændrede
sig og blev varmere og mere tørt. De skove, hestene levede i, forsvandt ganske langsomt. De heste,
der var størst og hurtigst, klarede sig bedst i det
nye miljø, hvor skoven var forsvundet og der var
kommet græsstepper. De undgik at blive taget af
rovdyr og fik afkom (føl).
også lært os meget mere om Jordens udvikling, end man vidste på Darwins tid. I skemaet på næste side kan man se, hvordan vores viden om livet og Jorden har udviklet sig.
Det er svært at se – og også at forstå
Evolution er som regel en meget langsom proces og derfor
ikke noget, vi selv kan nå at opleve. Derfor er der nogle, som
ikke tror på evolutionsteorien, selv om al moderne forskning
peger på, at den er korrekt.
Uanset om man tror på evolutionsteorien eller ej, må man
sige, at evolution er et vigtigt begreb i faget biologi. Derfor er
det nødvendigt, at man kender teorien og kan benytte de
grundlæggende begreber.
162
SMÅ DYR OG PLANTERDARWINS REJSE OG OPDAGELSER
Udviklingsteorier gennem tiderne
Teori før Darwin
Darwins teori
Moderne teori
Jorden blev skabt af Gud for
ca. 6.000 år siden.
Jorden har eksisteret i millioner af år.
Jorden har eksisteret i ca.
4,6 milliarder år.
Jorden ændrer sig ikke.
Jorden og klimaet ændrer sig: fx ved
vulkanudbrud, jordskælv og landhævning.
Jorden og klimaet ændrer sig: fx ved
vulkanudbrud, landhævning, jordskælv,
klimaændringer, kontinentaldrift m.m.
Livet har været på Jorden i ca. 6.000 år.
Der har været liv på Jorden
i millioner af år.
Der har været liv på Jorden
i ca. 3,8 milliarder år.
Livet udvikler sig ikke.
Livet udvikler sig.
Livet udvikler sig.
Ligheder mellem arter skyldes
en guddommelig plan.
Lighed mellem arter skyldes,
at de har en fælles stamform.
Lighed mellem arter skyldes,
at de har en fælles stamform.
Variation i et kuld skyldes
en guddommelig plan.
Årsagen til variation var ukendt
på Darwins tid.
Årsagen til variation i et kuld
skyldes variation i generne eller
nye kombinationer af generne.
Forskellen mellem arter er skabt af Gud.
Forskellen mellem arter er et resultat
af naturlig udvælgelse, hvor de
bedst egnede overlever. Det er fordi,
de er bedst tilpasset miljøet.
Forskellen mellem arter er et
resultat af naturlig udvælgelse.
Det sker ved overførsel af
genetisk materiale i æg og sædceller
fra de bedst egnede til deres unger.
De er bedst egnet, fordi de er bedst
tilpasset miljøet.
Man ligner sine forældre, fordi noget
nedarves.
Man ligner sine forældre, fordi noget
nedarves.
Man ligner sine forældre, fordi æg og
sædceller indeholder genetisk
materiale, som kommer fra forældrene.
Mennesker er mennesker, og aber er dyr.
Mennesket er et pattedyr, som er
udviklet fra en stamform,
der var fælles med menneskeaberne.
Mennesket er et pattedyr, som er
udviklet fra en stamform,
der var fælles med menneskeaberne.
163
Systematik
og arter
Hvad er en art?
Hvilke dyregrupper kender I?
Hvilke plantegrupper kender I?
Hvad tror I, at ordet systematik betyder?
164
Carl von Linné grundlagde i 1700-tallet det system, vi den dag i dag bruger til at navngive og gruppere de mange
dyre- og plantearter, som vi kender.
Mange andre videnskabsfolk havde arbejdet med at finde et sådan system. For over 2.000 år siden arbejdede Aristoteles, der også kaldes for zoologiens fader, med det samme emne. Aristoteles inddelte dyreriget i to
grupper: dyr med og uden blod. Gruppen af dyr med blod opdelte han derefter i to undergrupper, nemlig levendefødende dyr og æglæggende dyr. I dag véd vi, at den inddeling, som Aristoteles lavede, ikke holder stik. Der findes fx hvirvelløse dyr, som har blod. Det er dog for det meste farveløst. Med hensyn til inddelingen i æglæggende og ungefødende dyr så holder den heller ikke, da der findes pattedyr, som lægger æg, fx næbdyr, og krybdyr
der føder levende unger, fx slanger og øgler.
Carl von Linné arbejdede med en anden inddeling af dyrene. I starten ville han inddele dyrene efter samme
kriterier som planterne, nemlig efter deres kønsorganer. Linné havde på dette tidspunkt lavet en inddeling af
planterne og udgivet den i sit værk Systema Naturae. Planterne var inddelt efter deres kønsorganer, hvilket på
den tid vakte en del forargelse. Linné havde kigget på, hvor mange hanlige og hunlige dele planterne havde, og
opdelt dem derefter. Planter, der ikke havde synlige hanlige eller hunlige dele, kom i samme gruppe. Det gav
anledning til en gruppering, hvor fx alger, mosser, laver og bregner kom i samme gruppe.
Linné endte med at opdele dyrene i 6 grupper, nemlig pattedyr, fugle, padder, fisk, insekter og orme. Det dannede grundlaget for den opdeling, vi bruger i dag, men hvor vi dog opdeler dyrene i 30-35 grupper.
165
SYSTEMATIK OG ARTER
Rød fluesvamp
Kantarel
Systematik
Ingen er i tvivl om, at der findes forskellige slags dyr og planter. Det er let nok at se forskel på en løve og en tiger eller en
rød fluesvamp og en kantarel. Vi er heller ikke i tvivl om, at
alle løver ligner hinanden så meget, at de må høre til den
samme slags dyr. Tigere ligner også hinanden så meget, at de
må høre til den samme slags dyr. Men der er dog små forskelle på tigere fra forskellige dele af Asien. Vi anbringer altså helt
naturligt dyr og planter i nogle “kasser”. Men vi er også klar
over, at der kan være små forskelle i hver “kasse”.
Løve
Nyttige begreber
Adfærd: opførsel, måde at handle på.
Art: en afgrænset gruppe af dyr eller planter.
Dyr af samme art kan få unger med hinanden,
og ungerne er i stand til at formere sig.
Arvemateriale: DNA, som findes inde i
cellekernen.
Frugtbar: at være i stand til at formere sig.
Tiger
Individ: det enkelte dyr eller den enkelte
plante.
Klassifikation: opdeling i grupper, fx fugle.
Slægt: en underafdeling i dyrs og planters
inddeling.
Slægtskab: forbindelse mellem individer på
grund af fælles nedstamning.
Stamform: den organisme, som levede,
inden to arter skilte sig ud fra hinanden.
Systematik: studiet af organismernes mangfoldighed, klassifikation og slægtskabsforhold.
166
SMÅ DYR OG PLANTER
Når vi taler om dyr, planter og andre organismer, fx bakterier, bruger vi dog ikke betegnelsen “kasse” om nogen, der ligner hinanden. I stedet kalder vi dem en art. Rød fluesvamp er
en art, og det samme gælder for så vidt forskellige organismer
som en colibakterie og en giraf.
Men hvordan kan man beskrive, hvad en art er? Den biologiske videnskab bruger som regel denne definition: En art er
en afgrænset gruppe individer, som ligner hinanden på
væsentlige punkter, og som kan få frugtbart afkom. Det vil i
daglig tale sige, at en art er nogle dyr, som ser ens ud, og som
yngler sammen eller nogle planter, som danner frø sammen.
Når man studerer forskellige organismer, hænger det
naturligt sammen med, at man også studerer, hvordan de kan
inddeles i grupper, og hvordan de er beslægtede. Det er alle
disse studier, som vi tilsammen kalder for systematik. Uden
systematik ville det være vanskeligt at udføre mange andre
biologiske studier som fx studier af adfærd og undersøgelser
af, hvor stor en bestand af dyr eller planter er. Systematikken
er altså grundlaget for stort set al anden biologisk forskning.
SYSTEMATIK OG ARTER
Muldyret er et eksempel på, at to forskellige arter,
hest og æsel, kan få afkom sammen. Men muldyret
er ikke frugtbart – det kan ikke selv få afkom.
Navngivning
De fleste almindelige arter, som kan ses med det blotte øje,
har et navn på mange sprog. Fx hedder en spurvehøg
“Habicht” på tysk, “sparrowhawk” på engelsk og “sparvhök”
på svensk. Men det er selvfølgelig mere praktisk, at have et
fælles navn. Så er der ingen i tvivl om, hvilken art, der er tale
om, hvad enten man er dansker, tysker, englænder, svensker
eller noget helt andet. Derfor har alle levende organismer et
videnskabeligt navn. Man bruger ofte betegnelsen “latinsk
navn” i stedet for “videnskabeligt navn”, da det videnskabelige
navn altid er på latin.
Spurvehøgens videnskabelige navn er Accipiter nisus. Et
artsnavn på latin består altid af to ord. Det første ord er artens
slægtsnavn, og det andet er det egentlige artsnavn. Spurvehøgen tilhører altså en slægt, der hedder Accipiter. Det gør
dens nære slægtning duehøgen også. Den hedder Accipiter gentilis.
Systemet, med at give en art et dobbeltnavn på latin, blev
opfundet af svenskeren Carl von Linné i 1700-tallet. Han
havde igennem mange år interesseret sig for naturen og ville
167
Spurvehøgen (øverst) og duehøgen (nederst) er
to arter, som ligner hinanden meget. Men duehøgen
er større og kraftigere bygget.
SYSTEMATIK OG ARTER
Sortkrage
Gråkrage
gerne have mere orden i beskrivelser af dyr og planter. I 1735
udgav han en bog, der hed “Systema Naturae”. Det betyder
naturens system. Bogen blev grundlag for den navngivning af
levende organismer, som vi bruger i dag. Linné nåede i sit liv
at navngive omkring 8.500 plantearter og 4.200 dyrearter, og
mange af hans navne bruger vi stadig. Bæveren kaldte han fx
Castor fiber. Somme tider kan man se bæverens videnskabelige
navn angivet som Castor fiber L. (1758). Det betyder, at Linné
gav den navn i 1758. På samme måde kan man se navne eller
navneforkortelser og årstal på andre folk, der har navngivet
dyr og planter.
Læg mærke til at man altid skriver de videnskabelige artsnavne med kursiv (skrå skrift), og at slægtsnavnet altid skrives
med stort begyndelsesbogstav, mens artsnavnet har lille
begyndelsesbogstav.
Underarter
De små forskelligheder, der kan være inden for en art, bevirker,
at man somme tider opdeler en art i underarter eller racer. Fx
findes der to underarter af kragen i Danmark – gråkragen, som
lever over hele landet, og sortkragen, der lever i den sydlige del
af landet. Som regel yngler gråkrager sammen, og sortkrager
yngler sammen. Men sommetider sker det, at en gråkrage og
en sortkrage danner par, og at de får yngledygtige unger.
Klassifikation
Linné nøjedes ikke med at give arterne navne. Han lavede også
en klassifikation. Det vil sige, at han satte arterne ind i et system, sådan at man ud fra systemet kan se, om arterne ligner
hinanden. Dette system er opbygget som et hierarki. Det vil
sige, at nogle grupper er mere overordnede end andre. I boksen “Spurvehøg” på næste side, kan du se, hvordan det ser ud,
når spurvehøgen bliver sat ind i systemet af “kasser”.
Svært at klassificere
Opslag fra fuglebog. Man skriver altid arternes
latinske navne i fagbøger, for at læseren kan være
sikker på, hvilke arter, der er tale om.
Linné lavede sit system ud fra, om dyr og planter lignede hinanden. Senere fandt man ud af, at lighederne skyldtes et
slægtskab, fordi arter, der ligner hinanden, er udviklet fra fælles stamformer.
168
SMÅ DYR OG PLANTER
Spurvehøg
System
Rige:
Række:
Klasse:
Orden:
Familie:
Slægt:
Art:
Hvirveldyr og hvirvelløse dyr
Latinsk betegnelse
Animalia
Vertebrata
Aves
Falconiformes
Accipitridae
Accipiter
Accipiter nisus
Dansk betegnelse
Dyreriget
Hvirveldyr
Fugle
Rovfugle
Høgefamilien
Høge
Spurvehøg
Latinsk betegnelse
Animalia
Vertebrata
Mammalia
Primates
Hominidae
Homo
Homo sapiens
Dansk betegnelse
Dyreriget
Hvirveldyr
Pattedyr
Primater
Menneskeaber
Mennesker
Menneske
Menneske
System
Rige:
Række:
Klasse:
Orden:
Familie:
Slægt:
Art:
SYSTEMATIK OG ARTER
I store træk bruger vi stadig Linnés system. Men efterhånden som vi får mere og mere viden, og undersøgelsesmetoderne bliver bedre, sker der ændringer i klassifikationen.
Efterhånden skulle klassifikationen gerne give et mere rigtigt
billede af organismernes slægtskabsforhold, og dermed også
et billede af, hvordan evolutionen er foregået. Men der er ofte
uenighed blandt forskerne om, hvilke karakterer man skal
lægge vægt på, når man laver klassifikationen. Derfor kan
man se fx dyr placeret vidt forskellige steder i klassifikationssystemet. Man forsker i øjeblikket meget i fugles slægtskabsforhold, og det bevirker, at der ofte kommer nye forslag til,
hvordan klassifikationen skal se ud.
Linné opdelte alt levende i to riger: Planteriget og dyreriget. I dag opdeles alt levende i fem riger – prokaryoter, protister, planter, svampe og dyr – fordi man har fået en større viden
om og forståelse for, hvordan Jordens organismer er beslægtede.
Arter og artsdannelse
Begrebet art bruger man som en naturlig og praktisk enhed,
når vi skal beskrive dyr, planter og andre organismer. En art
opstår altid ud fra en anden art, og der opstår hele tiden nye
169
Hvirveldyr er dyr med en rygsøjle (rygrad).
Der findes omkring 60.000 arter af hvirveldyr.
Hvirvelløse dyr har ingen rygsøjle. Man ved
ikke, hvor mange arter af hvirvelløse dyr, der
findes, men man regner med, at det er mindst
1,5 millioner.
Klasser af:
Hvirveldyr
Klasse Rundmunde
Klasse Bruskfisk
Klasse Benfisk
Klasse Padder
Klasse Krybdyr
Klasse Fugle
Klasse Pattedyr
Hvirvelløse dyr (nogle eksempler på klasser)
Klasse Koraldyr
Klasse Fladorme
Klasse Rundorme
Klasse Ledorme
Klasse Mosdyr
Klasse Krebsdyr
Klasse Tusindben
Klasse Insekter
Klasse Snegle
Klasse Muslinger
Klasse Søstjerner
Klasse Søpindsvin
Nyttige begreber
Prokaryoter: organismer uden en cellekerne,
fx bakterier.
Protister: de organismer, som ikke er dyr,
planter, svampe eller prokaryoter, kaldes
protister. Det er fx tang.
SYSTEMATIK OG ARTER
Kanarisk piber
Markpiber
Kanarisk piber
Den kanariske piber er opstået ved, at nogle
markpibere er fløjet til De Kanariske Øer og er
blevet isoleret her.
Markpiber
Korsikansk spætmejse
Krüpers spætmejse
Kabylerspætmejse
Korsikansk spætmejse
Kabylerspætmejse
Disse tre arter af spætmejser har haft en fælles
stamform. Men bestande af stamformen blev skilt
fra hinanden, da isen under sidste istid dækkede
Europa. Bestandene var isoleret fra hinanden så
længe, at der opstod nye arter.
Krüpers spætmejse
170
SMÅ DYR OG PLANTER
arter, mens andre arter uddør. Det er altså en helt naturlig
proces, at arter uddør.
Som regel tager det meget lang tid, før der opstår en ny art.
Arternes arvelige egenskaber ændres hele tiden ved mutationer. Når der på et tidspunkt er sket tilstrækkeligt mange
mutationer, er organismerne blevet så forskellige fra den
oprindelige art, at de ikke længere kan få afkom sammen. Der
er opstået en ny art.
De fleste nye arter opstår ved, at en bestand af en art bliver
delt i to bestande af geografiske årsager. Det kan fx ske ved, at
nogle fugle blæser med en storm ud til en ø og på den måde
bliver isoleret fra deres artsfæller på fastlandet. Derfor udvikler de to bestande sig i hver sin retning, og efterhånden vil
deres arvemateriale blive så forskelligt, at de ikke længere kan
få afkom sammen. Det er sikkert på den måde, at den kanariske piber er opstået. Markpibere fra Europa er fløjet ud til
De Kanariske Øer og er blevet isoleret her.
233 arter af mælkebøtte?
Forståelsen for, hvordan arter opstår og uddør, indgår også, når
man skal lave en klassifikation af organismer. Hvornår man så
vil kalde en organisme for en art eller en underart, er noget, der
ofte diskuteres voldsomt blandt forskerne.
I nogle perioder er forskerne mest tilbøjelige til at splitte de
forskellige former op i mange arter, i andre perioder er det lige
modsat.
I øjeblikket er der mest stemning for at betegne flest mulige
former som arter. Fx opdeler nogle danske forskere mælkebøtter, som de fleste af os betragter som én enkelt art, i over 233
arter! Og det er bare i Danmark. I Norden er der over 900 arter.
De mange arter vokser forskellige steder. Nogle mest i lys og
andre mest i skygge. Andre hvor der er fugtigt, mens atter
andre foretrækker et tørt voksested. Også til jordbunden stiller
de mange arter forskellige krav. Nogle vokser fx i løs jord og
andre i fast jord. Nogle hvor pH er lav, og andre hvor den er
høj.
Mælkebøtter bestøver ofte sig selv. Det betyder, at arterne
kun ændres langsomt, fx hvis der opstår mutationer i deres celler. Det er til gengæld sket så mange gange, at der nu er over
233 arter i Danmark.
171
SYSTEMATIK OG ARTER
Antallet af kendte arter
af forskellige organismer
Dyr
Planter
Svampe
Encellede dyr
Alger
Bakterier
Virusser
1.400.000
248.000
69.000
30.800
26.900
10.000
1.000
Antallet af kendte arter
i forskellige store grupper af dyr
• Biller
• Sommerfugle
• Årevinger
• Tovinger
• Tæger
• Spindlere, fx edderkopper
• Mindre insektordner
• Andre klasser af leddyr
• Snegle, muslinger, blæksprutter
• Andre hvirveldyr end pattedyr,
såsom fisk, fugle, padder
og krybdyr
• Fladorme
• Rundorme
• Ledorme
• Nældedyr, fx vandmænd
og koraller
• Pighuder, fx søstjerne
• Dyriske svampe
• Pattedyr
• Fugle
400.000
150.000
120.000
125.000
82.000
110.000
65.500
50.000
75.000
38.500
12.200
12.000
12.000
9.000
6.100
5.000
4.000
9.000
STIKORD
A
Adenin 101
Afhængighed 78
Alger 35
Alkohol 80
Alkoholpromille 82
Alkohols virkning 81
Amerikansk knivmusling 45
Amfetamin 84
Aminosyrer 103
Anemone 21
Antal dyr 171
Arter 164, 169
“Arternes oprindelse”
153, 158
Artsdannelse 169
Artsnavn 167
Arvelige egenskaber
105, 106
Ask 9, 10
Avlsmink 136
B
Bakteriefremkaldte
sygdomme 149
Bakterier 118, 140, 143
Ballastvand 44
Basale behov 72
Beagle 153
Bedst egnede 159
Behovspyramide 71
Beriget mad 70
Bioteknologi 112
Birk 10, 12
Black cross 108
Blade 10, 11
Blegning 54
Blåmusling 37
BMI (Body Mass Index) 63
Brandmand 41
Bunddyr 37
Byssus 37
Bæltedyr 156
Bæredygtig udvikling 88, 95
Bøg 10, 12
C
Camouflage 43
Celledeling 105
Cystisk fibrose 128
Cytosin 101
D
Darwin, Charles 150, 152
DNA 100
DNA-profil 125
DNA-teknikker 125
Dominerende gener
106, 138
Downs syndrom 127
Dragefisk 52, 53
Dunet steffensurt 22
Dyrebehandlede kogler 14
Dyreorganer til mennesker
125
Dyrespredning 22
E
Ecstasy 84, 86
Eg 11, 12
Ekkolod 42
Elefantskildpadde 157
Energibehov 58
Enzymer 105, 119
Essentielle aminosyrer 66
Evolutionsteorien 152, 159
F
Farlige fisk 52
Fedt 61
Finker 157
Fisks udvikling 40
Fladfisk 40
Fossiler 155
Fosterdiagnostik 126
Fotosyntese 15, 35
172
Fritsvømmende dyr 41
Frugter 10, 11
Frø 11
Frøspredning 15, 16, 22
Færdselsregler 29
Fødenet 9
Fødselsoverskud 159
G
Galápagos-øerne 156
Gangsystem 24
Gederams 23
Genetik 98, 137
Genetisk kode 100, 102
Gensplejsning 117, 118, 120,
121, 123
Genterapi 128
Gråsæl 44
Guanin 101
Gæring 80
H
Hash 82
Hav 30
Heroin 83
Hestens udvikling 162
Hjertemusling 36
Hudskifte 38
Husdyr i skovagerbrug 92
Hvidt sukker 59
I
Idræt 29
Iltsvind 45
Indsamling af dyr 55
Insulinfremstilling 119
Ising 40
J
Jagt 27
Jordens befolkning 95
Jordens udvikling 155
Julegran 19
K
Kaffe 78
Kakao 76
Kartofler 60
Kemikalier 73
Klassifikation 168
Kloner 114
Kloning 114, 16
Klovnfisk 52
Koffein 76
Kokain 84
Kolatræ 78
Kontinentalplader 154
Kopper 141
Koraldyr 49
Koralrev 46
Koralrevsfisk 51
Kostfibre 60
Krebsdyr 38
Kredsløb 26, 28
Kromosomer 100, 105,
107, 111
Kromosomtal 105, 106
Krydsning 107, 108, 122, 138
Kulhydrater 59
Kulilte 79
Kvælstofbinding 93
Kyst 30
Kysttyper 30, 31
Kæmpebæltedyr 155
Kønsforskel 62
Kønsskifte 53
L
Latinsk navn 167
Levesteder 23
Liglagen 45
Linné, Carl von
165, 167
Livets udvikling 161
Lys 17, 22
Lystræ 9, 13
M
Mad 56
Mangelsygdomme 70
Mangrove 97
Marsvin 42
Mimicry 52
Mineraler 69
Mink 132, 133
Minkavl 134
Moderkageprøve 137
Modstandsdygtige planter 121
Morfin 83
Multe 45
Muræne 52, 53
Mutationer 109, 137
Mælkebøtte 171
N
Naturlig selektion 161
Naturlig variation 160
Navngivning 167
Nedbrydning 20, 26
Nedgravede dyr 36
Nikotin 79
Nydelsesmidler 74
Nye arter 45
Nyttige bakterier 146
Nældedyr 49
O
Opium 83
Overvægt 63
P
Pasta 60
Pelsdyravl 130, 132
Pelsning 136
Pest 141
pH 20
Pibere 170
Pollendiagram 13
Protein 65
Proteindannelse 103
Pudsefisk 51
Pulicatsøen 96
R
Racer 168
Regnbueørred 45
Regnorm 23
Rejer 38
Riger 69
Ris 60
Rodhalsgalle 120
Roskildereje 38
Rusmidler 74
Rødgran 11, 14
Rødspætte 40
S
Saltindhold 32
Sandmusling 36
Sandorm 36
Sandreje 38
Selektion 161
Sikar 15
Skadelige bakterier 148
Skov 6
Skovagerbrug 91
Skovareal 8, 12
Skovbryn 16
Skovbund 20
Skovbundsplanter 21
Skovdyrkning 14
Skovfyr 11
Skovkort 19
Skovrejsning 8
Skrubbe 40
Skyggetræ 12, 13
Skørbug 69
Slid på koralrev 55
Slimfisk 51
Slægtsnavn 167
Snifning 87
Sport 29
Spredning af arter 45
Sprængning af koralrev 54
Spætmejser 170
Spættet sæl 44
Stenfisk 52
Stengærder 18
Strandkrabbe 38
Sukker 59
Sukkersaft 15
Sund kost 58
Sundhed 56
Svedjelandbrug 90
Systematik 164, 166
Sæler 44
Søanemone 50
Søpung 39
Søstjerne 39
T
Tang 34
Tangnål, 40, 41
Te 77
Temperatur 17
THC 82
Thymin 101
Tidevand 33
Tilapia 93
Tilmudring af koralrev 54
Tjære 80
Tobak 78
Træarter 9
Tømmer 19
U
Uddøde dyr 155
Udviklingsteorier 163
Uldhåndskrabbe 45
Underarter 168
Undslupne mink 139
V
Vandmand 41, 49
Vandtransport 14
Vedkar 14, 15
173
Videnskabeligt navn 167
Vigende gener 106
Vindspredning 22
Vinterpels 135
Virus 124, 140, 141
Virusfremkaldte sygdomme
143
Vitaminer 67
Æ
Æbleringsakacie 93
Å
Ålegræs 35
Ånderør 36
LITTERATUR
SKOV
Feltbiologens håndbog, Esbern Warncke, Gad
Gyldendals farveflora, Kirsten Tind, Gyldendal
Hvad finder jeg i skoven, G. Mandal-Barth, Politikens Forlag
Små dyr i skoven, Lars-Henrik Olsen m.fl., Gyldendal
Træer og buske i landskabet, Helge Vedel, Politikens Forlag
KYST OG HAV
Danmarks hvaler, Carl Christian Kinze, Kaskelot
Gyldendals guide til danske fisk, Anders Uldal, Gyldendal
Havets dyr, Marianne Køie m.fl., Gyldendal
Havfisk og fiskeri, Bent J. Muus og Preben Dahlstrøm, Gad
Hvad finder jeg på stranden?, G. Mandahl-Barth, Politikens forlag
Hvaler, Peter Bering, Gyldendal
Laks og ørred, Birgitte og Peter Bering, Gyldendal
KORALREV
Havets regnskove, Lars Thomas, Gyldendal
Koralrevet, Barbara Taylor, OP-forlag
Livet på et koralrev, Lionel Bender, Åløkke
MAD OG SUNDHED
Kostrådene 2005: En rapport fra Ernæringsrådet og Danmarks
Fødevareforskning, Arne Astrup m.fl., Ernæringsrådet
Menneskets ernæring, Arne Astrup m.fl., Munksgaard Danmark
Sundhed, kost og kosttilskud, Flemming Nørgaard, Merkon
Sæt gang i din fedtforbrænding, Rie Møller, Krop og Kost
NYDELSESMIDLER OG RUSMIDLER
Alkohol, Kirsten Lamb, Flachs
Amfetamin og ecstasy, Susan Elliot-Wright, Flachs
Cannabis, Sarah Lennard-Brown, Flachs
Ecstasy: hvordan virker det – hvordan skader det? Henrik
Rindom, Gad
Gads rusmiddelleksikon,Thomas Nordegren m.fl., Gad
Heroin, Susan Elliot Wright, Flachs
Kokain, Sarah Lennard-Brown, Flachs
Rygning, Sally Morgan, Flachs
Stoffer og stimulanser, Sarah Lennard-Brown, Flachs
Værd at vide om ecstasy, Sundhedsstyrelsen
BÆREDYGTIG UDVIKLING
Bønder skaber bæredygtighed – udvikling i Brasiliens regnskov,
Christian Nansen, Nepenthes
174
Håb for Amazonas, Lars Peter Kvist, Nepenthes
Langt ude på landet i Latinamerika, Ebbe Schiøler,
Udenrigsministeriet, DANIDA
GENETIK
Arvelighedslære og udviklingslære, Eigil Holm, Eigil Holms
Forlag
Genetik i billeder og bobler, Larry Gonick, Systime
Genetik og gen-etik,Vagn Juhl Larsen og Søren Mark og
Kirsten Selchau, Gyldendal Uddannelse
Hvad gør generne? Vibeke Manniche og Peter Riis Hansen,
Gyldendal Undervisning
Kloning, Sally Morgan, Flachs
BIOTEKNOLOGI
Bioteknologi på godt og ondt,Tor Lif & Ingemar Ericson,
Skoletjenesten
Etik og Genteknologi – en debatbog, G.T. Petersen &
K. E. Andersen,Tommeliden
Genteknologi – trusler mod livet, Flemming Libner, Forum
Kloning – Genteknologiens fremskridt, David Jefferis,
Bogfabrikken Fakta
Kloning, Sally Morgan, Flachs
PELSDYRAVL
Minkproduktion, Gunnar Jørgensen (red.), Dansk
Pelsdyravlerforening
Pelsdyrproduktion i Danmark, Dansk Pelsdyravlerforening
VIRUS OG BAKTERIER
Bakterier, virus og andre mikroorganismer, Robert Snedden, Flachs
Nyttige mikroorganismer, Robert Snedden, Flachs
DARWINS REJSE OG OPDAGELSER
Charles Darwin,Thomas Hylland Eriksen,Tiderne Skifter
Darwin og evolutionen, Poul Strathern, Polyteknisk Forlag
Det ufattelige liv:Tanker om biologi og erkendelse, Bent
Foltmann, Gyldendal
Tror vi på Darwin? : Ja, alt tyder på, at evolutionsteorien holder
stik, David Quammen, National Geographic Danmark
SYSTEMATIK OG ARTER
Hvirveldyr, Kate Whyman, Flachs
Se på fugle, Peder Jacobsen & Leif Schack-Nielsen (red.), Gad
FOTOLISTE
Forside Biofoto · Scanpix · Gert S. Laursen
S. 6-7 P. C. Skovgaard: Parti af Delhoved Skov
ved Skarrre Sø. 1847. Statens Museum
for Kunst, København. Foto © SMK Foto
S. 10
øv. Biofoto · Scanpix · Gert S. Laursen
m. Biofoto · Scanpix · Karsten Schnack
n. Polfoto · Pressens Bild
S. 11
øv. Polfoto · Bildhuset
m. Biofoto · Scanpix · Klaus Bentzen
n. Biofoto · Scanpix · Karsten Schnack
S. 15
Polfoto · UPI
S. 16
Biofoto · Scanpix · Lars Gejl
S. 17
Biofoto · Scanpix · Anders Tvevad
S. 18
BAM · Scanpix · Heine Pedersen
S. 19
Polfoto · Jens Dige
S. 22
øv. © Berth Wiklund
n. Biofoto · Scanpix · Elvig Hansen
S. 23
Biofoto · Scanpix · Niels Fibæk
S. 25
Biofoto · Scanpix · Elvig Hansen
S. 26
Biofoto · Scanpix · Lars Gejl
S. 29
Biofoto · Scanpix · Steen Agger
S. 30-31 n. tv. Biofoto · Scanpix · Leif Schack
Nielsen
m. Biofoto · Scanpix · Jesper Plambech
øv. th. Biofoto · Scanpix · Gert S. Laursen
n. th. Polfoto · Kenneth Rosenkilde
S. 36
Biofoto · Scanpix · Svend Tougaard
S. 37
Biofoto · Scanpix · Michael Jensen
S. 44
øv. Biofoto · Scanpix · Jesper Plambech
n. Biofoto · Scanpix · Lars Gejl
S. 45
Biofoto · Scanpix · Lars Laursen
S. 46-47 Scanpix · Corbis · Brandon D. Cole
S. 48
Biofoto · Scanpix · Michael Jensen
S. 49
Biofoto · Scanpix · Ulla Koustrup
S. 50
Biofoto · Scanpix · Jens MeulengrachtMadsen
S. 51
øv. Biofoto · Scanpix · Michael Jensen
m. Scanpix · Corbis · Stephen Frick
n. Ocean Photo · Reinhard Dirscherl
S. 52
øv. Naturfotograferna AB · Ingmar
Holmåsen
n. Biofoto · Scanpix · Gerth Hansen
S. 53
1. Scanpix · Corbis · Stephen Frick
2. Biofoto · Scanpix · Peter Marling
3. Polfoto · Poul Saabye
S. 54
Polfoto · SpacephotoS.com
S. 55
1. Auscape Int. · Jürgen Freund
2. Scanpix · Corbis · Stephen Frick
3. © Leif Schack Nielsen
S. 56
tv. Polfoto · Mauritius
m. Foci Image Library · SPL · Michael
Donne
th. Polfoto · Aflo Foto Agency
S. 57
øv. th. Polfoto · Bildhuset
m. Polfoto · Picture Arts · Brian
Hagiwara
S. 59
øv. tv. Polfoto · Jørgen Nielsen
n. th. Søren Lundberg
S. 60
Polfoto · Kurt Johansen
S. 61
Polfoto · Finn Frandsen
S. 62
øv. BAM · Scanpix · Peter Mark
n. Polfoto · Mauritius · Kupka
S. 63
Polfoto · Topfoto
S. 64
Anders V.Thomsen
S. 66
Søren Lundberg
S. 67
Polfoto · Picture Arts
S. 69
Mary Evans Picture Library
S. 70
øv. Scanpix · Peter Clausen
n. Scanpix · Corbis
S. 73
øv. th. BAM · Scanpix · David Trood
n. tv. Scanpix · Corbis · Laura Dwight
n. th. BAM · Scanpix · Lars Bahl
S. 74-75 øv. Scanpix · Corbis · Mark Peterson
tv. n. Polfoto · Johnny Frederiksen
tv. m. ø. Polfoto · Thomas Borberg
tv. m. n. Polfoto · Picture Arts · David
Bishop
th. Polfoto
S. 77
1. øv. Polfoto · Jens Søndergaard
2. Polfoto · Picture Arts · Gary Moss
tv. Polfoto · Jan Sommer
S. 78
Polfoto · Picture Arts · Paul Poplis
S. 79
Polfoto
S. 81
øv. Polfoto · Kim Agersten
n. Scanpix · AGE · Marco Christofori
S. 82
øv. Scanpix · Zefa · P. Ruttgers
n. Foci Image Library · Holt Studios
S. 84
Polfoto · AFP · John MacDougall
S. 85
Polfoto · AP · François Mori
S. 86
øv. tv. Gyldendals Billedbibliotek
n. Polfoto
S. 87
Scanpix · Reuters · Zohra Bensemra
S. 88-89 Rikke Risom
S. 90
Scanpix · Corbis · Robert Patrick
S. 91
Eising · Stockfood · Scanpix
S. 93
øv. th. Scanpix · Corbis · David Turnley
n. th. Polfoto
n. tv. Forest Light · Alan Watson
S. 94
Erick Fernandes/
[email protected]
S. 96
øv. Scanpix · Reuters
Scanpix · Corbis · Nigel Dennis
S. 97
Biofoto · Scanpix · Anders Tvevad
S. 98
Nature Wildlife and The Environment
© PhotoDisc
S. 99
øv. Scanpix · Minden
n. tv. Polfoto · Bildhuset
n. th. Foci Image Library · SPL
S. 100 Foci Image Library · SPL
S. 107 øv. Foci Image Library · Biophoto Ass.
S. 108 Jesper Clausen · Kopenhagen Fur
S. 109 Scanpix · Corbis · Pannell
S. 112 øv. Gyldendals Billedbibliotek
n. Foci Image Library · SPL
S. 115 1. + 2. Biofoto · Scanpix · Elvig Hansen
3. Biofoto · Scanpix · Knud Garmann
S. 117 Foci Image Library · SPL
S. 119 tv. Novo Nordisk A/S
th. Scanpix · Jonas Lemberg
S. 121 Biofoto · Scanpix · Eva Rosenqvist
175
S. 123
S. 125
S. 127
S. 128
S. 130
S. 131
BioPix
Polfoto · PA
Foci Image Library · SPL
Foci Image Library · SPL
Scanpix · Keld Navntoft
øv. Scanpix · Jakob Boserup
n. Scanpix · Keld Navntoft
S. 132 Scanpix · Corbis · Jerry Arciery
S. 133 tv. Jesper Clausen · Kopenhagen Fur
th. Scanpix · Søren Steffen
S. 135 Jesper Clausen · Kopenhagen Fur
S. 136 øv. Jesper Clausen · Kopenhagen Fur
n. Polfoto · Jens Dresling
S. 137 Polfoto · Jens Dresling
S. 139 Scanpix · Jens Halling
S. 140-141
Scanpix · Corbis · Bettmann
S. 142 Foci Image Library · SPL
S. 143 th. Scanpix · Michael Medgyesi
tv. Foci Image Library · SPL
S. 146 Foci Image Library · SPL
S. 147 øv. Polfoto · Kåre Viemose
n. Foci Image Library · SPL
S. 148 Polfoto · Jan Hjortshøj
S. 149 tv. Polfoto · Picture Arts · Thomas Frick
th. Foci Image Library · Holt Studios
S. 150 Gyldendals Billedbibliotek
S. 151 Scanpix · AKG
S. 152 Gyldendals Billedbibliotek
S. 153 Gyldendals Billedbibliotek
S. 156 Scanpix · Minden Pictures · Pete Oxford
S. 157 tv. øv. Biofoto · Scanpix · Kjeld Olesen
th. Scanpix · Minden Pictures · Tui de Roi
S. 158 Ulrik Pedersen
S. 159 Biofoto · Scanpix · Lars Gejl
S. 160 1. Biofoto · Scanpix · Anders Tvevad
2. Scanpix · Minden Pictures · W.
Kreiciwost
3. Scanpix · Steffen Ortmann
S. 164 øv. Biofoto · Scanpix · Dieter Betz
n. Biofoto · Scanpix · Ulla Schmidt
S. 165 Gyldendals Billedbibliotek
S. 166 tv. øv. BioPix
tv. n. Biofoto · Scanpix · Niels Fabæk
th. øv. Scanpix · Corbis · Chase Swift
th. n. Scanpix · Corbis · John Conrad
S. 167 øv. Scanpix · Minden Pictures ·
Momatiuk/Fastcott
m. Biofoto · Scanpix · Jens Kirkeby
n. Biofoto · Scanpix · Sven Halling
S. 168 øv. Scanpix · Minden Pictures · Duncan
Usher
m. Biofoto · Scanpix · Sven Halling
n. Jens Overgaard Christensen
Bagside Fra venstre mod højre:
Polfoto · Nonstock · Patryce Bak
Biofoto · Scanpix · Gert S. Laursen
Foci Image Library
Biologisystemet BIOS
– Grundbog B
1. udgave, 7. oplag 2007
© 2005 Gyldendalske Boghandel,
Nordisk Forlag A/S, København
Forlagsredaktion: Mette Line Bo Poulsen
Faglig konsulent: Peter Bering
Grafisk tilrettelæggelse: Carsten Schiøler
Tegninger:Theis Andersen
Billedredaktør: Jessie Stafort
Tryk: Narayana Press, Gylling
Printed in Denmark 2007
ISBN: 978-87-00-47898-5
(ISBN-10: 87-00-47898-9)
Kopiering fra denne bog må kun finde
sted på institutioner, der har indgået
aftale med Copy-Dan, og kun inden for
de i aftalen nævnte rammer.
Find Biologisystemet BIOS’ hjemmeside
på www.bsb.gyldendal.dk
www.gyldendal.dk/uddannelse